Hold da kæft det er svært !!

Efter 8 års dejligt ægteskab, hvor vi fik 2 dejlige piger, er det hele slut [:*(]
Min ex.kone fortalte mig at hun ikke elskede mig mere, og ikke havde gjort det i det sidste halve års tid, hun fortalte mig at det havde været pligtsex fra hendes side i det sidste halve til hele år, hun fortalte mig at hun ikke havde lyst til at kramme mig og være tæt på mig i en længere periode og hun fortalte mig at hun trængte til en pause, en pause der skulle indebære at jeg skulle flytte væk i en periode.
Næsten de samme udmeldinger kom også i starten af foråret, men efter en 14-dages krise, blev det hele meget bedre, og hverdagen blev normal igen .......... troede jeg !
Det hele er endt op med at vi blev enige om at blive separeret, og at jeg skulle flytte ud af huset. Den dag vi fortalte børnene om vores beslutning er den værste dag i mit liv, og helt sikkert også den allerværste dag i vores børns liv, alle deres håb om en lykkelig familie blev totalt smadret.
Nu er jeg så flyttet, og sidder alene med tankerne kørende rundt oppe i hovedet ..... HVORFOR ?
Hvad er det jeg har gjort, som er så slemt at børnene skal lide på den måde ?
Hvorfor har hun haft så mange mærkelige og lange opkald til nabomanden i foråret, på tidspunkter jeg ikke var hjemme ?
Hvad lavede hun til festen i den time hvor jeg sov i bilen, hvor hun havde sendt mig ud i det kvarter hun sagde der ville gå inden hun kom ?
Hvorfor ville hun ikke gå i parterapi med mig ?
Hvorfor ville hun ikke gå over i en fast dagvagt istedet for aftenvagt, selvom jeg mente at det kunne løse mange af vores problemer i forholdet❓(hun er jo iøvrigt tvunget til dagvagter nu hvor hun er alenemor)
Hvorfor lyver hun om årsagen til at besøge veninden i 3 dage nu❓(hende der holdt føromtalte fest)

Alle de tanker gør det uudholdeligt at sidde alene i et hus, og selvom flere siger at det "bare" er en overgangsperiode, som skal overståes, så er det sgu svært at tro på !

Jeg græder!! Det kan bare ikke passe!! DU bliver smidt ud af jeres hjem fordi HUN ikke elsker dig mere???? Hvis jeg mødte hende, havde hun fået sådan syngende lussing! Det kan bare ikke passe, at man kan få lov til sådan noget idag!!
Jeg græder over din situation det er jo HELT urimeligt. Hvis HUN ikke elsker dig mere, så skal HUN da gå! Hvor er verden bare uretfærdig!! Tænk at der findes mennesker, som kan slippe afsted med deres kontrol over andre mennesker på den måde!
Jeg forstår dig meget godt, jeg tror jeg vil have det mindst ligeså svært i din situation, hvis min mand sagde han ikke elskede mig mere og bad mig om at flytte ud. Det lyder jo som en meget ond drøm![:*(][:*(]

i ånden,at jeres forhold er slut.Kom videre med dit liv , det gør din ex kone nu.Held og lykke.

noget at gøre med,at det også er børnenes hjem?

Ja, det er på grund af børnene at moderen og børnene bliver boende indtil huset er solgt.

Jovist er det svært at indse, at et forhold er slut, men desværre er du en af dem, hvis forhold er gået i stykker, og det kommer ikke på en dag. Hendes følelser er kølet ned, og det kan du ikke gøre meget ved, som det er nu. I har måske ikke sørget for at pleje forholdet, mens tiden var? Druknet i bleer og pligter? Kender ikke jeres forhold, så det tør jeg ikke at udtale mig om, men stil de spørgsmål, du har skrevet her, til din kone i stedet og forlang et svar af hende. Det er kun rimeligt.
hilsen
lykkelig gift på 18. år

Det er da bestemt børnenes hjem. Men det er ikke moderens hjem, men derimod faderens. Det er da moderen, der bør flytte, IKKE faderen. Jeg forstår slet ikke at denne mor slipper igennem med den egoistiske logik. Hvis hun er blevet træt af "alenefar", så er det da HENDE, der skal tage konsekvenserne af det og GÅ, det er da ikke "alenefar"!
Forstår slet ikke denne tankegang med, at faderen skal gå fra hus og børn uanset hvad. I det her tilfælde er det da helt GROTESKT uretfærdigt for faderen! [:*(]

Sort på hvidt kan man se sådan på det. I dagens Danmark kan en kælling slippe afsted med at have naboen som elsker vedsidenaf, smide dig ud fra huset, beholde børnene og huset.
Hvis det skulle være gået retfærdigt til, så var det hende, der skulle have haft et kraftigt los og sparkes ud af fordøren, mens det var DIG der skulle stå tilbage med børnene og huset.
Din ex-kone er ikke andet end en djævel, der har udnyttet, at du har villet gøre alt for hende, da du elskede hende og har derfor alt for nemt kunnet overtale dig til at flytte ud.
Jeg kan ikke se, hvorfor du skal straffes? Det virker helt urimeligt, gør det ikke. Giv mig en god grund til, at din ex-kone er i sin gode ret til at beholde hus og børn? Nabomanden er sikkert i huset nu!
Jeg forstår slet ikke, at hun slipper så let afsted med det!

