Hvad er budskabet
I H.C. Andersens historie "Fyrtøjet"
Kære anonym,
Kære Anonym,
Ja, må jeg komme med et bud? Jeg tror det handler om " Den kloge narre den mindre kloge".
På den tid H.C. Andersen levede 1805 – 1875, var en ”overgangstid” fra ”Den Romantiske Tidsalder” til ”oplysningstiden og industrialiseringen.
Da begyndte en politisk omvæltning, hvor den sociale uretfærdighed fik en spirende interesse og en mulig ny fremtid til det bedre på trods af borgerskabet. Det handlede vel for det meste om umulige muligheder , som bedst kunne udtrykkes til alles tilfredshed i digte og eventyr.
H.C. Andersen forholdt sig til sin samtid hvor en hæks var en hæks og en konge en konge. En soldat gjorde det en soldat gjorde og druk og fråds ” lå i luften” som en mulighed for at flygte fra virkeligheden og drømme sig ind i ” de riges rækker”.
Skulle en fattig soldat have nogen fremtid på lige fod med Adelen eller ”de Rige og Fornemme”, skulle der snuhed og list til.
Det gjorde ikke personen til et bedre menneske, men ”de andres” overflod og ”rigdommens uretfærdighed” måtte bekæmpes med alle midler. Derfor kan man vel med let skjult ”skadefryd” glæde sig over ”Den mindre kloge narre den mere kloge”.
Venlig hilsen
Enoch
Ja, må jeg komme med et bud? Jeg tror det handler om " Den kloge narre den mindre kloge".
På den tid H.C. Andersen levede 1805 – 1875, var en ”overgangstid” fra ”Den Romantiske Tidsalder” til ”oplysningstiden og industrialiseringen.
Da begyndte en politisk omvæltning, hvor den sociale uretfærdighed fik en spirende interesse og en mulig ny fremtid til det bedre på trods af borgerskabet. Det handlede vel for det meste om umulige muligheder , som bedst kunne udtrykkes til alles tilfredshed i digte og eventyr.
H.C. Andersen forholdt sig til sin samtid hvor en hæks var en hæks og en konge en konge. En soldat gjorde det en soldat gjorde og druk og fråds ” lå i luften” som en mulighed for at flygte fra virkeligheden og drømme sig ind i ” de riges rækker”.
Skulle en fattig soldat have nogen fremtid på lige fod med Adelen eller ”de Rige og Fornemme”, skulle der snuhed og list til.
Det gjorde ikke personen til et bedre menneske, men ”de andres” overflod og ”rigdommens uretfærdighed” måtte bekæmpes med alle midler. Derfor kan man vel med let skjult ”skadefryd” glæde sig over ”Den mindre kloge narre den mere kloge”.
Venlig hilsen
Enoch