HJÆLP!!! Samvær med børn.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere, og skriver derfor herinde med håb om at få hjælp.
Jeg er enlig mor til to børn på 4 og 2½ år.
De har samvær med deres far hver anden weekend + ferie osv ifølge amtet som er skrevet under på af os begge to.
Men det er desværre sådan at deres far kun kan have dem når det passer ham, og det er stort set næsten aldrig.
Hver gang han siger han kommer og henter børnene, brænder han mig af. Gang på gang.
Jeg kan ikke leve med mere at vores børn bliver såret fordi han ikke kommer alligevel, og jeg har fået nok.
Jeg er desværre nået så vidt at jeg overvejer at skrive til amtet at jeg ønsker samværet ændret pga han ikke tager dem som han skal. Brevet er skrevet og jeg mangler bare at poste det. Men jeg ved at når jeg gør det, så har klokken jo slået, og så er det helt slut med samvær med deres far.
Men på den anden side, så har han dem jo også kun når det passer ham, og vi snakker måske en til to dage hver anden måned. Så kommer han med dem igen fordi han har andre aftaler.
Jeg kan ikke bære at skulle se deres hjerteskærende sårende ansigt når jeg skal til at forklare dem at deres far ikke kommer alligevel og henter dem. Så jeg har simpelthen fået nok.
Skal jeg poste brevet og give ham den kolde skulder, eller skal jeg blive ved med at finde mig i han kun har dem når det passer ham?
Der skal også lige siges at jeg har fuld forældremyndigheden da han har været i noget skidt tidligere, og han falder stadig i næsten hver weekend. Har også oplevet nogen gange at når han skulle have børnene havde han "fart" på, og så nægtede jeg ham at få dem med.
Jeg håber at få nogle svar, så jeg ved at jeg gør det rigtige.

prøv hjemmesiden singlemom.dk

😕øv altså igen igen en forældre der ikke tager deres ansvar på sine skuldre . 😖 ( bemærk venligst at dette gælder for begge køn !)
jeg har en veninde med samme problem som dig og har været hele møllen igennem , amtet, trusler osv osv - men dette hjalp ikke en døjt for i sidste ende er det børnene der er taberne .
min veninde endte ud med at ikke at sige til børnene at far kommer og henter jer , før han stod i døren .
hun havde ham inde og tale med store bogstaver for at forklare hvor skuffede børnene blev når han ikke dukkede op når de ventede det , amtet kontaktede ham og de havde flere møder med rådgivning , alt i alt intet kom ud af det 😕
nu har hun besluttet at når han står i døren må børnene tage stilling til om de vil med og når de bliver ældre må de selv danne sig en mening om alt dette . så er det ikke moderen de bliver skuffede over .
du kender faderen bedst og ved om der kan gøres noget , om man kan tale til hans samvittighed , eller true ham , men i sidste ende så husk aldrig at lukke døren ( for børnenes skyld [f])
held og lykke med det hele

Men selvfølgelig skal du henvende dig i statsforvaltningen og bede om deres hjælp. Dine børn kan ikke være tjent med det her. Det er så bare kedeligt, at du allerede har besluttet dig til resultatet. Prøv at være lidt åben, for dine børns skyld.
Det er vel dem og ikke DIG der bliver brændt af.

ar det er dem der bliver vrændt af og ikke mig.
Men hvis jeg nu også havde lavet aftaler i forvejen med nogle venner eller noget, bliver jeg jo også nødt til at aflyse. Og det er jo også noget skidt.

der har været den triste tur igennem.
Mine børns far ønskede også vore børn, hver anden week-end det halve af alle ferier, men desværre oplevede børnene gang på gang at stå på række og geled, men hvem kom ikke gæt engang.
Når far endelig kom, ja så var det for at have dem en halv dag.
Jeg kunne lige som dig ikke klare at se mine børns skuffelse gang på gang, så vi fik ophævet samkvemsretten.
Det skal hertil siges at ingen af parterne har fortrudt,det skridt jeg tog.
Jeg vil ønske for dig og dine børn at hvis dit ønske er oprigtigt,og godt gennemtænkt at du så vil vælge det bedste for dine børn, det dyrebareste vi har. HELD OG LYKKE.

Det er da altid irriterende, men det er i den sammenhæng uden betydning og i hvert fald ikke noget, du så meget som skal nævne i Statsforvaltningen.
Når du nu ved, han er ustabil, så kunne du også lade være med at lave de aftaler med vennerne. Dine børn har ikke samme mulighed for at tage brodden af afbrænderen.
Det er vigtigt, du i dit brev holder dig til børnenes ulemper. Prøv at gennemlæse det med børneøjne.

Særligt hvis man benytter lejligheden til at give den til børnene, hvor den retteligt hører hjemme.

Jeg ville også have det dårligt ved at aflevere to så små børn, men derfra og så til at bryde, nej, det ville jeg ikke.
Du har det dårligt ved at se deres skuffede ansigter, hvorfor i himlens navn fortæller du så deres far skal hente dem.
Det er da forkert at bryde, hvis du får lov til det af amtet, når børnene tilsyneladende glæder sig til at se deres far. Så lad dem dog få glæden, når han kommer.
Du kan jo bare lade være med at regne med noget som helst.

Børn har brug for at vide hvad de skal, og jeg ville være ærlig og sige til dine børn at det ikke går da du kan se at de blive kede af det når far ikke kommer og at det er ikke deres skyld men at deres far ikke er i stand til at overholde aftalen lige nu da han har nogle andre problemer at slå med og indtil det er på plads så er aftalen ophørt.

sætte dig ind i hvad der sker i børn, når de svigtes gang på gang!
Du lærer dem ikke at stole på nogen som helst. Er det dit råd?
Vær lidt åben. Jeg synes denne mor har strakt sig alt for langt. Det er børnene der betaler for hendes tøven.
Jeg ville ikke tøve med at sende det brev til forvaltningen.....For mine børns skyld 😉
Løvemor

meget klog veninde. Det er flot at hun ser stort på egne behov og i stedet vægter børnene højere.
Hatten af for sådan en mor.

Nu er du vist igang med at forudsætte en masse ting løvemor.

