Hvad med romaerne ?
I april skal EU-kommissionen komme med et udkast til en europæisk roma-politik. Det vil være tiltrængt. For romaerne i Europa lever som et multinationalt mindretal, der mange steder behandles som 3. rangsborgere, eller fremmede, der skal udøves klapjagt på.
Uanset om der er tale om fastboende eller vandrende romaer, så har de brug er en styrket retsstilling og bedre sociale kår. Det kunne vi se sidste sommer. Romaerne vakte irritation rundt om i Europa. De udbredte fordomme er, at de tigger, stjæler, bor ulovligt og er frække alle sammen. Derfor blev der taget hårdt fat om dem med udvisninger. Det så nogle der som opretholdelse af lov og orden. Andre var – meget forståeligt - forfærdede, fordi romaerne tilsyneladende ikke levnes den retssikkerhed, som er andre mennesker til dels.
Men fælles for disse holdninger er, at man ser roma-problematikken som et lokalt retspolitisk problem. Det er det ikke. Det er et fælles europæisk fattigdomsproblem. Mange af romaerne kommer fra Rumænien og Bulgarien. Selv om de ind i mellem er et omrejsende folk, så er det næppe udelængsel, der har drevet dem til f.eks. Danmark. Det er derimod fattigdom og til tider også en meget aggressiv racisme hjemlandet. Så romaernes tilstedeværelse hos os er en flugt fra noget der er meget værre.
Her er det værd at huske på, at Rumænien og Bulgarien er medlemmer af EU og forpligtet på det.
I EU har vi masser af fælles regler og forpligtelser – også overfor egne borgere. Vi har fælles miljøregler. Vi har et hav af regler for det indre marked. Vi har fælles regler for økonomisk politik, selv når man ikke er med i Euroen.
Men vi har næsten ingen EU-regler for fattigdomsbekæmpelse i det enkelte EU-land. Så måske er det på tide, at de andre EU-lande får gjort Rumænien og Bulgarien klart, at EU-medlemskab er for lande, der tilstræber at være velfærdsstater og sikre sine borgere de basale livsnødvendigheder – også når borgerne er romaner. Rumænien og Bulgarien er ikke rige lande, men de er heller ikke u-lande. Fraværet af et tilstrækkeligt socialt system er et valg truffet af uduelige politikere. De må vælge om. EU-medlemskab forpligter.
Så lad os med EU-kommissionens kommende udspil få lagt pres på Rumænien og Bulgarien til at få en ordentlig fattigdomspolitik, der også omfatter den del af deres befolkninger, der er romaer.
Den fri bevægelig for mennesker i EU skal være et tilvalg, ikke en flugt. Vejen til det er en anstændig fattigdomspolitik i alle EU-lande. Det er langt bedre end hårdhændede politistatsmetoder.
Uanset om der er tale om fastboende eller vandrende romaer, så har de brug er en styrket retsstilling og bedre sociale kår. Det kunne vi se sidste sommer. Romaerne vakte irritation rundt om i Europa. De udbredte fordomme er, at de tigger, stjæler, bor ulovligt og er frække alle sammen. Derfor blev der taget hårdt fat om dem med udvisninger. Det så nogle der som opretholdelse af lov og orden. Andre var – meget forståeligt - forfærdede, fordi romaerne tilsyneladende ikke levnes den retssikkerhed, som er andre mennesker til dels.
Men fælles for disse holdninger er, at man ser roma-problematikken som et lokalt retspolitisk problem. Det er det ikke. Det er et fælles europæisk fattigdomsproblem. Mange af romaerne kommer fra Rumænien og Bulgarien. Selv om de ind i mellem er et omrejsende folk, så er det næppe udelængsel, der har drevet dem til f.eks. Danmark. Det er derimod fattigdom og til tider også en meget aggressiv racisme hjemlandet. Så romaernes tilstedeværelse hos os er en flugt fra noget der er meget værre.
Her er det værd at huske på, at Rumænien og Bulgarien er medlemmer af EU og forpligtet på det.
I EU har vi masser af fælles regler og forpligtelser – også overfor egne borgere. Vi har fælles miljøregler. Vi har et hav af regler for det indre marked. Vi har fælles regler for økonomisk politik, selv når man ikke er med i Euroen.
Men vi har næsten ingen EU-regler for fattigdomsbekæmpelse i det enkelte EU-land. Så måske er det på tide, at de andre EU-lande får gjort Rumænien og Bulgarien klart, at EU-medlemskab er for lande, der tilstræber at være velfærdsstater og sikre sine borgere de basale livsnødvendigheder – også når borgerne er romaner. Rumænien og Bulgarien er ikke rige lande, men de er heller ikke u-lande. Fraværet af et tilstrækkeligt socialt system er et valg truffet af uduelige politikere. De må vælge om. EU-medlemskab forpligter.
Så lad os med EU-kommissionens kommende udspil få lagt pres på Rumænien og Bulgarien til at få en ordentlig fattigdomspolitik, der også omfatter den del af deres befolkninger, der er romaer.
Den fri bevægelig for mennesker i EU skal være et tilvalg, ikke en flugt. Vejen til det er en anstændig fattigdomspolitik i alle EU-lande. Det er langt bedre end hårdhændede politistatsmetoder.