Hvad er "frelse" egentlig for en størrelse?
Det slår mig uvilkårligt når jeg læser jeres indlæg at begrebet "frelse" ikke bliver diskuteret eller uddybet - men blot bliver accepteret som et fact of life.
Nogen har åbenbart bildt relgiøse mennesker (ingen nævnt, ingen glemt) ind at man behøver sådan en ting.
Det undrer mig for jeg mener ikke at jeg for brug for denne mystiske ting.Jeg mener at jeg - indtil videre - har levet et helt almindeligt liv med lidt af hvert.
Jeg har røget (men gør det ikke mere) og jeg har drukket og gør det stadig glad og gerne.
Jeg har mange seksuelle fantasier og jeg kan sagtens begære andre mennesker (m/k).
Jeg har selvfølgelig min egen moral uplettet - blandt andet kunne jeg aldrig finde på at snyde nogen i økonomiske trasaktioner, aldrig love noget og ikke holde løftet for personlig vinding.
På den anden side er jeg anarkist så der er ingen der skal komme til mig med åndssvage regler som jeg ikke selv kan se værdien i. Jeg er parat til at omgå alle regler som jeg ikke selv finder iorden.
Kort sagt, jeg er et almindeligt menneske med sine egne idéer - og der er bare ingen som skal komme med religiøse floskler og tro at de kan undertvinge mig med dem.
Jeg kan ikke se at jeg har brug for frelse - uanset hvad det er for en størrelse.
Så om "jesus-figuren" (myte eller ej) har gjort det ene eller andet, rager sådan set ikke mig. Jeg lever mit liv - det har intet med sådan en "folklore-fortælling" at gøre.
Det er blandt andet derfor jeg synes at debatten her ofte kører langt ud ad en tangent.
Er "frelse" ikke bare et overvurderet begreb?
Kunne vi ikke bare starte dér - istedet for at tale om frelse som et veldefineret begreb hvor man blot behøver at nævne navnet?
politikeren
Nogen har åbenbart bildt relgiøse mennesker (ingen nævnt, ingen glemt) ind at man behøver sådan en ting.
Det undrer mig for jeg mener ikke at jeg for brug for denne mystiske ting.Jeg mener at jeg - indtil videre - har levet et helt almindeligt liv med lidt af hvert.
Jeg har røget (men gør det ikke mere) og jeg har drukket og gør det stadig glad og gerne.
Jeg har mange seksuelle fantasier og jeg kan sagtens begære andre mennesker (m/k).
Jeg har selvfølgelig min egen moral uplettet - blandt andet kunne jeg aldrig finde på at snyde nogen i økonomiske trasaktioner, aldrig love noget og ikke holde løftet for personlig vinding.
På den anden side er jeg anarkist så der er ingen der skal komme til mig med åndssvage regler som jeg ikke selv kan se værdien i. Jeg er parat til at omgå alle regler som jeg ikke selv finder iorden.
Kort sagt, jeg er et almindeligt menneske med sine egne idéer - og der er bare ingen som skal komme med religiøse floskler og tro at de kan undertvinge mig med dem.
Jeg kan ikke se at jeg har brug for frelse - uanset hvad det er for en størrelse.
Så om "jesus-figuren" (myte eller ej) har gjort det ene eller andet, rager sådan set ikke mig. Jeg lever mit liv - det har intet med sådan en "folklore-fortælling" at gøre.
Det er blandt andet derfor jeg synes at debatten her ofte kører langt ud ad en tangent.
Er "frelse" ikke bare et overvurderet begreb?
Kunne vi ikke bare starte dér - istedet for at tale om frelse som et veldefineret begreb hvor man blot behøver at nævne navnet?
politikeren