Hvad er en gud?

Når man nu læser lidt i denne debat kan man nok ikke undlade at stille sig selv et par spørgsmål:
Hvad er en gud?
Hvordan defineres en gud?
Hvordan kan man vide, at nu står man foran en ægte gud?
Disse spørgsmål opstår jo fordi der tilsyneladende er stor uenighed om den måde man nu tror på en gud på.
Der er tilsyneladende også himmelvid forskel på hvordan man nu skal tilbede en gud.
Og ikke mindst er der tilsyneladende også stor forskel på hvordan man betegner sig selv når man skal tilbede denne gud.
Ja jeg spø`r bare.

Alt hvad der dyrkes eller tilbedes, kan kaldes en gud, eftersom den der dyrker eller tilbeder det, tillægger det større magt end sig selv og ærer det. Man kan endog gøre bugen til sin gud. (Ro 16:18; Flp 3:18, 19) Bibelen omtaler mange guder (Sl 86:8; 1Kor 8:5, 6), men den viser at nationernes guder er værdiløse. — Sl 96:5;
Hebraiske ord. Et af de hebraiske ord der oversættes med „Gud“, er ’El, der sandsynligvis betyder „den mægtige“, „den stærke“. (1Mo 14:18) Det bruges både om Jehova, om andre guder og om mennesker. Desuden bruges det ofte i sammensætninger med egennavne, som for eksempel Elisa (der betyder „Gud er frelse“) og Mikael („Hvem er som Gud?“). Nogle af de steder hvor ’El henviser til Jehova, forekommer det med den bestemte artikel foran (ha’El′, ordr.: „Guden“), hvorved Jehova adskilles fra andre guder. — 1Mo 46:3; 2Sa 22:31; se NV, Tillæg, s. 1563.
I Esajas 9:6 kaldes Jesus Kristus profetisk ’El Gibbōr′, „Vældig Gud“ (men ikke ’El Sjaddaj′ [Gud den Almægtige], der bruges om Jehova i 1 Mosebog 17:1).
Flertalsformen, ’elīm′, bruges dels om guder i flertal, som i 2 Mosebog 15:11, og dels som majestætsflertal, som i Salme 89:6: „Hvem kan sammenlignes med Jehova blandt Guds sønner [bivnē′ ’Elīm′]?“ At flertalsformen her (og andre steder) bruges til at betegne én person, understøttes af den græske Septuaginta, som gengiver ’Elīm′ med entalsformen Theos′, og af den latinske Vulgata, der bruger entalsformen Deus.
Et andet hebraisk ord, ’ælohīm′ (guder), synes at komme af en rod der betyder „at være stærk“. Ordet er flertal af ’ælō′ah (gud) og bruges undertiden om flere guder (1Mo 31:30, 32; 35:2), men formen bruges for det meste som majestætsflertal. ’Ælohīm′ kan i Bibelen både betegne Jehova, engle, afguder (ental eller flertal) og mennesker.
Når ’Ælohīm′ bruges om Jehova, er det majestætsflertal. (1Mo 1:1) Herom har Aaron Ember sagt: „At sproget i G[amle] T[estamente] helt har opgivet forestillingen om pluralitet i . . . [’Ælohīm′] (anvendt om Israels Gud), fremgår især af at det næsten altid tager verbet i ental, og at det også konstrueres med et adjektiv i ental. . . . [’Ælohīm′] må snarere forklares som en intensiv flertalsform der betegner storhed og majestæt, svarende til Den Store Gud.“ — The American Journal of Semitic Languages and Literatures, bd. XXI, 1905, s. 208.
Titlen ’Ælohīm′ henleder opmærksomheden på Jehovas skaberkraft. Den forekommer 35 gange i skabelsesberetningen, og hver gang står det tilhørende udsagnsord som beskriver hvad Gud sagde eller gjorde, i ental. (1Mo 1:1–2:4) I ham er summen og substansen af uendelige kræfter til stede.
I Salme 8:5 betegnes engle også som ’ælohīm′, hvilket bekræftes af Paulus’ citat af denne passage i Hebræerne 2:6-8. I 1 Mosebog 6:2, 4; Job 1:6 og 2:1 kaldes englene benē′ ha’Ælohīm′, ’gudssønner’ (DA92) eller „den sande Guds sønner“ (NV, fdn.). Lexicon in Veteris Testamenti Libros af Koehler og Baumgartner (1958) siger om dette udtryk på side 134: „(enkelte) guddomme, guder“. Og på side 51: „de (enkelte) guder“, idet der henvises til 1 Mosebog 6:2; Job 1:6; 2:1 og 38:7. ’Ælohīm′ i Salme 8:5 kan derfor gengives med „engle“ (LXX) eller „de gudlignende“ (NV).
