7tilføjet af

hjælp til "budget" (hvad koster det at bo ude?)

hejsa, jeg er en pige på 17 år, og jeg afslutter 1. HF til sommer, hvilket vil sige at jeg stadig har et år tilbage... jeg bor hjemme, men jeg er ved at brække mig over det, laver ikk andet end at skændes med mine forældre, og det ville helt klart være bedst for alle parter hvis jeg flyttede ud. jeg står med en veninde jeg skal flytte sammen med som har fuldtidsjob. men jeg går jo stadig i skole og kan derfor ikk tjene lige så meget, jeg begynder at få SU her til sommer, men hvad jeg kan regne mig frem til får jeg kun små 1200 kr. hvilket ikke er en særlig stor hjælp. mit problem er at min viden om hvad det koster at bo ude ikke er særlig stor, jeg kan ikke spørge mine forældre eller andre "voksne". så derfor spørger jeg nu om hjælp herinde. jeg har brug for at nogle kan stille op for mig hvad det koster at bo for sig selv(eller, hvad to mennesker koster). udover husleje, el og vand, det kan i jo selvfølgelig ikk hjælpe mig med. men hvis nogen kunne lave en "de regninger kommer ud over"-liste ting, eller noget i den stil og så selvfølgelig hvad det ca. koster, så ville det bare være en super dejlig hjælp, jeg ved snart ikke hvor jeg ellers skulle spørge, der er ingen der forstår hvor slemt problemet er, fordi mine forældre altid siger at jeg overreagerer, men jeg kan ikke længere holde ud at blive nedgjort, og føle mig værdiløs, hver dag. så håber at nogen vil hjælpe mig.
p.s. vi vil gerne have en 3 værelses lejlighed.
på forhånd tak (:
tilføjet af

sådan ser vores ud:

Min kæreste og jeg bor 2 mennesker i en 2 værelses med 60kvm i en lille by, derfor er vores husleje nok noget lavere end "normalen" men here goes :)
husleje : 3330 kr incl vand og kabeltv.
Vaskekælder: 80 kr månedligt ca.
husholdning (mad, toilet papir, tandpasta osv.) 2000 kr, når vi lever på budget og 2500 når vi lever godt!
el: 400
varme: 600 (dog for vi for det meste 1/3 del tilbage når året er gjort op)
internet: 250 kr
mobil: ham 40 kr jeg 60 kr begge med bibob abonnement.
EN stor post i også skal se på er transport, da bus og tog godt kan udgøre en stor del af indtægten...
Noget du kan gøre som 17 årig er at kontakte din kommune og sige at du ikke kan holde ud at være hjemme mere, og at du kun ser en mulighed for dig for at have et godt liv, nemlig at flytte... og hvis du nu er go nok, kan du "fedte" dig til at få udbetalt SU som er uafhængig af dine forældres indkomst, så er du pludselig på 5200 før skat om måneden, det hjælper en del!... derudover kan det være kommunen kan tilbyde dig at betale indskudet til lejligheden for dig.... det handler bare om at være åben om ens situation, og tage imod og kræve den hjælp du har krav på :)
Knus til dig her fra :)
tilføjet af

Selvsagt

vil vi det :D
Jeg har selv en almennyttig lejlighed jeg lejer i København, lige 3 værelser som du efterspørger.
Den står man på venteliste i over 13+ år for at komme ind i, eller så må man få den i sammenhæng med at man har fast arbejde i byen + pendler langt væk (f.eks fra din by?) så kan man hoppe over køen (dagens super tip) ;)
Den er billig, mit regnestykke for absolut minimum overlevelse er noglelunde ala:
Husleje + Vand + Varme + KabelTV fuldpakken + 8mbit Internet + hjemfald = 5000,-
Strøm = 550,- (ja, du må regne med at du laver mad selv + spiller spil + er på computer hele tiden)
Forsikring = 300,-
Mobil = 200
Medielicens (tidligere DR Licens) = 180
A-Kasse forsikring = 330
Mad = 2000
Så de faste udgifter bliver ca 8560,- pr. måned.
Jeg bor faktisk sygt billig i forhold til min ven der lejer privat, han betaler 12000,- pr. mnd. for en lejlighed der kun er 20 kvadratmeter større end min😕Men husk - dette er København!
Hvis du bor langt væk, kan lejen komme helt ned i 1000-1500 excl. forbrug hvis du er heldig. Men jeg betaler aligevel kun 3500,- excl. forbrug - såeh...veldig meget billigere bliver det ikke, og så er chancen mindre for at få arbejde.
tilføjet af