Spørgsmålene er stillet til min ex. og hun har selvfølgelig ikke villet indrømme hvis hun har haft et sidespring.
Opkaldene til nabomanden blev forklaret med, at det var ham der havde problemer med hans forhold, hvilket også er rigtigt, dog forstår jeg ikke hvorfor det er min ex der ringer op til ham !! Men det har hun ikke givet en ret god forklaring på.
Timen efter festen blev forklaret med at tiden løb fra hende, dog er der så mange ting jeg stadig undrer mig over !
Parterapi ville hun bare ikke ...... ingen nærmere forklaring.
Ændring af vagter ville hun bare heller ikke, hun mente ikke at det bare var hende der skulle gi' sig ...... hun kunne dog ikke forklare hvad det var jeg skulle gi slip på, udover den eneste fritidsinteresse jeg har.

- Det skulle man jo tro med den straf 🙂 Jeg kan forstå hun ikke mener det er værd at gå i parterapi. Det kan jo undre en anden en, når I har børn. At hun ikke "har elsket dig" det sidste halve år er for mig egentlig slet ikke nogen plausibel grund til skilsmisse. Hvem har bildt hende ind, at det hele drejer sig om hende. Dine børn er jo ikke holdt op med at elske dig, så hvordan kommer det sig at hun og hun alene kan sige til og fra?
- Du mangler en masse svar på nogle spørgsmål. Vil hun heller ikke tale med dig? Svarer hun ikke, hvis du stiller de spørgsmål?
- Du skriver at i starten af foråret havde i en krise som varede 14 dage - troede du. Har du tænkt over, at hendes oplevelse er, at nu har I talt sammen, er blevet enige om at fortsætte sammen og så holder det kun 14 dage så er DU tilbage i vanlig gænge? Jeg siger ikke det er sådan, men spørger dig, kunne det være sådan? Hvad havde i oppe og vende den gang? Hvad bad hun om? Hvad lovede du? Hvad blev I (eller hun) enig om?
- Har naboen været hendes fortrolige, fordi du ikke ville? Har du talt tilstrækkeligt med din kone? Eller arrangerede de vejfest. Det kan jo også være forklaringen.
- Det kan være svært at nå at sige farvel til alle på et kvarter og selv en time midt i et festlokale er nok ikke nok til at få ordnet det du frygter.
- Der er stor forskel på at arbejde i aften- og dagvagt. Hvis hun ikke har kunnet fornemme at det skift var alfa omega, eller haft en fornemmelse af, at prisen var værd at betale - så skal der være en synlig gulerod, for ingen af os gør noget, vi ikke, på en eller anden måde, føler os motiverede for. Det er ikke pjat at lysten driver værket og hvad mener du reelt det ville have ændret? Hvorfor var hendes vagtplan en del af DIN løsning? Hvorfor er hun nødt til at gå i dagvagt nu? Der er andre end hende, der er alene med børn og arbejder ren aften - og ikke vil bytte for et kongerige. Hver anden uge er det rene svir for alle.
- Hvad får dig til at tro hun lyver om sit tre-dags besøg hos veninden? At du har det dårligt? At hun ikke plejer tage væk tre dage? Hvorfor skulle hun lyve? Og overfor hvem? Hvem skal hun stå til regnskab for nu?
- Det har er ikke et forsøg på at få dig til at indse noget bestemt eller noget som helst, bare ment som et input til dine tunge tanker, og skrevet fordi jeg synes det er synd for jer alle.
- Forventer du separationstiden er tænke/handle pause eller er det forspillet til skilsmissen? Har du kapituleret?

Hvis du ikke har slået hende, så
har du ligeså meget ret til at bo
i huset.
Hvis hun ikke vil dig mere, så
må hun finde en passende løsning.
Du skal overhovedet ikke tage
hensyn til børnene, for de lider
ligeså meget som dig.
Det med at elske er en livsløgn, for
forelskelse holder max. 6 måneder.
Har hun overhovedet kunne komme med
nogen fornuftig forklaring på, hvorfor
hun ikke længere elsker dig?
Hvis hun har haft en affære med naboen, så
er det ganske forståeligt. Men forelskelse
og elske er to forskellige ting. Og affæren
med naboen fører sjældent noget godt med sig.
Fordi forelskelse er som narko, det giver kun
en kort rus.
Hvem siger overhovedet at de kan leve sammen?
Har du husket at bekræfte hende i dagligdagen?
Har du husket at have dybe samtaler med hende
mindst en gang om ugen?
Forebyggelse er nu engang det bedste, og gamle
skader er svære at rette op.
Det værste ved et ægteskab; At tage tingene for
givet, fordi man har scoret drømmekvinden, og sat
børn i verden.

Hun skal jo blot blive i huset indtil det er solgt, derefter deler vi lortet.

Hvorfor er det ikke dig, der bliver boende i huset sammen med dine børn?

Det var mange spørgsmål, og jeg vil prøve at svare.
- Du mangler en masse svar på nogle spørgsmål. Vil hun heller ikke tale med dig? Svarer hun ikke, hvis du stiller de spørgsmål?
Jo hun taler med mig, og jeg taler med hende, men spørgsmålene bliver ikke besvaret godt nok.