Ordet ’ælohīm′ kan også betegne afguder. Nogle gange betyder flertalsformen blot „guder“ (2Mo 12:12; 20:23), men andre gange bruges det som majestætsflertal og henviser kun til én gud eller gudinde. Ingen af disse guddomme var dog treenigheder. — 1Sa 5:7b (Dagon); 1Kg 11:5 (gudinden Astarte); Da 1:2b (Marduk).
I Salme 82:1, 6 bruges ’ælohīm′ om mennesker, dommere i Israel. Jesus citerede denne salme i Johannes 10:34, 35. De var guder i den forstand at de repræsenterede Jehova og talte på hans vegne. På samme måde fik Moses at vide at han skulle tjene som „Gud“ for Aron og for Farao. — 2Mo 4:16, fdn.; 7:1.
Mange steder i Bibelen forekommer ’Ælohīm′ sammen med den bestemte artikel ha. (1Mo 5:22) Om brugen af ha’Ælohīm′ siger F. Zorell: „I Den Hellige Skrift betegnes især den eneste sande Gud, Jahve, med dette ord; . . . ’Jahve er Guden [den eneste sande]’ 5Mo 4:35; 4:39; Jos 22:34; 2Sa 7:28; 1Kg 8:60 osv.“ — Lexicon Hebraicum Veteris Testamenti, Rom 1984, s. 54; klammerne indsat af forfatteren.
Det græske ord. Det almindelige græske ord for ’El og ’Ælohīm′ i Septuaginta-oversættelsen og for „Gud“ eller „gud“ i De Kristne Græske Skrifter er theos′.
Den sande Gud, Jehova. Den sande Gud er ikke navnløs. Hans navn er Jehova. (5Mo 6:4; Sl 83:18) Han er Gud fordi han har skabt alt. (1Mo 1:1; Åb 4:11) Den sande Gud er virkelig til (Joh 7:28); han er en person (He 9:24), ikke en livløs naturlov der virker uden en lovgiver, ikke en blind kraft der frembringer noget ved en tilfældig udvikling. Under „gud“ siger 1956-udgaven af The Encyclopedia Americana (bd. XII, s. 743): „Ifølge kristen, muslimsk og jødisk opfattelse Det Højeste Væsen, Førsteårsagen, og ifølge den almindelige opfattelse i nutidens civiliserede verden et uafhængigt eksisterende, evigt, absolut frit og almægtigt åndevæsen, adskilt fra den mangeartede stoflige verden han har skabt, og som han behersker og bevarer. Der synes ikke at have været nogen periode i historien hvor menneskene ikke har troet på en overmenneskelig skaber der styrede universet.“
Vidnesbyrd om Guds eksistens. At Gud er til, fremgår af den orden, magt og visdom der ses i det skabte, både i det uendeligt store og i det uendeligt små, og af den måde hvorpå han gennem tiderne har grebet ind i forbindelse med sit folk. Videnskaben har lært meget af at forske i den såkaldte Naturens Bog. Man kan kun lære noget af en bog hvis dens forfatter har udarbejdet sit værk med klogskab og omtanke.
I modsætning til nationernes livløse guder er Jehova „en levende Gud“. (Jer 10:10; 2Kor 6:16) Overalt er der vidnesbyrd om hans virke og hans storhed. „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk.“ (Sl 19:1) Menneskene har ingen grund til eller undskyldning for at benægte Guds eksistens, for „det som kan vides om Gud er kendt iblandt dem; Gud har jo gjort det kendt for dem. Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt, så de er uden undskyldning“. — Ro 1:18-20.
Bibelen beskriver Jehova Gud som den der lever fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid, det vil sige for evigt (Sl 90:2, 4; Åb 10:6), og som evighedens Konge, den uforgængelige, usynlige, eneste sande Gud. (1Ti 1:17) Der var ingen gud før ham. — Es 43:10, 11.
Uendelig stor, men ikke utilnærmelig. Den sande Gud er uendelig stor og kan ikke udgrundes af mennesker. Skabningen kan aldrig gøre sig håb om at blive lige med Skaberen eller at forstå alt hvad der bor i hans sind. (Ro 11:33-36) Alligevel er det muligt at finde ham og nærme sig ham, og de der tilbeder ham, får alt hvad der er nødvendigt for deres velfærd og lykke. (Apg 17:26, 27; Sl 145:16) Han er altid fuldt ud i stand til og parat til at give sine skabninger gode gaver, som der står skrevet: „Enhver god gave og enhver fuldkommen foræring er ovenfra, for den kommer ned fra himmellysenes Fader; hos ham er der ikke forandring som følge af omdrejning og skygge.“ (Jak 1:17) Han overholder altid sine egne retfærdige normer, og alt hvad han gør, hviler på et retsligt grundlag. (Ro 3:4, 23-26) Derfor kan alle hans skabninger have fuld tillid til ham i bevidstheden om at han altid står ved sine principper. Han forandrer sig ikke (Mal 3:6), der er ingen partiskhed hos ham (5Mo 10:17, 18; Ro 2:11), og han kan ikke lyve. — 4Mo 23:16, 19; Tit 1:1, 2; He 6:17, 18.
