HJÆLP, vore børn er umulige

Hej. Nu er det gået så vidt, at jeg skriver her. Vi er et par, der har 3 børn. Og stort set vores hverdags liv handler om de 3 børn, ikke at vi overdriver, men vores børn er ved at blive til nogle monstre, så´n føler vi i hvert fald. de er 7, og tvillingerne er 2 årige. Vi får at vide fra daginstitutionen og andre familiemedlemmer, at vore børn er så eksemplariske, velopdragne og rigtig søde børn, der er nemme at passe. Men vi føler det modsatte her de sidste par måneder. Vi hverken drikker eller har alvorlige krise i vores forhold, men vi er efterhånden begyndt at sige til os selv, at man kan forstår folk der går fra hinanden p.g.a børn. Vi føler, at vore børn ingen har respekt over for os, de slår hinanden, skriger ad hinanden, og når man ligger dem til at sove, kan det går op til 2 timer før de falder til ro. man bliver frustreret, selvom, man prøver at være positiv og snakke med dem stille og roligt, skulle man tro at situationen bliver værre. Den store pige på 7, kan snakke til os så nedladende, at jeg flere gange har været på randen til at græde, mens hun så på. Jeg føler mig magtesløs, føler at jeg er dårlig mor på en eller anden måde, når viser at de er os der bestemmer, nogle af familiemedlemmer, synes at vi bruger en gammel opdragelse, når de bliver umulige, nemlig, hvis de bliver lagt i seng, efter mange forsøg med at snakke med dem, at det de gjorde var forkert. eller hvis man prøver at give dem tøj på eller noget andet, så er det altid forkert hvad vi gører i deres små øjne. Jeg er efterhånden begyndt at tænke negative tanker. Jeg føler mig magtesløs, hvad kan man gøre, og hvor kan man hente hjælp?

det bliver I nødt til at stå igennem. De to små er så små, at opdragelse virker ikke for godt endnu. De skal forstå situationen før de kan forholde sig til det sagte. Den store må du ikke vise afmagt over for. Taler hun ikke pænt, så sig, at det vil du ikke finde dig i. Lad være med at få vand i øjnene. Hun må ikke føle, hun har taget over! Du er ikke en dårlig mor, men I er begge hængt op som så mange andre børnefamilier er det. Søskende skændes og slås, det er ikke ukendt men desværre belastende. Vores unger er over 7 år, og det er først nu, de er holdt op med at skændes så tit som før i tiden. Jeres tvillinger er nødt til at tage deres ture, finde deres pladser. Lægger du dem i samme værelse, til de ikke vil sove med det samme? Måske var muligheden at skille dem ad? Tøj er en af de ting, børn gerne vil bestemme. Jeg har oplevet at ungen trak trøjen over hoved og nægtede at tage den på. Siden har jeg lagt to trøjer frem, og der er ikke flere problemer, for drengen føler, han har lidt at sige nu. Der er ikke tid om morgenen inden man skal på job at kigge hele garderobeskab igennem. Jeg har før sagt "Tager du ikke din trøje på, så kommer du i børnehaven i undertøj", så kan du tro, det hjalp.
Tag det ikke så personligt, du prøver alt, men børn er børn - kærlige og ind imellem lidt besværlige, ikke. Stå fast ved en beslutning, men brug mindst mulig straf. Og ingen lange diskussioner, for så bliver de bare ved.
God vind fremover.

