Hvad er en karrierekvinde?

Manden skrev dette fine indlæg om at mænd ikke gider karrierekvinder.
Jeg gik som udgangspunkt ud fra, at han mente kvinder der arbejder + 65 timer om ugen og tjener omkring eller over 1 mill om året.
Men en anden skrev og spurgte til hvad en karrierekvinde er.
Og jeg kunne faktisk godt tænke mig at høre hvad andre mener.
Fordi jeg mener en kvinde - eller mand, skal arbejde pænt meget og gerne tjene over 1 mill om året for at kunne bærer betegnelsen karriere kvinde/mand, er det jo langt fra sikkert andre mener det samme.

Bortset fra dine tal, er jeg ganske enig. Jeg sætter grænsen ved +50 timer om ugen, og jeg er heller ikke sikker på, at dine indtægtsgrænser holder. Jeg tror, der findes mange selvstændige, der mageligt arbejder 70-80 timer om ugen, uden at de nødvendigvis tjener 1 mill om året, men når man bruger så mange timer/uge, er man alligevel karrierekvinde/-mand i mine øjne.
Jeg synes nærmere, at vi snakker om en person, hvis prioriteringsliste ser nogenlunde sådan ud.
1. arbejde, 2. arbejde, 3. familie, 4. arbejde, 5. arbejde, 6. venner osv.
Fritidsfornøjelser er ikke-eksisterende.
mvh hønemor1001

De spiller også ind, men kvinden er stræbende, og trods at mange mænd i dag støtter ligestilling og deres "egen " kvinde bliver det nogle gange for meget alligevel.
Noget med generne der i grunden helst ser gryder og rengøring.
Nogle af de kvider dropper så meget tidligt tanken om børn, det kan mænd heller ikke klare, medmindre nogle af dem har samme indstilling.
Jeg har en karierrekvinde i et stykke ude i familien, hun har dog også præsteret at holde på manden samt taget sig af de par børn der kom.

men er til grin.

det handlede om, at denne mand har det svært med at kvinder der har uddannelse og arbejde, ikke gider en dumpap, der jobber som daglejer, og lever fra lønseddel til lønseddel?

mener jeg ...
En karrierekvinde er en der bruger mest tid på karriere end på andet .... det betyder nok hun tjener derefter så det kan både være rigtig meget eller blot lidt mere end 37 timers løn.
Det er altså tiden ikke pengene der gør det 🙂

kan sagtens holde gang i både mand og børn tiltrods for de arbejder så meget.
De kvinder jeg kender hører under min kategori for karrierekvinder, har faktisk alle både mand og børn og er meget succesfulde med både job og familie.
Nu kender jeg jo en del kvinder der ikke vil børn og de er alle som mig - meget langt fra karriere kvinder😉
Så derfor er jeg ikke sikker på at karrierekvinder frasiger sig børn. Selvfølgelig er der nok nogen, men jeg tror ikke det er mere udbredt blandt karrierekvinder end os andre.

Passer mine tal jo ikke på alle, de er bare taget ud fra de kvinder jeg kender som i min verden hører under karrierekvinder.
Hvad så med de kvinder og mænd som arbejder sindsygt meget, men stadig har styr på familien?
Eks. de karrierekvinder jeg kender er alle succesfulde mødre og hustruer.
Arbejdet betyder meget, men kan det ikke samarbejde med familie??
Det synes jeg da man ser mange eksempler på.

synes alligevel det er sjovt at hører, hvornår andre opfatter kvinder som karrierekvinder.

Synes bare som oftest at dem med 70 timers arbejdsuge også ligger temmelig højt på lønningslisten. Måske ikke lige de først 1-3 år, men derefter kaster det jo værdi af sig🙂

Forhåbentlig er en mor betydningsfuld for sine mor, en hustru betydningsfuld for sin mand, en datter betydningsfuld for sine forældre, en søster betydningsfuld for sine søskende, en veninde betydningsfuld for sine venner......
Alt andet vil da være sørgeligt, og samfundet noget mere fattigt.

Går op i mit arbejde, tager gerne en ekstra tørn om nødvendigt, sørger for at videreuddanne mig, tjener godt - omend ikke 1mill, men langt mere end de fleste.
En der går op i sin karriere er vel en der bare er glad for det han/hun laver, og gerne gør en ekstra indsats når det kræves, og interesserer sig for at bevare og ikke mindst videreudvikle jobbet til fremtiden.
Og så er der forøvrigt mange karrieremennesker der ikke tjener 1mill+ om året. F.eks. offentligt ansatte akademikere - de tjener ikke alverden. Så hvis det ikke er for interessens skyld, hvad skulle det så være?

men ikke for sig selv.

for at passe et job, så skulle du nok have læst til noget andet. Det var i 80´erne det var moderne. Nu er det cool at gå hjem kl. 15 for at spille golf. Det kan der iøvrigt være meget karrierer i.

Kender ikke nogen der ikke mener de er betydningsfulde for sig selv.
Hvis man ikke er betydningsfuld for sig selv, skal man hele tiden finde tilfredsstillelse blandt andre. Det er da lidt belastende.

Jeg skrev er baseret på dem jeg kender jeg vil kalde karrierekvinde rog hvad de tjener.
Jeg er så ikke enig i at man er karrierekvinde hvis man er glad for sit job, gør en extra indsats og videreudvikling. Da det så vil være praktisk næste alle der arbejder.
Jeg er alt det du siger der, men vil ikke betegne mig selv som karrierekvinde, men bare som en almindelig person der er glad for sit job.
Og nu er det så heldigt at langt de fleste er glade for deres job🙂

Måske nok, men ikke blandt alle.
De kan sagtens passe et job på mindre, bare ikke det betydningsfulde job de nu engang har.
Tror ikke der sidder mange direktører i store firmaer +250 ansatte, som kun arbejder 37 timer om ugen😉

at have gjort noget godt for andre.

Men det er da skidt, hvis man ikke er betydningsfuld for sig selv og derfor kun kan være glad når man gøre noget godt for andre......
Jeg kan ikke rigtig diskuterer det længere, da jeg ikke kender et eneste menneske - hverken hun eller hankøn der ikke selv mener de er betydningsfulde for dem selv.
Så jeg er helt på bar bund og vil gerne indrømme, jeg ikke diskutere ting jeg ikke aner noget om.

empati for andre.

Lige glad med andre???
Det passer vist ikke helt.
Derudover kender jeg langt flere ikke karriere mennesker inkl. mig selv og de mener alle de er betydningsfulde for sig selv.
Men jeg omgås ikke folk uden empati. Hverken dem der er karriere mennesker eller alle os andre.
Folk der ikke har empati for andre har intet med betydningsfuldheden for sig selv, men ens opfattelse af andre, at gøre.
Så du skal vende den om, og spørge til hvordan man har det med andre, for at blande empati ind i det.