Hun vil på natarbejde

Det drejer sig om min ex som jeg har 3 børn med, som er en Dreng på 10-Pige på 12-Dreng på 16, som min ex bor alene med.
Hun arbejder som social og sundhedshjælper og ville gerne arbejde på aften/nathold, for det første giver det mere og for det andet skal hun ikke arbejde så meget på nathold som på daghold, så på den led kan jeg godt forstå det, men.....
Hun spørger mine børn om de havde noget imod at hun tog dette aften/natarbejde og de 2 ældste sagde selvfølgelig med det samme ja, for nu skulle de rigtig feste og så var det op til min mindste søn at give den endelige tilladelse.
Jeg kan sagtens forestille mig hvilke synspunkter som min ex har sagt til ham om hvor godt det ville være for hende at arbejde på afen/nathold og bla, bla, bla og han har sikkert også følt sig presset af sine søskene til at give tilladelse det at hun kunne tage dette natarbejde. Han siger selv "jamen jeg har jo selv sagt ja til at hun måtte gøre det", men kan en 10 årig dreng overhovedet tage stilling til sådan en sag. Nej det mener jeg ikke og jeg finder det faktisk ret usmageligt af min ex at presse min søn på denne måde og jeg mener at det nærmer sig misrøgt at lade dem være alene hjemme om aften og natten.
Jeg får det først af vide efter hun er startet på natarbejdet og da jeg får det af vide ringer jeg til hende og siger " at det kan du ikke være bekendt at lade ungerne være alene hjemme hele aftenen og natten, det tangere misrøgt", til det siger hun "jeg styrer ungerne suverænt selv" og smider røret på.
Der går ca. 3-4 uger så ringer hun til mig og fortæller at nu har VI fået et problembarn (den yngste)og hvad i alverden VI nu skulle gøre ved det.
Jeg siger til hende at det nok er aften/natarbejdet som gør udslaget, men det gad hun ikke hører på og knaldede røret på igen.
Årsagen til at min yngste søn blev til et problembarn var den simple, at de var begyndt at sniffe lightergas og det påvirker selvfølgelig i negativ retning, men hun vil slet ikke indse det og jeg ved ikke hvad jeg kan gøre.
Hvad mener du om min ex handling.?
Er det iorden at lade børn på 10-12-16 år være alene hjemme hele aften og natten.?
Er det iorden at presse min mindste søn til at give lov til dette arbejde.?
Hvad er din mening om min ex.?

dig er, at du er bitter og indebrændt, og derfor griber ethvert halmstrå der kan bruges i din kamp mod ex-en.
Din ældste dreng, er rigeligt gammel nok til at passe de 2 andre. Mon ikke din ex har overvejet om han også er moden nok til det?
Det er selvfølgelig ikke optimalt at lade en 10 årige uden voksen opsyn, men eftersom han ikke lades alene, men er sammen med en 16 årig og en 12 årig, så er det faktisk ikke så slemt. Og eftersom din kone formenligt kun arbejde hver anden uge, og holde hver anden uge fri, og dertil er hjemme hver dag når de har fri fra skole - så er det faktisk pludselig blevet en meget optimal løsning.
Din yngste søn er næppe blevet et problembarn på 4 uger. Den slags tager som regl længere tid. Og har måske endda noget at gøre med din indstilling til virkeligheden?
Har du tænkt over, at børn fra de er 12 år, selv bestemmer suværent hvor de vil bo? Hvis du er så meget bedre en forældre, hvorfor bor de 2 ældste så ikke hos dig? Og hvorfor har du ikke for længst fået tildelt forældremyndigheden over den yngste?
Jeg er SÅ træt af at høre for fortørende bitre ex-mænd, der finder fejl ved alt hvad deres ex-koner foretager sig, men som ikke selv er istand til at gøre noget som helst bedre.
Hvad med om du istedet for at tvinge din ex til dårlige arbejdstider og dårlig løn, foreslog, at du tog dig af den yngste dreng hver anden uge, så hun kunne arbejde frit, mod at hun så hver anden uge sørgede for at være hjemme og tage sig af ham? DET ville være konstruktiv, istedet for din evindelige kritik og uhjælpsomme adfærd.