Jeg kan godt forstå dine problemer,hvis det er de rette situationer.
Skriv til faderen hvad du vil gøre ,skriv til Amtet hvad du vil gøre og medsend en kopi af skrivelsen til Amtet til faderen,så der er rene linier.
Det er ikke fordi jeg mener at du ikke taler sandt ,men vi oplever jo situationerne forskellige.
Jeg er en enlig far med 2 børn og har også store problemer med moderen,og vi oplever bestemt ikke situationerne ens,og derfor sender jeg altid en kopi af samtlige breve både til amtet og moderen,så er der orden i tingene og gem brevene til senere brug så dine børn altid ved hvad der er sket,hvis der senere skulle opstå det at børnene vil have en forklaring.
Held og lykke med dine børn

Når de retter henvendelse til den forældre, der klandres? Det oplevede jeg i hvert fald, da det var amtet og min kæreste havde problemer med moderen om samvær. Når hun skrev til dem, så udbad de sig svar fra ham og medsendte kopi af hendes brev.

Jeg forholder mig til hvad moderen skriver i sit indlæg. Hun står med 2 skuffede børn og en far der konstant svigter 😖
Jeg forholder mig til, at hun allerede har prøvet alt og har vurderet at han ikke VIL forbedre sig [:|]
Hvorfor skal man så glatte ud og være flinke pige og rette ind? Det hjælper da ikke børnene 😕
Engang imellem må man altså slå hårdt mod hårdt så der kommer gnister, ellers ender børnene med at hade både mor og far! Farmand fordi de ikke kan stole på ham, og mor for ikke at slå igennem og sige fra 🙁
Så wake up to reality 😉
Løvemor

Du skal altså komme lidt ned fra den lyserøde sky hvor du befinder dig.
Der er jo ikke nogen normale mennesker der kan fungerer på den måde [:*(]
Løvemor

Du skrev hun skulle sende brevet - er vi enige om det? Nu begynder du med en hel masse andet....

det er rigtigt. Jeg har en 10 kg. tung sagsmappe/taske hjemme, med den slags akter 😉
Så meget papir skal der til at blive en ubrugelig farmand kvit 😃
Løvemor

Jeg da at hun skal, hvis hun skal have luft for sine frustrationer og farmand opfører sig uansvarligt overfor børnene 😖
Skal børnene bøde fordi mor absolut skal være åben og endelig skal stå model til hvad som helst?
Jeg håber da ikke du kommer i samme situation 😕
Løvemor

Sådan. Kort og godt. Indtil far igen er i stand til at være far for dem.
Så kan han....måske lære det 😉
Løvemor

Og andre mænd, der arbejder i udlandet. De ville jo aldrig kunne efterleve en resolution I to kan være tilfreds med. Skal de så bare holde sig væk? Lade sig skille og forsvinde?
Der er vel ikke noget i vejen, når han har dem?

Hun kan få luft her, bestemt ikke i skrivelser til statsforvaltningen, medmindre hun vil bruge årevis på det her pjat.
Måske fordi jeg HAR været i situationen jeg ved, det er vigtigt, hvordan man formulerer sin sag. Mudderkastning tager uendelig lang tid.
Hun skal være åben for at samværet kan sættes ned, hvis han så kan overholde aftaler. Er det svært for dig, det her?

Skrev jeg hvad JEG ville gøre.
I sin tid ringede jeg til Amtet, fik fat i sagsbehandleren og bad hende stoppe samværet fordi de var med til at ødelægge min datter [:*(]
Det hjalp 😉
Løvemor

Og hvor mange "få luft" skrivelser er der så i den mappe og hvor lang tid tog det?

Jeg tror ikke en telefonsamtale er nok nu om dage, for at få en far, der ikke overholder aftaler, smidt på porten.
Sondre du aldrig i din rådgivning mellem typen af sager? Er fædre bare noget man skal blive kvit, hvis de ikke danser efter fløjten?

Jeg ikke kunne svare hende på, om du skulle sendet lige præcis dét brev, da jeg ikke kendte ordlyden, og jeg ved, det er vigtigt at få sig formuleret ordentligt, og ikke bruge dem til at "få luft" med, som du skrev. Og det fastholder jeg, for det er dyrt købte erfaringer.

Jeg er også mor til en datter der har lidt alvorlige svigt af farmand. Jeg ved præcis hvad jeg taler om, når der skal tales med amtet.
Jeg ved også at man ikke skal lægge fingre imellem. Jeg ved også at man ikke skal kaste med mudder, har vist heller aldrig gjort det overfor forvaltningen.
"Hun skal være åben for at samværet kan sættes ned, hvis han så kan overholde aftaler."
Hvad mener du med det? Den er i hvert fald svær at finde hale i 😉
Løvemor

regning.
Jeg siger ikke at hun skal blive ham kvit. Jeg siger hvad jeg selv gjorde 🙂
Løvemor

...... at høre på.
Her er tale om en skilsmisse og far overholder ikke aftalerne. Hvis man ikke kan finde ud af at overholde en aftale med sine børn en gang hver 14 dag, så mener jeg personligt at børnene er bedre tjent med den forældre de kan stole på.😕
Det har da ikke noget at gøre med hvilket erhverv man har 😮
Løvemor

at Man skulle sørge for at holde en ordentlig tone.
Når nu Løveungen bor hos mig og fik ret i ikke at behøve at have noget med farmand at gøre.
Hvem tror du selv luftede sine frustrationer overfor amtet/forvaltningen?
Løvemor

og jeg synes også at trådstarter virker som om beslutningen om at udelukke faderen er truffet.
Det er da ikke rart aty have planlagt en hyggeaften med vennerne. men det er børnene det går ud over når far og mor ikke kan enes, og det er synd.
Heldigvis for trådstarter kan hun herinde blive bekræftet i at det er OK at udelukke farmand, samtidig med at hun kan få "gode" råd til samme.
Jeg er enig i dine indlæg i denne tråd.

