Ja sådan står sagerne...
Har været sammen med min kæreste i 2 år, vi har haft op og nedture som man nu engang har i parforhold.
De sidste par mdr har vi haft en del flere end man kan kalde normalt, og jeg er kommet til den konklusion at jeg holder mere af området og de muligheder der er her end jeg gør af ham.
Og jeg må nok erkende at grunden til jeg er villig til at kæmpe så hårdt for det her forhold er fordi jeg vil blive boende her.
Jeg er studerende og han er selvstændig landmand, jeg har ikke en chance for at bo i nærheden hvis jeg flytter, jeg er tværtimod nødt til at sælge mine dyr (hund, kat og 4 heste,) Jeg kan beholde en, måske to heste hvis jeg får det kringlet rigtigt sammen. men jeg er nødt til at flytte til byen for at bibeholde mit studie.
Nu skal det ikke forstås sådan at jeg overhovedet ikke elsker min kæreste længere, for det gør jeg, meget endda, jeg hader når vi er uvenner, og jeg har det røvelendigt. men nogengange tænker jeg virkelig at single livet vil være skønt, men jeg vil ikke bo andre steder end her, og jeg vil da slet ikke af med mine dyr..
Jeg aner ikke mine levende råd, jeg elsker ham, men vi glider længere og længere fra hinanden...🙁
Mathilde...
tilføjet af Laura fra Jylland
På med vanten!
Hej Mathilde,
Det du/I oplever er jo ikke så unormalt. Alle forhold, der ikke arbejdes med, glider fra hinanden!
Du skriver du elsker ham, så på med vanten!
Mit bedste råd til jer er, at få professionel hjælp. Tag kontakt til din læge, og spørg ham om han kender et god sted til parterapi. Spørg terapeuten om I kan tale sammen inden den egentlige parterapi. Det er nemlig vigtigt, at kemien passser mellem jer og terapeuten.
Nu ved jeg godt at terapi koster mange penge - måske kr. 10.000,- Se pengene som en investering i jeres fremtid.
Jeg lyder måske som er terapeut, der reklamerer for branchen. Det er jeg ikke. Jeg har siddet i samme situation som dig flere gange. Sidste gang gjorde jeg det rigtige og fik hjælp. Det har glædet og hjulpet os lige siden.
tilføjet af knightonranden
sikkerhed
Det der sker for mange i forhold er at man tager hinanden for givet!
Man lever måske i stress og har travlt og har ikke tid til at stoppe op
og se hvad er det der lige er det væsenligt.
Mange begår den fejl at de fokusere mere på at alt skal være korrekt og
ikke på at hvile i sig selv,så der bliver mere overskud.
Du fortæller at din kæreste er selvstændig landmand,måske det kan være et af forklaringede på dårligt samværd.
Han er måske overbebyrde med arbejde så måske er problemet der?
Og hvad gør man lige ved det? penge er desvære et stor magtfoktor for mange mennesker,
men min forslag er at han får en lærling eller arbejsmand så han får mere tid til at
tænke,være og elske dig.
Prøv at snakke med ham en aften hvor alt er stille og roligt.
Hvis man skal være to sammen så må det da være gensidighed for at man har det godt sammen
Venligt hilsen Bo
tilføjet af 3450
3455
Mener du virkelig, at du er forelsket i Lynge.? 😮
Det er da dødens by. 😃
Men okay, har man dyr, er det sikkert et fint sted at bo.
Terapi er jo altid en god idé.
Men måske du kunne prøve, at flytte et andet sted hen i 14 dage. Så må han selvfølgelig passe dyrene imens. Men du trænger nok til, at finde ud af, om du savner ham, når i er væk fra hinanden. Det sætter nogen gange tingene i relief.
tilføjet af anonym
hvad føler han for dig ?
siden I er ved at glide længere og længere fra hinanden ?
Hvornår har han sidst fortalt dig, at han elsker dig ?
tilføjet af Mathilde3455
Ikke det store længere er jeg bange for.