Enten kunne du tage ungerne om natten mens hun arbejder.
Eller i kunne dele forældre myndigheden,så´du havde dem når hun arbejde.
Men det er nok for meget forlangt af dig, da du ville være tvunget til at vise ansvar og tage dig mere af dine børn.¨Så det er udelukket.
I stedet overlad børnene til det offentlige.Da den ene er i et misbrugsproblem.Som du lader stå til. Sjovt nok som far kan man lade børnene gå for lud og koldt vand.
Det går over min forstand at du kan lade din børn i stikken.
Hun handler lige så ansvarsløst som dig,når i bare lader børnene i stikken.

Og nej, min ældste søn er langt fra moden nok til at se efter sine søskende, hvilket du vil kunne læse af mit indlæg eller mener du at små børn der kommer på lightergas lyder som om at han er moden.?
Nej, hun arbejder ikke hver anden uge eller på halvtid, men på fuld tid hver eneste uge.
Hun kommer hjem omkring kl.8-9 om morgen, altså efter ungene skal i skole, men det skal min ældste søn, som du mener er moden jo også sørge for.?
Hvis jeg fortæller at der gik ca.3-4 uger, så ringede skolen og fortalte at der var problemmer med den yngste, så er det åbenbart også forkert, for du ved i hvert fald mere om hvad der foregår i min familie end jeg selv gør. Der var faktisk intet i vejen før hun startede på dette aften/natarbejde.
Hvis Moren har den opfattelse at "jeg styrer ungerne suverænt selv" er der ikke meget kommunikation tilbage og du må jo også tænke på, at ungerne selv synes det er helt fedt at være alene hjemme.
Desuden ville det give nogle store problemmer med transport til og fra skolen hvis han skulle bo hos mig, så det er ikke nogen optimal løsning. Din løsning er sikkert nok, at så må jeg flytte tættere på dem, så ex´en kan fortsætte sit arbejde, ik.?
Hvor er det lige du læser i mit indlæg at det er mig der tvinger hende til at tage aften/natbejde.? det gør hun helt af egen vilje.
Mine unger er hjemme hos mig al den tid de overhovedet har lyst til, så der er ingen forhindringer der, derudover har jeg dem hver anden weekend, forhindringen kommer ved at hun har den opfattelse at "jeg styrer ungerne suverænt selv", det er forhindringen, ikke mig.
Så der tager du også fejl.
Hvorfor er det lige,at nå man kritisere en enlig Mor, så er hele verden ved at styrte sammen. Min ex er langt fra fejlfrie og ville jeg sværte hende til, ville det overhovedet ikke være noget problem.
Men det er slet ikke formålet med dette indlæg, det var meningen at jeg ville høre andre hvad deres mening er.
Prøv at forholde dig til indlægget og lad din egen bitterhed gå ud over andre.
Du skriver til sidst: istedet for din evindelige kritik og uhjælpsomme adfærd.
Hvor i hel..... kommer det fra. Hvor har du læst andre indlæg fra mig om min ex og hvor kommer uhjælpsom adfærd fra.?

Jeg kan sgu ikke lade være med at grine af dig.
Du er så helvedes god, du passer alle gadens unger og det kan da være fint nok, men er det rigtigt.
Dette indlæg er jo netopfordi jeg vil gøre noget, men ville gerne hører andres mening, det skulle vel ikke være noget problem..............for andre end dig.
Gå ud og skid og kom tilbage så du har tid til at sætte dig ind i indlægget.

skal da under ingen omstændigheder, have ansvar overfor sine små søskende.Han skal da have muligheder for at se skolekammerater også om aftenen i den alder. Han skal da heller ikke stå op om morgenen og sørge for "de små".
Det er da en dum arbejdstid for en alene mor/far.
Jeg ved godt at det giver en bedre løn. Men der er da grænser for, hvad man kan udsætte børn for.
Et er, at hvis hun har aftenvagt, så er hun da hjemme om natten. Fri 23.30 eller der omkring. Men hver aften mandag/fredag, det er helt uhørt.
Det er ansvarsløst af din ex, at overdrage forpligtelser og ansvar til en dreng eller for den sags skyld pige, der stadig går i folkeskole. Jeg synes hun er super egoistisk.

