Kan man også være for tynd?

Jeg har altid været tynd.
Da jeg var barn, sagde lægen jeg skulle drikke maltøl og piskefløde.
Da jeg gik i gymnasiet, troede mine klassekammerater vist, at jeg led af en spiseforstyrrelse, fordi jeg vejede 50 kg og er 1.70 m høj. (Ja, undervægtig i følge BMI)
Det har altid undret mig, at jeg tilsyneladende dømmes lige så hårdt som overvægtige bliver dømt. Og min erfaring er desværre, at det oftest er de velpolstrede, der har svært ved at skjule, at de synes, at der må være noget uldent ved min vægt.
Flere kurvede kendte kvinder er ude i medierne for øjeblikket for at tale "de kvindelige formers sag". For at nævne nogle stykker: Kim Kardashian, Beyoncé og "Joan" fra mad Men. Og det er da helt fint, for jeg er enig i, at skønhed og udseende ikke skal dikteres af andre - MEN jeg er ærgerlig over, at den underliggende præmis ofte er, at kvinder, der ikke har de samme kurver fra naturens hånd, skulle være mindre kvindelige.
Jeg har stadig et BMI under 20, men føler mig da stadig som en kvinde.
Jeg spiser stadig ca 2500 kcal om dagen (men bevæger mig meget), og jeg er sund og glad - selvom jeg kun har en lille B-skål og ikke har en Lopez-røv.
Jeg er en slank kvinde med et godt stofskifte, som håber, at jeg næste gang kan stå sammen med en gruppe kvinder med et BMI på over 25 uden at føle, at jeg bliver dømt.
Der er intet unaturligt ved min vægt - vi, kvinder kommer i alle størrelser!

Ja man kan godt være for tynd, også fra naturens hånd. Nøjagtig som man også kan være for rund, fra naturens hånd.
At du føler dig dømt er meget trist, men så skulle du prøve at være i de overvægtiges sko. Hver evig eneste dag må de høre belærende og nedsættende kommentarer og medierne driver en hetz udover alle grænser, mod overvægtige. Det samme gør politikerne. Godt halvdelen af befolkningen er overvægtige, men alligevel ses det stadig som et privat problem, noget de bare kan tage en enkel beslutning om ikke at være.
Som tidligere anorektiker ved jeg at man ser med bekymring, medlidenhed og behandlingsmuligheder på mennesker der er for tynde - mens man som overvægtig, hvad jeg blev da jeg kom i behandling med anti-depressiver, hele tiden bliver presset, fornedret og skældt ud.
Jeg forstår godt at det er utrolig trættende hele tiden at blive kommenteret og føle sig dømt, men omvendt må jeg altså sige, som én der har været i begge lejre, at livet som tynd er væsentligt nemmere end livet som overvægtig. Det er mere acceptabelt at være (for tynd) end for tyk i vores samfund. Selv helt normale kvinder der tilfældigvis har kurver kan hurtigt blive bedømt som værende "buttede", selvom deres BMI er normalt, de spiser og motionerer fornuftigt mv. Af én eller anden grund er den vestlige kultur gennemsyret af et undertrykkende ideal om lav vægt, som på mange måder er lige så undertrykkende som man påstod/påstår at tørklæder er blandt muslimske kvinder.
Jeg er normalvægtig nu, træner 2-4 gange om ugen og spiser fornuftigt. Men jeg har også et blandet ophav og ligner kvinderne fra den del af østeuropa min mors familie er fra. Derfor er jeg lav, har brede hofter, barm og talje. Og jeg må sige at JEG er træt af at blive betegnet som "erotisk buttet" eller lignende, når jeg ikke er det! Det er nedsættende, jeg vejer ikke for meget, har en helt normal fedtfordeling mv. Derfor er jeg glad for at kendte kvinder med kurver går til kamp for dem; det ville være rart hvis vi ikke hele tiden skal føle at en normal kvindelig figur er forkert eller skal kommenteres.
Jeg siger ikke at kvinder ikke kan komme i mange forskellige størrelser og være lige feminine, men jeg er til gengæld træt af at mange trænere i mit center automatisk tror at kvinder med former har et mål om at tabe sig og blive ultratynde. For mange af os handler det om sundhed og om at være "fast i skindet" frem for at blive så tynde som muligt. Men det ér idealet i vores samfund at være tynd, også selvom det måske er skide usundt for den enkelte.
For at opsummerer; du kan sagtens være feminin og at du er tynd berettiger ikke nogen til at kalde dig mindre kvinde. Men du vil klart være mere accepteret end én som mig, der tilfældigvis har barm, talje og hofter. Selvom jeg er lige så sund som du måske er, så er det stadig mere accepteret at se ud som dig, en det er at se ud som mig. Tro det eller lad være, jeg føler mig tit som for lidt kvinde til at være fysisk attraktiv; fordi jeg har en anden bygning og form en den gennemsnitlige danske kvinde. Ofte føler jeg at der er et stereotypt billede som prædiker det feminine i en lang, slank krop og det kan få mig til at føle mig ukvindelig, fordi det er sådan den vestlige verden opfatter det at være feminin...

du kan faktisk møde flere fordomme og antagelser end hvis du er ikke var.
Hvis du f.eks. sagsbehandles, i det off. system af personer der er for fede og er uden selvvær.

Ja man får sikkert kommentarer som tynd, ligesom overvægtige også gør.
Jeg er overvægtig, men spiser faktisk ret sundt. Jeg har ofte skullet høre på (fx i fitnesscentre) om jeg så sidder og spiser junkfood hver dag, og at jeg sikkert laver for lidt. Og familien kommer med kommentarer om at jeg spiser for meget kage, selvom jeg aldrig rører kage, ved ikke hvorfor jeg lige skulle æde kage. Det gør mig så skide sur! De aner ikke hvordan jeg lever, de aner intet om mig. Jeg ved bare at jeg aldrig er en type der kan blive supertynd, for sådan er jeg bare ikke bygget.
Men ideen om at alle kan, og bør veje det samme, er jo hul i hovedet! Jeg ved ikke hvad det er for nogle tosser der har fået den skrupskøre ide. Der var engang en der sagde at hvis alle spiste det samme, ville de også veje det samme. Det er noget af det dummeste jeg har hørt!

Ud fra et sundshedsmæssigt syndspunkt ville det nok være en god ide hvis du kunne få lidt mere sul på kroppen, men hvis det betyder du skal stoppe med motion og spise usundt mad tror jeg ikke det på nogen måde vil gavne.
Hvis du spiser almindeligt og ikke har spiseforstyrrelser af nogen art kan jeg ikke se noget problem i at være tynd og vi er da også nogle som synes tynde piger er rigtig smukke. Det er formentlig langt sundere end at være tyk som jeg f.eks. er.

Du kan være for tynd, du kan være for tyk..
Men det vigtigste er at du føler dig godt tilpas som du er, for hvem skal dømme dig?
Det skal du selv, og ingen andre.
F.ex skal du klippe dit hår af bare fordi alle andre synes det? ;)