Hjælp til kemi

Hej alle! :)
Jeg står i den situation, at jeg skal til fysik/kemi eksamen om et par dage. Jeg har haft meget svært ved dele af fysikken for eksempel det såkaldte "atomfysik". Jeg ved at emnet handler om atomer og atomets opbygning. Er der nogle der er meget inde i det og kan fortælle mig hvad isotoper, atomer og hvad grundstoffer har med emnet at gøre. Hvordan er et atom bygget op? Nogle der til med har et forslag til et par forsøg man kan lave.
Det er ikke sådan at bare vil have hjælp og ikke gør noget selv for det. Jeg har læst rigtig meget, men forstår desværre ikke meget af emnet.

Atomer består af protoner og neutroner, der sidder i kernen. Protoner er positivt ladede, og neutroner er neutrale. Udenom kernen sidder der negativt ladede elektroner, og de sidder i såkaldte "skaller". I den inderste skal, tættest på kernen, kan der sidde to elektroner, i anden skal kan der sidde 8, og i tredje kan der sidde 18.
Isotoper er forskellige variationer af et bestemt grundstof. Antallet af protoner er afgørende for, hvilket grundstof, det er, men antallet af neutroner kan variere. For eksempel har hydrogen 1 proton og 1 neutron. En anden variation af hydrogen kan have 1 proton og 2 neutroner. Så er det en isotop. Men hvis den havde et andet antal protoner, ville det ikke være hydrogen.
Håber du kan bruge noget af det jeg har skrevet. Ellers vil jeg anbefale dig at få en bruger på studieportalen.dk, hvor man kan få hjælp :)

...er jo et stort emne, så lige at diske op med hele forklaringen er nok ikke muligt.
Men her er lidt grundlæggende:
Et atom er bygget op af tre forskellige partikler. Protoner (positiv, elektrisk ladning) og neutroner (elektrisk neutrale) befinder sig i atomkernen. De kaldes derfor under eet "kernepartikler" eller "nukleoner". Den tredie partikel er elektronen (negativ elektrisk ladning) som kredser omkring kernen i de såkaldte "orbitaler" eller "skaller". En elektron-skal er det område, hvor der er størst chance for at finde en elektron.
Et atom er altid elektrisk neutralt, fordi det altid består af lige mange positive og negative ladninger - altså lige mange protoner og elektroner. Neutronerne er der, når der er flere end een proton i kernen. De lægger sig mellem protonerne, for at forhindre, at de frastøder hinanden. Det vil de jo gøre, når de har samme ladning.
Hvis et atom har mistet eller fået tilført en elektron, kaldes det en ion. En ion har således en elektrisk ladning. Positiv, hvis den har mistet en elektron, og negativ, hvis den har fået tilført en elektron.
Et stof, der kun består af atomer, med samme atomnummer kaldes et grundstof. Brint er et grundstof, fordi det kun består af brintatomer. Vand er et molekyle (eller en kemisk forbindelse) fordi det består af 2 forskellige atomer (brint og ilt). Vand er derfor IKKE et grundstof.
En isotop er blot en variant af et grundstof. Når vi fx. taler om brint (Hydrogen), så findes der egentlig tre forskellige udgaver, men i daglig tale mener vi normalt "almindeligt brint" - d.v.s. 1 proton i kernen og 1 elektron rundt omkring, fordi det er den variant af brint, der er mest almindelig i naturen. De to øvrige isotoper kaldes Deuterium (tung brint) og Tritium (supertung brint), som har hhv. 1 og 2 neutroner i kernen, sammen med protonen. Isotoper af samme grundstof har altid samme kemiske egenskaber, fordi det grundlæggende set er samme stof, blot med forskellig atomvægt.
Atomer navngives med forkortelsen for deres kemiske navn og så to tal, som angiver atomnummer og atomvægt.Fx. brint: H1-1 (normalt skrives tallene over hinanden, men det kan jeg ikke gøre her).
Det øverste 1-tal er atomnummeret, og angiver dels antallet af protoner i kernen, dels den placering stoffet har i det periodiske system.
Det nederste 1-tal er atomvægten, og angiver det samlede antal kernepartiker. Atomvægt - atomnummer = antal af neutroner i kernen.
Fx. Helium: He2-4. 2 protoner i kernen (og derfor også 2 elektroner rundt om) og ialt 4 kernepartikler (2 protoner og 2 neutroner).
Alle grundstoffer fra nr. 1 til og med nr. 92 (Uran) er naturlige. Alle grundstoffer fra og med nr. 93 (Neptunium) og op er kunstigt lavet. Alle grundstoffer fra nr. 84 (Polonium) og op er radioaktive, og det er en del isotoper af lettere grundstoffer også. At et stof er radioaktivt betyder at det er ustabilt, og ved hjælp af stråling vil omdanne sig selv til andre stoffer. Denne proces kaldes radioaktivt henfald. Radioaktive stoffer har en halveringstid - d.v.s. den tid der går, før halvdelen af startmængden er omdannet til et andet stof. Nogle stoffer måler halveringstid i sekunder, andre i millioner af år.
Dette var en ganske lille smule.
Der er meget mere om fx. radioaktivitet, men du burde nok have fundet ud af dette lidt tidligere, når du nu vidste at du har svært ved det.

