2tilføjet af

Hvad får en far til at blive mere voldelig mod sit barn? Hvad får en far til at slå sit barn ihjel?

Hej
Jeg har i mange år boet sammen med en voldelig og meget manipulerende mand, som nogle kalder en mand med psykopatisk adfærd. I flere år har vi kæmpet om vores barn, men pga. den nye forældreansvarslov og farens overbevisende attitude, har det ikke været nemt. For et stykke tid siden har barnet af sig selv sagt, at det vil bo hos mig og at det er bange for far. Det er i og for sig fint. Der er dog et stort MEN. Da faren flere gange har truet såvel mig som barnet, er jeg beyndt at blive bange for, om far kan finde på at gøre vores barn fortræd, hvis retten finder, at barnet skal bo hos mig. Det vil være et stort nederlag for faren, hvis barnets ønsker efterkommes, eftersom faren har en høj stilling inden for det pædagogiske miljø i militæret (han har været udstationeret utallige gange og har kørt meget på, at han pga. sine pædagogiske evner da netop er den mest pragtfulde farmand). Hele det spind, faren i flere år har spundet om, hvor psykisk syg jeg er, hvor dårlig en mor jeg er og at det er mig, der er skyld i, at barnet ikke vil være hos sin far, falder så til jorden. Det er allerede faldet til jorden i retten, men faren vil jo gøre alt for at fastholde sit spind, så jeg frygter det værste... hvis korthuset ramler for ham.
Er der nogen, der har kendskab til, hvad man skal være på vagt efter, hvis noget sådant sker? Hvordan skal jeg forholde mig? Og hvordan kan jeg på bedste vis passe på mit barn? Hvilke fædre slår deres børn ihjel?
tilføjet af

Boller fra Kohberg...

Jeg har ingen forstand på dette her; men det skal ikke afholde mig fra at svare.
Ren snusfornuft: Vil det ikke være det allerbedste, hvis du søger at støtte din eksmand, så hans korthus ikke falder sammen?
Det lyder lidt som en terrorbalance, og hvis han vitterligt er psykopat, kan du aldrig vide, hvad han gør.
Så det væsentligste er måske, at du indser, - jeg mener virkelig er helt på det rene med, at du ikke har noget ansvar for hvad han måtte vælge at gøre?
Og hvis det er, som du siger, vil du sikkert bagefter laste dig selv, hvis du ikke søger rådgivning andre steder end Sol.dk?
Prøv at søge prof. rådgivning hos nogle, der ved, hvad du er oppe imod, - og sørg så for at tale konflikterne med din ex ned - hele tiden.
tilføjet af

Fornuftigt svar.......

men undervurder ikke en psykopat 😮
Hvis barnet ikke ønsker at være sammen med far, skal det heller ikke 😖
Uanset hvad mor vælger at gøre eller undlade at gøre, bliver det altid hendes skyld at barnet ikke vil være sammen med farmand [:*(]
Derfor skal hun lade hans beskyldninger prelle af og støtte sin søn 🙂
Løvemor
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.