HJÆÆLP, min kone har ikke mere kærlighed

Vi har været sammen i 9 år, gift i lidt over 1 år, og har 2 dejlige drenge på 2½ & 6
Vi har haft op og nedture som alle andre, men vores kærlighed har inderst inde altid været stor, og ”start problemer” som vi har døjet med ligger ca. 1½ år tilbage, og her for en 10-14 dage siden hvor jeg faktisk fortalte folk jeg snakkede med at vi havde det bedre end nogensinde før, så kom den ud af den blå luft – ”Jeg elsker dig ikke mere…”, vi fik snakket igennem, prøvede igen hvor jeg virkelig kunne mærke jeg igen var i kontakt med hendes indre følelser, 3 dage efter BANG – SLUT, hun havde pakket lidt tøj til hende og drengene og var taget over til hendes mor og far, jeg kørte derover, og fik hende med hjem igen – hun sagde at set største problem var vores sociale liv, og at jeg var meget indelukket, dagen efter skulle vi til bryllup, hvor vi hyggede os, og fyrede den af, søndagen gik også fint og SÅ døde den, og der har ikke været liv siden(8 dage i dag), bl.a. skulle hun have weekenden for sig selv, børnene hos hendes mor og far, mig hos nogle venner og hende i huset for sig selv – i går ”fik jeg lov” til at komme hjem igen – men ingen ændring
Hun er gået med til vi prøver forskellige behandlinger + hendes hormon spiral har hun fået taget ud,
Jeg er bare bange for at en ”behandler” vil bekræfte hende i at hun ER afklaret, og at hun skal gøre som hun føler – at SLUTTE…
Hun siger at hun godt kan se hvor virkelig god far OG mand jeg ER blevet, + hun syntes det er synd for mig at jeg skal igennem dette
- det får hende dog ikke til at vågne op, men derimod at sige at hun virkelig får lyst til at stoppe forholdet så jeg ikke skal blive ved med at lide – hvilket jeg absolut ikke har brug for
(jeg har tabt ca. 8 kg. På ca. en uge)
Please, håber der findes en ”væk følelserne igen opskrift…”

har hun ikke det?

Det er svært at hjælpe når man ikke kender hele historien ... Har du prøvet at overtale hende til parterapi så det ikke kun er hende der går til terapi?. Eller føler at hun er den eneste der kæmper med sit indre?.

Måske har hun mistet følelserne for dig fordi du ikke længere er den hun blev forelsket i. Selvfølgelig bliver man ældre og udvikler sig, men som du selv skriver så: "er du BLEVET en god far og ægtemand"!!!! Betyder det så at hun har fået formet dig som hun gerne ville have dig, men at du nu ikke længere er ligeså interessant... måske fordi modspillet ikke er der længere?? Det kan du jo kun selv svare på... vi andre kender jo ikke jeres forhistorie...

I øvrigt kan de der hormon tingester godt betyde meget for hvordan man tænker og føler... (var også ved at gå fra kæresten fordi min hjerne nærmest bare kørte sit eget løb og fik mig til at "føle" at jeg trængte til en pause) nærmest og der går altså lige en periode før man kan mærke forskel

giv mig ligge den opskrift - hurtigt!

så drop det - hun er simpelthen kørt træt og vil ud.
Lad hende dog

Kære anonym.
Hold da op - du skriver jo næsten min historie, men jeg kan desværre ikke trøste dig. Der er ikke nogen hemmelig løsning. Din kone har besluttet sig og der er ikke nogen "væk følelserne igen" opskrift. Man kan godt, som I har gjort lave nogle små genoplivningsforsøg som holder i kort tid, men hendes beslutning er truffet. Det DU skal gøre er at lade hende vide at du har accepteret hendes beslutning og se at få så god en løsning som muligt. Løsninger omkring jeres fælles børn osv. Det lyder pærelet, men det er det ikke. Du må helt ned psykisk og vende, men een ting kan jeg love dig. Når du er helt nede psykisk, kan det kun gå een vej - og det er jo op igen, og det kommer du. Du kommer op igen og får et rigtig godt liv med dine børn og sikkert også en ny kæreste. Ved godt det ikke er nemt at se lige nu, men bare rolig. DET SKER. Trust mee. Bare lad være at give op. Sørg for at beholde din fornuft, anstændighed og forstand. Giv din kone løbepas og overbevis dig selv om at det er den bedste løsning for dig selv, dine børn og din kone.
Du skal nok komme langsomt, men sikker tilbage.
Håber det hjælper dig lidt.
Hilsen Flemming