Hvis det er nattevagt, kan hun ikke nå hje inden ungerne skal i skole,

Dit første indlæg beskriver faktisk ikke sitiuatioen særligt tydligt. Det syntes jeg heller ikke dette gør.
Men det beskriver ret tydligt, at du ikke har noget som helst til overs for din ex. OG jeg har jo kun din version af historien, som jeg ikke tillæger den helt store sandhedsværdi.
Hvorfor har du ikke søgt om forældremyndigheden? Hvis din ex misrøgter dem, så skulle det være rimeligt simpelt at få den.
Hvis din ældste søn er så umoden, at han finder det smart at sniffe lightergas, så skal han naturligvis ikke have ansvaret for andre børn. Han kan jo ikke engang passe på sig selv. Men af dit første indlæg, så var det kun den yngste der sniffede.
Og nej! Jeg mener bestemt stadig ikke, at noget barn bliver et problembarn på 3-4 uger. Der har sikkert været nogle ting inden der også gør sig gældende.
Og ja! Hvis du er så fantastisk en forældre, så flytter du så tæt på, at børnene af sig selv vælger at bo hos dig, fremfor hos deres elendige mor. Men næææ nej - det gør du ikke for så skal du jo pludselig til at påtage dig en masse ansvar og arbejde med børnene.
Du er måske ubekendt med det, men der er faktisk kommet en ny lov der siger, at forældrene skal have fælles forældremyndighed såfremt en af dem måtte ønske det, og at kun i ganske særlige tilfælde kan den tilfalde den ene forældre alene. Hvis du er så god en forældre som du siger du er, så se at få søgt om den forældremyndighed. Det er kun en formsag, så du har faktisk ingen undskyldning for at lade være.
Og sidst: Jeg er bestemt ikke bitter, hverken over mit liv, min ex-mand, eller min datters sporadiske ansvar for hendes mindre halvsøskende. Han har nemlig aldrig nogen sinde haft noget som helst problem med at køre 30 km om morgenen, i modsat retning af hans arbejde, midt i myldretrafikken, for at aflevere vores datter i skole. Det har været helt hans eget valg, for han ønskede at se hende på hverdage også - noget som jeg aldrig har haft hverken behov eller modstand for.
Igen: istedet for din evindelige kritik og uhjælpsomme adfærd - få fingeren ud og tilbyd din hjælp, istedet for at kritisere. Det er sgu da klart at hun ikke gider høre på at du bare rakker ned på hende, istedet for at være bare en lille smule konstruktiv i løsningen.

For det første er det dig, der lyder som en mor, der virkelig har problemer og mangler at få udfrielse for dine sure ikke faglige opstød på nettet, når en far spørger "nettet" til råds. Er selv kvindelig psykolog, der har arbejdet på statsamtet tidligere for 12 år siden og , hvis man hørte en sige , hvad du gør og være så entydig og lidt forstående ville man da stille spm ved din forældreevne. I øvrigt er det vel alt andet end at være uansvarlig at søge hjælp til sine børn på nettet. Til sidst vil jeg dog medgive, at et velfungernde barn absolut ikke kan blive til et problembarn på en måned. Alt godt

Skal det opfattes som om ALLE børnene sniffer lightergas?
Det skal da øjeblikkelig stoppes.
Jeg finder det ydserst kritisabelt at lade en umoden 16-årig alene hjemme hver nat med to mindreåeige søskende. Selv komme op, få dem op og bespist og sendt i skole.
Nogle 16-årige kan muligvis magte det et par nætter, men her er det da vist kørt af sporet.
Din ex- må have 2 forskellige arbejder hvis hendes historie skal hænge sammen (antal arb. timer).
Du må kontakte din ex, skolen evt skolepsykolog og forhøre hvad de finder klogest.
Muligvis du får flere konstruktive svar her på SOLen end de hidtil præsterede, der borset fra ciilotte synes ude i hampen. Der er faktisk mange debattører, der er rigtig godt inde i den slags problemstillinger.
Jeg skriver nærmest for at bakke dig op.
VH jette-

Er det iorden at lade børn på 10-12-16 år være alene hjemme hele aften og natten.?
Nej, det er ikke i orden!