tak for hjælpen. Jeg har desværre ikke haft mulighed for at øve det nu. Blandt andet fordi jeg har skulle op til flere eksamner, og der har der selvfølgelig også lagt et arbejde.
I forvejen er jeg meget dårlig til fysik/kemi, og det ville derfor tage mig flere dage hvis jeg skulle forstå det. Er der nogle som ved hvad radioaktivitet præcis er, og kan forklare det så jeg forstår det :)

Om jeg kan forklare det, så du forstår det ved jeg ikke, men jeg skal prøve.
At et grundstof er radioaktivt betyder, at det er ustabilt og udsender stråling af den ene eller den anden slags.
Der findes 3 slags radioaktiv stråling.
Alfa-stråling, beta-stråling og gamma-stråling.
Gamma-stråling er den farligste, fordi den er meget energirig og kan gennemtrænge det meste.
Alfa- og betastråling er svagere, og dermed ikke så farlige, med mindre man spiser eller indånder det radioaktive stof.
Radioaktiv bestråling kan give kræft.
Hvis et stof er alfa- eller beta-radioaktivt, vil det "henfalde", d.v.s. omdannes til et andet grundstof.
Alfa-stråler er det samme som Helium-kerner.
Hvis et grundstof udsender alfa-stråler, skyder det helium-kerner ud. Dermed mister det 2 protoner og 2 neutroner (som heliumkerner jo består af). Det betyder at atomet går 2 ned i atomnummer og 4 ned i atomvægt.
Ex.
Uran-238 (som udgør 99 % af al naturligt forekommende Uran)
U238 har 92 protoner i kernen (atomnummer 92) og en samlet atomvægt på 238 (d.v.s. den indeholder ialt 238-92=146 neutroner)
Når den udsender en alfa-stråle (helium-kerne) mister den 2 protoner og 2 neutroner. Den får så atomnummer 90 og atomvægt 234, og den bliver dermed til stoffet Thorium-234
Thorium-234 er beta-radioaktivt.
Beta-stråling findes i to udgaver.
Beta-minus og beta-plus.
Beta-minus forkommer, når der er overskud af neutroner i kernen. Den udsender derfor en neutron, som øjeblikkelig omdannes til en proton, en elektron og en tredie partikel (antineutrino). Protonen og elektronen bliver i atomet, mens antineutrinoen flyver væk. Derved beholder atomet den samme atomvægt (neutron erstattes af proton) mens atomnummeret øges med 1 (en proton og en elektron mere). Thorium-234 skifter derved til Protactinium-234 (samme atomvægt men et atomnummer højere (90 -> 91)
Neutronen kan omdannes til en proton og en elektron fordi den er en smule større og tungere end protonen. Der er derfor "overskud" til at lave to partikler ud af en. Antineutrinoen er en særlig partikel, som ingen masse har, men som bærer overskudsenergi væk ved at bevæge sig med meget høj fart (kinetisk energi).

Beta-plus forekommer når der er for mange protoner i en kerne.
Derved laves en proton om til en neutron, en neutrino og en positron (elektronens antipartikel, også kaldet en positiv elektron - deraf navnet beta-plus henfald)
Beta-plus gør at atomets atomvægt er den samme mens atomnummeret falder med 1 (proton bliver til neutron).
Ex. Kulstof-10 (6 protoner, 4 neutroner) er beta-plus radioaktivt og skifter til Boron-10 (5 protoner og 5 neutroner).
Fordi en proton er mindre end en neutron, kan beta-plus stråling ikke foregå spontant. Der skal tilføres energi.

jeg har en opgave der hedder 4 foroven 2 forneden og så He er den så rigtig hvis jeg siger :
4 protoner 2 neutroner og en elektrone ??

Er du sikker på at en hydrogen har en neutron?? For det tror jeg nemlig ikke at den har
Hvis jeg har forstået det rigtigt er en hydrogen med en neutron tung og med to neutroner super tung men at de begge er isotope🙂

Nej det er meget forkert! 😮