Uha.. sikke et problem..
Det er vigtigt du ikke behandler dine børn (nu din 7 årige datter) som om du er deres ven. Du er deres forælder, og det må de lære at forstå. Før du "straffer" dine børn, er det vigtigt du giver en advarsel før, og går ned på deres niveau og foklarer stille og roligt hvad de har gjort galt, og hvis de ikke stopper bliver de sendt ind i et rum uden legetøj eller et hjørne. Dine børn skal jo vide hvad de gør forkert før du straffer dem, ellers lærer de ikke noget. Man lærer af sine fejl. Når de så har fået deres pause så lad dem ikke gå bare ved at sige undskyld, de skal vide og forklare hvad de har gjort galt og hvorfor de er blevet "straffet". Men først gør det når de er faldet til ro, og til at snakke med.
DU er ingen dårlig mor! Du gør hvad du mener er bedst og du skal ikke straffe dig selv for det. Dine børn må lærer hvem der bestemmer i huset. Et nej er et nej, aldrig giv efter! Hvis de græder fordi de ikke får deres vilje, er det ikke fordi du har gjort dem ondt, men fordi det ved det knuser dit hjerte og du giver efter.
Selvom det kan være hårdt, og du bare har lyst til at bryde sammen, må dit barn ikke se det, for så er dine svagheder kendt. Og det bliver værre når din datter er i sine teenage år hvis i ikke har fået styr på hende der..
Held og lykke med det.

Det lyder som om i er ved at køre træt. Husker i at pleje jeres forhold....??? Både til daglig med voksentid, men også med en (forlænget)weekend, alene. For dér vil i kunne hente meget hjælp, simpelthen ved at i er et andet sted, hvor i kan være alene et par dage og snakke sammen og pleje jeres forhold. Når i har tid til hinanden og kan se tingene lidt udefra er jeg sikker på i kan finde løsninger og muligheder. Gå evt på biblioteket eller boghandleren og find nogle bøger om børneopdragelse, læs og snak om det. Man skal ikke følge en bog slavisk, men den kan være god til at inspirere, nøjagtig som debatten her......:-)))
Kærlig hilsen og held og lykke

det skete efter at man ikke længere må uddele en enkelt røvfuld. Det er for nemt for børn idag at slippe afsted med hvad som helst.
en 7 årig pige er heller ikke for gammel til en time out, så hver gang hun ikke opfører sig ordenligt, så er det ind på værelset og så kan hun blive der 10 min. og så er det ligemeget hvornår, om det er midt i maden eller hvordan.... spørgsmålet er bare hvordan i får hende derind, i må jo hverken trække, skubbe eller hvad ve djeg, så den kan altså kun bruges hvis i kan lokke hende derind med snak!
Haha, gud bevare vores børn! (nu da magten er taget fra os forældre)😃

Sætte nogle regler op, og stå fast på at de regler skal holdes, og at det er regler der ikke kan forhandles, "handling og konsekvens", hvad så lige konsekvensen skal være, det er op til dig!, men korporlig afstraffelse, det kommer der ikke noget godt ud af, altså "et par på låget", for det er en falliterklæring, så kommer du nok længre ved at fratage dem nogle fordele et stykke tid som "straf".
Håber du finder ud af det, det er et helvedet nå de begynder på det, det er en magt kamp de kører, og den må de ikke vinde, for så har du tabt, også får du meget svært ved at komme ovenpå igen.
Du har jo lige verdens bedste "våben" lige nu, "julen", julen er jo kun for søde børn, ikke?.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

...hvor har du ret. Mishandling har sgu' alle dage været forbudt, men det hjalp da muligvis en del på min egen opførsel dengang jeg i det mindste teoretisk kunne risikere en flad.

