ventil
Når jeg har meget at tænke på, og det skre jo ind i mellem, ja så vender jeg min lid til Sol, der kan jeg skrive, lige det jeg har i mine tanker, og dette er en ventil for mig , mange af de ting jeg tænker på vil jeg ikke snakke med dem jeg ellers snakker, med ikke fodt de ikke må vide hvad jeg tænker på , men jeg syntes det er rart at andre mennesker læser/ser haad jeg tænker. Det kunne være at der var andre der ude der havde de samme tanker, eller der kunne benytte nogle af de tibg jeg skrive,. Nu til Sagen.
Tilbage til den 15 nov 2008 mødte jeg en fantastisk mand,ham jeg altid havde drømt om, sød rar dejlig gavmild, til at stole på, med orden i livet , go økonomien , når jeg nævner dette er det fordi det betyder meget for mig at der er orden på dette.
Jeg har tidligere været gift , hvor der ikke voa orden på dette, så det skal der bare være hvis jeg skal indgå i et nyt forhold. men ellers sætter jeg ikke de store krav , jeg har lært at det er ikke det ydre der betyder noget, når man ser med hjertet kan man se ind i sjælen , og det er der man skal kigge, det gjoder jeg og jeg blev fejet bag over.
Da jeg var ynger havde jeg nogle kreterier til den mand jeg ville være sammen med, nogle helt vilde, og så alligevel så griner jeg lidt af dem idag, den mand jeg skulle være sammen med (da jeg var ca 19-25) skulle ikke have en eks kone ingen børn fra tidligre forhold. disse ting havde jeg jeg så slækket på eler rette ikke tænkt på, før jeg møder manden, den 15 nov 2008, han havde ingen børn ingen kone ingen eks koner, det var vildt underligt, jeg kunne ikke lande være med at grine.
Lnagsomt byggede vi et forhold op, jeg ville utorlig gerne bruge meget tid på ham , men i den første tid boede vi et godt stykke fra hianden, så vi sås kun hver 14 dag, når mine børn fra mit tidligre ægteskab var hos deres far, jeg gav han alt den tid han skulle bruge, og jeg sagde til han at det var op til ham hvornår han ville mødes med mine børn, der gik ca 3 måneder før han tog mod til sig, mine børn blev vildt glade for ham, og han kom også til at holde af mine børn,i sær den mindste af mine børn blev så glad for ham sp han kalder ham far nu. Han er 9 år.
jeg er meget Ærlig over for min kæreste, jeg fortæller han alt, hemmeligheder er ikke godt i et forhold.
Selvom han ikke har børn ønsker han ike selv at få børn , jeg sagde meget tidliget i forholdet at jeg ike kan få flere børn, og det passede ham fint.
Jeg besluttede at jeg ville tage en uddannelse, og jeg flyttede så jeg kom til at bo i nærheden af ham , det passede fint med min uddannelse, men vi flyttede ikke sammen, da jeg ikke var parat til dette , og fordi det ikke skulle gå for hurtigt, og så var der det økonomiske aspekt i det, jeg ville miste alle mine fordele som alene forsørger, og så ville der være suet at læse på su , for jeg kan ikke forvente at han vil bruge peng på min uddannelse, og havs han gjorde det vill ejg føle jeg stod i gæld til ham, resten af mit liv.
Penge er roden til mage problemer, jeg har en bil gæld, jeg har taget et su lån, og jeg har et lån fra den gang jeg var gift som jeg bataler af på stadig efter 5 år, det siger ikke så lidt , derfor en med orden i økonomien.En dag et godt stykke tid inde i vores forhold, dukker der desvære en gammel gæld op, som jeg havde overset, den ryster min lille verden, min takke være min mor, som forære mig de penge det drejede sig om fik jeg det ud af verden,(jeg ville ikke i ribers), jeg fortalte, min kæreste om det der var skedt, og han mente jeg havde holdt min økomomi hemmelig for ham , jeg havde ikke overvejet at fortælle om min økomomi, han havde ikke fortalt mig om hans ud over jeg selv havde smu kigget på hans konto udtog, og det var jeg belevt meget overrasket, på den godt måde, okay jeg vidste godt at den andels bolig han havde havde han kobt kontant , den lille polo han har har han købt kontant, og han har sgat han har aldrig købt noget før han havde sparret op til det, han havde aldrig taget et lån, okay fair
nok , men nu føler jeg han straffer mig for jeg ikke har levet på sammen måde.
