Hvad gør den kloge nu?

Hej Helle
Som så mange andre er jeg arbejdsløs. Jeg spekulerer på, om jeg skal skifte retning, bruge arbejdsløshedsperioden til at udvikle egne idéer, tage et tilfældigt knoklejob for at tjene penge og holde mig i gang - eller hvad. Jeg har masser af kreative idéer, men synes, jeg trænger til at tjene penge og skabe mig noget tryghed og dermed et grundlag at arbejde videre ud fra. Dilemmaet er, om jeg skal forberede at blive bedre til det, jeg er uddannet til i håb om, at der igen bliver jobs - eller skifte bane og i så fald hvordan. Samtidig har jeg tilbagevendende sorgfulde drømme om et elsket hus, som jeg har mistet, - sjovt nok ikke om mine elskede forældre, der boede i det, men hele tiden huset og omgivelserne og andre folks tiltag for at ændre det.
Har du et godt råd af en slags? Kærlig hilsen kunstnerinden.

...du er da en fantastien, vidunderlig kreativ, iderig pige - og ja, hvis du læser dit indlæg igen, så har du faktisk svaret selv.
Du VED det. Ikke ved at spekulere dig frem til det, men ved at følge din intuition og dine første indskydelser. Give dig selv rum og plads.
(Huset i din drøm repræsenterer dig. (Din Din sjæl, din personlighed). Udforsk det, hvad mistede du? HVorfor sorgen? Hvordan healer du den?
(Jeg VED du ved - du skal måske bare støttes lidt i at turde følge dine drømme og få andres hoveder/meninger ud)...
Evt. spørg dig selv:
- hvor er det andres meninger kommer ind og forstyrrer? hvad kan du gøre for selv at definere og bestemme rammerne, husets farve, dets omgivelser mm. PRøv at sætte dig ned og tak dit ubevidste for at vise dig dig selv på denne fine måde. Ær dit hus og glæd dig over, at du har muligheden for at forme det, for at indrette og lave det til dit drømmehus. Tegn det, mal det, lav et visionboard, der indeholder det osv.
God ide at få et lønjob og skabe dig noget tryghed. Sikkerheden og trygheden der skal bruges til at du kan udvikle dine kreative ideer og dine nye tiltag. Der kommer masser af nyt til bare giv det plads og vælg dig selv.
Tiden vil løse denne her og jeg vil sige at i løbet af en 2-3 måneder er du meget mere afklaret, (husker at tale med dit indre)....
Mine allerkærligste tanker
'Helle Nemborg
www.nemborg.net

Hej igen, Helle,tak for svaret - ja, der kan selvfølgelig være noget om, at huset repræsenterer mig, så jeg vil prøve at overveje symbolikken i drømmen.
Men samtidig var det nu helt konkret mit barndomshjem, som jeg mistede ved mine forældres død og stadig sørger over. Det var mit bedste tilflugtssted i hele verden, hvor jeg kendte hver et træ, hver en sten og hele dyrelivet og hvor alle vilde og dyrkede planter groede. Det var mit lille gammelkendte prinsesserige, hvor jeg som både ung og voksen trods mine egne trange kår altid havde lov at "regere" lidt f.eks i haven og med indretningen sammen med mine forældre. Jeg viste dem min kærlighed ved at hjælpe til, og de viste mig deres kærlighed ved at være omsorgsfulde og forstående og lade mig komme og gå,som jeg ville også som voksen(som yngstebarn er tilknytningen måske endnu større i længere tid).
Jeg skal blive meget gammel for at nå at få en tilknytning til et nyt sted, som jeg havde til det hus, og derfor spøger der nærmest "flash-backs" af udsigterne, stierne o.s.v. omkring det endnu. Sorgen er heldigvis ved at lette lidt et par år efter, men den vender stadig tilbage. Jeg føler, jeg burde have kæmpet mere for at beholde huset, sådan som jeg havde det med det, men det ville nok have sat mig i en endnu strammere økonomisk situation end nu.
Mht. huset som symbol i drømmen:
Arbejdsløsheden gør, at der hele tiden er nogen, som prøver at pådutte mig en ny, smart eller anderledes måde at gøre tingene på - eller fortælle mig, at jeg skal blive ved og ved og ved at "bygge om" på mig selv og mine arbejds-og ansøgningsmetoder. Det er svært at få ro til at huske, hvem man selv er, og det er sorgfuldt aldrig at blive "genkendt" og bruge den langvarige tilknytning til nogen eller noget, som jeg er vant til at have. Det er sorgfuldt ikke at måtte bruge de dybeste og bedste sider af sig selv og sine dyrekøbte erfaringer uden at få besked på at ændre dem hele tiden. Og det gør ondt ikke at kunne hente sin omsorg de kendte steder (- eller ret mange steder i det hele taget).
På den måde ligner det dét med at være nødt til at overlade sit gode gamle hus til nogle andre, der slet ikke har de samme minder ved det.
- Det konkrete hus, mit gamle hjem, er andres nu. Jeg kan næppe ændre det og vil måske heller ikke.
Men jeg må sørge for, at det i hvert fald fortsat er mig, der bestemmer over mit selv, min person og min fremtid. Jeg synes ikke, jeg behøver at blive ombygget! "Huset" her er smukt og godt nok, det behøver kun vedligeholdelse og at blive set på med kærlighed. Jeg vil være frue i mit eget hus, og jeg vil bruge mine egne evner uanset presset "ovenfra". Uanset hvor mange uforstående , pressede jobcentermedarbejdere, a-kassefolk og Claus Hjort Frederiksener der findes i verden.
Dette her er mit hus - basta! ;-) Jeg er meget glad for, at du virker til at kunne se en slags afklaring for mig i løbet af så kort tid som et par måneder, - så skulle der da være lys forude. Tak skal du have, Helle.