Hvad laver jeg her?

Sidder her en stille aftenstund, efter en hel dag i selskab med min mors familie. Det var den traditionelle julefrokost, og alt var stort set som det plejer. Igen i år, fik jeg denne følelse af, at her hører jeg bare ikke til. Vi har ikke ens interesser, ikke ens holdninger, ikke ens værdisæt osv. Vi behøver ikke være ens, men jeg kan se, mærke og fornemme, at de andre har det godt med hinanden, har et genfællesskab af en art, nyder hinandens selvskab; hvorimod jeg bliver irriteret på dem, og føler jeg spilder tiden.
Var det ikke for slægtssskabets skyld ville jeg aldrig kende disse mennesker...og der ikke een, jeg nogensinde i mit liv ville vælge som ven, hvis jeg lærte dem at kende i det pulserende liv.
Jeg vil ikke lyde/være arrogant eller uhøflig, blot høre om jeg er den eneste ude i verden, der har det sådan med deres egen familie?

du bestemmer over dit eget liv: tør du ?

...det er bare ikke det, det handler om. Det er følelsen indeni, jeg undrer mig over, og gerne ville høre om andre genkendte?

Mine forældre og mine to brødre og jeg har altid været en fast
sammentømret familie. Da jeg var midt i 20 erne syntes jeg det
var lidt kedeligt at holde jul hjemme. tænkte på kæreste og mit
spirene voksenliv. Kunne ikke holde tankerne hos min familie.
Nu er jeg 41, min far er død og jeg ville give hvad som helst
for at holde en jul som i gamle dage, med de andre og min far.
Først bagefter ser man hvad man går glip af.
Det gælder også med kærester jo.
Nu nyder jeg hvert sekund jeg er sammen med min familie,
på trods af at jeg nu har min egen med sød kone og to
dejlige børn.
Der er noget du ikke kan se, fordi du er optaget af noget andet,
men jeg forstår dig til fulde.

ja og jeg turde gøre det

En dag gider du ikke længere spille falsk, og så holder du jul alene eller sammen med dine åndelige familie. Min familie siger mig ikke en pind, så hvorfor dog sidde og pines over deres trivialiteter og snak om ingenting. Det er da synd for både dem og den person i familien, der ikke falder i hak. Ved godt der er noget der hedder gode miner til slet spil. Men hvem gavner det, at man sidder og tænker gid man snart var hjemme.

og kunne ønske at jeg meget tidligere havde gjort op med at "holde gode miner til slet spil"
Det er spild af tid og godt liv.
I nogle tilfælde er man bare FOR langt fra hinanden. Se at komme afsted og gør dit eget. Held og lykke næste år[l][s][l][s]

det sker selv i de såkaldte bedre familier, hvad det så end betyder, måske betyder det et hjem med klaver og en billig au pair.
anyway, så kan din far ikke være utro da du blev skabt i kærlighed, måske på himmelbjerget.
jeg hentyder blot til den såkaldte kvinde logik, som mange veninder taler om, dog uden at manden ved det.
en kvinde siger til veninden, jeg tror min mand har været utro, oh, hvorfor tror du dog det, jow for han er ikke far til nogen af vores børn.

Tag det som den fest det er, nyd maden og en samtale med en Du måske kun ser den ene gang og lad være med at tænke negativt om grandtanter og mors kusiner og fætre, man møder dem kun få gange, ligesom "påhæng" af koner og mænd når man er til firmaets julefrokost, dem hygger man sig også med og tager måske en enkelt dans, næste dag har man glemt dem. Er man på forhånd negativ til en sammenkomst mærker de andre det, og man bliver ladt alene.
De er mennesker som Dig selv og er sikkert lige så uinteresserede, eller det modsatte, i Dig. Som eksempel kunne man måske endda få skabt en enkelt forbindelse, en grandfætter som er håndværker og nok vil lave et tag "sort" for Dig hvis I begynder at snakke om huse i mangel af andre samtaleemner.
Jeg husker også grandtanter der blot siger "Jeg har ikke set Dig siden Du blev døbt"
Mumle-mumle....og så sørger man for at dreje samtalen over på vejret og senere slippe af med hende på en pæn måde 😃
Efter at mine forældre er faldet bort har jeg kun lidt telefonisk forbindelse til hendes familie, selv om et par af dem har været rigtige legeonkler, dog ser jeg et par gange om året min ene tante på tomandshånd og lidt god mad, jeg har altid været "hendes", trods at hun ikke er min gudmor.