noget andet, mine drenge kommer lige hjem fra skole, de er 9 og 13 år , opg jeg kan godt bruge de penge som det kodter at have dem i klub og sfo til at leve for selv, Den store havde for sine egne lommepenge købt nogle varme dimser, (man knækker en dims, og der dannes varme) disse skulle i kogende vand så kunne de bruges igen, en dag før jeg kom hjem havde de putte dem i en gryde, og sat dem til at koge, og havde glemt dem, de skal i kogende vand i 2-5 min, men der var de kommet til at koge dem i 45 min, og vandet var koget af dem, så der havde stået flammer og tyk tyk rød i hele køkkenet, men de havde handlet hurdigt, havde selv slukket ilden og havde luftet ud, jeg kunne selvfølgelig godt lugte det da jeg kom hjem , men de var meget ærlige over for mig og fortalte mig hvad der var sket, jeg blev ikke vred, men snakkede med dem om hvor alvorligt det havde været, og så ærligt som mine børn havde været over for mig var jeg over for min kæreste, og siden har han været jumpi når vi alle har været på besøg, , han er så bange for at mine drenge skal ødelægge moget.
Vi har været hos ham i julen, og det har ikke været sjovt, jeg har været lidt oppe at køre for ikke at mine børn skulle komme til at lave noget uventet, og han har heller ikke haft ro.
Før vi lærte hinanden at kende, havde jeg lavet en dating profil, på FB, og kort tid efter møde jeg så min kæreste, og jeg glemmer alt om denne profil, en aften vi ligger og snakker, kommer det på tale at hans bror, som var på dating market havde fundet denne profil , fordi han havde søgt på kvinder i en radius på 30 km fra hans hjem, og det belv min kæreste lidt skuffet over , det var som om jeg ville havd et smut hul, jeg blive ret ked af det og siger at den havde jeg fulstændig glemt , jeg andede faktisk ikke hvor den var, men jeg lovede at få det ud af verden den følgende dag. Da jeg kom hjem skrev jeg til hans bror , hvor han havde fundet mig for den sag ville jeg da havde ud af verden, og jeg fik at vide hvor , og jeg fik slettet den.
men jeg kan mærke det stadig nære ham.
Her kort før jul var jeg på besøg hos min søde veninde, hun sagde hun havde el julegave overraskelse til mig , det blev jeg glad for, jeg skulle være hos hende kl 19 og så skulle vi noget , jeg måtte ikke vide hvad det var, men da vi endte på en særlig p plads, viste jeg godt var vi skulle, vi skulle i borgrafen , men jeg måtte ikke vide hvilken film vi slulle se, så det var med bind for øjene jeg belv ført ind i biffen, der sad vi så , jeg fik bindet af, og der så jeg hvilken film det var, det var Luft kastellet der sprængtes, jubii men også øv, for den havde min kæreste og jeg næsten aftalt at vi skule se sammen, men jeg kunne ikke gå fra biffen og sige til min veninde at den ville jeg ikke se, da jeg havde den aftale med ham, men igen var jeg ælige da jeg kom ud fortalte jeg ham det i telefornen, ham blev sur, men jeg kunne ikke gøre det om det var en overraskelse fra min veninde.
Nu da nytåret nærner sig er der opstået et nyt lille problem , mine drenge skal ind til deres far , og vi har en aftale om vi skal ind til nogle af hans venner, men jeg gar en gammel ængstelig hund (14 år = 98 menneske år)denne hund skulle min mor havde passet, men den kan ikke længer klare in mors trapper, hun prøvede at passe den i julen, men det gik ikke, så jeg måtte køre ned og hendet min hund, men hvor skal den så være i nytået, det er meget bange for fyrværkeri, og kan ikke være alene hjemme, nu er han fornærmet over jeg hentede min hund, (min mor er 70, og det er alt for farligt for min mor at bære den gamle labadorre ned af trappen, der var jo risiko for at hun selv ville falde og brække at ben )men min hund er en del af min familie , og hun(d) har fuldt mig i tygt og tyndt.
Nu sidder jeg her med en underlig tom føelse, faktisk ved jeg ikke hvad jeg skal tænke, jeg føler jeg bøder for mit tidligre liv , det med min økomomi, jeg føler jeg har forråt ham ved denne profil , selvom jeg aldrig gjorde brug af den, og at fordi jeg var ærlig og fortælle min mine drenges episode i kokkenet,og fordi at jeg var i biffen med veninden og jeg henter min hund uden at konsultere ham først.jeg er død forvirret, jeg føler jeg har midste mig selv , og min selvstændighed, og jeg har givet ham så meget plads til at han skulle beholde sin, for hvis jeg tog hans selvstændighed, ville jeg midste ham , men det føler jeg gør alligevel......
