Hun gjorde det igen... *suk*

Havde aftale med exen, for gud ved hvilken gang, at hun var hjemme da jeg alligevel kom forbi i tog og havde ventetid inden en aftale.
Det var helt fint med hende - hun skulle selv samme sted på næsten samme tid.
Vi aftalte så at jeg tog et tog en time før end nødvendigt så kunne vi jo lige nå at tale lidt/følges ad eller noget i den stil.
Jeg sætter mig så som aftalt ind i toget 25 km væk til aftalt tid, og netop som det kører ringer hun gud-hjælpe-mig og aflyser IGEN! - Dog blev jeg da lukket ind for hendes lillebror var hjemme, men det giver jo ikke megen samtale med moren til mit barn.
Hun kom hjem kort tid før den time jeg var kommet for tidligt "udløb", men i stedet for at tale ignorerede hun mig totalt og farede rundt med div vasketøj og lign.
SKAL man virkeligt i statsamtet for at få en mor til at fatte - eller i det mindste - tale om samkvem omkring børn?
Hun er bare "åhhh så træt, gider ik tale om det nu" og den slags, hvis man bringer det på bane at vi jo bare kunne aftale noget sammen...

Ikke engang fordi det lige passer, med din anden aftale.
Lad hende vælge tid og sted, hvis du mener noget som helst med det her.

Og du skal i statsamtet lige med det samme, for jeg kan godt se et mønster her som jeg ikke bryder mig om. Hun trækker det i langdrag og udnytter det hun tror er kvindelig "svaghed", for at du skal hoppe på limpinden og krybe efter hendes regler.
Jeg kæmpede i flere år for at så min eksmand til at se sin søn og tage et ansvar, så på med vanten og gå i krig. 🙂 Jeg håber det bedste for dig. 🙂

Hvis du gør, så sørg for at lægge plan for alt. Og følg det slavisk. Sørg for at der ikke er en finger at sætte på dig.
Ryk ikke rundt på samværdsweek ender undtagen det er absolut nødvendigt. For hun er åbentbart en som hvis du rækker en lillefinger, hapser hele armen.
Men det er jo så læst ud af det du efterhånden har skrevet.
Lad være med at sætte dig i taknemlighedsgæld. For det vil hun også udnytte. Taknemlighedsgæld er at du spørger om hun kan beholde poden i en week end du egentligt skulle have haft. Men gerne vil flytte for der er noget der er vigtigt.
Regl nummer 1, 2 3, 4 og 5. Overhold aftaler der er indgået i statsamtet på prikken.😉
En dag kan i måske snakke igen. men åbentbart ikke nu.
Held og lykke.

Det gør mit heller ikke. Til gengæld KAN mit vasketøj godt vente 15 min, særligt hvis jeg allerede havde "fucked" en aftale med en gæst som faktisk kom rimelig langt fra og havde ventet i næsten en time.
Lad hende vælge tid og sted... det betyder ca aldrig tror jeg. Hun virker simpelthen ALTID umotiveret, umoden, og tarvelig. Særligt da hun "smuttede" netop som jeg gerne ville ind i ly for regnen for at vente på et tog - og jeg istedet måtte finde mig i regnen trods en aftale vi havde talt om flere dage i forvejen og at det var ok.

Nå men så må jeg jo til at sætte mig ind i 1000 regler eller hvor mange der nu er.
Synes bare det minder mere om en slags "krigs-erklæring" at blande dem ind i det. Havde håbet det ikke blev nødvendigt. Men det gør det måske så....

For vi er så vidt JEG ved ikke decideret uvenner eller noget eller har andre uoverensstemmelser.
Vi taler umiddelbart helt fint i telefonen - oftest hver dag, men samtalerne er faktisk ALTID præget af at hun slet ikke deltager i samtalen, forstået på den måde at det er mig der stiller spørgsmål om alt mellem himmel og jord blot for at holde samtalen igang - hun svarer så blot med et "ja" eller et "nej" eller slet ikke fordi hendes opmærksomhed åbenbart er et andet sted, fx tv, pc, eller andet.
Vi skylder hverken hinanden penge eller noget (eller jo hun skylder så mig en del, men dem har jeg valgt at slå en streg over og forsøger ikke at opkræve dem), hvis blot hun gad samarbejde en lille smule, eller måske blot sige NEJ til aftaler, istedet for at "løbe" fra dem i sidste sekund. Det giver en del praktisk besvær, når man pludselig står i en by 25 km hjemmefra i silene regnvejr - hvis man troede man kunne komme ind - eller i det mindste aflyse dagen før eller noget når hun ved hun skal et eller andet vigtigt.
Hun står overfor endnu en flytning, så jeg prøver lige at se om ikke det bliver bedre når det er på plads. Det virker som om det er det eneste som fylder hendes hoved lige nu + træthed. Hun gaber i telefonen, uanset på hvilket tidspunkt af dagen jeg ringer... ;/

I er gået fra hinanden. Du har ikke lyst til samvær med din datter. Du vil ikke betale børnepenge. Du drikker stadig på trods af din dom for sprutkørsel....
Men det er hende, der er den onde.... Hmmm...
Lad hende være i fred og se at blive ædru. Ellers ender du i fængsel, og der får du ikke øl.

Vi er gået ja. Eller... HUN er gået...
Jeg VIL gerne betale børnepenge men kan ikke.
Lad dog være at gøre mig til "den onde" pga pengemangel. Det blivet man jo ikke "ond" af.
Jeg har vel lov til at bekymre mig om min datters ce og vel - selvom hun ikke bor på den samme adresse som mig?

Hvad er det lige du mener, der giver dig gæstestatus? Hvis du ikke nu fatter, hun absolut ikke gider have dig i sit liv, så er du da vist mere fatsvag end de fleste og det er vel ikke tilfældet, vel? Din situationsfornemmelse lader til gengæld meget tilbage at ønske.
Du skriver det selv: "Hun er simpelthen altid umotiveret". Hvorfor bliver du så ved? Du er valgt fra og det er hun i sin gode ret til.

Hun gaber, fordi det er formålsløst at tale med dig og du stiller sprøgsmål til alt mellem himmel og jord der ikke rager dig. Du er ude af hendes liv og kan ikke finde ud af at få et almindeligt samvær på plads med din datter. Hvad er det du mener, du har at gøre i hendes hus?
Du får kontanthjælp efter forsørgertaksten, så hvorfor kan du ikke betale børnepenge?

skal åbentbart være den onde. Du vælger hende. Jeg synes du tager fejl. Det er DIG der har valgt at drikke dig fra hus og hjem og familie.
Nu jamrer og klynker du og hænger i hendes skørter.
Jeg har ikke forstået hvorfor du ikke mener at skulle betale børnepenge. Under alle omstændigheder kommer du til det, om du vil eller ej. Det erikke din datters skyld, at du har valgt at leve som du har.
Selvfølgelig har du ret til at bekymre dig om din datter. Bedre sent end aldrig, vil jeg mene. Men det kræver ikke daglige opringninger og ophold i din ex-kærestes hjem. Jeg er sikker på at din ex gerne kører din datter hjem til dig en gang imellem, hvor du så kan hygge med hende i et par timer, hvorefter du bringer datteren tilbage UDEN at forvente at skulle indenfor eller at blive kørt hjem i bil. Det kaldes samvær og er meget brugt i splittede familier. Det kan også fungere hos jer, hvis du gider.