... Og så er det jo bare hvorfor du kommer?? Er det af pligt, eller er det fordi du alligevel gerne vil give det en chance og se om det denne gang lykkes???
Jeg har selv min selvvalgte familie, ud over kød og blod. Og jeg tror ikke jeg ville komme af pligt hos kød og blod, dertil har jeg min tid for kær. Men det er heller aldrig for sent at måske opdage at de alligevel har et eller andet at byde på, trods forskelligheder.
Men jeg kender det godt, jeg har det bare sådan at jeg har ikke lyst til at være et sted, hvor jeg i hjertet ikke har lyst til at være. Og det giver mig en dejlig lettelse, for så bestemmer jeg selv, og så har jeg også mere den evt lyst.
Ved ikke om det overhovedet giver mening....
Men hvis du føler du spilder din tid, så er det hverken til dit, eller din famillies lykke at du er der.. Ville det være svært at sige du evt ikke rigtig har lyst/overskud en anden gang??? Godt nytår

Sådan har jeg det med meget af min familie, og er endda begyndt at sige fra, da det også har givet nogle konflikter at vi er så forskellige.
Men ja tror ikke det er unormalt at man kan føle man bliver frivilligt tvunget til at bringe tid sammen med mennesker i ens familie man ville ønske man havde været foruden 😉

Jeg er voksen, gift og har selv fået børn. Dem føler jeg en klar tilknytning til.
Jeg har min mor tilbage. Hende føler jeg en tilknytning til.
Jeg har en bror, svigerinde og deres børn. Dem føler jeg en tilknytning til.
Derudover har jeg min mors søskende, deres børn (mine fætre og kusiner), deres ægtefæller og deres børn. Dem ses vi en del med, men det er dem, jeg intet tilfælles har med, mens jeg med lethed kan se DERES genfællesskab, sammenhold med mere.
Det er underligt at have en familie på min fars side, som jeg sjældent ser, men føler en tilknytning til...og en familie på min mors side, som jeg ofte ser, men er som fremmede for mig.

det er netop, det jeg mener!

Det vil jeg gøre...og samtidig opsøge den farfamilie, som jeg føler mig knyttet til.
Ville nu godt høre lidt mere om dine erfaringer, da jeg tror de stemmer meget godt overens med mine.

Ja, men når det nu er min mor og hendes familie der er fremmede for mig og ikke min far og hans familie???
Moderen er man trods alt ret sikker på, ikke?

sådan som du beskriver det har intet med min virkelighed at gøre. Vi ses alt for ofte hele året rundt og hele livet.
Af fare for at lyde arrogant og hoven, så oplever jeg, at de snakker fra start til slut, men om ingenting. Ingen ved, hvordan den anden har det. Ingen ved, om den anden har skiftet job for nylig, og er der nogen der ved det, så er der også nogle, der er misundelige. Ingen kender til sygdom, skilsmisser, bekymringer m.v., for det foregår da ikke i vores familie.
Det er kvindebavl af højeste karat, hvor man taler om ingenting eller grimt om andre. Der er sgu ingen chance for at få lavet taget sort eller andet. Alle har nok i sig, de kommer bare for at "vise sig frem" og få gratis mad, tror jeg.

Jeg kan følge dig hvert et skridt.
Jeg kommer, fordi jeg føler mig forpligtet til det...overfor min mor. Det er jo hendes søskende og deres familier. Og tænker jeg fremad, ville jeg nok også blive ked af det, hvis mine børn valgte min bror og hans familie fra, når de bliver voksne. - Kan du følge mig?

fordi du har valgt det, næste jul vælger du måske noget som glæder dig meget mere? Og nej du er bestem ikke den eneste som har det sådan, hvor mange der så indrømer overfor dem selv at de skulle have valgt anderledes, ved jeg ikke.
I år valgte jeg med hjertet og havde en, for mig, usædvanligt dejlig og smuk jul - stille glæde over det.
Kærligst
A

...held og lykke med det.
Jeg tror jeg vil ændremin tankegang fra, at vælge min familie fra; til at vælge fantastiske venner og bekendte til. Og på den måde skabe min egen familie. :)
Godt nytår!