Tilbage til den 15 nov 2008 mødte jeg en fantastisk mand,ham jeg altid havde drømt om, sød rar dejlig gavmild, til at stole på, med orden i livet , go økonomien , når jeg nævner dette er det fordi det betyder meget for mig at der er orden på dette.
Jeg har tidligere været gift , hvor der ikke voa orden på dette, så det skal der bare være hvis jeg skal indgå i et nyt forhold. men ellers sætter jeg ikke de store krav , jeg har lært at det er ikke det ydre der betyder noget, når man ser med hjertet kan man se ind i sjælen , og det er der man skal kigge, det gjoder jeg og jeg blev fejet bag over.
Da jeg var ynger havde jeg nogle kreterier til den mand jeg ville være sammen med, nogle helt vilde, og så alligevel så griner jeg lidt af dem idag, den mand jeg skulle være sammen med (da jeg var ca 19-25) skulle ikke have en eks kone ingen børn fra tidligre forhold. disse ting havde jeg jeg så slækket på eler rette ikke tænkt på, før jeg møder manden, den 15 nov 2008, han havde ingen børn ingen kone ingen eks koner, det var vildt underligt, jeg kunne ikke lande være med at grine.
Lnagsomt byggede vi et forhold op, jeg ville utorlig gerne bruge meget tid på ham , men i den første tid boede vi et godt stykke fra hianden, så vi sås kun hver 14 dag, når mine børn fra mit tidligre ægteskab var hos deres far, jeg gav han alt den tid han skulle bruge, og jeg sagde til han at det var op til ham hvornår han ville mødes med mine børn, der gik ca 3 måneder før han tog mod til sig, mine børn blev vildt glade for ham, og han kom også til at holde af mine børn,i sær den mindste af mine børn blev så glad for ham sp han kalder ham far nu. Han er 9 år.
jeg er meget Ærlig over for min kæreste, jeg fortæller han alt, hemmeligheder er ikke godt i et forhold.
Selvom han ikke har børn ønsker han ike selv at få børn , jeg sagde meget tidliget i forholdet at jeg ike kan få flere børn, og det passede ham fint.
Jeg besluttede at jeg ville tage en uddannelse, og jeg flyttede så jeg kom til at bo i nærheden af ham , det passede fint med min uddannelse, men vi flyttede ikke sammen, da jeg ikke var parat til dette , og fordi det ikke skulle gå for hurtigt, og så var der det økonomiske aspekt i det, jeg ville miste alle mine fordele som alene forsørger, og så ville der være suet at læse på su , for jeg kan ikke forvente at han vil bruge peng på min uddannelse, og havs han gjorde det vill ejg føle jeg stod i gæld til ham, resten af mit liv.
Penge er roden til mage problemer, jeg har en bil gæld, jeg har taget et su lån, og jeg har et lån fra den gang jeg var gift som jeg bataler af på stadig efter 5 år, det siger ikke så lidt , derfor en med orden i økonomien.En dag et godt stykke tid inde i vores forhold, dukker der desvære en gammel gæld op, som jeg havde overset, den ryster min lille verden, min takke være min mor, som forære mig de penge det drejede sig om fik jeg det ud af verden,(jeg ville ikke i ribers), jeg fortalte, min kæreste om det der var skedt, og han mente jeg havde holdt min økomomi hemmelig for ham , jeg havde ikke overvejet at fortælle om min økomomi, han havde ikke fortalt mig om hans ud over jeg selv havde smu kigget på hans konto udtog, og det var jeg belevt meget overrasket, på den godt måde, okay jeg vidste godt at den andels bolig han havde havde han kobt kontant , den lille polo han har har han købt kontant, og han har sgat han har aldrig købt noget før han havde sparret op til det, han havde aldrig taget et lån, okay fair
nok , men nu føler jeg han straffer mig for jeg ikke har levet på sammen måde.