det lyder som om hun bare har ventet på en undskyldning for at føre sine inderste planer ud i livet, hvilket jeg tænker om, at hun måske er afklaret, men har ventet på det rigtige tidspunkt for at sige det til dig.
Hormoner og spiraler kan have en indflydelse på kvindens følelsesliv, men ikke her og nu, hvis hun lige har fået den sat op, så har det betydning, ellers ikke.
Du skriver, hvilket jeg undrer mig over, at du igen er i kontakt med _hendes_ inderste følelser...........Hvor er kontakten til dine egne? Det er som udgangspunkt det vigtigste, at du er i kontakt med dig selv, så du kan definere dine egne behov, og hun sine?
Ellers er jeg enig med de fleste andre.........lad hende være, og giv hende pladsen.
At du har tabt dig 8 kg på en uge, kan tyde på, at du bevæger dig ind i en depression. Og er endnu et signal til at være opmærksom på dig selv, og ikke hende.
Held og lykke uanset
VH
tidlig morgen

Kender jo ikke din situation, men har selv prøvet at forlade en mand efter næsten 8 år sammen.
Vi havde dog ingen børn, så viljen for at kæmpe for forholdet var måske mindre..
Som jeg ser det, er der to muligheder;
Enten ER hun helt afklaret, men prøver at "retfærdiggøre" eller "mildne" bruddet, á la "det er ikke dig der er noget galt med, men mig"
I det tilfælde tror jeg ikke du har de store chancer, da hun formodentlig har puslet med tanken i lang tid (desværre -som jeg gjorde)og for længst er blevet afklaret om det..
Mulighed nr. 2: Hun er bare ærlig og prøver at finde rundt i et liv, som måske handler mest om familie, karriere og "voksen" ting, og måske I har glemt hinanden undervejs? Du skriver at hun synes du er (er blevet) en god partner og far, men er det mon på bekostning af den personlighed, hun oprindelig forelskede sig i og begærede?
Hvis du bevidstløst render efter hende og forholdet, bliver du ynkelig og fjerner dig endnu mere fra den person hun elskede og respekterede?!
Vis styrke og respekt for dig selv, kæmp for dit parforhold og jeres familie, men bevar dit selvværd (lyder måske helt umuligt, men ellers risikerer du, at hun yderligere begynder at foragte dig)
Véd ikke om det virker, men i min (stadig lysende klare smertefulde erindring) virker det i hvert fald ikke at klamre sig til personen.
Har aldrig prøvet parterapi, men synes at I skal prøve alle muligheder, -når der er børn involveret, skylder man dem, at gøre ALT for en løsning.
Men vigtigst af alt, arbejd med dig selv, -er du selv glad for dit/jeres liv? Sæt dig i hendes sted, -hvad ville du så synes om dig? Find den lyst og kærlighed, der fik jer til at få 2 børn (den MÅ jo ha' været der!) Og prøv så at finde tilbage til hvem DU var dengang, -måske det sætter tingene i nyt lys for hende, og måske hun så kan finde de følelser i sig selv, som hun havde for dig dengang?!
Ønsker dig held og lykke,
men husk, at hvis det ikke går som du vil, -så har I stadig to små mennesker, som er afhængige af, at I behandler hinanden ordentligt og respektfuldt!