- Du skriver at i starten af foråret havde i en krise som varede 14 dage.
Det kom hurtigt tilbage i vanlig gænge, men det er sgu svært at undgå, når der ikke er ret mange aftener i ugen, hvor man er sammen. Og vi lovede hinanden at vi ville give hinanden mere tid sammen, men hendes arbejde satte en stopper for det !

- Har naboen været hendes fortrolige, fordi du ikke ville? Har du talt tilstrækkeligt med din kone? Eller arrangerede de vejfest. Det kan jo også være forklaringen.
Hun har næppe været hans fortrolige og ej heller omvendt ! Og vi holder ikke vejfest for 2 husstande.

- Det kan være svært at nå at sige farvel til alle på et kvarter og selv en time midt i et festlokale er nok ikke nok til at få ordnet det du frygter.
Der var 7 mennesker tilbage til festen da jeg gik ud i bilen, deriblandt 3 kvinder og 1 mand som hun havde snakket meget med hele aftenen.

- Der er stor forskel på at arbejde i aften- og dagvagt. Hvis hun ikke har kunnet fornemme at det skift var alfa omega, eller haft en fornemmelse af, at prisen var værd at betale - så skal der være en synlig gulerod, for ingen af os gør noget, vi ikke, på en eller anden måde, føler os motiverede for. Det er ikke pjat at lysten driver værket og hvad mener du reelt det ville have ændret? Hvorfor var hendes vagtplan en del af DIN løsning? Hvorfor er hun nødt til at gå i dagvagt nu? Der er andre end hende, der er alene med børn og arbejder ren aften - og ikke vil bytte for et kongerige. Hver anden uge er det rene svir for alle.
Efter min bedste overbevisning skal mine børn ikke passes af andre 5 aftener i den ene uge og 2 aftener i den anden uge.

- Hvad får dig til at tro hun lyver om sit tre-dags besøg hos veninden? At du har det dårligt? At hun ikke plejer tage væk tre dage? Hvorfor skulle hun lyve? Og overfor hvem? Hvem skal hun stå til regnskab for nu?
Hun sagde at grunden til besøget var at venindens mand skulle væk på arbejde, det blev dog ændret mellem søndag aften og mandag morgen, derfor tror jeg hun lyver. Og grunden til løgnen er at hun har en undskyldning for at komme ned til ham hun var sammen med til festen.

- Forventer du separationstiden er tænke/handle pause eller er det forspillet til skilsmissen? Har du kapituleret?
Det har jeg ikke nogen anelse om lige nu !

Jeg har ikke læst de andres svar, for jeg vil ikke lade mine tanker forstyrre af det. Nu får du mine bud på hvad du kan gøre, så er det op til dig hvilke du vil følge.
1. Få et møde i stand med hende. sørg for at det ikke virker forhørsagtigt! men hyggeligt.
2. fortæl hende direkte, at det er lige efter bogen, at I nu har problemer! det sker for alle efter 2 børn og de år. Man mister nemt grebet om pasionen, den der fangede jer begge, når der går børn og rutiner i det. Så hun er helt normal!
3. fortæl hende, at det også vil ske i næste forhold, men at jeres vil blive styrket af at klare jer igennem - og aftale at være noget mere for hinanden som par - og ikke kun som forældre.
4. at børnene aldrig mere vil opleve juleaften og ferier med jer som familie - og at I meget sansynligt, vil komme til at slås, netop om ferier og jul - synes hun at børnene har fortjent det? enhver mor vil vel gerne gøre det bedste for sine børn - og det er IKKE det bedste for dem!
5. find 2-3 ting I gerne må lave om på den anden, hun vil sikkert nemt kunne fidne 3 ting hos dig - æd det med et smil - og når hun spørger om sine 3 ting, så nævn NUL mobil/sms med andre mænd, NUL mærkelige besøg og NUL flirt.
Det kan lyde hårdt, men du er sikkert blevet for vattet af at føje hende tilpas, og det var ikke en vatnisse hun faldt for, find MANDEN frem i dig igen, ellers får du aldrig hendes respekt!
6. husk at SE HENDE - og ikke bare se "dine børns mor" - uanset hvor kikset og grim hun er.
hvis du skynder dig, tror jeg godt du kan nå det. du kan eventuelt hviske hende i øret, at romancen jo også bliver rutine - og så er hun uden mand og uden rutine!
spørg om hun har lyst til at planlægge en efterårsferie? MED DIG!😉

drillede!
jeg skrev:
hvis du skynder dig, tror jeg godt du kan nå det. du kan eventuelt hviske hende i øret, at romancen jo også bliver rutine - og så er hun uden mand og uden rutine!

der skulle selvfølgelig stå:
hvis du skynder dig, tror jeg godt du kan nå det. du kan eventuelt hviske hende i øret, at romancen jo også bliver rutine - og så er hun uden mand og uden romance!