stå og tage stilling til om de vil såre far eller ej 😕
Det er da en umulig situation at stille børnene i, de kan da ikke andet end sige ja vi vil da gerne med far....Selvom de måske hellere ville være blevet hos mor 😖
Børn kan altså godt lide at der er en forældre der tager ansvar og træffer beslutningen.
Løvemor

farmand med hårene og i enighedens hellige lys, lade ham skalte og valte med vores poder, når han øjensynligt ikke er sin opgave voksen?
I gør børnene en bjørnetjeneste, når i lader ham te sig som det passer ham, for der skal endelig ikke være noget ballade.
Så hellere skuffe børnene og gøre dem kede af det 🙁
Ja undskyld mig, men sådan gør kun ravneforældre [:|]
Løvemor

Jeg gider ikke en ørkesløs "debat" med dig hvor du igen og igen lufter dit had til alle fædre og igen og igen fortæller om din kloge Løveunge, der allerede som otte årig var moden nok til at vende sin far ryggen.
Denne far har ikke skadet børnene men han får grovfilen ligesom alle de andre.
Tænk dig om.....

hvor har du nu det fra?
Den der med at han ikke skader børnene, fortæller mere om dine empatiske evner end om bemeldte far.😉
Selvfølgelig skader det børnene psykisk at opleve at de ikke kan stole på de voksnes aftaler.....!
Hvad tror du selv?
Løvemor

Hvis i har en Aftale om Hver anden uge og han synes det er for meget må i jo lave den aftale at han skal lave en Aftale hvis han vil have dem fra Fredag-søndag gang til gang
Jeg har selv haft en far som lavede det her lort og det er sku ikke smart at gøre ved små børn så enten skal han sku tage sig sammen eller også må han sku indse at han må Ringe hvis det skal komme noget samvær

Kære enlig mor
Mine børn og jeg har erfaring med uforpligtet far.
Jeg samt med vores advokat har skrevet til amtet og bedt dem, at afhentning og aflevering af børnene vil ske fra et neutralt sted fx børnehave. Personalet i børnehaven vil registrere tider. Ellers kan du ikke bevise at han ikke kommer til tiden eller overhovedet kommer ikke.
Jeg råder dig, at ikke fortælle børnene at de skal blive hentet af deres far, men lave madpakker til dem.
Enten vil faderen kommer til tiden eller bliver han ved med sin holdning til børnene.
Hvis dette ikke vil hjælpe, kan du søge et møde med overvågning. På den måde bliver han forpligtet.
Mine eks mand har ikke fået lov at se sine børn til sidt.
Børnene fik ro og fred. De accepterede at faderen ikke kommer. Det er meget bedre for børn, end faderen kom, når de passede ham.
Held og lykke.
Jeg håber, min erfaring vil hjælpe dig, at tage den rigtige beslutning.
Mvh
Enlig mor

når jeg skriver at jeg ikke gider endnu en ørkesløs "debat" med dig ?
Find et andet offer.

for en akademiker? Nu må du sku stramme ballerne. Jeg er fuldstændig klar over hvem du er, men vi taler ikke om dig.

Nej du gør virkelig på den lange bane dit barn en KÆMPE bjørnetjeneste ved at lade det fornægte sit fædrende ophav.
Man skal ikke gøre tingene mere rosenrøde end de er - men det er nu trods alt barnets far (og en vigtig brik eftersom halvdelen af ens gener kommer derfra). Det er uanset om ens far er den største sjuft/alkoholiker/narkoman. Så må man se i hvilken grad et samvær er muligt, det at barnet overhovedet ikke ser sin far gør på ingen måder svigtet mindre (i hvert fald primært kun for moderen)
Et eller andet sted mangler løvemor (og andre kvinder i samme situation) også at komme overens med det faktum at det var den mand de VALGTE som far til deres børn (medmindre der var tale om voldtægt?).
Jeg har i mange år arbejdet med plejebørn og deres relation til deres mere eller mindre håbløse forældre - og jeg tror ikke på at det er sundt at kappe forbindelsen. Man må bare se i hvilket omfang narkofar eller mor kan medvirke (for børnenes skyld).
Og at støtte sine børn i at deres far ikke har betydning og at man ikke skal have kontakt med ham - og ovenikøbet proklamere at man er "løvemor" (den eneste ene).
Det kommer lige tilbage i nakken (på dit barn, desværre!!)

kan kun være enig med dig.

"Børn kan altså godt lide at der er en forældre der tager ansvar og træffer beslutningen."
I sandhed et nyt manifest fra løvemor.
Verden bliver et nemmere sted at være, den dag folk faktisk GØR det de prædiker.

Det var, hvad du kunne drive det til. Er der så nogen grund til at bede folk gå hen og gøre det samme. Hvorfor ikke række efter det bedste?
Din sag har lært dig, at score lavt, men vi er nogen, der ikke vil nøjes med det næstbedste for vore børn.

Nogle gange er den helt fin og bliver af og til, i den sidste ende, en overgangsperiode, for selv far bliver træt af uplanlagte samvær. Nogle gange skal han bare have lov at løbe linen ud. Fædre elsker også deres børn. De kan også godt savne.

og det er da sygt I forlanger at en skilt far skal være der mere for sine børn end en ikke skilt. Konsekvensen for den skilte er total afbrydelse. Det er da fuldstændig ude i hampen.

tro 😮
Løvemor

Jeg synes ingenlunde at dette er en ørkesløs debat 😉
"Åhhhh vi skal være så gode og rare og få det hele til at køre for barnets, faderens og fædrelandets skyld"
Er manden en idiot og kan han ikke leve op til sit ansvar, må ha vente til han har bevist noget andet.
Længere behøver den ikke være, men det er selvfølgelig bedst for dig selv om du er konfliktsky......Men hvad så med børnene?
Løvemor

passe på man ikke udtaler sig om noget man ikke helt har styr på 😖
Min datter er fri ti at gå i dialog med sit....hvad kalder du det "fædrende ophav" 😉
Det har hun så gjort, desværre uden at få noget positivt ud af det. Hvem bliver så cuttet tror du?
Løvemor?
Løvemor [s]

tro Gitte 😃
Løvemor

Nej ved du hvad Megan, du er mig altså for kryptisk. Selv med min akademiske uddannelse 😉
Løvemor

på baggrund af mine erfaringer med at "debattere" med dig.

det var børnenes tarv og ikke farmands der var til debat?
Selvfølgelig savner far sine børn, men så må han skú da tage sig sammen og være der for dem, i stedet for at skuffe dem gang på gang!
Kan vi blive enige så langt?

