2tilføjet af

hvad godt har vi faaet fra vko

her en god pointe fra en klog blokker
Bennedsen, den 10. aug kl. 16:14:
Det er selvfølgelig vigtigt at landets magthavere, hvad enten det er blå eller rød stue, der regerer, har både kort- og langsigtede planer for landets udvikling.
Og det er også vigtigt, at man har mulighed for at revidere og korrigere på disse planer alt efter hvordan udviklingen nationalt og internationalt ændrer sig.
Hvis vi ser tilbage på de 8 år, hvor VKO har siddet med den absolutte magt, hvilke resultater og fremtidsplaner har de så opnået og udviklet til gavn for Danmark?
Selvom jeg gerne ville lægge ud med at nævne noget positivt, har jeg svært ved at komme i tanker om noget af betydning, så her må andre eventuelt komme med nogle bidrag.
Vi fik et skattestop, så har været så rigidt, at det har været en bremse for at regeringen kunne bruge skatten som et finansielt instrument, hvilket ikke mindst kommunerne har lidt under, men også boligboblen er delvis et resultat af skattestoppet.
Vi fik en forhastet strukturreform, hvor den praktiske gennemførelse var dårlig planlagt og de nødvendige økonomiske midler ikke var tilstede i overgangsfasen, så kommunerne stadig kæmper for at integrere alle de nye opgaver, de har fået overdraget fra de tidligere amter, med det resultat, at borgerne bliver dårligt serviseret og i det hele taget er blevet frataget deres nærdemokrati.
Det hører så samtidig med til omlægningerne, at regeringen har opfundet et utal af kontrolforanstaltninger, der sluger en stor del af de ressourcer, der skulle bruges til den borgernære service.
Jeg tør slet ikke nævne sammenlægningen af AF og kommunernes jobformidling til kontanthjælpsmodtagere. Noget tyder på, at det er rent kaos for både de kommunalt ansatte sagsbehandlere og de arbejdsløse.
Vi fik også en politi- og domstolsreform, der indtil nu har vist sig at være en katastrofe. Også her er det borgerne, der oplever forringelser i den service, som man med rimelighed kan forvente, når man betaler en høj skat.
Regionerne, som idag stort set kun har sygehusene som deres opgave, bliver udsultet, fordi den tidligere sundhedsminister, Lars Løkke syntes det var bedre at satse på flere privathospitaler, hvorfor han forgyldte dem med en overbetaling, der siden 2002 beløber sig til noget i retning af en milliard. Og stadig vokser ventelisterne, fordi man på privathospitalerne ‘opfinder’ så mange nye operationer, som førhen måske godt kunne vente lidt længere eller måske slet ikke behøvede operation. Læs bare den seneste artikel om, hvordan fedmeoperationernes antal er eksploderet alene de sidste måneder. Og altsammen sker på bekostning af de offentlige hospitaler.
Omstruktureringen af Told & Skat, hvor funktioner blev nedlagt og andre blev flyttet til den anden ende af landet, tyder heller ikke på at være særlig vellykket. Gælden til det offentlige vokser og vokser, fordi man ikke har ressourcer til at indkassere gælden.
På skole- og uddannelsesområdet, heriblandt gymnasiereformen, kan andre sikkert bedre end jeg fortælle om, hvor vellykket forandringerne indtil nu har været.
Alt i alt er der gennemført en række reformer, der mest har præg af, at man fra regeringens side har villet vise handlekraft, men ikke har ofre den fornødne planlægning og lytten til råd fra eksperter, hvorfor man i stedet har skabt et stort kaos, som det kan tage mange år og unødige ressourcer at bringe i orden.
Ovennævnte eksempler er allesammen her-og-nu-initiativer, selvom de også har virkning ud i fremtiden, men hvad med den langsigtede planlægning for udviklingen i Danmark?
Vi har fået en utilstrækkelig velfærdsreform, der er så uambitiøs og som først får virkning om mange år.
En elendig skattereform, som først om 19 år har tjent sig selv ind igen.
En plan for klima, miljø og energi? Tja, den har vi stadig tilgode.
Overskrider kommentar #11457 retningslinjerne
http://blog.politiken.dk/mogensen/2009/08/10/l%c3%b8kkes-kredit-klemme/
forventer straks vko`s tro krigere med deres ukonstruktive kritik af Bennedsen......forstaaeligt
tilføjet af

stoppet

de har i det mindste stoppet vanvids gallopet med at få byttet det danske ur folk ud med kultur berigerne fra mellemøsten
tilføjet af

Det har du da fuldstændig misforstået

Du skal da vist have læst noget statistik. En ting er hvad de siger, en anden ting er de faktiske forhold,...nårhhh det skal du så også have lært noget om.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.