- At hendes svar ikke er gode nok til at overtrumpfe dine egne konklusioner.
- Er det noget nyt hun er kommet på aftenhold? Hvorfor sætter hendes arbejde en stopper for det? Mere tid er vel bare mere tid uanset tiderne? Har du ikke bare set dig ond på hendes arbejde? Jeg kender da folk, der har levet med den ene på aftenvagt i både 20. 30 og 35 år - uden nogen er rendt af pladsen af den grund. Er det svært at undgå, det man skulle væk fra, fordi man tror man har klaret frisag? Du må have lovet hende noget du ikke har gjort! Det var hende der ville ud og dig der ville forblive, så forhandlingerne må logisk set have indeholdt nogle ændringer ellers ændre hun ikke beslutning.
- Hvad tror du selv, der er foregået med naboen?
- Er det den tilbageblevende mand fra festen, der er dit største problem?
- Børn og pasning. Åhhh nå!! men 5 dage hver uge kan de godt passes af andre? Den logik fik jeg ikke fat i. Sover de ikke om aftenen? Hun har vel ret beset flere vågentimer sammen med dem, når hun arbejder aften end dag.? Men en hel anden ting er, du er vel ikke holdt op med at være deres far. Skal du være weekend-far efter den gamle model?
- Venindebesøget skal hun vel ikke stå dig til regnskab for nu eller hvad? Han spøger altså ham der. Har du behov for at være forladt til fordel for en anden, for at kunne håndtere det, eller hvad er der reelt med ham der? Det lyder for mig, som om hun har skullet forklare sig for at tage på venindebesøg - hvorfor nu det?

- Du skriver du har ingen anelse om hvad denne separationsperiode ender med. Hvad ville hjælpe dig til en afklaring?

- At hendes svar ikke er gode nok til at overtrumpfe dine egne konklusioner.
Ja, alle de beviser jeg har, peger i retning af utroskab, hendes forklaring er at der ikke har været utroskab, derfor.

- Er det noget nyt hun er kommet på aftenhold? Hvorfor sætter hendes arbejde en stopper for det? Mere tid er vel bare mere tid uanset tiderne? Har du ikke bare set dig ond på hendes arbejde? Jeg kender da folk, der har levet med den ene på aftenvagt i både 20. 30 og 35 år - uden nogen er rendt af pladsen af den grund. Er det svært at undgå, det man skulle væk fra, fordi man tror man har klaret frisag? Du må have lovet hende noget du ikke har gjort! Det var hende der ville ud og dig der ville forblive, så forhandlingerne må logisk set have indeholdt nogle ændringer ellers ændre hun ikke beslutning.
Hun har været på aftenhold så længe vi har kendt hinanden, dermed har jeg været "låst" fast i hjemmet halvdelen af aftnerne, hvor jeg ikke har kunnet foretage mig andet end at glo TV eller kigge på computeren, hvis jeg slog græsset ville jeg vække børnene.
Og når hun så havde fri, spillede jeg golf 1 dag om ugen, og klarede alle de udendørs pligter, dermed var der ikke ret meget tid til at være et forelsket ægtepar. Derfor mente jeg at dagvagter ville være en af løsningerne på på krisen, da vi dermed ville få mere tid sammen, men det forsøg blev pure afvist.

- Hvad tror du selv, der er foregået med naboen?
Jeg tror at naboen har tænkt med det mellem hans ben, og at min ex er faldet for det.

- Er det den tilbageblevende mand fra festen, der er dit største problem?
Ja !

- Børn og pasning. Åhhh nå!! men 5 dage hver uge kan de godt passes af andre? Den logik fik jeg ikke fat i. Sover de ikke om aftenen? Hun har vel ret beset flere vågentimer sammen med dem, når hun arbejder aften end dag.? Men en hel anden ting er, du er vel ikke holdt op med at være deres far. Skal du være weekend-far efter den gamle model?
Jeg siger netop at de ikke skal passes af andre om aftenen, slet ikke 5 dage om ugen. Og en aftenvagt starter kl. 15.00, så der er ikke flere vågentimer med børnene ved at ha' aftenvagt, børnene kommer hjem fra skole / børnehave kl. ca. 13.
Ja, jeg skal være udvidet weekendfar, så jeg har dem 1½ dag i den uge hvor jeg ikke har dem om weekenden.

- Venindebesøget skal hun vel ikke stå dig til regnskab for nu eller hvad? Han spøger altså ham der. Har du behov for at være forladt til fordel for en anden, for at kunne håndtere det, eller hvad er der reelt med ham der? Det lyder for mig, som om hun har skullet forklare sig for at tage på venindebesøg - hvorfor nu det?
Hun fortalte at hende og børnene skulle afsted til veninden, fordi hendes mand var afsted på arbejde i nogle dage, men da jeg snakkede med mine piger i går, så var venindens mand i baggrunden, derfor har hun løjet om besøget, og hvorfor hun har det må kun exen og guderne vide.
Jeg har ikke behov for at være blevet forladt til fordel for en anden, men jeg har behov for at kende sandheden bag skilsmissen.

jeg også.Børnene kan ikke blive sat på døren,da 1. De har intet gjort. " Det er deres hjem ligetil det bliver solgt.Børnene skal vel være sammen med moderen.Som en joke,sagde jeg engang til min kone,hvis der sker noget mellem os,flytter jeg ikke..ditto, sagde min kone,jeg bliver også i huset til det er solgt,da det er liuge så meget mit hjem som dit.

- eller forsøger at tale ham fra det. Men ser du hans sidste indlæg "uddybninger", så kender han godt svarene på det hele, men hun skal indrømme - forstår du? -
- Jeg kender flere, der er startet ud som han er. De ander indledningsvis ikke hvad der ramte dem. På den anden side er en utro partner det værste skrammel på jord og man er selv fuldstændig uden andel i ansvaret for, at det gik som det gik - forstår du?

