17tilføjet af

Er jeg for naiv???

Jeg er gift med en mand der har været mig utro 2 gange. vi har været gift i 6 år, og har den dejligste lille pige, som elsker sin far højt.
Min mand og jeg har altid haft noget specielt sammen, vi har det skønt sammen, kan være os selv, kan tosse rundt og sige mærkelige ting, jeg tror ikke man kan få det sådan med alle og enhver.
For 4 år siden var han sammen med en anden pige, og ville bestemt ikke ha mig tilbage. Vi gik til noget parterapi, og et år efter var vi glade for hindanden igen. Det var selfølgelig meget svært og jeg var mange gange ved at gi op, men jeg var så stolt og så glad da det hele lykkes, og jeg fik min mands kærlighed igen.
her 4 år senere fortæller han mig at han lige har været sammen med en ny pige, og de har haft et forhold i et år, de var kolegaer, ses hver dag, men var kun seksuelt sammen engang i måneden ca.
Dette har knust mig helt, jeg er fuldstændig smadret indeni, det hele er bare et stort kaos.
Han er ked af det, og siger han har haft det skidt med det, han har kottet kontakten til pigen, som han ikke arbejder med længere, hun svinede ham totalt til over at han ikke ville have ham.
jeg er så bange for at miste ham, over mange ting.
jeg har ikke lyst til at min datter skal vokse op uden begge forældre sammen, jeg kan ikke ta hende væk fra sin far, som hun forguder, men jeg vil heller ikke undvære hende hveranden jul osv. Jeg er bange for at miste vores dejlige venne, familie og ja alt hvad vi har bygget op.
Jeg elsker ham, vil ikke miste ham, men kan han glemme hende, og vil han bare være mig utro igen???
Kan nogen hjælpe???
Vi har snakket om at prøve at gi det en chance, men va hvis han ik kan???
Vi kan godt snakke om det, og har haft ufatteligt stor lyst til hindanden siden har fortalte det, jeg vil bare ikke udnyttes mere, kan jeg stole på ham, og vil han ha nok i mig???
undskyld min lange smøre, havde lige brug for det
tilføjet af

Ja du er for naiv

ja min lille ven. du er helt klart for naiv...nu har din mand 2 gange været dig utro...og det vil fortsætte. det er ligesom når mænd slår deres koner...har de gjordt det 1 gang gør de det igen og igen.........Beklager men mit råd er helt klart flyt fra ham jo før jo tidligere kan du og din pige komme igang med jeres nye tilværelse. Håber du kan bruge det til noget..held og lykke fremover
tilføjet af

Dit hjerte er bare for stort

De fleste fatter jo ikke at du ikke bare smed ham ud for længe siden, men jeg kender godt det der med at man godt stadig kan elske en som er dig utro...man tror man elsker....inderst inde elsker du ham slet ikke mere..du er bare bange for at skulle være alene med din datter.
Du gør dit eget liv til et helvede bare for beskytte din datter, men du beskytter hende ikke ved at ofre dig selv...du skal altid huske på at intet er vigtigere end dit eget liv.
Din "mands " handlinger er bare så karl smart dumme at man kun kan græmme sig over sit eget køn......han tænker med sjoveren...og det bliver han ved med...så forlad den dumme skid øjeblikkeligt.
tilføjet af

Hvad føler du ?

hmmm.. det er selvfølgelig lidt svært når det nu er anden gang det sker, men på den anden siden han ved han har dummet sig og det kræver sin mand at fortælle det til den man elsker - både fordi man ville være bange for at miste og for at såre !
Jeg valgte at bryde mit forhold da jeg var utro, uden at fortælle den rigtige grund - jeg mente bare at hun fortjente bedre og desuden ville jeg ikke såre hende og fortælle jeg havde været utro. Jeg må derfor sige (mange vil sige mig i mod her) at jeg beundrer din mand for sit mod til at fortælle, men samtidig fortæller det måske også at han ønsker en chance for at holde sammen på det I har. Lad mig slutte af med at sige, at mange (ikke alle) af os mænd men også kvinder er dumme nok til at være utro, og det er desværre efterhånden meget normalt at det sker !
Hvis du virkelig elsker ham og han elsker dig, så gør hvad dit hjerte ønsker - og så giv ham en forbistret chance til, men stil nogle enkle krav som en slags undskyldning og ikke som kontrol !
tilføjet af

har du prøvet det på egen krop?

I forlængelse til mit første inlæg vil jeg bare lige sige.
Du ved ikke hvordan det føles hvis du ikke har prøvet det på egen krop.
Jeg har hele mit liv sagt at hvis en mand nogen sinde var mig utro, så skred jeg øjeblikkeligt. men at prøve det på egen krop, er noget andet, ja jeg er nok naiv og har for stort et hjerte men er der mon slet intet håb???
tilføjet af

Det skal nok gå.