Det er meget længe siden han sidst har sagt han elskede mig, det er ikke noget vi har sagt ret tit generelt i vores forhold, men det gjorde mig ikke noget, for når han så sagde det, så vidste jeg at han mente det.
Men at han arbejder meget det vidste jeg jo fra starten af, jeg er selv uddannet landmand men er startet på pædagogstudiet. Det er ikke så længe siden han har fået en medjælper fra ukraine, men det har ikke hjulpet på samværdet, det er så fordi det er forår og sæsonens travleste årstid. og igen, det kan jeg godt accepterer, det er noget man er nødt til at kunne når man er sammen med en landmand.
Men jeg syntes bare ikke jeg får noget tilbage fra ham længere, somom at han sagtens kan undvære mig, og hvis jeg er nede hos mine forældre (250 km væk) så virker det overhovedet ikke somom at han savner mig på nogen måde.
Men som allerede sagt så vil jeg gerne kæmpe for det her. men der skal jo to til det. og der er vel også grænser for hvor meget jeg skal "opgive" af mig selv for at blive boende altså her mener jeg ændre mig selv og indordne mig.
På det sidste har det virket som om han har været meget imod jeg er startet på pædagogstudiet. og det virker som om at det han vil have er ikke en kæreste, men en husholderske. Og jo selvfølgelig skal jeg holde huset, jeg betaler ingen husleje eller opstaldning for alle mine heste. men der er vel også grænser???
tilføjet af Mathilde3455
Bor nu ikke i lynge
men ok... 🙂 jeg elsker omgivelserne, (selv om der mangler lidt skov) naboerne er herlige, et nyt ungt par er lige flyttet ind længere nede af vejen, vi er blevet slyngveninder på ingen tid, jeg har fire elever som går til rideundervisning hos mig. kort sagt, jeg elsker at bo her...
tilføjet af Læser
Det er nok nærmere hvor længe du bliver væk
end hvor langt du er væk hjemmefra, der er afgørende for om man savner.
Hvis du vil lave forandringer må du starte med dig selv. Hvis du agerer anderledes end du plejer re-agerer han også (pr automatik) anderledes.
Hvis det skinner tydeligt igennem, at du er der, for at have dine dyr og fordi du er begejstret for din nye slyngveninde, så ville jeg nok (hvis jeg var ham) lægge lidt afstand og begynde at gøre mig klar til din afgang.
tilføjet af Mathilde3455
Hmm..
Tja, jeg syntes ikke selv at jeg agerer somom at jeg kun er her for mine dyr, for jeg holder også helt utroligt meget af ham, jeg kan nemlig ikke undvære ham i ret mange dage af gangen.
Og hvis jeg ikke holdt af ham ville jeg jo ikke have det så røvdårligt når vi er uvenner..
Tja jeg ved ikke hvem der har været den første til at agerer anderledes, men jeg ved i hvert fald at jeg bevidst har prøvet at lade ham være lidt, altså ikke være så opsøgende som ellers-... det virker bare ikke somom det har haft noget effekt overhovedet.
tilføjet af Mathilde3455
Vi har snakket
Om tingene, og jeg fik ham til at erkende at han også har en del af skylden for at det ikke fungerer optimalt.
Men vi fik skrevet nogle ting ned som vi hver især skal blive bedre til, såsåm at jeg skal huske at holde bedre orden, og han skal passe på hans frustrationer ikke går ud over mig som nok var de to ting der var hovedproblemerne.
Så nu kæmper vi for at få det til at fungerer igen...
tilføjet af anonym
dejligt at høre
held og lykke :-)
Det kræver alt sammen en indsats :-)😉
tilføjet af Løvemor
Har du overvejet en.....
selvpasserstald?
Der er masser i området omkring Lunstofte, men nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor du bord og hvor du studerer.
Du kan vel altid få nogle betalende parter til dine heste.
Det jeg vil sige er, at før eller siden går det galt, når du allerede nu har det på den måde og så må du opsøge alternativer.
Lykke til
Løvemor[s]