Gad vide hvad det rager ham, at DU er lykkelig gift når han lige er blevet skilt ???!!!!
TÆNK DIG DOG OM !!!!!

Det er ikke sjovt at blive forladt og slet ikke, når man ikke kan forstå, hvad der gik galt. Og det er ikke for at forsvare din ex-kone, men husk på, at du har din opfattelse og hun har sin. Og det er begge sandheder - også selvom hendes opfatelse af hele situationen ikke giver mening for dig. Jeg opfatter alle dine spørgsmål som et forsøg på at forstå hvad der er sket mellem jer. Et godt råd er at lade være med at pine dig selv med alle de spørgsmål - HVIS du får svar vil de sandsynligvis ikke passe ind i din virkelighed. Ikke fordi der er noget galt med din virkelighed, eller dfordi der er noget galt med svarene, men fordi du er et helt andet sted end din kone. Når man er såret og vred kigger man efter fejl hos andre, og det er jo slet ikke sikkert der er grund til dine sprøgsmål om hendes beøsg hos veninde, telefonsamtaler med nabomand, fest mens du sov i bilen osv. Måske er svarene harmløse - måske er de ikke. Men hvad skal du bruge det til? Jeg kan godt forstå dit forsøg på at prøve at forstå, men jeg tror desværre bare det trækker pinen længere ud.
Jeg har desværre set flere forladte mæd (altså ikke af mig :-)) som stod fuldstændig uforstående overfor hvad der gik galt. Og istedet for at acceptere situationen blev de ved med at tilbagevise alle andres (incl ex'ers) forklaringer. De tog skyklapper på mente at det var ex-konen der var vanvittig og at bruddet var sket helt uden blinkende advarselslamper. De søgte efter tegne på at noget var galt, og de så spøgelser alle steder - uanset om der var indhold i deres mistanke elelr ej. Hvis det er sådan du føler (sådan opfatter jeg din situation pga. alle dine sprøgsmål, men hvis jeg tager fejl undskylder jeg min utidige indblanding) synes jeg du skal acceptere din kones beslutning, uanset hvor ondt den gør. Hvis hendes beslutning ikke er til at rokke ved, er der desværre ikke noget at gøre, og jeg tror du kommer bedst og hurtigst videre hvis du accepterer, at din kone ikke var glad i jeres ægteskab og at det er slut.
Det er ikke sjovt at blive forladt, men det er heller ikek sjovt at være den der tager bslutningen. Din kone er helt sikerkt klar over hvor meget det piner både dig og børnene, og når hun alligelve har besluttet at en skilsmisse er den rigtige beslutning, har hun sine grunde til det. Muligvis grunde du ikek forstå, men grunde som er vigtige for hende.
Ind imellem bliver man i livet nødt til at vælge mellem pest og kolera, også selvom det går ud over andre.
Kære Alenefar - der går nok lidt tid før du bliver glad igen, men tro mig - de sorte tanker vil stilel og roligt blive blandet med glade stunder. Og du skal nok blive glad iden. Tag en dag ad gange - og sørg for at få en hel masse tid med dine børn. Det er stadig - også - dine børn 🙂

Hej Meette
Alt det du skriver er fuldstændig rigtigt 100%
Jeg må nok indse at det hele er slut, og prøve at komme videre.
Jeg har her til aften snakket med mine piger, og de siger at onklen (ham den tilbageværende mand fra festen) var på besøg 2 af de aftner de var på besøg. Dette konfronterede jeg min ex med, og det endte selvfølgelig med at vi blev uvenner.
Hun sagde ydermere at hun godt kunne se og mærke på mig at jeg havde det ad helvede til, til det sagde hun at sådan havde hun haft det i 2 år nu. Jeg spurgte hvorfor hun ikke havde sagt det noget før, svaret var at så ville det bare ha' endt med det vi er igennem nu.

Hej Meette
Jeg har heldigvis haft børnene hos mig siden middag, og frem til søndag aften, og det er den bedste medicin mod det jeg er igennem lige nu !!
Og så er det jo min ex der skal være alene i 4 dage, hvilket hun jo ikke har prøvet endnu, det bliver hårdt for hende !!
Og ja, jeg har mulighed for at have børnene hos mig, og jeg har nogle skønne forældre der kun bor 1 km. væk fra huset jeg har lejet, de har lovet at hjælpe mig alt det de kan !
Faktisk tiltaler ideen med, at det er mit hjem der skal være pigernes base, mig mere og mere !
Og til sidst, så har jeg indset at jeg ikke skal kontakte min ex mere end det er nødvendigt, altså kun når der skal laves afaler om hentning og bringning af børn og noget administrativt omkring huset, resten må hun sgu selv om. Dog bliver det svært at se hende med en ny mand når det sker.

