Hvad fanden skal man gøre..??
Davs..,
JEg er en fyr på 25, er sjældent forelsket, det vil sige at jeg ikke har været forelsket i 6 år, men nu er det altså sket..
Problemet er så at jeg slet ikke kan bruge det til en skid, og føler mig lidt på herrens mark.
Historien er....
For 3 måneders tid siden mødte jeg den her pige, på det tidspunkt var hun min vens kæreste, så jeg tænkte ikke meget over det, og begyndte at fjolle rundt med hendes veninde. Det gik ikke mellem min kammerat og pigen, så han slog op.
Har fundet ud af at han har kysset en pige i starten af deres forhold, og at han har været hende utro endnu engang, altså hele vejen, og så slog han op over en sms, og sårede hende rigtig meget. Det gik så heller ikke med hendes veninde jeg var sammen med, da hun også fjollede rundt med en anden, og løj en masse over for mig, så det droppede jeg hurtigt.
Begyndte så at snakke med hende min kammerats x, og vi begyndte at skrive sammen hver dag, og til sidst ringe sammen hver dag, jeg begyndte at få små følelser for hende, men holdte det igen, da jeg ved hvor meget jeg selv hader at mine kammerater er sammen med mine x'er, så holdte mig bare til venskabet.
Men for mig er følelerne så bare blevet større og større, og har ikke rigtig kunnet styre det, har aldrig mødt en pige som hende, vi har det konstant sjovt, har hele tiden noget at snakke om, og altng er bare så "perfekt"..
Så skete det så, sidste weekend var jeg hjemme og besøge hende, og der gik det så lidt galt i en brandert, vi endte i seng samen, og det var lidt akavet da vi var så skide fulde, men det skete.
Næste dag var vi lidt nussende, men der skete ikke rigtig mere, næste morgen igen hoppede hun på mig, og vi hyggede os ret meget igen, og der blev nusset lidt mere om hinanden resten af dagen, det skete så igen dagen efter det, og jeg var på en lyserød sky.
Men så kom problemet, hun sagde at hun stadig tænker på min kammerat, og at hun nok tager ham tilbage, han er ude at rejse, så han kommer hjem på et tidspunkt, så der vil hun prøve med ham igen, og hun så mere mig som en ven, eller et eksperiment, som hun var så flink at sige.
Nu er jeg så kommet hjem, og vores kontakt er blevet super dårlig, vi skriver ikke rigtig sammen, vi ringer ike sammen, og hun virker ret kold.
Har grædt for første gang i flere år, og føler mig godt dum over alt det her.
Så spørgsmålet er, skal jeg droppe venskabet for at redde mit eget skind, og der snakker jge venskabet til dem begge, for kan ikke klare at se dem sammen, eller skal jeg lade som ingenting og prøve at komme over det???
Kan ikke finde hovede og hale på noget. Hader at være forelsket, og føler at jeg har mistet min største forelskelse og min bedste veninde. Ved at han vil være hende utro igen, men føler ikke at jeg vil blande mig, hvad fanden skal man gøre..???
JEg er en fyr på 25, er sjældent forelsket, det vil sige at jeg ikke har været forelsket i 6 år, men nu er det altså sket..
Problemet er så at jeg slet ikke kan bruge det til en skid, og føler mig lidt på herrens mark.
Historien er....
For 3 måneders tid siden mødte jeg den her pige, på det tidspunkt var hun min vens kæreste, så jeg tænkte ikke meget over det, og begyndte at fjolle rundt med hendes veninde. Det gik ikke mellem min kammerat og pigen, så han slog op.
Har fundet ud af at han har kysset en pige i starten af deres forhold, og at han har været hende utro endnu engang, altså hele vejen, og så slog han op over en sms, og sårede hende rigtig meget. Det gik så heller ikke med hendes veninde jeg var sammen med, da hun også fjollede rundt med en anden, og løj en masse over for mig, så det droppede jeg hurtigt.
Begyndte så at snakke med hende min kammerats x, og vi begyndte at skrive sammen hver dag, og til sidst ringe sammen hver dag, jeg begyndte at få små følelser for hende, men holdte det igen, da jeg ved hvor meget jeg selv hader at mine kammerater er sammen med mine x'er, så holdte mig bare til venskabet.
Men for mig er følelerne så bare blevet større og større, og har ikke rigtig kunnet styre det, har aldrig mødt en pige som hende, vi har det konstant sjovt, har hele tiden noget at snakke om, og altng er bare så "perfekt"..
Så skete det så, sidste weekend var jeg hjemme og besøge hende, og der gik det så lidt galt i en brandert, vi endte i seng samen, og det var lidt akavet da vi var så skide fulde, men det skete.
Næste dag var vi lidt nussende, men der skete ikke rigtig mere, næste morgen igen hoppede hun på mig, og vi hyggede os ret meget igen, og der blev nusset lidt mere om hinanden resten af dagen, det skete så igen dagen efter det, og jeg var på en lyserød sky.
Men så kom problemet, hun sagde at hun stadig tænker på min kammerat, og at hun nok tager ham tilbage, han er ude at rejse, så han kommer hjem på et tidspunkt, så der vil hun prøve med ham igen, og hun så mere mig som en ven, eller et eksperiment, som hun var så flink at sige.
Nu er jeg så kommet hjem, og vores kontakt er blevet super dårlig, vi skriver ikke rigtig sammen, vi ringer ike sammen, og hun virker ret kold.
Har grædt for første gang i flere år, og føler mig godt dum over alt det her.
Så spørgsmålet er, skal jeg droppe venskabet for at redde mit eget skind, og der snakker jge venskabet til dem begge, for kan ikke klare at se dem sammen, eller skal jeg lade som ingenting og prøve at komme over det???
Kan ikke finde hovede og hale på noget. Hader at være forelsket, og føler at jeg har mistet min største forelskelse og min bedste veninde. Ved at han vil være hende utro igen, men føler ikke at jeg vil blande mig, hvad fanden skal man gøre..???