Løvemor

En der fatter at det er børnene det drejer sig om, og ikke "det fædrende ophav" 🙂
Sjovt nok, bliver børn gladere af at voksne siger sådan skal det være. Se det er at tage ansvar. Men ikke længere end til at de selv kan vælge når de er modne nok til det 😉
Løvemor

Jeg prædiker ikke.....jeg fortæller hvordan jeg har grebet tingene an 😉
Der er fanden til forskel 😕
Jeg har hele tiden fortalt at jeg støtter min datter i at hun pt. ikke har lyst til at se sin far.
Jeg har ALDRIG forbudt hende det. Men nu blev det bare sådan, og eftersom amtet, som jer, ikke helt troede på at hun ikke var totalt manipuleret af sin mor, har hun selv ønsket at fortælle hvad hun mener om sin far.
Resultatet af 10 kg. papir, nervepirrende møder, lukkede telefoner nerver ude på trøjen og en kamp for at holde nerverne i orden til næste konfrontation. Er en glad og velafbalanceret pige på 12 år, med et super godt socialt netværk og sunde interesser 🙂
Er det så slemt? En ting er i hver fald sikkert....Det har det fædrende ophav ikke noget med at gøre 😃
Løvemor

Så kom med nogle argumenter 🙂
Kan du nævne en eneste god grund til at denne far skal have samvær med sine børn, når han ikke overholder de aftaler amtet har udstukket for ham?
Hvad er det der er så Pokkers vigtigt ved det "fædrende ophav" at børnene skal stå og vente forgæves på ham hveer 14 dag?
Eller har jeg bare en lille smule ret? Og dt er svært at indrømme?
Løvemor

og forblændet i dit had at du ikke er istand til at se hvad du gør ved dit eget barn. Jeg VIL IKKE "debattere" med dig. Har prøvet.

Jeg forstår dine bekymringer og tårer. Ja, du vil det bedste, ved børn skal have maskuline modspil, men også at alkohol, hash og andet drugs ikke er det rigtige for barnets tarv.
Jeg mener af hjertet du skal sende brevet. Det kan godt være du barnet dermed mister faderen for en stund, men ikke for altid.
(Forfatter, filosof Soeren Kierkegaard: at vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove, er at miste sig selv).
Dit barn vil tilgive din alvorlige beslutning, og - HVIS din mand, barnets fader bliver ædru, stoffri og fornuftig, vil forstå din rigtige beslutning, og indhente det forsømte forår.
Onkel Dannys skygge.

At uanset hvad faren/moren har gjort, der kan skade barnet eller få det til at sky ham/hende som ilden.
Så skal de med en hvis herres hjælp, have samkvem?
Lidt a la denne dreng? Hvad får han ud af at se den mand?
http://www.fyens.dk/article/1282226:Odense--Voldsramt-soen-skal-stadig-se-sin-far
Fortæl mig lige hvor barnets tarv er i det?

Bare en gang i mellem. Og smakvim kan indrettes efter når han/hun er hjemme. Man må vel gå ud fra at selv om de er søfolk. Kan de godt planlægge deres hjemmeperioder, ligesåvel som rederen vel planlægger at skifte folkene ud efter en plan.
Så både transporten kan bestilles og dem der skal ud ved det.
Du lyder som om det er en overraskelse for søfolk hvornår de skal hjem. 😉[f][f][f][f]
Andre mænd har vel også en arbejdsplan. Hvis ikke, så må de få det indføjet i dees arbejdeskontrakt.
Mænd er vel istand til at planlægge at det skulle være en smal sag, ikk?🙂

Det handler ikke om faderens ret, det handler om børnenes, og straffen for en ustabil far skal ikke ramme dem mere end ustabiliteten i sig selv gør.
En fornuftig mor kan sagtens håndtere, at en torsk af en far ikke kan overholde et skemalagt samvær. Nogle gange kommer de endda til at opleve, han er sammen med dem af lyst. "Fastlagte" samvær er udelukkende for de voksnes og deres planlægningsafhængheds skyld og argumentet er guddødeme også oftest, de vil vide hvornår de "har fri". Et barn, der kan ringe og sige "må jeg komme nu far" er en heldig, men meget sjælden kartoffel. Selv lidt kontakt er bedre end ingen kontakt. Så vigtig er det med det "fædrende ophav".

jeg kun give dig ret 🙂
Men børn i den alder, har også godt af faste rammer. Og som jeg forstår debatstarteren, er det gang på gang at manden svigter. Så er der en hel del der glemmer den lille notits om at manden af og til falder i og har fart på 🙁
Han er altså ikke alene ustabil, men vist også ude i et misbrug, hvilket gør manden dybt ustabil. Det har børn i hvert fald ikke brug for 😮
Men det ved man vist først hvad betyder når man selv står i situationen 😖
Løvemor

at debattere seriøst, når man blot fordømmer og slår hjernen fra 😉
Løvemor

Super flot skrevet 🙂
Jeg erklærer mig enig med dig 😃
Løvemor

Om at "så kan han lære det" på den hårde måde -(hvis fædrende ikke vil/er i stand til den slags samvær som løvemødre ønsker/forlanger). På din egen profil står der iøvrigt at løveungen ikke ønsker kontakt med sin far og at det støtter du hende i.
Nu vender du den rundt til at løveungen ønsker kontakt, men at faderen har cuttet kontakten. Uha... bliver du ikke selv lidt forvirret ind i mellem.
Iøvrigt er de fleste børn i princippet "frie" til at indgå i dialog med den anden forælder. I virkeligheden behøver det ikke at være sandt, da de også bliver præget af de ting de får at vide af moderen om deres far (og dermed en del af dem selv!).
Jeg vælger bevidst at bruge betegnelsen det "fædrende ophav både" i anerkendelse af at en stor del af din datters gener stammer derfra - samt i erkendelsen af at du engang selv har valgt den mand. Man vælger også selv om man udelukkende fortæller sin datter om de dårlige sider hos manden - eller hvordan det engang har været (fordi man måske ikke selv er kommet overens med ens valg).
Jeg kan fornemme at det bliver lige vel "højtideligt" for dig? Det er fair nok..