med (pas først og fremmest på dig selv).
Det kan nok ikke siges meget bedre end dette forige indslag.
Klamrer dig for alt i verden ikke til hende.
Prøv at blive mere udadvendt og opsøg andre interesser uden din kone.
Vær ikke kold, blot lidt uinteresseret og
udadvendt over for andre - og håb så på at det skaber fornyet interesse fra din kones side.
held og lykke

,,,efterhånden gået gået hen?og blevet en KLICHE at folk altid går fra hinanden kort efter når de først endelig blir gift,,,(el.kan de ikke lide at blive set som mand og kone(konet??)
Alle kan få brug for at være alene/tænkepauser og det skal respekteres!
Måske er det i virkeligheden noget med hende selv(savner bedre forståelse/opmærksomhed uden hun kan sige det/at ting er enklere/bare er træt/noget nyt/trøst/knus oftere,,,dette er kun tilfældige gæt)
Hvad går hun op i/deler i interesser?
Må heldet være på din side
mVh Ritta
ps:)Tænk godt om dig selv!!!!

Køb dig en joint og tag ud til den nærmeste mole nær dig og tænd den og tænk over om alt du har fortaget dig i de 9 år var det rigtige og om du vil kæmpe for 9 år mere, for din kone har startet et opgør/oprør og hun vinder hvis du ikke gør noget du aldrig havde tænkt dig at gøre, for det kender hun jo. forny dig og se kærligheden vende tilbage.

for alt i verden.
Hvis i hvar været gennem en masse, har hun brug for luft. Og kærlighed dør ud en gang imellem. Og så må du for alt i verden tage varsomt på de gløder der kan skjule sig i asken.
Hvis du roder op, presser, henter hende, ringer, spørger ind (alt det du sikkert har mest lyst til), så presser du hende stille og GARANTERET helt væk.
Lad hende vide, roligt, at du elsker hende. Ikke presse det ned over hende som noget hun skal tage i mod. Bare hvordan du har det. Ikke alt det forvirrede smertelige. Og giv hende så fred, plads og tid.
Gør imens en noget for selv at udvikle dig, blive en lækker attraktiv, social, talende, handlende, grænsesættende, selvbevidst, ikke-forvirret mand.
Og se om der om uger/ nogle måneder kan være basis for at starte i parterapi. Så kan det ske gløderne kan fænge igen.
god vind
- men du skal sgu til at bære en hel masse selv!

Se det i øjnene, hvad tror du hun lavede i weekenden - alene nej vel !!
Kom ud af det forhold, inden du helt mister din selvrespekt - det er hårdt, men der er lys forude.

Du er en klog mand !! Der findes alt for mange vat nisse mænd

når jeg engang kommer oven på igen, udvikler jeg konceptet - PSYKISK slankekur !!..

det har jeg forslået, og det er en af de ting hun ikke er så vild med, men andre behandlinger går hun med til ?..
og jeg snakker og viser hende alle de gode ting + alle de dårlige ting i verden...
INTET hjælper...

Jamen vi har tilpasset os hinanden - der ER vel det et forhold går ud på i sidste ende, jeg er blevet en ren rund bold som hun selv har formet, og jeg har det godt med den personlighed jeg har taget til mig...
og jeg har spurgt om det er fordi der ikke er mere hun kan ændre - men igen, "Det ved jeg ikke, der er bare ingen kærlighed og følelser mere"
jeg ved ikke hvormange gange jeg har hørt den sætning her på det sidste...