Undskyld til de debattører, der er kommet på, efter jeg startede indlægget. Der var faktisk kun Anonyme.
VH jette-

Så er jeg glad for at du ikke længere arbejder på statsamtet, for det ville da være synd for de forældre der henvenvender sig der.
Så fordi jeg stiller ham spørgsmålet: Hvorfor forsøger du ikke at samarbejde og være konstruktiv, istedet for bare at kritiserer, så stiller du spørgsmål ved min forældreevne?
Hvor ER jeg GLAD for at du ikke længere er ved statsamtet. For det du lige er kommet med (som i øvrigt er elendigt formuleret af en psykolog) tyder det da på, at statsamtets psykologer ikke har nogen særlige evner inden for vurderingen af folks forældreevne. Men det passer måske meget godt med hvordan tiden var dengang for 12-14 år siden, hvor fædrene fik hvad de ville have, uden at skulle vise nogen form for ansvar.
Næ du - du har aldrig været psykolog, og du har aldrig været ansat ved statsamtet.

kom de alle 3 på lightergas og der er heldigvis tiltag til at få ordnet det problem. Skolen er inde billedet, da det var dem der havde fortalt hende at VI havde et problem barn. Så de kommer vel hurtigt ud af det igen, jeg kan bare håbe at de har lært noget af det og holder sig fra disse ting fremover, så ville der være lidt godt i det.
Problemmet er hele missæren med at hun siger "jeg styrer ungerne suverænt" som stopper al kommunikation immellem Moren og jeg. Forsøger jeg at få hende i tale, skal jeg hoppe med på hendes vogn for at holde en samtale i gang, ellers bliver røret smækket på.
Min ældste søn er desværre ikke særlig moden og har ikke evner til at passe de 2 andre på en forsvarlig måde. Det er jo ikke den yngste der er kommet ind på lightergassen, men den ældste og når der ingen styring er, hopper de andre selvfølgelig med på vognen, når de andre kan, hvorfor kan jeg så ikke, kunne jeg nemt forestille mig at de har tænkt, hvis man ellers tænker så langt som 10 årig.
Jeg kan selvfølgelig søge om forældreretten over dem, men i det almindelige er der jo ikke noget galt. Det er dette aften/natarbejde som er problemmet, men hun vil ikke indse det, for så er hun jo nød til at arbejde på almindelige tider og det giver selvfølgelig ikke så meget i posen, så det vil hun simpelthen ikke.
Ungerne har jo også stor nytte af hinanden og hvis jeg skulle have alle 3, var jeg nød til at flytte til en større lejlighed, som jo heller ikke er særlig nemt at få i KBH, så den løsning lyder udmærket men jeg mener ikke det er den ultimative løsning. Desuden ville Moren være nød til at flytte i mindre lejlighed for at have råd til at bo der, så nej, det tror jeg ikke er løsningen, det ville blive noget værre rod.
Jeg må indrømme at indlæg fra én Anonym kan jeg ikke tage særligt seriøs, men håber du er kommet af med din gylde.

give nogen beviser på.
du skriver "Men det passer måske meget godt med hvordan tiden var dengang for 12-14 år siden, hvor fædrene fik hvad de ville have, uden at skulle vise nogen form for ansvar".
Hvad er det fædrene fik som de ville, uden noget ansvar.?

Tja - jeg kan give lige så mange beviser som du kan. Jeg kender flere eksempler på, at fædrene bare mødte op i statsamtet og påstod det ene og andet, og dernæst fik hvad de ville.
Det gjorde min egen ex. bl.a. Dengang var vi frygteligt uvenner, og han løj så det sprøjtede, både om vores fælles forhold, mine forhold, hans egne forhold, det han hidtil havde præsteret i forhold til vores barn osv osv osv. Derved fik han via statsamtet ret til at have barnet hver anden weekend fra fredag til mandag, og derudover hver tirsdag til onsdag - ifølge statsamtet "således som samværet havde været hidtil". Samværet havde ikke været således hidtil, men det blev det så!
Jeg har flere veninder som har stået fuldkommen mundlamme i statsamtet til møder med mænd der har kommet med løgne om hvordan de hidtil havde set deres børn, og hvordan de ønskede det fremover.
Jeg har veninder som har oplevet mænd der imens de boede sammen overhovedet ikke interesserede sig for børnene, ved en skilsmisse har fremstillet sig selv om den perfekte forældre.
Er det beviser nok for dig? Hvis ikke - så overvej lige hvordan man beviser noget som helst her på debatten. Og bevis selv, at din ex-kone er så frygtelig som du beskriver hende.
Når det så er sagt, så har jeg OGSÅ oplevet mødre som er så dårlige for deres børn, at de skulle fratages alle muligheder for samvær med dem. Men hver gang der er en mor i den kategori, er der 9 fædre!