I princippet så synes jeg at der skal være en eller anden form for samkvem - selvfølgelig overvåget. Man skal derudover arbejde med den far og den pågældende familie (inklusiv moderen - har hun også været i et forhold med vold er der stor risiko for at hun finder en ny af samme slags og at hendes søn ligeledes bliver voldelig ad åre).

Det allerbedste for den familie var for mig at se, at de fandt en måde hvor far kunne ændre sig (med professionel hjælp) og barnet så at faderen kunne ændre sig (bare en smule).
Det er tit sådan at børn der er udsat for incest selv udøver incest som voksne - og drenge der bliver slået selv bliver voldsmænd. I den her historie er det (trods alt) positivt at faderen fortsat ønsker (overvåget) samkvem med sin søn. (sådan læser jeg det)
Måske kan man få fat i og få brudt den onde cirkel i den familie med den rette hjælp??
Jeg kan vende spørgsmålet om: Hvordan tænker du, at man bedst hjælper den pågældende dreng. Ved at han bor hos sin plejefamilie og aldrig igen ser hverken sin far (og hvordam er det iøvrigt med moderen og hendes forældreevner når han er i pleje?).
Jeg kan fortælle at vi er vores nuværende plejesystem IKKE i tilstrækkelig grad formår at bryde den sociale arv. Så løsningen er ikke en god plejefamilie alene...
Barnets tarv er for mig at det går ham bedst muligt her i livet på sigt. At vi får brudt cirklen. Spørgsmålet er: Hvordan skal opgaven løses.
Iøvrigt er det vel ikke den slags ekstreme tilfælde vi nødvendigvis diskuterer her. Der er masser af andre elendige fædre der hverken slår eller piller ved deres børn - hvor moderen er med til at hindre samkvem (fordi hun ikke vil have at børnene gang på gang bliver såret, når han ikke dukker op) I sidstnævnte tilfælde ville jeg acceptere at jeg "ikke kan lære manden noget" (det er jo derfor man er blevet skilt) og at det kommer til at foregå meget på hans præmisser. Fordi det er vigtigt at de får en eller anden form for relation til deres fædrende ophav (uanset hvor spinkel). Man redder dem ikke ved at kappe forbindelsen.

En anden du åbenbart er tilhænger af er at hele baduljen af elendige mænd fra stiknarkomaner til alkoholikere bare kan "tage sig sammen" overholde aftaler og blive bedre fædre.
Jeg har selv haft en far med et alkoholmisbrug. Jeg har haft kontakt med ham - og mit liv har lært mig at det ikke er så enkelt endda. Alle mennesker kan "ikke bare tage sig sammen" og ændre sig. For nogle lykkes det aldrig trods mange forsøg.
Hvis jeg nu var rigtig fræk kunne jeg også fortælle dig at du kunne have "tage dig sammen" og ikke fået børn med sådan en elendig mand. Der findes gudskelov mange gode danske mænd og fædre - jeg har selv fundet en af slagsen ;0) Jeg tænker dog helt nøgtern at der var stor risiko for at jeg havde gentaget min mors historie i "valg af partner" såfremt hun ikke havde været i stand til at forholde sig så flot til min far, som hun gjorde.
"Ja han gør indimellem dumme ting - men han er nu engang din far, og jeg synes du skal tage med ham, når han kommer". Det er i mine øjne meget stort af en mor!! En rigtig løvemor!!
Men sådan ser vi helt forskellige på hvad der i barnets tarv - og lad det bare være ved det.

at diskutere med hende... Der er hendes vej, og ingen anden. Hvis du taler om faderens rettigheder, eller barnets til at se dets far, så ved hun bedre... 😉 Desværre 😖

Jeg kan ikke se hvordan det er i barnets tarv at det gang på gang skal glæde sig til at far kommer og med (lad os sige) 80 % sikkerhed,k så kommer han ikke. Kan du fortælle mig at det svigt et barn bliver udsat for ikke har nogen effekt på barnet. Positivt som negativt.
Jeg er rimelig sikker på at et barn der bliver svigtet gang på gang af sin forældre. Den person der skal lære ham hvordan han skal leve livet. Viser ham at man ikke behøver at holde sit ord for dem der er en nærmest. Og det er vel et enormt svigt i sig selv.
Hvor fedt er det.
Ang den dreng fra Fyn.
Hvorfor skal han tvinges til at se den mand der uden tøven bankede ham i gulvet, tog kvælertag på ham og terroriserede ham igennem hele hans liv, hvorfor skal han tvinges til at se sin far?
En voksen der bliver overfaldet og udsat for sådan en gang grov vold igennem lang tid. Forventes ikke at tvinges til at møde voldsmanden. Men et barn skal bare gøre som der bliver sagt? Også selv om han er pisseangst for at møde sin far. Han skal igennem endnu et traume af frygt fordi voksne siger han skal?
Fed måde at sige til et barn at hans grænser ikke betyder noget, at de bare skal invaderes af voksne. Hvilket han så vil tage med sig i voksenlivet. At en persons personlige grænser ikke betyder noget.
Han skal have hjælp, ikke tvinges igennem frygten for at møde sin far.

..tilbage i nakken på dig selv.
Vh
Nina

Man bliver også svigtet ved aldrig at se sin far - og efter min mening er det mere skadeligt i det lange løb. Det er min pointe. Men det bliver jo påstand mod påstand.
Du kan ikke sammenligne drengens far med en tilfældig voldsmand. Såfremt du gør det har du ikke forstået meget af det jeg har skrevet. Jeg retfærdiggør på ingen måde hans handlinger. Det er forfærdeligt det han har gjort. Jeg tror bare ikke at det i det lange løb er det bedste at drengen ikke ser sine forældre uanset hvilken adfærd. Selvfølgelig skal samværet ske under opsyn - og der skal arbejdes med deres relation.
Min praksis erfaring er at børn - trods en forfærdelig forsømt opvækst - et eller andet sted stadigvæk er meget trofaste overfor deres forældre. Blod er bare tykkere end vand - og det er vigtigt at man forsøger at skabe en eller anden relation.
At oparbejde en bedre relation til faderen ER at hjælpe drengen. (Familieterapi)

...

