Få penge på mirakuløs vis
Der er en historie i Bibelen om, hvor let det er at få penge, når man har brug for dem (faktisk er der flere historier der handler om den problematik, men jeg trækker lige denne frem). Se selv, hvor let det er:
"Da de kom ind i Kapernaum, gik de, der opkræver tempelskat, hen til Peter og spurgte: »Betaler jeres mester ikke tempelskat?« v25 Han svarede: »Jo!« Da han kom hjem, kom Jesus ham i forkøbet og spurgte: »Hvad mener du, Simon? Hvem opkræver jordens konger told og skat af? Af landets egne borgere eller af de fremmede?« v26 Han svarede: »Af de fremmede.« Jesus sagde til ham: »Så går landets borgere altså fri. v27 Men for at vi ikke skal forarge dem, så gå ned til søen, kast en krog ud og tag den første fisk, der bider på, og når du åbner dens gab, vil du finde en statér. Tag den og giv dem den for mig og dig.«" Mattæus Evangeliet 17:24-27
Man hører ofte kritik af, hvor griske de er hos Jehovas vidner, hvilket egentligt er uretfærdigt. For alle de blade de deler ud får de jo gratis. Medlemmerne betaler absolut intet for dem, og heller ikke for alle bøgerne. Det hele er gratis - jamen, er det ikke vidunderligt? De skal ikke engang betale for rigssalene, eller de dyre ejendomme i New York, hvor alle de gratis ting bliver produceret.
Nu undrer man sig muligvis over, hvor alle de penge egentligt kommer fra - men lad være med det, I lidettroende. Når Jesus selv lærte sine disciple at fange fisk med penge i, er det vel ikke så mirakuløst at Jehovas vidner kan stampe penge op uden at tjene nogen.
Faktisk foregår det på helt samme måde som dengang med fisken. Jehovas vidner er nemlig menneskefiskere - de missionerer. Der er godtnok ikke penge i fiskenes (medlemmernes) mund, men det er der i deres lommer, og de har en hel utrolig lyst til at dele disse penge med Jehovas egen organisation (tænk, at Jehova ligesom JV interesserer sig for ejendom - nå det var et sidespring).
Onde tunger påstår godtnok, at det hele er et skattecirkus - hvis medlemmerne faktisk købte alle de blade og bøger, skulle der betales moms og skat af indtægterne. Men man skal ikke betale skat af noget man forærer væk, og trossamfund samt velgørende organisationer skal ikke betale skat af donationer. Men at tro det hele er et skattecirkus er også en uretfærdig misforståelse:
Sagen er nemlig, at JV blot udnytter deres ret til at snyde andre til at aflevere penge (skattefritagelse) for dem. Når ret skal være ret fisker de jo også efter os andre fisk i samfundet - og selvom vi ikke gider være med i Jehovas egen organisation er det vel kun ret og rimeligt, at vi lige hoster op med de penge vi har i munden. Så JV udnytter i virkeligheden bare "fiskeretten" efter offentlige midler i samfundet.
Selv i dette tilfælde er der skam bibelsk præcedens for, at det er en ordentlig måde at opføre sig på. Læs engang denne bibelske anbefaling om at købe "venner" (eller nye fiskemedlemmer) for andres penge:
********************** Lignelsen om den uærlige godsforvalter ****************************
"v1 Jesus sagde også til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. v2 Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter.
v3 Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. v4 Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. v5 Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? v6 Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! v7 Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!«
v8 Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt" Likas Evangeliet 16:1-8
*************************************************************************************************
Når godsforvalteren fik ros for at misbruge sin herres penge til egen vinding, er det naturligvis også i orden, at Jehovas vidner misbruger skattesystemet til at skaffe sig ekstra indtægter. For det er jo gratis bøger de giver væk - det har absolut intet med de donationer de modtager at gøre.... Hvad der finansierer Jehovas Vidner? De fanger såmænd engang imellem en fisk med en stor guldmønt i munden.....
Men lad nu endelig være med at gøre som JV. Det hjælper ikke at lave en brugsforening der forærer varerne væk, mod til gengæld at få frivillige donationer. Næ, den eneste måde at opnå frelse på er ved selv at blive en fisk og donere penge og tid til Jehova. Og så ellers fiske efter nye fisk, så der kan købes endnu flere palæer i New York.