Det VARMER mig SÅ dybt at høre disse ord fra en pige der HAR været der, jeg ville være meget glad hvis du ville skrive lidt mere om det, så jeg kan vise min kone at der ER et lille håb om det VAR den tingest, kan ikke huske datoer for tiden, men der ER vist 2 - 3 måneder hun har haft den i sig, og hun har ikke fået hormoner før (altså heller ikke P-piller)
ville blive MEGA glad hvis du ville sende mig en e-mail om dette (står min mail ikke i min profil så bare spørg...)
Knuser herfra...

er bange for det går hen og ender sådan, men 9 år, 2 drenge, en familie, et hjem og ikke mindst en kone man elsker over ALT og ville gøre ALT for og som man ser som den smukkeste pige på hele jorden og STADIG efter 9 år giver hende fuld opmærksomhed og bekræfter hende dagligt
HELT ærligt... - det kan man altså ikke BARE smide ud til højre og sige "Nå, det var så det..."

og det har Carl-Mar Møller også, min personlighed ER ændret, ikke 100% men måske 80%, alt det dårlige som jeg også selv ønskede at fjerne er væk + + jeg rent faktisk havde fået rettet ryggen og sat næsen lidt i sky så jeg VIRKELIG var godt rustet ude i den store verden, dem mand kunne hun godt lide, at jeg så glemte at tage "jakken" HELT af når jeg kom hjem, og prøvede at få de små problemer som hun tumlede med fejet hurtigt af bordet så man hurtigt kunne komme videre var ikke så godt - men vi FIK snakket om det, og jeg huskede virkelig på at smide "jakken" - men desværre åbenbart for sent...

DIT svar er en af dem jeg virkelig har tænkt over i dag, men et par indlæg oppe over dette her, har jeg sat en lang smøre om HVOR højt jeg eksler hende, det er ikke bare tabet og angsten for at miste, der ligger SÅ dybe følelser under her, og jeg kan altså ikke få mig selv til at sige "Nå, det var så det"
HVERDAG PRØVER jeg at TVINGE noget værdighed i mig, og sige at jeg ikke skal sige/gøre noget når jeg kommer hjem - men når jeg så er der knækker jeg helt når hun iskold fortæller mig at der ingen ændring er,
hun KAN kramme mig, fortælle hvor dejlig mand og sød far jeg er - men slutter den med jeg elsker dig bare ikke mere..." og det ER synd for dig - hun har endda tilbudt mig at hjælpe med at finde en ny, sød pige som vil værdsætte alle de dejlige ting jeg giver den pige jeg elsker
- Meeeen, det ER jo min kone jeg elsker.....

jeg håber det bliver godt igen, gør det ikke det håber jeg at din opskrift passer, gør den ikke det ANER jeg ikke hvordan jeg kommer igang igen...
1.000 tak for dit svar...
// Nice_and_sad

Spiralen kom op for 2-3 måneder siden, at jeg var i kontakt med hendes inderste følelser er jeg ikke i tvivl om, - eller er jeg - mener bare med ALT den tid vi har brugt sammen de sidste 9 år burde jeg vide hvornår hun giver slip og virkelig ER til stede,
om MINE følelser er til stede, mine følelser sidder uden på mit tøj, jeg er kæmpe romantikker, ELSKER at forkæle den person jeg elsker, tuder STADIG til Armageddon selvom jeg har set den + 50 gange...
og ja, jeg ER derfor MEGET depressiv græder meget - til tider så meget at det ender med opkast,
igen ALT det vi sammen har kæmpet for i 9 år kan jeg altså ikke bare sige "nå, hav det godt" til
prøver, men.......

Hejsa,
ja nemt er det ikke, jeg viste hende dit svar, og hun afviste at det var "det første" der var glat,
de ting som er fjernet fra min personlighed er (vist nok) kun alle de dårlige, for igen hun syntes jer ER en god mand og en dejlig far, og hun kan GODT se alt der venter på hende HVIS hun vågner op igen, hun siger det er synd for mig at jeg skal gennem dette, hun har endda tilbudt af hjælpe mig med at finde en ny sød pige - for hun siger at den derfinder mig bliver rigtig glad for mig
Meeen, det er stadig min kone jeg elsker selvom tanken er sød et eller andet sted - jeg spurgte hende om hun ikke bare kunne finde ind til min kone igen...