Jeg er ikke god til børn, har aldrig kunne motivere mig til det. Så gadens børn er ikke blevet passet af mig. *lol*
Men så kan jeg da så revidere min mening om dig, hvilket er positivt...
Det pisser mig af hver gang jeg høre at manden synes det og det er for galt at moren gør det og det galt. A la- alle taler om vejret, men ingen gør noget ved.
Men når man så foreslår at de gør noget ved det, så er moren almægtig og de skal iørigt på skiferie. Det er¨ de samme mænd der kan oceaner af tid på at finde den helt rigtige olie til deres bil. Men børnene, det bitcher de mere over børnebidraget (som kan trækkes fra.)
Men ellers mener jeg at i måske kunne dele mere tid til dig eller få delt-forældremyndighed, så du kan tage dem i en del af tiden. I og med de er drenge er det ret vigtigt for dem at dem at faren er der til at opdrage dem til at blive mænd.
Det er mest optimalt at begge forældre er med i opdragelsen. Og der er ting som drenge bare bedst lære af deres far.
Så det kunne vendes til en win-win situation for dig, exen og specielt børnene.At i enten fordelte tiden mere,så du tog noget mere tid til dine børn. Og hun kunne få den arbejdstid som måske er mere optimal for hende.
For vi gør nøjagtigt som vores forældre. Kan de ikke samarbejde, så tager vi det med i vores familier.
Det vil sige at er den ene forældre næsten ude af billedet, så er det, det vi selv tager med i vores egen familie-mønster.
Jeg mener ikke at en week end hver 14.dag og div ferier er nok til at opdrage børnene i. Det bliver mere: Nu skal vi opleve noget sammen. Det kan risikere ikke at blive hverdag, hvor man skal tage de kedelige ting, så det er den der har dem i hverdagen, som skal være bussemanden.Hvilket ikke er det feddeste,måske er det den din ex føler hun er i,men det er en spekultion/gæt.
Personligt har jeg ikke børn, fordi jeg aldrig ville ende som min mor,og jeg kan se min søster er endt være end vores mor.
Vores forældre er alkoholiker og min søster har været så heldig at finde sig en mand der er noget galt i hovedt med. Plus ungerne de har,de lyver fuldstændigt uden at man kan se det på dem.Jeg bliver lige overrasket hvergang. Og da jeg ikke er bedre end andre,har jeg valgt ikke at få børn.For jeg ville ikke kunne beskytte dem på den måde som jeg havde brug for og aldrig fik. Plus det med at kunne opdrage børn, ikke kommer samtidig med veerne. Det er en ret udbredt misforståelse.
Plus det jeg har lært fra mine forældre er mildest talt miserabelt.
Vi skal have kørekort til knallerter/biler og motorbåde.Men enhver idiot kan groft sagt skide en unge ud og overlade det til sig selv.

Er skolen klar over, at JERES problembarn, og de to ældre er alene hver nat og morgen?
Det er da et spørgsmål om hun er ansvarsbevidst nok til at tage vare på dem og træffe en sådan beslutning,(omkring at være alene hver nat).
Kan du ikke skrive til hende, at du 'går videre med problemet', hvis hun ikke reagerer og ser det i øjnene og tager kontakt til dig.
Det undrer mig virkelig, at hun tager så let på det med lightergassen. Så når du skriver, at det ellers er gået godt, før hun startede natarb. tænker jeg lidt på hvordan? Hvad er det du hører? Hvem orienterer dig? Børnene (som jo forsøger at være loyale), ex'en (som ikke gider bøvl med dig)?
Hvor meget kontakt har du med børnene. Hvad siger de selv omkring situationen? (Fedt!)
Kommunen skulle nok hjælpe dig med at få noget større at bo i, hvis du fik børnene. Hvordan er det nu? Har i delt forældremyndighed eller har hun den 'suverænt'.
Din ex's boligproblem må hun selv tage sig af. Hun tjener jo masser af penge nu.
VH jette-