noget andet, mine drenge kommer lige hjem fra skole, de er 9 og 13 år , opg jeg kan godt bruge de penge som det kodter at have dem i klub og sfo til at leve for selv, Den store havde for sine egne lommepenge købt nogle varme dimser, (man knækker en dims, og der dannes varme) disse skulle i kogende vand så kunne de bruges igen, en dag før jeg kom hjem havde de putte dem i en gryde, og sat dem til at koge, og havde glemt dem, de skal i kogende vand i 2-5 min, men der var de kommet til at koge dem i 45 min, og vandet var koget af dem, så der havde stået flammer og tyk tyk rød i hele køkkenet, men de havde handlet hurdigt, havde selv slukket ilden og havde luftet ud, jeg kunne selvfølgelig godt lugte det da jeg kom hjem , men de var meget ærlige over for mig og fortalte mig hvad der var sket, jeg blev ikke vred, men snakkede med dem om hvor alvorligt det havde været, og så ærligt som mine børn havde været over for mig var jeg over for min kæreste, og siden har han været jumpi når vi alle har været på besøg, , han er så bange for at mine drenge skal ødelægge moget.
Vi har været hos ham i julen, og det har ikke været sjovt, jeg har været lidt oppe at køre for ikke at mine børn skulle komme til at lave noget uventet, og han har heller ikke haft ro.
Før vi lærte hinanden at kende, havde jeg lavet en dating profil, på FB, og kort tid efter møde jeg så min kæreste, og jeg glemmer alt om denne profil, en aften vi ligger og snakker, kommer det på tale at hans bror, som var på dating market havde fundet denne profil , fordi han havde søgt på kvinder i en radius på 30 km fra hans hjem, og det belv min kæreste lidt skuffet over , det var som om jeg ville havd et smut hul, jeg blive ret ked af det og siger at den havde jeg fulstændig glemt , jeg andede faktisk ikke hvor den var, men jeg lovede at få det ud af verden den følgende dag. Da jeg kom hjem skrev jeg til hans bror , hvor han havde fundet mig for den sag ville jeg da havde ud af verden, og jeg fik at vide hvor , og jeg fik slettet den.
men jeg kan mærke det stadig nære ham.
Her kort før jul var jeg på besøg hos min søde veninde, hun sagde hun havde el julegave overraskelse til mig , det blev jeg glad for, jeg skulle være hos hende kl 19 og så skulle vi noget , jeg måtte ikke vide hvad det var, men da vi endte på en særlig p plads, viste jeg godt var vi skulle, vi skulle i borgrafen , men jeg måtte ikke vide hvilken film vi slulle se, så det var med bind for øjene jeg belv ført ind i biffen, der sad vi så , jeg fik bindet af, og der så jeg hvilken film det var, det var Luft kastellet der sprængtes, jubii men også øv, for den havde min kæreste og jeg næsten aftalt at vi skule se sammen, men jeg kunne ikke gå fra biffen og sige til min veninde at den ville jeg ikke se, da jeg havde den aftale med ham, men igen var jeg ælige da jeg kom ud fortalte jeg ham det i telefornen, ham blev sur, men jeg kunne ikke gøre det om det var en overraskelse fra min veninde.
Nu da nytåret nærner sig er der opstået et nyt lille problem , mine drenge skal ind til deres far , og vi har en aftale om vi skal ind til nogle af hans venner, men jeg gar en gammel ængstelig hund (14 år = 98 menneske år)denne hund skulle min mor havde passet, men den kan ikke længer klare in mors trapper, hun prøvede at passe den i julen, men det gik ikke, så jeg måtte køre ned og hendet min hund, men hvor skal den så være i nytået, det er meget bange for fyrværkeri, og kan ikke være alene hjemme, nu er han fornærmet over jeg hentede min hund, (min mor er 70, og det er alt for farligt for min mor at bære den gamle labadorre ned af trappen, der var jo risiko for at hun selv ville falde og brække at ben )men min hund er en del af min familie , og hun(d) har fuldt mig i tygt og tyndt.
Nu sidder jeg her med en underlig tom føelse, faktisk ved jeg ikke hvad jeg skal tænke, jeg føler jeg bøder for mit tidligre liv , det med min økomomi, jeg føler jeg har forråt ham ved denne profil , selvom jeg aldrig gjorde brug af den, og at fordi jeg var ærlig og fortælle min mine drenges episode i kokkenet,og fordi at jeg var i biffen med veninden og jeg henter min hund uden at konsultere ham først.jeg er død forvirret, jeg føler jeg har midste mig selv , og min selvstændighed, og jeg har givet ham så meget plads til at han skulle beholde sin, for hvis jeg tog hans selvstændighed, ville jeg midste ham , men det føler jeg gør alligevel......