- har jeg forståelse for at der skal være plads til tid for sig selv, og enrum, - det har jeg i hvertfald fået nu,
vi går op i stortset de samme ting, elsker den samme mad, har samme humor, elsker begge at ligge tæt sammen og se film nøgne og tæt under et tæmme mens vi krammer og nusser
så jeg fatter bare ikke den pludselig er væk...

Jamen jeg er ikke i tvivl om at jeg ville kæmpe vidre, for alt det dårlige ER jo fjernet, jeg er renset og er blevet "ren", jeg er ikke blevet til noget jeg ikke vil, jeg kan ikke rigtigt finde ud af hvad jeg nu skulle prøve at ændre mig til, for jeg har været hele møllen igennem
Dybt suk............
Vil gerne kæmpe, prøver hele tiden at vise hende "lyset" og alt det der ligger fremme og venter på hun giver sig til at nyde det, men hun har ikke lyst.....

og jeg HAR spurgt om alle tænkelige måder der kunne laves om på småting - men intet hjælper

for dit svar, det er også en af de bedre, SELVOM det gør hammerende ondt, så KAN jeg jo godt se at hun har brug for luft, og det siger hun jo også hele tiden
men avavavav......

jeg siger til mig selv at jeg skal prøve at holde igen, men så står hun der, og vi snakker om almindelige ting og så lyser hun lidt op, og jeg får tilbagefald og kommer med noget i stil med - kan du ikke bruge den glæde og lade det vokse.....
og så er den igang igen...

og hvor ER ventetiden dog bare ulidelig lang

for der er en anden er der HELE tiden, hun bliver hårdnakket ved med at der ikke er, som hun siger - så kunne jeg jo bare sige det til dig så vi kunne få en ende på dette her i en fart
Hun bliver jo VED med hvor synd det er for mig, for jeg ER jo sød og kærlig osv, og på baggrund af dette vil hun endda hjælpe mig med at finde en ny og sød pige som kan værdsætte alt jeg har at give...
et tilbud som er meget svært at tage i mod - for jeg vil jo ikke sidde alene i den mørke vinter, men det ER jo min kone jeg bare elsker SÅ højt....

Nu har hun ENDELIG kommet med et forslag til noget som enten ville få hende til at vågne op - ELLER slutte helt, her er den:
Find en pige (jeg skal nok hjælpe dig med at finde en siger hun) og dyrk en god gang sex med hende, så vil hun enten vågne - eller lukke helt...
Hvad siger man til det ??? - det LYDER frækt, men alligevel...

// Nice_and_sad

Det er dig der skal forlade din kone. Lad hende få fred med ungerne i jeres hus og få dig en tre-værelsers ude i byen. Hver 14. dag henter du ungerne og hygger dig med dem, og afleverer dem igen til tiden. Du er hjælpsom når hun ønsker det, men sæt nye grænser for hende. Hun har allerede fundet en anden bejler i horisonten(som udnytter situationen) men det holder som regel aldrig særlig længe. Din kone skal syntes du er interessent, at du er spændende, at du er ansvarlig, at du er en mand som ungerne er glade for, at du kan stille en tilværelse på benene uden hendes hjælp,lev livet. Få dig selv en kærste når det er kommet frem, hvem der boller mor. Spil uinteresseret i din ekskones erobringer og fortæl aldrig noget om dine egne kærster. Alt det her forudsætter selvfølgelig at du elsker hende, for når hun har rendt hornene af sig og bliver redeklar igen, skal du være der i kulissen og elske hende. Sørg for at vise karakterstyrke ved ikke at rende og småbolle hende selvom du kan, bolløs med alle andre. Jeg ved det er svært men hav tålmodighed som 10 elefanter. Tillæg dig dyder så dine medmennesker syntes du er gavmild, overbærende, retfærdig, og husk at tilgive hende. Det sgu heller ikke nemt at være alenemor, de er udstødt af samfundet, man er pludselig en til alt det med ungerne hvor man før var to. Som regel oplever skilsmissemødre også et faldne rådighedsbeløb. Håber i bliver gamle sammen, Held og lykke.
P.S hvis din kone ikke allerede har en elsker er hun igang med at finde ham. Husk at tilgive hende og give hende alt den tid hun skal bruge.
Giv det 2 år.

