Holder det?

Hej Allesammen
Jeg har været så heldig at jeg har fundet én verdens sødeste kæreste, vi er lige vilde med hinanden, sådan følles det i hværtfald, (problemmet) er bare at hun skal ud at rejse på et længere ophold i udlandet, og det som jeg spørger er, at der er sikkert nogle af jer der har oplevet det samme og at er det naturligt at man er nærvøs for at miste den anden, at det hele går i stykker eller er det bare mig?

.... og I er nyforelsket igen. I kan jo bare holde kontakten ved lige via internettet , det er da nemt. Få et webcam , så kan I se hinanden , selvom I er mange tusinde km. fra hinanden. Held og lykke ud i fremtiden.

inderst inde er jeg 99,99999999 % sikker på at det holder og det er første gang jeg nogensinde er det, så selv om vi er så langt fra hinanden så har vi stadigevæk mobil-sms og internettet i form af e-mail, jeg ved at lige meget hvad (næsten) så vil jeg ikke give slip for hende
sov godt

Hey,
Jeg er medlem af et trossamfund hvor dem som har lyst, har mulighed for at tage til udlandet i to år for at fortælle om vores tro. I de to år må de kun ringe hjem ved højtider og må ikke have en kæreste der hvor de er.
Ikke desto mindre har rigtig mange forhold holdt til det.
Det afhænger meget af hvilken beslutning man træffer sammen.
Internettet og sms er en god ting, men jeg kan klart anbefale at sende rigtige breve også. Det er altid noget særligt at få et brev, dels fordi det tit er mere personligt, men også fordi det er så meget mere besværligt, så den der modtager det ved at afsenderen tænker på, og vil gøre meget for en.
Men er i enige om at det er jer to der skal være sammen, så skal i "bare" lade være med at tænke på at det er en mulighed at slå op. Forestil jer at I ikke KAN slå op, så er i nødt til at bide eventuelle smerter undervejs i jer.
Det virker for mange.
Held og lykke med det.
- Harbo

Hey
jeg kender alt for godt følsen af at være bange for at man mister personen og man bliver mere og mere usikker nu mere datoen nærmer sig.
Jeg kom sammen med min skønne (stadig nuværende kæreste)i 5 måneder, hvorpå han så rejste 5 måneder til Brasilien. Jeg var så knust! Jeg vidste ikke om jeg skulle slå op eller forsætte, for man kan slet ikke forestille sig den fortvivlese der kommer.
Tankerne køre rundt i hovedet på en - hvad mon den anden laver, har vi det stadig godt sammen, hvad når han/hun kommer hjem og savnet man har!
Men hold ud!!
Jeg kunne ikke snakke med min kæreste i mange uger i trak engang imellem, da han var på på øer hvor der ingen net eller telefon var.
Men imens min vidunderlige kæreste var væk, holdt jeg fast i vores kærlighed, man kan ikke gøre andet!
Hvis jeres kærlighed overlever den lange adskildelse, så vil i opleve et stærkt forhold og et savn som knytter jer sammen.
Hold ud og find de gode ting ved rejsen.
Min kæreste og jeg sendte små breve til hinanden, som er hyggeligt og ikke mange gør idag, det er noget helt specielt og kan bliev meget intimt.
Håber i klarer det! Det er hårdt i perioder og jeg græd mange tårer, men bagefter har i begge lært meget om jer selv, hianden og jeres kærlighed.
Knus T