hjælp vi har børn

og det giver så mange problemer i hverdagen.
Denne generation må være den første, der ikke kan finde ud af at elske og opdrage egne børn
Ër det måske fordi forældrene selv er blevet opdraget i:

først vuggestue,
så børnehave,
derefter skole
og så sfo
fordi der skal plejes karriere, købes stort hus og bil i stedet for at tage sig kærligt af vore umger.
Mine har sejlet langt i papkasse, hvoefter kassen var et dukkehus, ov jhar holdt mange te-seskaber umder dugen der lå på spisestuebordet.
Tag dog fri og glæd jer over jeres børn.

Dit indlæg siger mig at du elsker dine børn. Du bekymrer dig om dem.
Også jeg har børn. Jeg har ikke levet sammen med dem siden de var 5 og 3år. Det er ingen trøst at jeg ikke traf valget. Det valg som gør at jeg ikke fik lov til at sige godnat til dem hver aften, det valg som gør at jeg må se dem når deres mor tillader det.
Ja, jeg dummede mig da de var små. Jeg fik ikke fælles forældremyndighed. Tænkte at det stykke papir sguda ikke ville gøre mig til en bedre far. Vel, det stykke papir jeg IKKE sørgede for, gør at jeg nu dårligt nok får lov til at være far.
Jeg sørger over at jeg ikke fik lov til at være med til at forme dem. Men de er et par seje gutter alligevel. Og jeg elsker dem.
Hvad mere kan vi gøre?
Lagermann

Plejes karriere.? Jeg er alenemor til 2 børn, og er tvunget til at have et fuldtidsjob, hvis der skal mad på bordet og tag over hovedet. Vi bor ikke fint og har en gammel bil.
Du lever vist i en fantasiverden, eller også har du en rig mand, så du har haft mulighed for, at gå derhjemme med børnene.

Okay, jeg ringer lige til min chef i morgen, og siger jeg skal have fri, fordi jeg skal have teselskab med børnene. Gad vide hvor længe jeg får lov til, at beholde det job.??

Jeg har hverken gået i vuggestue eller børnehave. Er blevet passet derhjemme af min mor.
Jeg var dødmisundelig på de børn, der gik i børnehave. Kunne se uden for hegnet, hvor sjovt de havde det. Det var heller ikke rart at starte i skole, hvor alle de andre kendte hinanden fra børnehaven, og kunne snakke om fælles oplevelser.
Hvor ville jeg gerne have gået i børnehave.

Min datter går hjemme - men med den konsekvens at hendes mand må præstere noget der ligner 16 timers arbejde i døgnet. Han er så heldig at nogle af timerne betales bedre end de første 37, så han når også at putte. Han får også bygget kaninbure og taget sig af marsvinet og græsplænen og afløbet osv.
Trunten (min datter) får nyt tøj, når jeg synes at nu MÅ det være hendes tur, men tvillingerne er de mest velklædte, sødeste, mest velopdragne, mest leende og harmoniske børn jeg nogensinde har oplevet - selvfølgelig altså næst efter mine egne.
Det er jo det så mange gerne vil, men vi bliver bundet ind i et spind og frænde er frænde værst. Hvis kvinder indbyrdes holdt op med at fortælle hinanden, hvordan de andre veninder skulle leve deres liv, var vi kommet et stykke ad vejen.
Det her system har krævet planlægning opsparing og atter planlægning. Men hun er sammen med sine børn og forbliver der indtil de til næste år skal starte i skolen.
Så kan hun iøvrigt starte forfra på en anden uddannelse i stedet for den IT-uddannelse hun afsluttede i 1999 hun har taget. Så det kan vel få 5 år mere på "vand og brød" - men de er glade alle 12 (incl. kaniner, kat, hamstre og hund)

Det har ikke ret meget med fælles forældremyndihed at gøre om man er en "bedre eller god" far.
Kan man ikke leve med sine børn til hverdag er forældrerollen på sidelinien - papir eller ej.
Jeg tror da på du er fyldestgørende alligevel.

fra en RIGTIG pjevset mand. Hvis du fylder dit job ud er det sorgløst, men nogen kan jo ikke tillade sig at forsømme én dag uden kolleger og chefer "tænker deres"
Du skulle prøve det!!!

din bitterhed gå ud over andre - du er ikke den eneste, der er alene om opdragelsen /forsørgelsen af børn.............. du har truffet nogle valg - lev dit liv efter det og lad for g... skyld være med at blive bitter - selv om det kan være svært - livet bliver lettere hvis du nyder dine unger og lader være med at omsætte alt i pengeværdi.
Held og lykke

for meget - jeg har heller aldrig gået i børnehave. Da jeg startede i 1. klasse kom jeg fra vestjylland til sydfyn .............. DET var surt, de kendte "I østen stiger solen op" og "Nu vågner alle Guds fugle små" og mange andre sange, som jeg ikke kendte - jeg lærte dem ved at lytte - og når jeg sang, kunne man ikke høre, at jeg tale vestjysk og mine skolekammerater fynsk.......... nej du, de forstod ikke det halve af, hvad jeg sagde - skal jeg fortælle hvor onde børn er / var den gang - da var mobning noget lærerne absolut ikke hørte eller så................. eller ville ikke

- jeg var nemlig også enlig mor - og tro mig, det var ikke nemt, men jeg havde altså ikke bil, mine unger elsker risengrød, med tiden lærte jeg at sy alt fra hipsters til små, smarte bluser, så det er et valg.

- det kunne jo være du blev en bedre medarbejder.

Nogen kan gå hjemme ved deres børn, nogen...mange må sende dem i institution.Nogen er sammen med deres børn 70timer på en ugen.Andre kun 40timer. Nogen kan købe alt hvad deres børn peger på. Andre må spare i måneder bare for, at få råd til en lille fødselsdagsgave.Nogen spiser flæskesteg hver dag.Andre må nøjes med pasta...Men de fleste forældre elsker deres børn over alt på jorden.De gør alt for at give dem kærlighed og tryghed.Vi gør alle vores bedste, uanset hvilke valg vi tager. Vi skal prøve at forstå og støtte andres valg. Også selvom det ikke var det valg man selv ville have taget...

Jeg er skam ikke bitter. Jeg lever fint med mine børn. Men jeg er stadig nød til at arbejde 37 timer om ugen, hvis økonomien skal hænge sammen.
Jeg har ikke et specielt godt lønnet job, men vi klarer os alligevel. Hvor får du den ide fra, at jeg gør det op i penge.? Jeg tjener kun lige nok til, at vi kan klare det. Og det er fint med mig.
Hvordan skulle jeg kunne, være mere sammen med mine børn i dagligdagen, end jeg er nu.?