hjælp søges - hvad nu?
Er der nogle som kan hjælpe - eller som bare gider kommentere på mit indlæg. og det lyder som en teenage historie, men det er det ikke.
Jeg er i en gruppe for sammen med andre på min alder (30-40 år) - hvor vi mødes ca. en gang om ugen og har det hyggeligt socialt sammen.
I denne gruppe er der en mand i beg. 40, uden at jeg har været specielt interesseret. Efter Jul begybder jeg at tænke på at han måske er meget interessant. Vi smsér privat sammen, samtidig med at vi ses i gruppen.
Han inviterer mig hjem, hvor han lægger op til at vi skal finde ud af noget og at han har følelser for mig og bla. Jeg spørger om han er sikker på at han mener det og om han virkelig vil noget. hvilket han bekræfter. Vi kysser og andet sker det ikke, hvorefter jeg tager hjem.
To dage efter mødes vi igen. Her ender vi i seng sammen (ja jeg ved det var en dårlig ide - ). Efter sexen skylder han sig ud af døren. Vi snakker samme after i tlf, omkring hvorvidt det er en god iden, men ender med at blive enige om at give det en chance.
Dagen efter snakker vi i tlf sammen i flere timer omkring hvad vi ønsker af vores forhold til andre mv. Snakken er rigtig god.
Dagen efter mødes vi igen og det ender med sex igen. Igen farer han ud af døren igen midt om natten.
To dage efter ringer han og siger at vi ikke kan være kærester, men at han stadig er vild med mig.
Vi mødes igen to dage efter for at snakke det igennem, da det hele er gået så hurtigt. Vi snakker rigtig godt - hele aftenen lægger han op til sex, men jeg afviser. Hans signaler (det han siger), at man ikke ved om det kan blive os i fremtiden, jeg er sød, han spørger meget ind til hvad jeg ønsker mig af en fyr mv. Men samtidig fortæller han at jeg bare ikke er det han leder efter. Han vil dog meget gerne have sex, hvad jeg afviser.
Med min fornuft ved jeg godt at der ikke er noget håb, for han siger jo klart at det ikke er mig han vil have.Jeg ved at man ikke kan få en mand til at føle noget han ikke føler. Og alligevel sidder jeg med følelsen af et stort ønske om at det kunne blive os. Er der nogle gode råd til om det overhovedet kan lykkes at vende en sådan situation (ja jeg ved godt det er håbløst)....Men man har vel lov at håbe.
Samtidg har vi samme vennekreds, så jeg kan ikke undgå at se ham. hvordan takler jeg det. Jeg har tænkt på at trække mig fra gruppe, da jeg egentlig tror at det clean cut vil være det bedste. Jeg orker ikke at skulle se på ham igen, men på den anden side vil jeg derved også miste en del socialt, hvilket jo heller ikke er optimalt.
Nogle gode råd til hvordan egj tackler situationen. Jeg aner ikke mit levende råd.
Tror ikke er kan klare at gå op og ned at ham med mine følelser for ham.
Jeg er i en gruppe for sammen med andre på min alder (30-40 år) - hvor vi mødes ca. en gang om ugen og har det hyggeligt socialt sammen.
I denne gruppe er der en mand i beg. 40, uden at jeg har været specielt interesseret. Efter Jul begybder jeg at tænke på at han måske er meget interessant. Vi smsér privat sammen, samtidig med at vi ses i gruppen.
Han inviterer mig hjem, hvor han lægger op til at vi skal finde ud af noget og at han har følelser for mig og bla. Jeg spørger om han er sikker på at han mener det og om han virkelig vil noget. hvilket han bekræfter. Vi kysser og andet sker det ikke, hvorefter jeg tager hjem.
To dage efter mødes vi igen. Her ender vi i seng sammen (ja jeg ved det var en dårlig ide - ). Efter sexen skylder han sig ud af døren. Vi snakker samme after i tlf, omkring hvorvidt det er en god iden, men ender med at blive enige om at give det en chance.
Dagen efter snakker vi i tlf sammen i flere timer omkring hvad vi ønsker af vores forhold til andre mv. Snakken er rigtig god.
Dagen efter mødes vi igen og det ender med sex igen. Igen farer han ud af døren igen midt om natten.
To dage efter ringer han og siger at vi ikke kan være kærester, men at han stadig er vild med mig.
Vi mødes igen to dage efter for at snakke det igennem, da det hele er gået så hurtigt. Vi snakker rigtig godt - hele aftenen lægger han op til sex, men jeg afviser. Hans signaler (det han siger), at man ikke ved om det kan blive os i fremtiden, jeg er sød, han spørger meget ind til hvad jeg ønsker mig af en fyr mv. Men samtidig fortæller han at jeg bare ikke er det han leder efter. Han vil dog meget gerne have sex, hvad jeg afviser.
Med min fornuft ved jeg godt at der ikke er noget håb, for han siger jo klart at det ikke er mig han vil have.Jeg ved at man ikke kan få en mand til at føle noget han ikke føler. Og alligevel sidder jeg med følelsen af et stort ønske om at det kunne blive os. Er der nogle gode råd til om det overhovedet kan lykkes at vende en sådan situation (ja jeg ved godt det er håbløst)....Men man har vel lov at håbe.
Samtidg har vi samme vennekreds, så jeg kan ikke undgå at se ham. hvordan takler jeg det. Jeg har tænkt på at trække mig fra gruppe, da jeg egentlig tror at det clean cut vil være det bedste. Jeg orker ikke at skulle se på ham igen, men på den anden side vil jeg derved også miste en del socialt, hvilket jo heller ikke er optimalt.
Nogle gode råd til hvordan egj tackler situationen. Jeg aner ikke mit levende råd.
Tror ikke er kan klare at gå op og ned at ham med mine følelser for ham.