Du er sådan en man ville ønske man ku et krammer, fordi du har brug for et. Men samtidig har du osse brug for et spark bag i. Stil dig selv spørgsmålet vil jeg blive ved med, at blive såret år efter år? Hvis du kan svare nej, ved du, du er nødt til, at forlade ham. Fordi han vil gøre det igen og igen og igen. Og ved du hvad? Han er ikke det værd. Pøj pøj.
tilføjet af

Utroskab eller er det troskab.

har du prøvet at vende sagen på hovedet?? Han elsker dig åbenbart så meget, at han ikke vil såre dig og forlade dig. han vil gerne holde familien samlet. Måske er jeres forhold ikke helt så rosenrødt som du foregiver?? Nu vil jeg jo ikke spørge om jeres sexforhold, men rent faktisk sker det jo ofte, at kvinder ikke føler det samme behov, og det er jo rent faktisk en væsentlig drift hos mennesker. Han søger så bare det han mangler sammen med dig. Har du tænkt sådan?? Måske I skulle tage en snak om det istedet for. Han elsker dig jo tydeligvis..
tilføjet af

Hvis mænd absolut

skal være så egoisteiske og perverse, at de konstant tænker på deres drifter kunne de jo prøve at gå ud og rive den af i vaskekummen i stedet for at være deres koner utro
tilføjet af

damn it

man er gift og har børn og så sker sådan noget...
jeg ved det er svært når man står i situationen, men har heldigvis aldrig prøvet det...
men må indrømme som det står for mig nu...ville jeg aldrig kunne stole på/acceptere/tilgive min mand være mig utro...og slet ik 2 gange..
ville da aldrig kunne stole på ham igen, og det ville aldrig blive det samme.
men kan sagtens forstå dine tanker...har selv en datter (hendes fader skred da jeg var gravid) .. jeg er vildt glad for hendes far valgte at skride inden fødslen og før hun knyttede sig til ham.
man vil gerne have drømmefamilien, og få alt til at lykkedes, men nytter ikke at lukke øjnene for din mands utroskab.
tilføjet af

Utro

Jeg har også haft en utro kæreste, heldigvis havde vi ingen børn sammen, så jeg kender følelsen af at ens hjerte bliver revet ud af kroppen og trampet på.
Din mand har gjort det en gang før. Efter den første gang, må han TYDELIGVIS have set hvor ondt det har gjort på dig. Det tog jer et år at få opbygget forholdet igen. At han så går ud og gør det igen så kort tid efter, det fortæller mig at han ingen respekt har for dig.
Jeg tror, at du bliver nød til at træffe et valg. Enten vælger du at leve med en utro mand (og nej, jeg tror ikke på at han kan holde sig på måtten), der trods alt er en god far for jeres fælles datter (husk at tænk over hvilke signaler du sender til din datter - hvor meget man skal finde sig i og ofre sig for familien). Eller også går du/I fra ham nu. Få nogle gode samværsordninger, så din mand forsat kan være en god far.
Det er kun dig selv, som kan træffe beslutningen. Jeg kender til begge typer af forhold. Personligt kan jeg ikke acceptere utroskab. For mig drejer det sig om langt mere end selve akten, det drejer sig om kærlighed og respekt. Hvis en mand er så ligeglad med mig, at han kan finde på at såre mig så dybt bare for at han kan få lidt spænding i hverdagen, så er han ikke værd at samle på. Den måde jeg ser det på så betyder jeg så lidt for ham, at han bevidst påfører mig månedsvis af smerte for hans halve times fornøjelse.
tilføjet af

Jeg er ked af

at jeg ikke kan give dig noget håb - kære, søde du, som står i en ganske forfærdelig situation.
Jeg har selv været i lignende situation, så jeg ved, hvad jeg taler om.
Du skal gøre dig klart, at hvis du vil fortsætte med sådan en mand, vil du stå overfor utroskab igen og igen. Han kan simpelthen ikke lade være.
Og selv om du tror, du elsker ham stadig, vil du ende med at foragte både ham - og værst af alt - dig selv til sidst.
Du er et sødt og kærligt menneske som spilder dit liv på en mand, som ikke er din kærlighed værd.
Gør dig fri af ham, jo hurtigere desto bedre. Det kan ende rigtig galt for dig, hvis ikke du bevarer din selvrespekt. Du HAR jo tilgivet ham én gang, men han har fortsat sit dobbeltliv på trods.
Se at blive skilt for din egen skyld, men sørg for, at din datter bevarer det gode forhold til sin far.
Det gør mig virkelig ondt for dig og din datter, men lad dig ikke forvirre af din nuværende tilstand.
Jeg selv lod det gå alt for vidt alt for længe, og betalte en høj pris for det. Idag kan jeg slet ikke forstå, at jeg overhovedet fandt mig i det, jeg gjorde.
Jeg krydser fingre for dig - og ønsker dig alt mulig held med at frigøre dig.
tilføjet af

de har haft et forhold i 1 år?

