Hvad er nok?
Hej Alle!
Jeg har et problem med mine følelser for min kæreste.
Vi har været sammen i lidt over 2 år, og gnisten er ligesom væk. Vi har stort set aldrig sex, og hvis vi har, er det aftalt tidligere på dagen -> så ingen spontanitet. Vi skændes tit, og jeg bliver ofte irriteret på hende.
Jeg har tidligere været i tvivl, da jeg ofte ikke synes at kærligheden og forelskelsen har været tilstede, og vi har også været lige ved at gå fra hinanden et par gange. (mest mig)
Hun er, som jeg ser det, alt hvad jeg søger i en kvinde, men hun vil altid mere end mig, ses mere, være mere sammen osv. Hun siger også hele tiden hvor højt hun elsker mig, også selvom det ikke nødvendigvis er i så voldsom en grad som man kunne tro, men jeg går altid i direkte forsvars position og fortæller hende det samme igen.
Det lyder her altsammen som om jeg selvfølgelig ikke elsker min kæreste, og vi burde gå fra hinanden, men jeg holder samtidig også utroligt meget af hende, og af hendes selvskab. Nogen gange tænker jeg dog om mine følelser er mest som en rigtig god ven.
Jeg ved at hvis jeg slår op og vi går fra hinanden, vil hun ikke have mig igen.
Nogen som vil dele deres tanker om min problemstilling? Jeg er i syv sind...
Er der en klar måde at se om ens følelser er "nok" til et fast forhold?
Jeg har et problem med mine følelser for min kæreste.
Vi har været sammen i lidt over 2 år, og gnisten er ligesom væk. Vi har stort set aldrig sex, og hvis vi har, er det aftalt tidligere på dagen -> så ingen spontanitet. Vi skændes tit, og jeg bliver ofte irriteret på hende.
Jeg har tidligere været i tvivl, da jeg ofte ikke synes at kærligheden og forelskelsen har været tilstede, og vi har også været lige ved at gå fra hinanden et par gange. (mest mig)
Hun er, som jeg ser det, alt hvad jeg søger i en kvinde, men hun vil altid mere end mig, ses mere, være mere sammen osv. Hun siger også hele tiden hvor højt hun elsker mig, også selvom det ikke nødvendigvis er i så voldsom en grad som man kunne tro, men jeg går altid i direkte forsvars position og fortæller hende det samme igen.
Det lyder her altsammen som om jeg selvfølgelig ikke elsker min kæreste, og vi burde gå fra hinanden, men jeg holder samtidig også utroligt meget af hende, og af hendes selvskab. Nogen gange tænker jeg dog om mine følelser er mest som en rigtig god ven.
Jeg ved at hvis jeg slår op og vi går fra hinanden, vil hun ikke have mig igen.
Nogen som vil dele deres tanker om min problemstilling? Jeg er i syv sind...
Er der en klar måde at se om ens følelser er "nok" til et fast forhold?