Hans egenskaber. Den sande Gud er ikke allestedsnærværende, for der siges om ham at han befinder sig et bestemt sted. (1Kg 8:49; Joh 16:28; He 9:24) Hans trone er i himmelen. (Es 66:1) Han er almægtig. (1Mo 17:1; Åb 16:14) „Alle ting er nøgne og blottede for hans øjne“, og han er den der „fra begyndelsen fortæller om enden“. (He 4:13; Es 46:10, 11; 1Sa 2:3) Hans magt og viden er altomfattende, når ud til alle dele af universet. — 2Kr 16:9; Sl 139:7-12; Am 9:2-4.
Den sande Gud er ånd, ikke kød (Joh 4:24; 2Kor 3:17), skønt han undertiden sammenligner sine egenskaber med menneskelige egenskaber. Han taler således billedligt om sin „arm“ (2Mo 6:6), sine „øjne“ og sine „ører“ (Sl 34:15) og forsikrer at han som den der har skabt menneskenes øjne og ører, også selv kan se og høre. — Sl 94:9.
Til Guds hovedegenskaber hører kærlighed (1Jo 4:8), visdom (Ord 2:6; Ro 11:33), retfærdighed (5Mo 32:4; Lu 18:7, 8) og magt eller kraft (Job 37:23; Lu 1:35). Han er ordenens og fredens Gud (1Kor 14:33), han er fuldstændig ren og hellig (Es 6:3; Hab 1:13; Åb 4:8), lykkelig (1Ti 1:11) og barmhjertig (2Mo 34:6; Lu 6:36), hvortil kommer mange andre egenskaber som Bibelen beskriver som hørende til hans personlighed.
Hans stilling. Jehova er universets øverste Suveræn, evighedens Konge. (Sl 68:20; Da 4:25, 35; Apg 4:24; 1Ti 1:17) Hans trone indtager den højeste position i universet. (Ez 1:4-28; Da 7:9-14; Åb 4:1-8) Han er Majestæten (Es 33:21; He 1:3; 8:1), den majestætiske Gud (1Sa 4:8), livets kilde. — Job 33:4; Sl 36:9; Apg 17:24, 25.
Hans retfærdighed og herlighed. Den sande Gud er en retfærdig Gud. (Sl 7:9) Han er herlighedens Gud. (Sl 29:3; Apg 7:2) Han er i sin højhed hævet over alle (5Mo 33:26) og er klædt i højhed og styrke (Sl 93:1; 68:34), i værdighed og pragt. (Sl 104:1; 1Kr 16:27; Job 37:22; Sl 8:1) „Hans værk er værdighed og pragt.“ (Sl 111:3) Hans kongedømme er forbundet med herlighed og pragt. — Sl 145:11, 12.
Hans hensigt. Gud har en hensigt som han vil gennemføre, og som ikke kan kuldkastes. (Es 46:10; 55:8-11) Hans hensigt er, som det udtrykkes i Efeserne 1:9, 10, „at sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden“. Gennem Messias vil alle fornuftbegavede skabninger blive bragt i fuld overensstemmelse med Gud. (Jf. Mt 6:9, 10.) Før Jehova fandtes der ingen; han er derfor ældre end alle andre. (Es 44:6) Da han er Skaberen, eksisterede han også før alle andre guder, og der kommer heller ingen efter ham, da nationerne aldrig vil kunne frembringe en sand og levende gud der kan forudsige hvad der vil ske. (Es 43:10; 46:9, 10) Som Alfa og Omega (Åb 22:13) er han alene den almægtige Gud; han vil til fulde afgøre stridsspørgsmålet om sin guddommelighed så det for evigt står klart at han er den eneste almægtige Gud. (Åb 1:8; 21:5, 6) Eftersom han aldrig glemmer eller opgiver sine hensigter eller pagter, er han en pålidelig og loyal Gud. — Sl 105:8.
En gud der meddeler sig. Da Gud nærer stor kærlighed til sine skabninger, har han givet dem rig lejlighed til at lære ham og hans hensigter at kende. Ved tre lejligheder har han ladet sin egen stemme høre af mennesker på jorden. (Mt 3:17; 17:5; Joh 12:28) Han har talt ved engle (Lu 2:9-12; Apg 7:52, 53) og ved mænd som han har givet anvisninger og åbenbaringer, som for eksempel Moses, og især ved sin søn, Jesus Kristus. (He 1:1, 2; Åb 1:1) Han meddeler sig også gennem sit skrevne ord så de der tilbeder ham, kan blive fuldt udrustet til deres tjeneste og blive ført ad livets vej. — 2Pe 1:19-21; 2Ti 3:16, 17; Joh 17:3.