Energi

Vand og el kan løbe op, så tag korte brusebade, altså luk for vandet når Du sæber dig ind.
Sluk for unødvendigt lys. Halogenlamper bruger en del strøm så brug det kun til arbejdsbelysning, i køkken eller ved skrivebord.
Når I skal finde en lejlighed så vælg en almennyttig da I så har mere tjek på udgifterne, ikke mindst ved fraflytning hvor private udlejere kan være nogle svin.
tilføjet af

Hej

Du får forhøjet SU, når du er udeboende! Spørg på dit studie.
God sommer!
:o) Esmaralda
tilføjet af

Lidt råd

1: Vær kritisk når I vælger lejlighed. Den billigste i husleje kan måske vise sig, at bliver den dyreste i varme pga. manglende isolering, dårlige ruder osv.
2: Køb dagligvare på tilbud - i den udstrækning det kan lade sig gøre.
3: Læg et fast kostbudget, del beløbet ud i lige store uge-dele, læg kontanterne i kuverter, og hold jer til budgettet.
4: Køb sparepære til alle lamper. De er dyrere i indkøb end ikke-sparepære, men billigst i længden.
5: Vask op i hånden. I er kun 2 så en opvaskemaskine er spild af strøm og vand.
6: Tør tøjet på tørretastiv ell. snore. Tørretumbler bruger meget strøm.
7: Når I børster tænder, så sluk for vandet mens I børster, ligesom I kan slukke for vandet mens I sæber hår og krop ind i brusebadet.
8: Sluk lyset i de rum I ikke befinder Jer ind.
9: Når I handler ind, så kig på nederste hylde - dåsemajs, dåsetun og andet konserves er "delt op" i prisgrupper, med de dyreste i øjenhøjde, og de billigste nederst. Vælg det billigste. Ligeså med grønt fra frost og andre frostvare - de billige udgaver produceres ofte samme sted som de dyrere udgaver, og indeholder præcis det samme - det er blot navnet/mærket man betaler for.
10: Afsæt et md. fast beløb til uforudsete udgifter så som tandlægebesøg og ekstra regning i el, vand, varme osv.
11: Drop skyllemiddel til Jeres vasketøj. Almindelig husholdnings eddike blødgør også tøjet, nej tøjet lugter ikke af eddike, vaskemaskine afkalkes samtidig med, og det bevare farverne i tøjet.
12: Køb tøj på tilbud/udsalg. Køb evt. fra genbrugsbutikker eller brugt fra nettet.
13: Hvis der er noget du/I VIRKELIG gerne vil have (et stk. tøj, et par sko eller noget helt tredie), så vent i min. 14 dage, og hvis du/I efter 14 dage fortsat VIRKELIG gerne vil have "det", så køb det, men HUSK: Hvis du/I ikke har pengene/kontanterne til det, så har du/I IKKE RÅD TIL DET!
14: Køb aldrig noget på afbetaling. Du/I ender med at betale 80 gange så meget for noget, end den oprindelig pris.
15: En tommelfingerregel: Hvis jeg ikke har pengene kontant, så har jeg ikke råd til at købe noget.
16: Prøv i en f.eks. én md. kun at betale med sedler når du/I handler ind. Alle de mønter du/I får retur lægges i en sparegris, bøtte eller lign. og må ikke røres. Når md. så er gået, så tæl mønterne op. I vil blive overrasket over, hvor mange penge I rent faktisk har...
17: Selvom killinger, hundehvalpe og andre dyrebørn er rigtig søde og nuseragtige, så fald ikke for fristelsen til at købe eller få foræret et kæledyr. Det forpligter at have dyr, og de koster penge hver md. til foder, grus, dyrlæge osv.
Udover husleje, varme og el, så skal i have penge til følgende:
A-kasse - store prisforskellige. Vælg den billigste.
Telefoni - også store prisforskelle, og umiddelbart er en mobil med taletid nok bedste og billigste løsning i starten.
Internet - igen stor prisforskel. Se Jer godt for og vælg den løsning der opfylder Jeres krav.
Kost til 2 voksne inkl. vaksemiddel, toiletpapir, tandpasta osv. af det "løse": Ca. kr. 2500 - 3000.
Tandlæge
Gaver - til de forskellige fødselsdage i løbet af året + julegaver.
Transport - med mindre i kommer til at bo tæt på alt, så i kan gå eller cykle.
Samlet set skal i regne med at afsætte ca. 5000 kr. pr. md. udover det i skal bruge til husleje, varm, el og vand, så afhængig af huslejens størrelse, så er 10.000 kr. pr. md. ikke helt ved siden af til 2 voksne i en 3 værl. leje lejlighed.
Når alle disse råd så er givet, så skal I begge være opmærksomme på, at selvom det er top nederen at bo hjemme når man har et anstrengt forhold til sine forældre, så skal I vide, at mange venskaber går i stykker når venner/veninder flytter sammen. Én ting er, at være slyngveninder, vide alt om hinanden, kende hinanden bedre end man kender sig selv, holde rigtig meget af hinanden osv. osv., så er det noget helt andet når man skal dele hjem og udgifter, og være enig om en masse ting fælles beslutninger - så som rengøring: Hvem gør hvad, hvornår og hvor tit? Skal vi have fælles eller delt økonomi? Hvis den ene vil have gæster på besøg, skal den anden være på sit eget værl. imens, eller er det noget man er fælles om? Når jeg får kærestebesøg, hvordan skal det så foregå ift. min room mate?
Osv. osv. osv. osv.
Sæt Jer ned, og skriv ned hvad I hver især forventer af hinanden, hvordan I hver især forestiller Jer at hverdagen bliver osv. osv., så I har bare nogenlunde klare retningslinjer til når I flytter sammen.
Held og lykke - og husk: Selvom du p.t. skændes med de gamle, så vil de nok være der for dig, hvis det hele brænder på - også efter du er flyttet hjemmefra 😉
tilføjet af