Du kunne måske finde nogle forklaringer/svar på denne side:
http://www.psykoweb.dk/parforhold/balance1.htm

er selv blevet en hel del klogere af at læse denne og andre sider herunder om parforhold og de roller vi spiller hver især - ofte sker der det, at jo mere den ene vil den anden, jo mere trækker den anden sig væk. Hvis parforholdet er en dans, så er det måske slet ikke partnerne eller kærligheden den er gal med, men selve den dans vi kommer til at danse - så læs - håber det bedste for jer.

Hejsa igen, Anonnym...
Du skal væk og det skal være snart. Jeg ved godt du elsker hende højt, men du er i fuld gang med at nedbryde dig selv. Fra den dag det blev besluttet at jeg skulle skilles, og til vi fysisk flyttede fra hinanden, gik der 3 mdr. Huset skulle sælges og alt det praktisk ordnes. I de 3 mdr tabte jeg mig også en del og kunne ikke samle mig om at passe vores datter eller noget som helst. Da flyttedagen endelig kom gik jeg helt i sort, og der gik flere måneder inden jeg fik mine flyttekasser pakket ud i min nye lejlighed. Kammeraterne kom på besøg og sagde at jegs kulle tage mig sammen. Men det var jo det jeg var i gang med. Brugte nogle måneder på at sidde og stirre ud i luften, men pludselig en dag skete det bare. Jeg var på vej tilbage med 190 km/t. Erkendte endelig mit nye liv og blev hevet op ved håret. Begyndte at koncentrere mig lidt mere om mit job og noget sport. Pludselig stod hun der bare og jeg blev forelsket i en pige. Troede aldrig jeg kunne elske andre end min kone, men men men. I dag ville jeg aldrig bytte tilbage, men vi tror tit som mennesker at vi kun kan een ting (elske een pige). Tro mig - som jeg skrev sidst - når du er helt nede som du er lige nu - er der kun een vej tilbage og det er fremad. Ved godt det er svært lige nu, men du bliver nødt til at tro mig. Du får et kanonliv den dag du indser at livet SKAL gå videre og du har jo heldigvis stadigvæk dine dejlige børn som stadig har krav på en lykkelig og glad far. Lykke til og mange tanker fra
Flemming

Du skal ikke sidde og vente på at hun beslutter sig, hun ved du venter, gå ud og få en øl, tag på natklub, se på de andre kvinder og se så hendes reaktion, så kan hun hurtigt tage en beslutning, GØR DET.

I er nok ikke meant to be som man siger...
Det er hårdt men en realitet......
mine forældre gift i 38 år- de skal skilles
Min søster gift i et år skal skilles.
Min moster er blevet skilt 3mdr siden.......
Jeg selv er folovet osv.... og frygter jeg skal samme vej- men det skal nok gå. Vi elsker hinanden

Hejsa, 1.000 tak for linket, der er masser af godt læsestof der, desværre er jeg bange for det er ved at være for sent, hun har ikke boet hjemme i snart en uge, og vil hverken ringe eller skrive sammen mere, så er bange for hun har truffet sin beslutning
:(
**Bare der dog var en måde at vække følelserne igen...**
*SUUUUUK*

Hej flemming,
jamen dine ord varmer virkelig, selvom det gør ondt som en i h......, jeg spurgte faktisk en ven(som også har været "der") om hvad der gjore mest ondt:
- dagen hvor slaget kommer "det er SLUT" ?
- dagen hvor man må indse at der ikke er mere at komme efter ?
- dagen hvor ens hjem skal deles ?
- dagen hvor man flytter hver for sig ?
- eller dagen hvor man virkelig er alene i verden ?..
- eller den lange tomme periode efter ??...
- hvis du har mere at fortælle må du meget gerne maile: nice@xtest.dk
igen tak for dit svar....