Ikke som nationernes guder. Den sande Gud, Skaberen af de strålende himmellegemer, besidder en glans og en herlighed som det menneskelige øje ikke kan udholde. „Intet menneske kan se [Gud] og leve.“ (2Mo 33:20) Kun englene, som er åndeskabninger, kan med deres synsevne se hans ansigt bogstaveligt. (Mt 18:10; Lu 1:19) Menneskene behøver dog ikke at have denne erfaring. Gud har i sin kærlighed givet dem indblik i sine gode egenskaber gennem sit ord og ved at åbenbare sig gennem sin søn, Jesus Kristus. — Mt 11:27; Joh 1:18; 14:9.
I Åbenbaringens Bog får man indblik i hvordan der er i Guds nærhed. Apostelen Johannes beskriver her et syn hvori han så godt som så Gud, idet han fik et indtryk af den glans der omgav Gud på hans trone. Gud så ikke ud som et menneske. Han har aldrig åbenbaret sin skikkelse for menneskene; som Johannes selv skrev senere: „Ingen har nogen sinde set Gud.“ (Joh 1:18) Johannes så derimod Gud som glansen af fint slebne og funklende ædelsten der tiltaler øjet og vækker beundring. Han „var at se på ligesom en jaspissten og en kostbar rød sten, og rundt om tronen var der en regnbue, ligesom en smaragd at se på“. (Åb 4:3) Det var altså et strålende, herligt, betagende syn som vækker ærefrygt. Hans trone var omgivet af herlighed, og der rådede en atmosfære af dyb fred og afklaret ro omkring tronen. Dette skildres ved den fuldkomne regnbue af smaragd, der leder tanken hen på den velgørende stilhed der følger efter et uvejr. — Jf. 1Mo 9:12-16.
Den sande Gud er således helt anderledes end nationernes guder, der ofte fremstilles som groteske, vrede og brutale, som lunefulde, uforsonlige og rædselsvækkende, som væsener der er parate til at pine jordiske skabninger i en form for helvede.
„En Gud der kræver udelt hengivenhed“. „Selv om der også er såkaldte ’guder’, enten i himmelen eller på jorden, sådan som der er mange ’guder’ og mange ’herrer’, så er der for os dog kun én Gud, Faderen.“ (1Kor 8:5, 6) Jehova er den almægtige Gud, den eneste sande Gud, og han gør med rette krav på udelt hengivenhed. (2Mo 20:5) Hans tjenere må ikke tillade at andre trænger sig ind på den plads i deres hjerte og handlinger som rettelig tilkommer ham. Han kræver at de der tilbeder ham, gør det i ånd og sandhed. (Joh 4:24) De må have ærefrygt for ham alene. — Es 8:13; He 12:28, 29.
Til de øvrige mægtige der kaldes „guder“ i Bibelen, hører Jesus Kristus, som er „den enestefødte gud“. Han sagde imidlertid: „Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.“ (Joh 1:18; Lu 4:8; 5Mo 10:20) Englene er „gudlignende“, men en af dem holdt alligevel Johannes tilbage fra at tilbede ham idet han sagde: „Pas på! Gør det ikke! . . . Tilbed Gud.“ (Sl 8:5; He 2:7; Åb 19:10) Mægtige mænd blandt hebræerne blev kaldt „guder“ (Sl 82:1-7), men det var ikke Guds hensigt at noget menneske skulle tilbedes. Da Kornelius bøjede sig ærbødigt for Peter, standsede apostelen ham med ordene: „Rejs dig; jeg er også selv et menneske.“ (Apg 10:25, 26) De falske guder som menneskene har opfundet og fremstillet lige siden oprøret i Eden, skal selvsagt heller ikke tilbedes. Moseloven advarer udtrykkeligt imod at dyrke dem frem for Jehova. (2Mo 20:3-5) Jehova, den sande Gud, vil ikke for evigt tolerere falske, værdiløse guder. — Jer 10:10, 11.
Efter at Kristus i tusindårsriget har gjort al magt og myndighed som er i opposition til Gud, til intet, vil han overgive Riget til sin Gud og Fader, som derefter vil være „alt for alle“. (Ro 8:33; 1Kor 15:23-28) Til slut vil alle som lever, anerkende Guds suverænitet og prise hans navn i al evighed. — Sl 150; Flp 2:9-11; Åb 21:22-27.
Indsigt i Den Hellige Skrift.