Ihh altså det er bare så synd for dig, at hun er så usamarbejdsvillig. Og dine stakkels børn som du bare ikke har mulighed for at hjælp. Hvor er det synd, nåe nåe nåe...
Er det det du vil høre?
Jeg har stadig ikke hørt at du har gjort noget som helst andet end kritisere hende. Og jeg forstår godt hun knalder røret på, hvis du kun har kritik, og ingen løsningsforslag.
Og hvis børnen skal være fast hos dig, så er du nødt til at flytte til en større lejlighed. Og hvad så? Hvis dine børne er så belastede, så vil kommunen nok hjertens gerne hjælpe dig, som er den perfekte forældre, til at få dem fast, så du kan få dem på rette spor igen.
Og jeg har stadig ikke set dig omtale muligheden for at du søger om del i forældremyndigheden. Det tyder på at du ikke ønsker ansvaret. Og hele din historie tyder på, at du ikke vil påtage dig noget som helst ansvar, og det eneste du kan, er at kritisere.
Det kan godt være du kan få en masse rygklappere på din side, men her er der ingen der taler din exkones sag, og med det jeg har set fra din side, så er det vist nødvendigt, at nogen også støtter hende, fremfor en ansvarsløs far, der i virkeligheden ikke vil påtage sig hverken pligter eller ansvar, men bare kritisere.

Er det ikke dig, der skrev indlægget: 'Beviser' under Anonym længere oppe i debatten?
Hvor du skriver, at din ex og dig havde problemer vedr. forældreretten omkring jeres barn?
Nu synes jeg, du skriver, du ingen børn har. Måske har jeg bare læst forkert.

at "Personligt har jeg ikke børn, fordi jeg aldrig ville ende som min mor,og jeg kan se min søster er endt være end vores mor."
I dette indlæg skriver du at du har børn. Kan du selv finde ud af det.?
Er det at kritisere min ex ved at skrive at "normalt er der ikke noget i vejen". Jeg mener det giver udtryk for lige nøjagtigt det modsatte, men sådan opfatter vi vist tingene forskelligt.?
Og hvem fanden er det der kommer med en masse gylde og hvad har dette indlæg med at gøre at "mændene kan få det som de vil uden at gøre en skid", tror jeg du skrev i et andet indlæg.
Du er dybt useriøs og jeg gider ikke besvarer dine indlæg mere.

Jeg har et barn. Den anonyme der ikke har børn, er en anden person.
Kan du overhovedet ikke se forskellen?
Jeg har et barn. Jeg undrer mig MEGET over at du i den grad fralægger dig ansvaret for dine børn, og kun kan mønstre kritik af din ex.
Tag ansvar. Søg om fælles forældremyndighed. At mener du ikke kan gøre noget, fordi hun mener at hun suværent styrer børnene, er ansvarsfralæggelse så det brager! For det første kan hun ikke på den måde nægte dig adgang til dine børn, og for det andet, hvis du virkelig mener hun misrøgter dem, så er du ikke et hak bedre en hun er, når du ikke med det samme henvender dig til statsamtet og beder om at børnene bliver flyttet hjem til dig.
Men det er jo meget lettere at kritisere, og piver her på debatten, end tage ansvar og gøre noget ved problemet. Ikke?!

Nej - vi er faktisk flere der er med på debatten her. Jeg er den anonyme med barn! Og har haft en glimrende opvækst med ædru forældre.
Hvorfor er det så svært at forestille sig, at der er flere der mener at manden er uden nosser og kun istand til at kritisere, og helt ude af stand til at tage ansvar?

er måske lidt mere variable end dine.
Jeg kan med min bedste vilje ikke se, at en mor, der lader sine 3 børn alene hver nat har særlig mange 'nosser', som du udtrykker det. Faderen beder jo om råd her i debatten.
Beklager ikke at kunne se forskel på Anonym og Anonym og Anonym. Ikke den store sproglige divergens.

er hun/han skæv på den??
Hvad med at du selv fik fingeren ud af skidehullet - og var med til at passe dit eget afkom???
Prøver at løse problemet ved at skrive et indlæg - ja sikke en en indsats du har gjort her - pas nu på, der ikke springer noget i dig af bare overanstregelse.
Pattebarn!!!