Måske skulle du spørge børnene hvad de syntes. Det er der andre debattører som har gjort, ja faktisk kører deres børn selv sagerne i statsamtet uden mors indblanding.
Du skal selvfølgelig ikke præge børnene, men de kan også sagtens finde ud af selv at far er en drikfældig charlatant, voldspsykopat som er gået i hundene, sikkert uden kørekort.
Og glem aldrig at børn i denne alder har hukommelse som elefanter.
De husker tydeligt dette, også om 6 år!

at du havde aftaler med børnehaven?
er det en svipser, eller er du bare ikke ansvarlig?

Før du rodgiver andre!
Er der ikke noget med at du har "verdens bedste psykologs" ord på at du har svigtet i samme grad som din datters far?

Hvornår forholder du dig til det?
Og er det fair at du kommer med gode råd i denne debat, når sandheden er at du end ikke forstår dit ansvar, skrevet sort på hvidt?

Du har ret i at man ikke kan samligne tilfældig vold med dette. For det er meget være. For faren er den person der skulle beskytte barnet og barnet ved dette. Men kan jo ikke få disse to ting til at hænge sammen.
Ja et barn har godt af at have en eller anden relation med sine forældre. Men i min naive optik skal barnet have lov at kunne sige fra og først gøre det når det selv vil. For det er i mine naive øjne, at fortælle barnet at dets beslutninger i livet ikke betyder noget. Når det tvinges til at være i samme rum med voldsmanden imod sin vilje.
Og faren er en voldsmand i dette tilfæde.

Desværre tager statsforvaltningen udgangspunkt i fædrehensyn fremfor børnehensyn og du kan derfor ikke fratage ham samværsretten. Han skal være voldelig og kriminel før de vil overveje at fratage ham retten, men ellers har han desværre ret til at lade børnene opvokse med svigt på svigt som han gør nu. Børnene bliver mistillidsfulde og du beskyldes for dette, sådan er normen i samfundet desværre.

Du skal, med god samvittighed, kontakte din sagsbehandler i forvaltningen/ tidligere amt. Det er jo ikke nødvendigvis slut med samkvem, men tydelig vis har børnenes far brug for at nogle udefra kommende voksne fortæller ham hvordan det skal være. OG ikke mindst, hvor vigtig en person han er i børnenes liv.
De fortjener ikke svigt.

For dine børns skyld vil jeg klart anbefale dig at få sendt det brev, så samværet kan reguleres. Dine børn skal ikke gentagne gange svigtes fordi deres far ikke dukker op.
Samværet kan jo genoptages (hvis børnene og du ønsker det), hvis/når far bliver mere stabil og opdager hvad han går glip af.
Håber du har god familie/venner, der kan aflaste dig en gang i mellem. Det må være hårdt at være alene med 2 små børn.
De bedste hilsner fra en anden mor

Men det får du aldrig kattekonen til at forstå.
Hun vil simpelthen ikke have, at barnet har samkvem med sin far, så derfor har hun lært barnet siden hun var lille, at far er ikke en man vil være sammen med. Så lille et barn vil aldrig af egen drift vende sin far ryggen særligt længe af gangen.
Men der kommer en dag, hvor barnet opsøger sin far, får sandheden at vide - og vender mor ryggen, fordi hun igennem barnets opvækst har forhindret noget vigtigt, nemlig barnets samkvem med sin far.

Og det kan en 8årig altså ikke gøre, uden stærk påvirkning andre steder fra. Eksempelvis fra en dominerende mor.

Tænk engang at hun skal vokse op med en dominerende mor, der ganske vist ytrer, at hun elsker barnet, men samtidig viser en sådan afsky for 50% af barnets gener, at hun ikke engang vil kæmpe for at barnet har kontinuerligt samkvem med faren.
Mon ikke barnet lærer, at mor kun elsker barnet, på betingelse af, at barnet ikke ser sin far?
Ja, stakkels barn. Men nu er barnet jo snart teenager. Gad vide om vi så fortsat skal høre om deres lille hverdag? En teenager med en dominerende mor, har det med at skeje ud 10 gange værre end en teenager, der har haft frihed og ren kærlighed under opvæksten.

Når jeg skriver at min dejlige pige er fri til at tage kontakt til sin far, mener jeg det.
Jeg har forsøgt at fremhæve de positive sider ved hendes far. Men hun husker desværre ikke noget positivt......DER LIGGER HUNDEN BEGRAVET [:*(]
For nylig har hun forsøgt sig med kontakt, og det reagerede han negativt på.....Hvordan ville du selv have det, hvis din egen far, "dit fædrene ophav" kaldte dig en forkælet møgunge og en bitter rejekælling?
Hvis hun nu igen ikke ønsker dialog med sin far, så vil jeg heller ikke tilskynde den. Det har jeg vist gjort en gang for mange!
Løvemor

Hvad er det du prøver at udtrykke?
Skal man bare lade stå til, fordi det gjorde mor?
Du har så været heldig at finde en af de mange gode. Jeg har været uheldig og valgt med hjerte og instinkt 😉
Han så godt ud, var helvedes fræk og sexet.....Det falder Løvinder for. At han ikke var opgaven voksen, finder man jo først ud af, når det er for sent ikke?
Og udfaldet.......🙂[l]🙂Verdens dejligste løveunge 😉
Løvemor