Det lyder på din tone som om du ser lidt lysere på det hele lige nu.
Når det hele ser sort ud, så husk på de - husk på at der også er gode stunder ind imellem. Lige pludselig vil du opdage, at det er de positive stunder der er i overtal🙂

Jeg har hæftet mig ved noget ret uhyggeligt ved dit inlæg
Jeg har her til aften snakket med mine piger, og de siger at onklen (ham den tilbageværende mand fra festen) var på besøg 2 af de aftner de var på besøg. Dette konfronterede jeg min ex med, og det endte selvfølgelig med at vi blev uvenner.
Du skriver et andet sted at de kommer hjem fra skole/børnehave og dem udfritter du om disse ting? Og tror du virkelig din ex ville tager børnene med hvis hun ville holde stævnemøde med en elsker? Du kan jo ikke være sikker på at de fortæller om en "onkel" bare for at få fred for dit udspørgen. Husk på du forsøger at få dem til at bagtale deres mor som de jo også elsker. Var de også med til festen? Eller ham fra festen er måske en god ven af huset, siden dine rimelig små børn helt har styr på, at det lige er ham der var med til festen, der var hos ex´ens veninde.
Lige meget hvad så skal du holde børnene udenfor alle dine beskyldninger og ikke udspørge dem om noget som helst. Pas på du ikke gør dine beskyldninger til en besættelse.
Håber dine børn kommer igennem dette uden skader på sjælen.
migogmig

Jeg spurgte selvfølgelig vores piger om hvad de havde lavet osv. Og så spurgte jeg dem om der havde været nogen på besøg mens de havde været der.
De svarede at onklen, som er venindens mands lillebror, havde spist aftensmad med dem og været der indtil de var gået i seng de 2 sidste aftner.
Og det var venindens mands lillebror som min stærke mistanke er på.
Og jeg har ikke udfrittet dem om mere end det, og vil heller ikke i fremtiden.

det er mig hun kommer hos og har gjort i mange mange år, få du bare taget en DNA prøve på dine piger for så vl du opdage at det ikke er dine men mine vi har nemmerlig fået taget en

Det er nu lørdag aften, og jeg har efterhånden boet alene i over en uge nu, hvilket er helvedes svært!
Vores piger har været hos mig siden torsdag middag og skal tilbage til moderen søndag aften, og det har været nogle fantastisk dejlige dage 🙂
Jeg har haft et indledende møde med min advokat, som gav mig mange brugbare forslag til at tackle seperationen og den måske forestående skilsmisse. Bl.a. sagde han at hvis jeg havde muligheden rent arbejdsmæssigt, og lysten selvfølgelig, så syntes han at jeg skulle arbejde hen imod fælles forældremyndighed og delt samvær.
Jeg har både lysten og muligheden, så det er mit mål, hvis det ender med skilsmisse.
Fredag var min ex. og jeg til møde i børnehaven og skolen, for at forklare dem vores nuværende situation. Min ex. havde arrangeret møderne, og havde planlagt at hun skulle alene afsted, hendes undskyldning var at hun troede at jeg skulle på arbejde, og at der derfor ikke var nogen grund til at spørge om jeg ville med, heldigvis fandt jeg ud af om torsdagen at møderne var arrangeret, og jeg sagde at jeg selvfølgelig ville med.
Møderne gik noget hurtigere end forventet, så vi havde 1 time til at snakke voksensnak indtil jeg skulle hente vores piger. Jeg forklarede endnu engang hvor skidt jeg havde det med at skulle skilles. Jeg forklarede at jeg stadig havde tankerne omkring utroskab kørende oppe i hovedet, men at tanken om utroskab med naboen var ved at forsvinde, da jeg havde konfronteret ham direkte med mine tanker, nu var det kun venindens mands lillebror der spøgte. Til sidst holdt jeg en lang "enetale" overfor min ex. som hun ikke kommenterede, men lyttede til, og jeg kunne mærke og se på hende at det satte tankerne igang i hendes hoved, hvilket også var meningen !

Her er et rimeligt præcist referat af "enetalen" :
Jeg er godt klar over at jeg har et medansvar i det vi er igennem lige nu, men efterhånden som jeg får tænkt tingene igennem, så er jeg kommet frem til at beslutningen om skilsmisse er 80% din og 20% min, og mine 20% er mere eller mindre tvunget frem af dine 80%. Så kære xxx skylden for dette ligger ene og alene på dine skuldre, ikke på mine, for jeg ville hellere end gerne give det et forsøg igen. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så mener jeg ikke at vi har prøvet nok endnu, jeg har mange gange sagt at jeg mener du skal på dagvagt, for at vi skal få tid til at være andet end et godt forældrepar for vores børn, men hver gang har du afvist ! Og så har jeg også foreslået parterapi en del gange, dette har du også afvist ..... jeg syntes ganske enkelt ikke vi har prøvet nok, men du har ikke villet prøve, og derfor har du taget denne beslutning.
Du har, på 3 andre personers vegne, taget en beslutning, som de ikke har lyst til, de 3 personer siger faktisk at det er deres livs mareridt, og de 2 af dem er dem du elsker allermest på jorden, og den 3. er den person du indtil for nylig elskede højt og ydermere er far til de børn du har allerkærest ........... jeg syntes helt ærligt at den beslutning du har taget, er så fandens egoistisk, for det er kun dig selv du har tænkt på da du tog den beslutning ! Men kære xxx, jeg håber at dine skuldre kan klare det pres der følger med sådan en beslutning.
Og du skal ikke være i tvivl om at jeg er 100% klar til at give det et nyt forsøg, hvis du indser at vi mangler at gøre en indsats, for jeg savner vores lille harmoniske familie ad helvede til.
Og min værste tanke lige nu er at en eller anden dumpap af en papfar skal til at opdrage på vores børn, det er sgu mig der skal gøre det ! .......... og husk nu hvad vi sagde ja til en gang xxx ............ til døden os skiller.