Det en gave at i har 3 børn som det omgivende samfund opfatter som værende eksemplariske, velopdragne og rigtig søde - det er langt fra alle forældre der får sådanne tilbagemeldinger om deres børn. Endvidere er det min erfaring - qua mit arbejde - at alle børn har brug for meget konkrete rammer omkring sig for at, de oplever sig trygge. Umiddelbart kan det "at blive smidt i seng" opleves som om at de voksne sætter dagsordenen for, hvilken adfærd der tolereres i hjemmet. Desværre tænker jeg at børn - oplever det som en straf - sammenlignet med vold. Det at blive ekskluderet fra familiens samvær - viser barnet at "mine forældre kan ikke lide mig". Børn i den alder forstår ikke at den handling de udførte var så slem at de skal ekskluderes. Jeg er mere enig i det som en anden skrev - nemlig en "timeout" som "Lola Jensen" så succesfuldt, bruger. På den måde oplever barnet at de på grund af deres handling, et kort tidsrum skal ind og få lidt ro på. Her er det bare yderst vigtigt at en timeout ikke sker i råb og skrig fra den voksnes side. Den voksne skal forholde sig roligt, konsekvent så barnet mærker de konkrete rammer - og dermed mærker at de voksne kan "passe på mig". Mange forveksler det at bestemme med at skulle råbe, være nedladende, kalde børnene ved grimme navne osv. Men egentligt handler det om - at den voksne sætter dagsordenen for hvorledes familien skal virke og holde fast i dette. Det er ikke forkert at man som forældre siger "Du må lige ind og tage en timeout for her i vores familie slå vi ikke hinanden"
Det grundliggende er dog at, man som forældre aldrig gir efter. Når vi gir efter viser vi vores børn et smuthul - hvor de kan få trumfet noget igennem men samtidigt viser vi dem også at vi faktisk ikke kan give dem, den tryghed som de lige der har brug for.
Til slut vil jeg minde dig om at - forældre - inklusivt dig - gør det allerbedste vi har lært for Deres/dine børn og jeg tænker du er modig at dele dine oplevelser med alle os - det kunne vi andre lærer meget af:)

der laver små egoister, i stedet for kærlige kammerater.

5 børn - ingen teorier om børn.
Den holder åbenbart stadig.

Jeg vil sige tusind tak for jeres mange gode råd og opbakning. Vi har nemlig før set et program der hedder "Nanny", vi har prøvet lidt af hvert nu, men ja, man er helt magtesløs, samtidigt med at man er bange for, at man går for vidt, da man hører så meget om, hvad man må og ikke må. Vi går selvfølgelig ikke ind for en store afstraffelse, men en straffe så som at blive lagt i seng, efter gang på gang prøvelse med samtale o.s.v.. Nu må vi prøve det gode råd, og ser på en lysere fremtid.
Kærligst Laila

mange tak for dit svar.Jeg vil sige tusind tak for jeres mange gode råd og opbakning. Vi har nemlig før set et program der hedder "Nanny", vi har prøvet lidt af hvert nu, men ja, man er helt magtesløs, samtidigt med at man er bange for, at man går for vidt, da man hører så meget om, hvad man må og ikke må. Vi går selvfølgelig ikke ind for en store afstraffelse, men en straffe så som at blive lagt i seng, efter gang på gang prøvelse med samtale o.s.v.. Nu må vi prøve det gode råd, og ser på en lysere fremtid.
Kærligst Laila

Ja, vi ved godt hvor vigtig det er for os, at pleje vores forhold, men det er en meget svær situation for os, da familiemedlemmern bor så langt væk fra os, og at man nærmest skal planlægge 2 måneder frem, for at booke ind i deres kalender, selvfølgelig har vi overvejet en babysitter, men det er så dyrt nu om dage, for os 3 børn vil omtrent koste 270 kr i timen, bare for at få dem passet. Men jeg vil undersøge nærmere dine gode råd.
Kærligst Laila

Han bruger sig selv som eksempel, hvad har det med og have børn og gøre?