vi får se 😉
Jeg skal i hvert fald nok holde jer informerede 🙂
Løvemor

Den mand du beskriver, er sikkert interesseret i at beholde en form for kontakt til børnene, så længe han ikke skal tage egentligt hensyn og ansvar.
Du bør tage ansvar for børnene, sørge for at de ikke bliver skuffet og kede af det, når han ikke dukker op.
Du kan løse det ved; At skrive til amtet, og få samværet ophævet.
Du tilbyder samtidigt, at faderen kan få lov at have samvær med børnene, i det omfang at samværet aftales med dig.
Så har du gjort hvad du kan, for at beskytte dine børn imod negative oplevelser. Samtidigt har du taget hensyn til at børnene kan se deres far.
Lav ikke aftaler uden børnenes accept, hvis børnene er ligeglade med at mødes med deres far, så skal du respekterer det.
Hvis børnene giver udtryk for at de vil møde deres far, skal du også respekterer det, og kigge på mulighederne for at får en enkelt mødeaftale i stand af gangen.
Ingen forventninger, ingen skuffelser.
Undlad at tage tingene for nær, hvis det ikke udvikler sig positivt......
Men vær åben for, at deres far, og forholdet til børnene, måske udvikler sig positivt, og børnene senere vil have et godt forhold til deres far.
Ha' et godt liv med dine børn. Det er jo lidt underligt, at selv de dårligste forhold, giver de mest fantastiske børn. :-D
http://th.direct-mail.me

ikke godt 😖
Jeg erkender mit ansvar og har gjort det hele tiden.
Selvfølgelig er barnet under indflydelse af mig, hvordan skulle hun være andet?
Jeg er stort set sammen med hende 24 i døgnet 365 dage om året. Der hvor folk jo tager fejl, er netop der, hvor de tror det kun er mig der har påvirket hende 100% 😕
Jeg har jo netop ikke svigtet, men været der for hende hele tiden 😉 Og det er jeg stadig 🙂
Løvemor

af 😉
Way to go 🙂 Det er bare så flot skrevet og klaret af dig. Håber din søn sætter pris på dig som far, for du er garanteret en fantastisk far når du er fri af din afhængighed 🙂
Løvemor

Fantastiske børn udaf besyndelige forhold 🙂
Løvemor

Hvad er det egentlig du kommenterer?
Løvemor

Og det lader helt ærlig til, at du har gjort det så godt, at din eksmand ikke længere kan skelne mellem hvem der er løvemor og hvem der er løveunge (Jeg tænker at den kommentar med "bitter rejekælling" i virkeligheden er møntet på dig - og det vidner om at din datter er ALT for meget en del af jeres "voksen" konflikt. Det er ikke sundt for hende - og jeg priser mig lykkelig for at min mor forholdt sig anderledes. Så jeg trods alt har haft både en mor og en far (der fik lov at fungere som far meget på hans præmisser)
Min mor "lod ikke stå til". Hun forholdt sig som et voksent menneske - og lod konflikten gå mindst muligt ud over barnet. Det at din datter igen har forsøgt sig med kontakt vidner jo om at det for hende er nødvendigt.
Jeg tvivler på at du har tilskndet kontakt mellem din datter og faderen. I hvert fald har det så væet tale om kontakt der skulle foregår på dine præmisser og DER LIGGER HUNDEN BEGRAVET!!
Løvemor æder ungen!! (holder hende som gidsel, fordi hun fortsat tror hun kan lære manden en lektion).

Man er ikke nødvendigvis en god mor, selvom man er bedre end faderen og har været der 24 timer 365 dage i året. Din mission er at fremstå som en god mor - som "løvemoderen" - den klareste stjerne på dit barns himmel. Dominerende mødre er ikke nødvendigvis gode mødre ... men du har ret i, at de er kraftigt tilstede. Deraf navnet: dominerende.

...var der nok aldrig kommet så meget samvær ud af det alligevel. Sandsynligvis havde han i stedet endt med at kalde sit barn for "møgforkælet" eller "rejekælling".
Er det ikke tankevækkende - at mødre sommetider også kan have en rolle i det at fædre opgiver kontakten med deres børn. Måske simpelthen fordi de ikke orker mødrene mere.
Så vil løvemor jo straks påpege at "så er de fædre heller ikke noget værd". Jeg er ikke helt sikker. "It takes two to tango". Helt seriøst tror jeg at du med din meget dominerende facon modarbejder ethvert form for samarbejde. (I virkeligheden afspejler det du skriver at du heller ikke finder at det fædrende ophav særligt vigtigt. Du er jo "løvemoderen". Hvilket barn har brug for mere ??;0D)
Ud fra min egen historie er det så provokerende da jeg ved, at det er et barn (DIT) som kommer til at betale prisen. (Og nu er det jo så at du vil sige at du jo er den eneste der kender til løveungen og hendes trivsel. Jeps. En dominerende mor!)

fattet det du VIL fatte, så jeg opgiver diskussionen.
Løvemor

om at være god eller dårlig forældre?
Det eneste jeg har rådgivet om, er at debatstarteren skal se at få stoppet samværet, indtil far finder ud af at tage ansvar og ikke skuffe børnene 😖
Til forskel fra en del andre, har jeg erfaring, men i dette tilfælde synes det at arbejde imod mig 😉
Løvemor

Besynderlige forhold er faktisk de forhold hvor barnet er 100% hos den ene forælder...
Men jeg er da enig!
Da jeg også har læst at faderen skal have samkvem tilbage når han er ude af misbrug og iøvrigt styr på livet, så er det jo relevant at spørge hvornår at løvebarnet skal på besøg?
Far er jo kommet ud af misbrug, er direktør med en høj hyre og iøvrigt lige fået psykologens anerkendelse i at du har mindst halvdelen af fejlene...
Det kan man da kalde at få styr på livet, hvilken solstrålehistorie [s] [s] [s]

Så er spørgsmålet jo så bare om løvemor foretrækker fortsat besynderligt forhold?


Eller har hun stadig holdningen hørt i byretten...

"jeg har været der 100% for min datter, 365 dage om året, så jeg har ikke fejlet!"
Sagde den pædofile far!