I dag (lørdag) spurgte hun mig om jeg ville og kunne ha pigerne hos mig på tirsdag i stedet for torsdag (som altid har været aftalen). Jeg svarede at jeg både ville og kunne, både tirsdag og torsdag. Hun svarede at hun ikke skulle noget torsdag. Jeg svarede at det skulle jeg heller ikke, så derfor kunne der ikke blive tale om at hun skulle ha dem torsdag ..... hun gik med til at jeg havde dem tirsdag og torsdag hos mig 🙂 DEJLIGT !!
Iøvrigt har hun lavet aftale med vores bank om et møde om vores budgetkonto ...... alene. Der sagde jeg til hende at jeg meget gerne ville spørges om jeg kunne deltage når det gjaldt vores fællesøkonomi og andre fællesanliggender i fremtiden.
Puha, det blev vist en lidt lang status, som jeg vil afslutte med at sige at jeg fandens gerne vil ha vores lille familie tilbage.

Så er det tid til endnu en gang status.
I løbet af dagen har jeg snakket med min ex's veninde (som hun var nede at besøge) for at fortælle hende min side af historien. Jeg fortalte hvad jeg følte og at jeg inderligt håbede at min ex. ville komme til fornuft, og give ægteskabet en chance. Ud over det fortalte jeg næsten alt hvad jeg har skrevet herinde. Da jeg kom til det med alle samtalerne med naboen, kunne jeg høre at det havde hun aldrig hørt før, hvilket hun også bekræftede. Og da jeg fortalte, at jeg var meget mistroisk overfor hendes mands lillebror og de invitationer han havde fået til fælles aftensmad 2 aftner i træk, hvor min ex. pudsigt nok havde været der, kunne hun godt forstå det, mere sagde hun ikke.
Hvad der var mere bekymrende var, at veninden fortalte at ex'en havde fortalt hende, at hun aldrig ville tilbage til mig, og at hun aldrig ville komme til at elske mig igen, det er ikke just de ord hun har brugt overfor mig, der har hun sagt at hun NOK ikke ville komme til at elske mig igen. Så jeg tror at min ex har fortalt veninden mere end hun har fortalt mig.
Jeg er dog kommet frem til at jeg vil ha' vores lille familie sammen igen, for det kan ikke passe at følelserne for den mand hun hidtil har elsket højt, ikke kan komme tilbage igen, medmindre hun har kastet følelserne over på en anden. Og hvis man hele tiden går og tænker og fortæller andre at følelserne/gnisten er ved at forsvinde eller er forsvundet, så er det helvedes selvforstærkende, og vil kun give negative tanker, hvis man derimod gør det modsatte, så kommer det modsatte resultat også, det er jeg overbevist om, sådan er det ihvertfald for mit vedkommende !
Og hvis man virkelig vil give det en chance, med alt hvad det indebærer, så tror jeg fuldt og fast på at gnisten kan tændes igen.
Nå, men det var jo meningen at mine ex.-svigerforældre skulle hente vores piger, da ex'en var på arbejde, men 10 minutter før de skulle hentes, nægtede vores store pige at tage med hvis de kom, derfor ringede jeg til min ex. og fortalte om problemet, det endte med at hun tog fri med det samme, og hentede pigerne 20 min. senere. Dog strittede vores store pige meget imod, og sagde at hun ikke ville med, fordi hun ville blive hos mig ...... det var hårdt at se og høre på !!
Så nu sidder jeg alene og tænker på de dejlige dage pigerne og jeg har haft sammen, og jeg ved at pigerne er klar over at de kan stole 120% på farmand.

til at berette lidt om min egen skilsmisse..mange af de tanker du kommer med har jeg selv haft..du skal vide at kvinder kan lyve en lige op i ansigtet med tomme løfter,være en ulv i fåreklæder og gøre og sige hvad som helst for at få dig til at holde mund med dine "gode" argumenter om at det er bedre at blive sammen end at gå fra hinanden...i sidste ende kan du rende hende i røven for når først en kvinde er nået til det punkt kan det ikke sammenlignes med os mænd der godt kan se igennem fingre med mange ting..det kan mange kvinder ikke!
I dag har jeg ny kæreste men tilværelsen er ikke blevet nemmere for mig.

Hej
Mener du at kvinder lyver om deres følelser for en, bare for at få en til at holde kæft ?

snakke for mig selv og egne erfaringer men ja jeg har oplevet at en kvinde står og siger en ting men inderst inde mener en anden ting fordi de ikke vil såre en..:-/
Som udgangspunkt kan man jo nok stole på hvis en kvinde snakker om at ha følelser for en,men det er handlingen der viser om hun virkelig gør det der betyder noget efter min erfaring...men mest skummelt er det at disse følelser lynhutigt kan kølne afhængig af hvad man kommer til at sige eller gør og her snakker jeg ikke om utroskab men hverdagsting...det er ikke som os mænd der kan finde på at gå efter udseende som kan bære en forelskelse et langt stykke hen af vejen sammenholdt med at man har kemi og så gør det ikke noget hvis hun roder lidt,ikke tjener en formue blot hun er sød og tro...der har nogen kvinder det delvist omvendt hvor de skal bekræftes og forkæles,købes ting til osv..noget som i første omgang ikke er helt til at forstå i hvert fald for mig.

at nogen kvinder mangler en ansvars følelse når først vi er kommet dertil med hus,børn,ægteskab osv..og så de fyrer den af med at man ikke tænder dem mere,at de ikke elsker en mere..bevares hun tændte da heller ikke mig mere på samme måde som da man var yngre men vi var en familie og der var sag tja i kirke osv. men hendes egne egoistiske behov betød mere end at børnene skulle ha deres far i samme hus..
Og nej jeg var ikke utro og mig bekendt var hun heller ikke.