hvordan kan du dog undgå at se det - hvorfor hørte og så du ikke alarmklokkerne, lille lone.
Er du mon blind+døv?
Ja du er meget naiv, nærmest dum
tilføjet af

Med fare for at lyde hård:

Nu skriver jeg som én der har gjort noget lignende det samme - været min kone utro mens vi havde små børn osv. Jeg har først fået det store klarsyn efter hun har været mig utro - og vi iøvrigt er blevet skilt som resultat heraf.
Der er et helt klart tilfælde af manglende respekt for dig. Han har et bekræftelsesbehov han sætter højere end dig - og enten skal du skrue op for charmen for at møde det behov han har hvis du orker det (og dermed slukke udenomsbehovet), eller også skal han rammes af en eller anden åbenbarings-hammer, f.eks. at han reelt kan miste dig og datteren.
Der er også en klar ubalance i jeres forhold. Du vil så gerne holde sammen på familien og beholde ham - vil han virkelig beholde dig med den klausul at så må han blive på måtten og "spise hjemme"? Og hvor meget er det lige hans familie betyder for ham siden han er villig til at sætte det over styr for "et put"? Jeg er klar over det er sat på spidsen, men jeg kan fortælle dig at man som utro mand laver et moral-kodeks der passer til den virkelighed man agerer i - man tror selv det er OK. I virkeligheden burde man FØRST sætte moralen på plads som "tro ægtemand" - og så tilpasse virkeligheden d.v.s. holde sig på måtten.
MIT RÅD:
Tag din datter og dit gode tøj og smut med dine ting i en 3x34. Lej en lejlighed (fremleje) f.eks. i nogle måneder. Fortæl ham det er slut! Hvis du kan gå i byen og få en plasterkæreste imellemtiden vil det være helt OK. Men han skal IKKE have lov og komme og "hygge" med dig og SLET ikke have sex. Han kan være sammen med datteren - og slut finale. Først DER tror jeg han fatter hvad der kan ske som resultat af hans eskapader.
Og husk: Hvis han ikke er HELT nede på knæene efter denne tur, så elsker han dig ikke nok, og så er du bedre tjent med at få et nyt liv. Ellers stopper bare ikke der - det bliver værre hvis ikke du fikser det. Du udskyder problemet - og det er surt at sidde som kvinde på 45-50 med store børn med det problem. Der er det en del nemmere at starte et nyt liv jo yngre man er.
Men måske lykkes det at vække ham?
tilføjet af

aqua, derimod

er ikke alene ond, men uvidende.
tilføjet af

tak protestant

du hved va du snakker om
tilføjet af

håber ikke det sker for dig!

jeg har prøvet, at have en mand der var utro ca. 6 mdr. før jeg tilfældigt opdagede det! der var intet der antydede, at der var ugler i mosen. Jeg granskede min hukommelse bagefter, slog op i lommebogen, nej!! intet heller ikke vores iøvrigt gode sexliv var forandret!!
Nu var han iflg. sig selv ikke forelsket, og har aldrig overvejet, at gå fra mig, men han var åbenbart i stand til, at holde tingene adskilt!
Derfor lad være med at kalde folk dumme, fordi de stoler på, at deres partner opfører sig ordentligt!! naiv!? hvad er det at være naiv? er det fordi man vælger at stole på folk som man burde kunne stole på? hendes mand kom dog og indrømmede sit fejltrin, hvorfor gjorde han mon det? det kunne da være fordi han fortrød og ville have rene linier.
tilføjet af

En gang utro...

Kære Lillelone,
Læs lige min nye tråd - intet menneskeligt er mig fremmed.......
Du er havnet med en mand, der tydeligvis er serielt utro.
Disse mænd fremstår i dagligdagen som pålidelige ægtemænd og fædre - det hele er hyggeligt. Men det skyldes kun, at de som gråbjørne i fangenskab er bedøvet af al den varme mad serveret til tiden, de trygge rammer, osv. Lige så snart hans libido rører på sig, er hans fokus et andet sted - for det er ikke dig, der vækker denne trang.
Hvis du kan leve med, at du i hans hoved og hjerte repræsenterer rene sokker, varm mad serveret klokken 18 og moderen til hans barn, så skal du endelig blive. Men har du ikke selv lyst til at mand, der ser på dig med lys i øjnene?
tilføjet af

Du kender det..

Én gang utro, altid utro!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.