her er mit S.U budget

Mine eneste indtægt er S.U - ca. 4800
Har faste udgifter for 3200
Bla. trådløst internet 100
Telefon 300
Internet og kabel tv 250
p-piller 130
buskort 320
togbilleter 150
gaver/diverse 100
personlig hygiejne/toilepapir etc 150

tandlægeudgifter er som regel dyrt, nemt 1000 kr
Du skal også huske at spare lidt op hvis du vil på ferie
Og husk der altid kommer uforudsete udgifter, så læg 50-100 til side til det hver måned
Ved ikke om en 3v er realistisk, det kommer an på hvor I skal bo
tilføjet af

tak

hej, tak for de gode råd og forslag. det er meget brugbart, skal ikke bo i kbh, vi bor begge i "toppen" af nordsjælland, og her har vi også tænkt os at blive pga. studier og arbejde. jeg ved godt at mange ik kan med sine forældre, men det er efterhånden så slemt at jeg græder over det flere gange om ugen, og det går ud over min skole og mit sociale liv, og jeg kan snart ikke holde til det mere, så jeg er stort set klar til at leve på slum.
jeg har også tænkt på at søge om udeboende SU, for det kan du ikke bare få fordi du flytter, der skal være en grund til at du flytter, og endda en rimelig god en af slagsen, dem jeg har snakket med har kun fået det fordi deres forældre ikke har råd eller plads til at have dem boende, så jeg tør ikke håbe alt for meget på at jeg kan få det desværre🙁mit største problem er dog at skulle snakke med mine forældre om det, for de har altid sagt at jeg skal blive boende til jeg er færdig med HF, og det havde jeg også regnet med😕men jeg må bare tage tyren ved hornene, for der sker ikk noget ved det hvis jeg ikke tager chancen.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.