Tjaa..., hun er ude af huset for "at finde sig selv" (hvor jeg dog hader de ord !!..), tilbage sidder jeg i et tome hus, og har fået lov til at have vores drenge den første uge, så det er ikke så meget jeg kommer ud,
til gengæld, har jeg brugt lidt tid på nettet, og på at skrive sammen med andre piger - og det varmer faktisk, desværre kan jeg mærke at jeg absolut ikke er rigtig klar til "det hele" med en anden, og at jeg er blevet "kræsen", for min kone var (er) smuk, og vil da bestemt ikke have den første og den bedste
ønsker jo heller ikke at være "UTRO"

jeg har sagt til hende at jeg har snakket med en anden - det har hun ikke kommenteret :-|
Jamen tak for hjælpen...

Nej, åbenbart ikke.....

DET var en lang og hård plan, jeg er bange for jeg ikke har den psyke der skal til for at køre sådan en 2 års plan igennem, og hun bliver stadig ved med den dag i dag at der ikke er andre - overhovedet, ville gerne tro hende, men når det "bare" er "gamle" ting der er kommet frem i hende (1-1½ år tilbage problemer), og der ikke er noget "NYT" der har udløst det, ja så er jeg også overbevist om der ER en eller anden, et eller andet sted...
*SUUUK*
- hun siger selv at så kunne hun jo bare sige det til mig, og så slippe for alt dette her - måske har hun ret - måske lyver hun...

Hej "anonym" - du kan maile mig hvis du har lyst på: connex1000@sol.dk
hilsen Flemming

Halloooooo.......Hun er ved at flytte. Hun venter på en anden mand.

De fleste gange har de en anden,,,måske viser det sig ikke lige nu,,men senere..
Peter

ja, der VAR en enden...
*MEGET KED AF DET*

Jeg har hele tiden haft mistanke,
men hun blev ved...
der er ikke andre...
i DAG kom hun så ud for at vi skulle dele de sidste ting + jeg skulle køre nogle kasser op til hende
vi snakkede o.k. sammen, og delte ungerne osv. ingen problem der
Meeeeen.... da hendes mobil lå ubevogtet, kunne jeg altså ikke lade være, jeg VILLE vide om der var andre eller ej,
og der lå et HAV af SMS er til og fra en fyr, som alle sluttede med savner dig, og køs og kram osv...
da jeg sagde det til hende kom vi faktisk oppe og slås, og fakdte til ro igen, hvor hun lovede at fortælle ALT, hun fortalte de IKKE havde lavet noget (hmmmmm....), + hun græd over det og over de andre småting der plagede hende, hun bad selv om tlf. nr. på den parteapeut jeg havde snakket med, og ville køre hjem i sin nye lejlighed og tænke over det hele, og så ringe til teapeuten,
da jeg så snakkede med min søster (som min kone har boet hos i alt dette her) tændte hun HELT af, og sagde hvis der bare var 1 blåt mærke på hende ville hun køre hende til politiet med det samme, jeg sagde vi var lige gode om det, og at jeg så ligesådan ud
men.....
i eftermiddags køret jeg ud til politiet for at høre om der var indgået andmeldelse på mig - og det var der og de ville meget gerne tale med mig,
Sååå... sigtet... og til afhøring, efter afhøring fik jeg min kones andmeldelse læst op, og ALLE steder hvor hun kunne komme til det, var der virkelig smurt tykt på - det gjorde mig virkelig ked af det....
jeg skrev ikke under på min udtalelse, men tager den med til advokat.
for det ikke skal være løgn har hun (SELVFØLGELIG) hentet ungerne fra børnehave, selvom der var min uge nu.
Er ked af det der er sket, er ked af hun løj,er ked af at leve, er ked af ALTING
..........