Tak for dit indlæg, og godt nytår.

man siger jo ikke direkte til familien man melder sig ud, man holder bar meget lav profil, og med de 1-2 gange om året vi alligevel (måske) ses er det ikke nær så svært 😉

Du har ikke beskrevet det nok 😉
Hvis det er sådan en flok høns der tror at det hele går gnidningsfrit ville jeg da også tid efter anden finde på en undskyldning for ikke at deltage 😕
Godt nok er en juleaften ikke beregnet på at nogen skal krænge deres sjæl ud ved bordet og søge at blive trøstet grundet skilsmisse og sygdom, men ligefrem ignorere det er helt forkert.

for mit vedkommende, føler heller ik nogen tilknytning til min mors familie (mostre, onkler, fætre osv) gjorde jeg engang, men det har ændret sig meget inden for de seneste par år, men var nok de manglende invtationer fra min mors families side som gjorde udslaget, når man som den eneste ikke bliver inviteret. Generelt har jeg bare ikke så god connection med dem 😉

det var blot et eksempel om, at man ikke tager personlige emner op. Man taler heller ikke om alle de gode ting, som ferier, bryllupper, fødsler andet end på et meget overfladisk plan. Politik eller andet, som jeg kunne finde på at vende blandt de mennesker jeg føler tilknutning til, er ligeledes bandlyste.

Et historisk kort rids af min "juleudvikling"
- Som teenager/"ung voksen" stillede jeg troligt op hos mine forældre sammen med enten min bror m. familie, min søster m. familie eller begge. Vi spiste julemenuen, fandt den mandel, der skulle findes, pakkede troligt gaver op og sagde "Neeeiiijjj, hvor er det fint" de "rigtige steder". Samtalen var nærmest lig nul..
- Som ældre voksen tog jeg troligt hjem og holdt jul med mine forældre; min far var blevet hårdt ramt af hjerneblødning. Mine søskende glimrede ved nærmest at "forsvinde" i julesammenhæng. Det var sejgt at skulle være den barmhjertige samaritan. Men jeg er glad for nu, at jeg gjorde. Dog skulle jeg have gjort noget mere for at finde steder, hvor jeg kunne blive fyldt op...
- På et tidspkt. besluttede jeg mig for, at nu skulle der ske noget andet. Tog på højskole hhv. på Ubberup og senere Køng (desværre nu lukket). Specielt på Køng fik jeg en ny vinkel på denne tid. Kurset var bygget op om at fejre vintersolhverv efter gammel nordisk tradition og senere juleaften på traditionel vis. Om dagen var der mulighed for idrætsaktiviteter.
Dette blev starten til, at jeg i dag finder det mere vigtigt at fejre solhverv/at lyset vender tilbage. Jeg bruger juletiden til "at gå ind i mig selv" og se tilbage/frem.
- I år har jeg holdt Højtid med en god ven med god mad og en DVD med Eckart Tolle og senere en koncert-DVD med Deva Premal/Miten. Jeg er ved at have fundet min Højtid - efter 35! års søgen (never give up).
Jeg har ALTID været et søgende menneske (åndeligt); MEN tror ikke på den måde, som den danske kristendom har behandlet Jesus på; OG jeg tror SLET IKKE på den kommercielle jul.
Til slut: Man vælger ikke sin famile; man vælger sine åndelige venner/familie..
Godt Nytår og god "rejse" til en god jul [s][s][s][l][l][l][l]

din åndelige famile og skær så drastisk ned på det "famile-tam-tam" ; det er spild af godt liv 😉

Men jeg ville ikke selv gøre det... Jeg tror ikke nogen af jer har noget ud af, du er et sted du slet ikke har lyst til at være.
Kunne være du næste gang skulle melde fra, og føler du et evt afsavn, jamen så kan du bare komme næste gang. Er sikker på din mor godt vil kunne forstå, hvis du ikke har lyst, og kan hun ikke, har det jo ikke meget med hende at gøre, da det jo er dit liv =O)