Julen er kun for de søde børn??? haha tror du virkelig en umulig unge tager den højtideligt? jeg har selv børn der har opført sig som kropumulige væsner, og den var ikke til nogen verdens nytte.
den med at fratage dem nogen fordele, er jeg ok med på, men problemet er bare at jeg gerne vil have mine børn til at høre uden alt mulig pjat, det burde ikke være nødvendigt at skulle fjerne en ting fra deres værelse eller lignende.
jeg selv har fået ÉN enkelt røvfuld da jeg var lille og jeg lover dig at tanken om at man kunne risikere en til ved lignende opførsel har gjort at jeg siden har været en god pige.
man kan nemlig nøjes med at gøre det en gang for alle, uden at man skal gøre ens børn bange. jeg har altid haft lov til at sige min mening og er altid blevet accepteret, har bestemt ikke taget skade af den endefuld. måske snarere tværtimod.

den samme tanke har jeg siddet med længe!!!!
du har helt ret! det er bestemt med til at gøre det hele værre.
jeg kan tydelig mærke en forskel på mit barn når det ikke har været i børnehave længe feks. ferie. så er den hel gal efter den første dag.

Fået røvfuld, men det var ikke derfor man opførte sig ordentligt, man fik jo hård hud med tiden, og nok mere "trosig"/stædig, så gjore man bare tingene så de ikke blev opdaget.
Jeg har 3 børn selv, jeg har aldrig lagt hånd på den, men jeg har brugt meget tid på at tale med dem, jeg har forklaret dem hvad de gjore galt og at jeg ikke ville havde det, og det har de forstået, de har/og har haft mange friheder, men det følger med når man kan opføre sig ordentligt, hvis de ikke opførdte sig ordentligt så var det jo nemre at tage nogle retteigheder fra dem, når de havde nogle rettigheder, jeg har ikke forlangt at de skulle en masse ting, skraldespanden, slå græsplænen, Osv, men jeg har forlangt at de skal opføre sig ordentligt hjemme og i skolen, og at de skal følge med i skolen.
De har altid haft mange venner og veninder, også med hjem, selv nogle hvor deres forældre advarede om at deres børn nok var vilde og godt kunne lave balade, men det har jeg så sagt til deres børn at det vil jeg ikke finde mig her hos mig, og der har aldrig været problemer, de har set de fordele mine børn har haft, ved at opføre sig ordentligt, og det har klaret problemet.
Andet kan jeg ikke sige om det, men jeg har ikke haft problemer endnu, men OK, mine 2 piger er også "kun" 12-15år, så de kan da nå det endnu.
Venlig Hilsen Poul jørgensen

Kommer til jeres familie.
Glædelig Jul[l][l][l]
Venlig Hilsen Poul jørgensen

....verdens befolkning er skrækeksempler på, at det, at få børn på ingen måde gør folk til eksperter.

Nå I lægger børnene til ro, skal I ikke gå ind til dem hele tiden for at få dem til at falde til ro. I skal sørge for, at de ikke ved hjælp af skrig osv. kan få jer til at følge DERES vilje. De skal vide, at sengetid er sengetid, og at når I først har sagt noget, er det ikke til diskussion.
Hvis børnene ikke taler ordentligt til jer, kan det skyldes, at I enten ikke taler pænt til dem, eller at der ikke er direkte konsekvens for deres dårlige opførsel.
Som forældre er man nødt til at give og tage fra barnet alt efter, hvordan det opfører sig. Et barn er nødt til at lære at begå sig, og er man for flink, ser barnet ikke nødvendigvis nogen grund til at opføre sig ordentligt. Brug evt. metoden med at tage en god ting fra barnet, hvis det gør noget forkert, samtidig med at I forklarer barnet ganske kort, hvad det gjorde forkert, og lad barnet få lov til at gøre det godt igen ved at give det en forklaret mulighed for at gøre det. Hvis barnet ikke gør det godt igen, må det under ingen omstændigheder få sit gode tilbage. Lige meget hvor meget det end skaber sig, og hvis det skaber sig for meget, så sig til det, at det må være træt, siden det skaber sig så meget, og derfor må det i seng. Hvis barnet endnu skaber sig, er man nødt til at gøre konsekvens ud af sin trussel og putte det i seng. Efter denne behandling vil barnet sikkert også skabe sig, men det skal det have lov til et stykke tid, indtil det kører sig træt i det. Blot skal det ske i sengen. Når barnet har kørt sig træt, vil det forsøge med forhandling. Igen bør det have en mulighed for at gøre sig fortjent til en vej ud af deres straf, men vil det ikke udføre det, må man ikke give efter.
Ofte er det forældrenes uklare regler og given efter, der gør børnene til nogle små bæster.