´

FINDES DER OVERHOVEDET EN SAND GUD (hvad jeg tvivler på) HAR DENNE GUD INTET AT GØRE
MED JEHOVAS VIDNER - DERES ORGANISATION ELLER ORGANISATIONENS FLOK AF LOGRENE TILHÆNGERE!
Du skriver: '''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''
Hans tjenere må ikke tillade at andre trænger sig ind på den plads i deres hjerte og handlinger som rettelig tilkommer ham. Han kræver at de der tilbeder ham, gør det i ånd og sandhed. (Joh 4:24) De må have ærefrygt for ham alene. — Es 8:13; He 12:28, 29.
........................................................................................
Det er bevist så mange gange efterhånden,
at jehovas vidner tilbeder jehovas vidner og IKKE andet! -
I kalder jer KRISTNE - Men har meget lidt med KRISTENDOMMEN at
gøre andre steder end i jeres egen mere eller mindre sygelige selvbevisthed!
...... ...... ...... JEHOVAS VIDNER - TROR ALENE PÅ JEHOVAS VIDNER ...... ...... ...... OG
SÅ LÆNGE JEHOVAS VIDNER POSTULERER DE ER KRISTNE - ER deres Tro FALSK!
....... AT VÆRE KRISTEN, ER ET MERE END 1800 ÅR GL. BEGREB! .......
Og dækker ikke på nogen måder jehovas vidners form for Tro!

DEFINITIONEN PÅ EN KRISTEN:
...... HVAD FOR EN KRISTEN? - HVEM ER KRISTEN? - OG HVAD ER BEGREBET KRISTEN?

Det er OVER 1800 ÅR SIDEN, DET AT VÆRE KRISTEN BLEV DEFINERET - AT VÆRE KRISTEN ER =
1)
TROEN på DEN MONOTEISTISKE GUD "YHVH"!
2)
TROEN på DEN GUDDOMMELIGE JESUS KRISTUS!
3)
TROEN på DEN HELLIGE ÅND!
....... -> TILSAMMEN GIVER PUNKTERNE 1), 2) og 3): "TROEN PÅ DEN HELLIGE TREENIGHED"! <- .......

PRINCIPPERNE I TREENIGHEDEN BLEV FORMULERET af TERTULLIAN, (ca.160-225 e.Kr.)
Selve "ORDET" -> "TREENIGHED" <-, blev første gang brugt af THEOPHILUS af ANTIOKIA
mellem år 180 0g 190vt og blev et afgørende tema ved dannelsen af den katolske kirke,

ERGO - ER TROEN PÅ DEN HELLIGE TREENIGHED -
OG DERMED DET AT VÆRE KRISTEN CA. 1800 ÅR GAMMMEL, OG PRINCIPPET DERFOR INDISKUTABEL!

DERFOR ER:
jehovas vidners TRO FALSK -
Og DERFOR VIDNER JV'erne FALSK,
når de omtaler sig selv OG/ELLER DERES SEKT som KRISTEN!