Hold da op det lyder bekendt det der !!
Og jeg fatter stadig ikke, at man kan blive så følelseskold overfor den mand man en gang var smaskforelsket i !!
Og hun gider ikke en gang lytte efter de råd man har givet, selvom hun inderst inde godt ved, at det ender lige nøjagtig med de forslag / råd som manden er kommet med, hvis det ender med skilsmisse ............ jeg fatter det simpelthen ikke !

Tror at det for mange kvinder handler om at de mister respekten for deres mand, det er noget der udvikler sig over lang tid, til sidst føler de nærmest afsky for ham.
Disse kvinder vedkender sig ikke deres del af ansvaret for parforholdet, men lægger hele skylden på manden, derfor kan de bilde sig selv ind at det faktisk er mandens skyld at de er utro.
Din ex bliver derfor sur når du konfontere hende med dine beviser på utroskab da hun jo inderst inde godt ved, at det hun har gjort er forkert.
Du har på den korte bane ingen chancer for at få hende tilbage, løbet er kørt.
Du kan måske senere få hende tilbage hvis du udvikler dig som mand og hun opdager at græsset måske ikke var helt så grønt på den anden side, men på den anden side gider du gå tilbage til en fuser. 🙂
Omkring utroskaben kan du måske få hende til at sige sandheden, ved at sige til hende at du har forstået at det er slut mellem jer og du bare gerne vil kende sandheden så du har mulighed for at arbejde med dig selv, lov hende at du ikke bliver sur og at efter denne samtaler vil du ikke bringe dette emne på banen igen.
Jeg afslørede min ex da jeg ved et 'uheld' satte vores telefonsvarer til at optage alle samtaler på fastnet telefonen.

Jeg vil lige fortælle jer alle, at jeg også er ophavsmand til denne tråd, hvilket også er "opdaget". http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=355&posting=1404592
Jeg kommer med mere info. så snart min ex. får taget sig sammen til at gøre noget ved de ting hun skal omkring samvær, økonomi m.v.

Nordjylland = AleneFar = Undrende ægtemand = Far_til_2

Så er det tid til status.
Det er nu 1 måned siden min ex blev enig med sig selv om at vi skulle skilles, og det er 3 uger siden jeg flyttede ud af vores fællesbolig.
I starten var jeg så pokkers ked af det, og totalt nede i kulkælderen, men daglige snakke med mine rigtigt venner og ikke mindst min mor, hjalp rigtigt meget. Jeg havde jo stadig mange følelser for min ex, og der var ikke noget jeg hellere ville end at finde tilbage til hende.
Senere er min lyst til at finde sammen igen, blevet afløst af en vrede, bitterhed og kolde følelser for hende, hvilket har betydet at jeg har fortalt hende direkte hvad jeg har ment om hende, og det var ikke pæne ting !
Da en af skulle flytte ud af vores fællesbolig, ville hun BARE ikke flytte, det skulle jeg, så af godhed og for at slippe for at være sammen med 1 der ikke elskede mig, måtte jeg gí mig endnu en gang.
Med hensyn til børnene har vi skruet en løsning sammen der hedder 9/5 (5 dage hos mig), egentlig havde jeg et ønske om at løsningen skulle være 7/7, men det kunne hun BARE ikke acceptere, så der måtte jeg gí mig endnu en gang. Ihvertfald indtil vi har været i statsamtet.
Vi har diskuteret om børnenes tøj skulle deles i 2, så jeg havde noget forskelligt tøj til pigerne når de er hos mig, men det kunne hun BARE ikke acceptere, så der måtte jeg gí mig endnu en gang.
Jeg har givet hende 3 forskellige forslag til hendes betaling af husleje til mig, så vi delte alt hvad der havde med husleje at gøre, men de forslag kunne hun BARE ikke acceptere, jeg kunne heller ikke acceptere hendes afvisning, dermed er det spørgsmål endt ved vores advokater.

Så alt i alt er det ved at udvikle sig til en rigtig grim skilsmisse, hun vil ikke tale med mig, medmindre hendes storebror sidder ved hendes side (hun er 38 år fammel).
Hun giver sig ikke overhovedet når der er spørgsmål omkring vores samarbejde.
Hun er pissesur på mig, hvilket jeg ikke forstår da det var hende der ville af med mig.
Så det jeg koncentrerer mig om lige nu er, at ha' det godt sammen med vores piger når jeg er sammen med dem, og give dem nogle rigtig gode oplevelser og masser af tryghed. Og dernæst forberede mig rigtig godt til mødet i Statsamtet. Derudover kontakter jeg overhovedet ikke min ex. tavshed er meget bedre end at blive gal i skralden.