Syg joke, men stadig stof til eftertanke... 😉

der var til debat?
Men nu du er ved det, så er de ting du efterspørger afprøvet og Løveungen har ikke lyst til at se sin far, "på baggrund af tidligere oplevelser".
Jeg ville godt nok også bliver mere end knotten hvis jeg var 12 år og fik et brev fra min far, hvor han beskyldte mig for alt muligt!🙁
Men det har anonym så ikke empati til at sætte sig ind i 😖
Løvemor

Skulle barnet tvinges nu fordi "se far er blevet ædru". Nu må du da holde. Hvad han har lavet af skader må han da selv tage konsekvensen af. Har barnet besluttet hun ikke vil se ham, så bliver det da sådan. Måske han skulle købe et spejl, der kunne fortælle ham, hvor stor en idiot han er.
Hvor mange chancer skal børn give deres forældre? Skal det være en livslang prøveballon? No Way!!! Han har vist haft sine chancer og dem har han så forspildt. Ærgerligt for ham, men det er til at leve med for hans omgivelser.
Hvordan tror du, hun vil komme til at håndtere kærester, hvis hun lærer, som barn, at mor mener, de kan godt (mændene i ens liv) komme ind i varmen igen igen igen igen igen igen igen igen..... fortsæt selv.
Nok må være nok og vore pigebørn skal have lov at sige fra, når DE beslutter der skal siges fra. Det hedder respekt for barnet.

Jo, de kommer hjem - hvert halve år!! Overenskomsten med redderne er 6 måneders udsmønstringstid. Er det billigere for redderen at sende dem hjem fra en anden distination kan de holde på dem en måned. Så er vi oppe på syv måneder.

Kan det altså siges 🙂
Mange tak, det er altså anstrengende konstant at skulle forsvare en fornuftig beslutning 😉
Løvemor

et parforhold og en far-datter relation. Det sker desværre i rigtig mange tilfælde, og du har også blandet det hele noget sammen.
Selvfølgelig skal vi lære vores pigebørn at sige nej. Vi skal lære vores pigebørn at mænd ikke skal skride over deres grænser. Og det skal vi gøre pr. eksempel ved ikke at acceptere eksempelvis at blive slået i et parforhold.
Men det er efter min bedste overbevisning IKKE okay at man som kvinde og mor ikke kan skelne mellem en parforholdsrelation og en far-datter relation og "bruger" sit barn til ville lære manden et og andet (jvf."så kan han lære det" som det er nævnt i tråden).
Langt de fleste børn vil meget gerne have en relation til deres far. Men de bliver også meget let farvet af moderens holdning til den uduelige eks og far. De lærer at sige ligesom moderen : den mand er uduelig!! Jeg behøver ham ikke!!
Det handler for mig at se, om at man som mor accepterer at det "nu engang var den mand man valgte at få børn med". Man skal ikke forvente at man kan ændre så meget ved ham (man har jo forlængst opgivet at bo sammen). Nu skal man se, hvordan børnene kan få den bedst mulige relation til den mand. Hvis han ikke er sit ansvar voksen - må man selv være dobbelt så voksen - og lade samværet foregå meget på hans præmisser.
Desværre er det bare sådan at de håbløse mænd ofte finder kvinder der ikke er i stand til at være deres ansvar voksent. Og som i stedet bliver nogle bitre madammer (jvf Løvemor).
Forstå mig ret : det her handler IKKE om mandens behov. Det her er IKKE for mandens skyld - at man skal sluge nogle kameler. Det er for BARNETS skyld!!!
Det er vigtigt at barnet har nogle gode historier om sin far (sådan nogle må findes, da man jo engang var forelsket i manden). Man kan og bør ikke fornægte at halvdelen af det barn genetisk er faderens og der vil være sider fra begge i barnet. Hvis man fornægter dette. (Barnet er kun mit - for jeg har været der 365 24 timer i døgnet). Så trænger man helt ærlig til noget terapi - for man fornægter en stor og vigtig del af ens barn!! (og det vil hævne sig ved at de sandsynligvis gentager historien og selv bliver bitre enlige mødre!!)

Forskellen på parforhold og far-datter er simpelthen blodets bånd og generne, som du altså ikke kan underkende uden at det får en pris for barnet.

Men han har forhåbentligt en garanteret tid han kan være hjemme? Ellers må han priotere. Børn eller arbejde. Det gør forældre forhåbentligt Og her er det så ikke de formastelige karriere kvinder der vover at få børn og karriere kommer ind. Som jo tit får at vide at de ikke kan få det hele og så må de vælge. Underforstået, vælge karrieren fra.😉

Mig? 😃😃😃
Hvis jeg er bitter over noget, er det sgú da fordi manden ikke viste sig at leve op til sit ansvar som far........Hver gang de så havde samvær [:*(]
Gør mig en tjeneste se det fra den anden side og læs dette udmærkede og lærerige indlæg.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=170&posting=1752955
Kom så tilbage og fortæl mig at jeg foretog mig noget uansvarligt ved at forlade manden og slå i bordet, når han havde drukket under samvær, eller havde kørt bil med hende uden førebevis.
Hvor mange gange ud over 2, synes du jeg skulle hente min datter på en politistation når han var røget i detentionen?
Jeg har masser at bebrejde mig selv. Mest af alt, alle de gange jeg lod stå til og ikke gjorde noget for at forhindre samvær. Så medskyldig, ja det er jeg. Havde jeg slået i bordet noget før, havde min datter måske ville se sin far idag [:*(]
Løvemor

Jeps... du er bitter... netop af de grunde du nævner. Du kan ikke engang se, at det ikke er okay at være bitter. Hvis man er bitter - særligt over noget andre mennesker har gjort og ikke kan give slip (eksempelvis ved at have en profilside på SOL hvor man udstiller sin datter på en hest og skriver at hun ikke vil have noget med sin far at gøre og at man støtter hende i det) - så trænger man seriøst til noget terapi....

I sin egen ensporede mening......?
Terapi er netop hvad jeg foretager mig her og på fire ben 😉
Løvemor

Er det terapi at lytte til sig selv ude af stand til at lade sig rykke eller rokke?? Du kværner bare løs uden at flytte dig en millimeter. Terapi er forandring. Man kan ikke ændre sig uden at ville det.
Du har stadig travlt med at placere skyld - på alle andre end dig selv - og mest på faderen til dit barn.
Du er pt. uden for terapeutisk rækkevidde (ganske enkelt fordi du ikke vil det!!).
Du aner ikke hvad terapi er hvis du siger, at det er det du er ifærd med.