HVEM FORMULERDE DET AT VÆRE KRISTEN?

...... Som med alt andet, blev grundlaget for Princippet dannet lang tid før!
Og en af de første der prøvede at definere DET AT VÆRE KRISTEN, var tilsyneladende:
(Så vidt mine evner rækker)
En mand ved navn "POLYCARP" (år 69 - 155) - som var "BISKOP" af SMYRNA!
I KRISTENDOMMENS/DE KRISTNES første spæde år,
siges det, at "POLYCARP" var elev af selvesten APOSTLEN JOHANNES -

2.) (og måske den vigtigste)
Re.: Er Sankt "IRENAEUS" (ca. 130-ca. 202) - BISKOPPEN AF LUGDUNUM (LYON)!
Det er forholdsvis sikkert, at IRENAEUS kendte/har set og hørt POLYCARP - hvilket jo gav ham et udemærket udgangspunkt for at DEFINERE "DET at være KRISTEN" - Og der er ingen tvivl om IRENAEUS skrifter spillede en afgørende rolle i udviklingen af den tidlige kristne teologi, ligesom Han var vigtig faktor i kanondannelsen af de bibelske skrifter!
IRENAEUS VAR SÅLEDES DEN FØRSTE "KRISTNE TEOLOG"!
Han voksede op i en kristen familie og fik formodentlig teologien
ind med modermælken, hvilket forklarer hans brændende entusiasme for ortodoksi.Man er næsten sikker på, at IRENAEUS var den første der samlede de FIRE EVANGELIER - Og var en Brændende forsvarer for disse!
''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Re.: IRENAEUS SKRIFTER: ...........
To fuldstændige værker er bevaret fra Irenæus’ hånd. Alle hans skrifter er hovedsageligt et opgør med den gnostiske tankegang, og han behandler flere teologiske emner. Han forsvarer de dødes legemlige opstandelse, han forsvarer at Gud i Det Gamle Testamente er den samme som Gud i Det Nye Testamente og er den første til at henvise til store dele af Det Nye Testamente som autoritativ. skrift.
http://da.wikipedia.org/wiki/Iren%C3%A6us#cite_note-2
............................................................................. CITAT SLUT"

Med venlig hilsen

jalmar

😃´

da det ikke har meget med VIDEN at gøre -
Derfor vil du VIDE noget om en GUD må du TRO!
Der var en "klog" debattør i et andet forum der fortalte at der var over 5000
forskellige TROSRETNINGER - Men han svarede ikke på spørgsmålet om hvor mange Guder det gav!
Har du aldrig spekuleret over, hvorfor nogle mennesker TROR og andre ikke gør det - Da mange højt
begavede mennesker også er religiøse, kan det ikke have noget at gøre med viden/og eller intelligens?

Mange hilsner
jalmar

Jo jeg har spekuleret over hvorfor så mange tror og der er faktisk en ganske enkel forklaring.
Langt størsteparten af de troende er det fordi, det nu en gang er det de lever i, og er mere eller mindre tvunget til at leve i., se bare de katolske lande, islamiske, ja vores eget lille land, hvor man jo er født ind i folkekirken.
De er sådan set uinteressante, idet de jo bare er en slags medløbere, der følger med som en flok får.
De der så er interessante at kigge på, er dem som selv søger en eller anden religion, for de har alle et til fælles, nemlig dødsangst, angsten for det ukendte, hvad sker der når jeg dør.
Det er også denne dødsangst der fastholder så mange i en religion, og det er lige netop det alle religioner tilbyder, en forklaring, en mening med vores eksistens, som jo uvæægerligt ender med døden.
Der findes jo ikke en eneste religion i denne verden som ikke har netop budskabet om et liv efter døden som det vigtigste budskab under en eller anden form( dem kender du sikkert allerede)
Og der er jo heller ingen grænser for hvad du vil blive udsat for hvis du så ikke bekender dig til en bestemt religion, hvad fik du ikke selv at vide som barn om helvede og alle dets kvaler.
Og nu da jehovas vidner nu lige er så meget oppe her på chatten, så se på deres metoder til at fastholde deres medlemmer, de trusler der ligesom ligger latent i luften deer.
Den katolske kirkes ekskommunikation, ja osv osv.
Og hvem har ikke hørt om domemdag.
Kreativiteten er uendelig, når det kommer til trusler om lidelser for en ikke troende, Hvis man ikke vidste bedre ville man jo blive helt opskræmt.

