hjæææælp forvirret

hej igen.. hmm jeg kan bare ikke lade vær med at kradse mig til blods vær gang jeg bare er det mindste ked af det .. er jeg sindssyg ?? .. '
+ jeg har kæmpet med spiseforstyrrelse i godt 2 år nu,, vejer 52 og er 154 høj.
der er nogle som bliver indlagt pga selvskade, hvad gør de med en❓og kan jeg godt blive det ?? håber i vil svare hurtig

- Hvis dine spiseforstyrrelser har udviklet sig til at du nu har udvidet din selvskadende adfærd til at omfatte kradsning, så var det måske på tide at få dig indlagt. Gå ned til din læge på mandag og forklar det har udviklet sig i en uheldig retning og du gerne vil have hjælp. Det er nok vigtigt du siger NU, så højt det kan høres.

Har selv kæmpet med en spiseforstyrrelse i et år nu, og jeg bliver ved med at holde det skjult for venner og familie. Men sidste uge, brød jeg sammen foran en sundhedsplejerske, og lige nu er jeg bare helt lettet på en måde.. Svært at forklare.
En i min klasse er psykisk syg, og har i mange år skadet sig selv. Og jeg fandt ud af det, ved at læse i hendes anonyme blog på nettet. Jeg snakkede med hende i lang tid om det, og hun har været indlagt gentagende gange. Hun har forsøgt selvmord, og har været på lukkede afdelinger i laang tid.
Hm. I sin tid som indlagt, har hun prøvet at blive spændt fast til en seng 1 gang. Men fordi endes medicin gjorde hende voldlig. Men nu hvor hun har "indrømmet" sine lidelser, og går til psykiatere meget ofte, og også ofte er til undersøgeler, har hun fået lov til at leve et helt normalt liv, med masser af frihed.
Snak med nogle om det! Kom i noget behandling.
Det blive hårdt, men du kommer til at takke dig selv for det.
Held og lykke. Maria

uhm. angående selvskade.. det kan være godt at dele det med nogen. fx nogle af dine tætteste venner..
det har jeg gjort da jeg også selv har skåret og bidt i mig selv..
hvis ikke jeg havde talt med dem, havde jeg sikkert gjort det hver dag.
men fordi at mine venner bliver kede af det fordi jeg har gjort det, bliver jeg selv utoligt ked af det, og på den måde lader jeg være med at gøre det ..
du kan også snakke med en psykolog om det ..
jeg overvejer at gøre det selv, da jeg nogen gange har rigtig meget lyst til at skære igen. men jeg stoler ikke rigtig på min psykolog....
jeg er 15 år ^^,

Desværre, er der mange der har spiseforstyrrelser, og som skader sig selv. Så - du er bestemt ikke alene. Det i sig selv, kan være en støtte, at finde ud af, at man slet ikke er så anderledes, som man selv går rundt og tror...
Du skal ikke være bange for at be om hjælp. Hvis du har brug for det, kan du evt. ta' een med til lægen, eller skrive lidt ned om din situation. (det kan nogen gange være en hjælp i situationen). For det er osse helt normalt, at være nervøs ved at skulle fortælle lægen om tingene.
Hvorvidt du skal indlægges, ved jeg ikke.
Du kunne evt. starte med at kontakte Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade:
http://www.spiseforstyrrelser.dk/script/site/page.asp?artid=47&cat_id=32
Her kan du møde op til personlig samtale, ringe eller maile...
Eller ringe til Center for Spiseforstyrrelser:
http://www.spiseforstyrrelser.net/
De kan sikkert gi' dig mere info om behandlingsmuligheder... og du kan ovenikøbet være anonym. Det vil sikkert være en god start, for de ved meget om lige præcis det du kæmper med. Din læge, er muligvis ikke ligeså meget inde i det specifikke område...
Du kan finde masser af mere info hvis du googler spiseforstyrrelser, og også vejledning til dine pårørende, da det er godt, hvis du har opbakning fra dine nærmeste (hvis muligt)... Spiseforstyrrelser og selvskade, vedrører jo hele familien... og som pårørende, kan man ha' brug for støtte og viden om hvordan man kan støtte...
Jeg tror bestemt ikke du skal være bange for, at blive bundet til sengen, lyder som om vedkommende haft nogle yderligere problemer - end det du beskriver... (bare så du ikke spekulerer over det).
Jeg håber du får vejledning til at finde den rette behandling, for det er vigtig, at du kommer igang.
Det er ikke noget man selv kan styre, man har brug for hjælp.
[s][s][l]