Ja jeg er helt enig - specielt i din sidste sætning.
Min opfattelse er, at børn bliver spurgt til råds om alt for mange ting. Derved lærer de ikke, at det faktisk er forældrende, der bestemmer. Og når så forældrene pludselig slår bak, er det at problemet opstår.

Jeg selv råber sjældent ad børn og bruger heller ikke skældsord imod dem, da det ikke er nødvendigt. Autoriteten bør ligge i den rolige, men bestemte stemme og væremåde og desuden den lyttende og forstående forælder.

Skylden over på pædagogerne, ikke. Hvor er det typisk. Det er og bliver forældrenes ansvar at opdrage, fat det dog. Det er ikke børnehaven, skolen og andre fremmede steder, der skal opdrage ungerne. Jeg-vil mentaliteten stortrives derhjemme og i butikkerne, hvor trætte forældre giver efter børn, der skaber sig til guldmedalje. I institutionerne er der ikke plads til særbehandling, jeg ved det, for jeg har arbejdet i en og der blev de socialiseret fint nok og skulle tage hensyn til hinanden. Hermed slut.

for så er barnet træt, når det kommer hjem og bliver let urimelig.

fuldstændig enig med dig i det, du skriver. Kalre regler, tydelige grænser og så er vi godt på vej!

...det skal dine børn nok, Lurifax. Men at blive selvstændigt tænkende, selvværdsfyldte, rummelige og empatiske mennesker, det kan man så til gengæld godt tvivle på.
Selvfølgelig skal man ikke lade børnene trampe på een, men at behandle dem som viljeløse ikke-mennesker, som ikke har ret til at blive hørt, og som skal straffes hvis ikke de følger forældrenes ordrer, det synes jeg er ulækkert.

Der har været rigtig mange gode forslag herinde, og kan kun bakke op om de tydelige, klare grænser for hvad man vil acceptere som forældre samt handle på dem, når grænserne overskrides.
Kliché agtigt vil jeg også sige, at Rom ikke blev bygget på en dag. Så når i har afklaret hvad jeres grænser er, skal i holde fast i dem over en tidsperiode, indtil børnene har forstået grænsen og overholder dem.
Børn har ikke lyst til at være monstre, der forpester deres elskede forældres liv. De vil gerne gøre deres forældre glade og det der derfor forældrenes job, at sikre at deres grænser ikke overskrides så de bliver frustreret og vrede. Børn råber efter grænser gennem uacceptabel adfærd. De ønsker at deres " voksne" passer på dem, og støtter dem.
Det er på ingen måde meningen at i skal se dette indlæg, som et svar på at i er dårlige forældre, men mere et indput til at forstå og handle så alle i familien har det godt.
Sluttelig vil jeg jeg måske også foreslå, at i bruger en anden taktik end at putte børnene i seng, når deres adfærd er uacceptabel. Hvis de ryger i seng når de har gjort noget forkert, kan dét at ligge i seng blive en form for straf for dem, og det er sikkert derfor, de heller ikke har lyst til at ligge i sengen, når de skal sove og derfor er urolige.
Derfor tænker jeg at timeout burde ske et andet sted. Som sagt tidligere i tråden. Bevar roen når de er umulige, fortæl dem hvad i accepterer og hvad i ikke accepterer, og hvis dette ikke overholdes, så fortæl dem at de må få ti min på værelset til at køle ned.
Held og lykke med det hele🙂

Roden til alt ondt er pædagogerne... de lærer børnene de helt forkerte ting og sætter børnene op mod deres forældre... små egoister får man nemlig ud af dem. Og det der er værre.