Nephostos

Der er blevet sagt, at dette ikke er en debat og at den eneste der skriver noget åndeligt opbyggende er ftg. Hm, hm, jeg vil sige det på denne måde: Hvis det skulle være åndeligt opbyggende så må I undskylde mig.
Her på denne debat er der ingen der er interesseret i andre end sig selv og sine egne meninger.
Det er altså meninger denne debat handler om og da enhver jo har lov til og foretrækker sin egen mening kan der derfor ikke komme nogen konstruktiv debat ud af dette.
Når ftg derfor fremhæves og det har man jo lov til er det fordi Jehovas Vidner har det med at tænke, tale, tro og mene ens.
Det svigter heller ikke i ftg kommentar eller skulle jeg sige copoypaste her i sit svar, fordi det er direkte kopieret fra Jehovas Vidners eget private leksikon fra 1997.
Det vil ftg sikker gerne bekræfte overfor jer nu. Forstå det dog, Jehovas Vidner debattere ikke. Jehovas Vidner mener ingen anden ved noget om noget anden dem selv. Så deres ærinde her er ikke dabat, men propaganda.
Min egen mening om dette er, at nephostos som stiller dette spørgsmål heller ikke er interesseret i andre end sin egen mening idet jeg personligt har skrevet indtil flere indlæg og forklaret det der med Gud.
Du kan blot søge efter ordet Gud / Blomberg så vil du finde alt det du søger om emnet Gud.
Venlig hilsen
Blomberg

😕

skal vi kalde det panisk?
melder sig til diverse Dommedagskulter herunder jehovsas vidner - med deres efter min mening betændte løfte om EVIGT LIV PÅ JORD, NÅR ALLE DEM DE IKKE KAN LIDE ER BLEVET UDRYDDET - Hvilket vi jo har set næsten til hudløshed på de mere eller mindre fantasifulde glansbilleder og de mere farlige Sublimale glanstegninger af storsmilende vidner og "skrigende" udgaver af os, som de menneskekærlige JV'ere betragter som SATANS undergivne!
Men jeg tror der er en gruppe som f.eks, again, med en høj intelligens men alligevel dybt troende, hvor man ikke bare kan tale om hvorfor - Jeg har på religion.dk debatteret med flere, fra flere forskellige tros-kulturer også uden tilbudet om et liv efter døden, der faktisk ikke kunne give en god forklaring hvorfor de Tror -
Jeg har selv været i en situation, hvor behjertigede mennesker mente at jeg skulle prøve at "søge gud" - for at få den styrke, som de fandt i og hos GUD - Jeg havde da også nogle samtaler med en meget rar og forstående præst - Men jeg KUNNE ikke mærke/fornemme dette/denne fornemmelse af fred som de påstod - Jeg gjorde et ærligt og ihærdigt forsøg på at Tro og forstå ånden i Ordet og Bibelen - 100% uden resultat - jeg følte faktisk større fred når jeg sad hos min Kone på hospitalet og i timerne efter.
MIN konklusion er, at jeg ikke har nogen (hvilket irriterer mig grusomt) nogle er bare Troende andre er det ikke - Jeg har aldrig i de omkring 40 år jeg har talt om dette, mødt et menneske som kunne fortælle hvorfor - Mange jeg har talt med, fortæller at det bare pludselig stod klart for dem, at de skulle prøve at gå i Kirke - andre som en langsom snigende fornemmelse - Men det er da også rigtig, at en stor del af de Troende er født ind i det!
Og så står vi tilbage og måber og spørger Hvorfor! - eller Jeg gør 😉
EN ting er helt sikkert - de ledeste og mest beregnende mennesker
jeg har mødt i mit liv, har, af en eller anden grund, alle været Troende 😮
Hvilket jeg faktisk håber og tror på, har været et tilfælde 😃
Mange hilsner
jalmar

Du skriver nok så frejdigt :
Citat: Min egen mening om dette er, at nephostos som stiller dette spørgsmål heller ikke er interesseret i andre end sin egen mening idet jeg personligt har skrevet indtil flere indlæg og forklaret det der med Gud.
Du kan blot søge efter ordet Gud / Blomberg så vil du finde alt det du søger om emnet Gud. Citat slut

Uanset hvor meget du så har skrevet om en gud, så kan det aldrig blive andet end din egen opfattelse, så at opkaste det til den endegyldige sandhed er et lidt stort skridt at tage.
Det du påstår er jo, at alt andet end netop det du fremlægger er forkert, så hvem er det lige der ikke vil debattere?.
Nuvel, det skal tilstås dig at du faktisk selv har gennemtænkt det du giver udtryk for, hvilket de færreste har, men da du til stadigehd vender tilbage til en religiøs retorik med en del kristen indflydelse, kan jeg ikke tage det alvorligt.
Det beviser jo bare at selv du har taget en del af den lærdom til dig, som religiøse mennesker prædiker, det beviser at du tror på den gud du omtaler, men det beviser ikke at du har ret.