Så kom det endelig frem, at du er en forsmået kvinde, der mener, at empiri er identisk med. Man kunne ønske, at der var flere psykologer af ovennævnte slags i amterne og ikke bare kvinder, der lader deres arbejde influeres af ene bitre erfaringermed mænd.M.v Jesper

Nej jer har aldrig været gravid.
De problemmer jeg har haft med min ex dækker ikke børn.
Sorry

Jeg kan godt se at der er delte meninger om om din problemstilling.
Men jeg synes helt bestemt at det er forkert at lade børnene være alene.
Et par enkelte nætter er ok, men ikke hver nat. Og når moderen ikke er hjemme om morgenen til at tage sig af, især dem på 10 og 12, er det simpelthen for galt.
Du fortæller yderligere at et af børnene har sniffet lightergas....
Hvad sker der lige ??
Nu må du tage dig sammen og tage ansvaret for dine børn. Hvordan kan du overveje at acceptere disse forhold for dine børn??
Moderen lyder helt usamarbejdsvillig og jeg kan forstå at det bliver svært at trænge igennem.
Men du lader dine børn fuldstændig i stikken ved at acceptere de beslutninger din ex tager.
Og da du er klar over at det også går dårligt for børnene er det på tide at DU gør noget ved sagen.
Lad være med at skælde ud på din ex, lad være med at gå ind i langvarige skænderier, lad være med at bebrejde hende.
Prøv at løse problemerne på en værdig måde. Men lad din ex forstå at hun ikke suverænt kan styre børnenes liv.
Det er din pligt som far til børnene. Mand dig op.

Som far?
Hvornår er du aktivt inde i billedet?
Som jeg hører dit indlæg, så er du ude på at sabotere din ex og bebrejde hende bagefter at det går galt?
Jeg savner en forklaring på, hvorfor du ikke kan passe børnene når hun er på arbejde?
Løvemor

Jeg ville da aldrig lade mit barn på 11 være alene hjemme en enkelt aften eller nat. Måske når hun bliver 14 - 15 år og er sammen med en veninde, som jeg kender godt.
Løvemødre forlader ikke deres børn før de er modne til det.
Løvemor

Når du nu spørger så pænt.!
Jeg bor en pænt stykke væk fra hvor de bor og jeg har ingen bil. Så i det tilfælde skal børnene skal meget tidligt op, med offentlig transport, samt at de så også skal have tøj, skoletasker, tandbørster, nattøj ect. med frem og tilbage.
Hvornår skulle de så eventuelt komme hjem til mig. Efter skole, så de ingen kammerater har at lege med, eller hvad tænker i på.?
Skal hele tilværelsen for alle os andre ændres, fordi hun vil gå på aften/natarbejde.?
Jeg forstår ikke Jeres syn på hendes væremåde. Hun skal have lov til at gøre lige som det passer hende og så må vi andre indrette os derefter. Det er hvad jeg læser af dit indlæg og det finder jeg Dybt godnat.
Hvis det havde været tvunget at hun skulle arbejde om aften/natten ville situationen være helt anderledes, men det er fuldstændig hendes eget valg.
Når hun har forældre-myndigheden over børnene, har man altså nogle forpligtigelser overfor dem og så kan man ikke vælge og vrage som det passer ind i hendes kram. Det mener jeg er uansvarligt.
Hvis hun virkelig mener det, overtager jeg gerne forældre-myndigheden over børnene og så kan hun passe dem hver anden weekend, men det vil hun jo heller ikke.
Man kan ikke både blæse og have mel i munden.
Jeg har dem i forvejen mindst hver anden weekend + det løse, som er ferier og nogen gange også ekstra weekender. Men det er åbenbart ikke nok.
Ifølge flere kvinder på dette forum skal jeg jo nærmest flytte ud i nærheden af dem for at hun kan få sit ønske opfyldt og det er sq da en helt skæv vinkel at se tingene i.
Og nu skal jeg ligefrem beskyldes for at sabotere hende, fordi hun vil noget der ikke passer ind i systemet med ungernes hverdag.
Det er en underlig måde at se tingene på.
Men det er nok fordi jeg er en mand.

Det er jo bare lidt svært at se det anderledes eftersom jeg først har en grundig forklaring fra dig nu ikke sandt?
Så lad være med at skælde os andre ud for at kommenterer på en halv vind!
Jeg mener stadig at alt kan lade sig gøre.
Løvemor

Mændene bliver tit bare beskylædt for alt muligt i de sager. Kvinderne bliver lidt for ofte taget i forsvar selvom de, efter min mening, slet ikke virker ansvarlige nok til at påtage sig et ansvar det er at have mindreårige børn.
Lad os håbe at tiderne skifter