´

det samme - Har deres egne meninger -
Kære Blomberg en debat er SKAK på meninger - ENTEN
blive debatten pat, eller modparten begynder at tænke sig om!

Hvorfor det er absolut meningsløst i en DEBAT,
at forfægtige andre end de meninger MAN SELV KAN STÅ INDE FOR!

Med venlig hilsen
jalmar

Her ramler du lige ind i noget som faktisk er et hjørne af den sandhed, jeg kan stå inde for, og igen, dette er ikke noget jeg tror, men noget jeg ved.
Du kunne ikke fornemme den fred de påstod de fandt i deres tro, oversat, det virkede ikke for dig.
Læs nu dette her godt og husk det.
Næste gang du ligger og sover, og drømmer at du falder ned et eller andet sted, og så pludsligt vågner med et sæt lige før du rammer underlaget og dør, ja så skal du forsøge at drømme videre, øv dig, og glæd dig så til du virkeligt bliver i stand til at falde hele vejen, og dø.
Det lød godt nok lidt dumt hvad?
Men husk, det er kun en drøm, husk du dør ikke af det, og husk, det sker kun inde i dig selv.
Jeg ved det er svært at indøve evnen til at fastholde en drøm bevidst, men det er faktisk forhodsvis enkelt hvis man har modet og viljen til det.
Desværre er dette forum ikke det rette sted at komme med en masse forklaringer, men jeg ved, læg mærke til jeg tror ikke, jeg ved hvad det er for en fred, indre ro, og harmoni mennesket higer så ihærdigt efter.
Og nu en lille afløøring Jalmar.
Kan du huske som barn, at du af og til havde en fornemmelse, der ligesom virkede som nogle store hvide bobleagtige, næsten drømmeagtige ting,måske var det en talrække, måske noget andet, du kunne ikke gabe over dem, du kunne ikke røre dem, eller se dem, blot fornemme dem som et indput du ikke rigtigt vidste hvor kom fra?
Blot for at vise dig at der er andre som dig der ude.
Nu kan jeg ikke gå længere her.

´
"Kan du huske som barn, at du af og til havde en fornemmelse, der ligesom virkede som nogle store hvide bobleagtige,"

Beklager - I forbindelse med at falde og det spjæt du taler om, kan jeg kun huske det i forbindelse med meget realistiske drømme om at Levitere og flyve -
Samt et mareridt om en etageejendom der begynder vælte og jeg er den eneste der kan hjælpe folk ud, inden det vælter helt 😃!
Jeg mener faktisk at jeg før i tiden næsten altid kunne fastholde hvad jeg drømte om - Men var det ikke skønne erotiske drømme - var mine drømme som regel arbejdsrelateret -
Eller relateret til et Problem jeg gik og tumlede med - Og tit med en løsning jeg kunne bruge!

I dag kan man/jeg ikke regne med noget,
da jeg grundet konstante smerter er dopet til en hvis grad!

Mange hilsner
jalmar

´🙂

Jeg glemte lige at fortælle, at den indre fred du taler om, har jeg altid besiddet - Jeg har altid og det lige fra barnsben været i besiddelse af evnen til at "forsvinde ind i mig selv" - Nogle kalder det tankeflugt/falde i staver - Men det kan jeg også, og det er noget helt andet, en anden fornnemmelse og med bevidste tanler - Det har jeg ikke når jeg forsvinder ind i mig selv -
Men man kan jo som menneske blive tvunget derud psykisk, hvor "nok er nok" - og man har svært ved at finde en løsning selv, for mig var det da vi mistede nr. to ønskebarn Fuldbåren men ikke levedygtigt og for 40 år siden havde man ikke de muligheder man har i dag - Af alle de prøver man kunne tage dengang, som blev taget indikerede alle "Alt OK"!

Mange hilsner
jalmar