Hvad må de gøre ved dig?

Når man er død, så er man død, og hvad der skal ske derefter med ens krop er op til de efterladte. Ikke forstået på den måde, at vi ikke snakker om det, men når det sker er valget op til dem.
Jeg er HELT ligeglad om de brænder eller udstopper mig eller, hvad de finder på, for det de gør er i forhold til deres egen følelsesmæssige proces, og den kultur de er en del af. De ærer den afdøde for at sige farvel i forhold til den betydning den afdøde havde for dem, men som også giver dem mulighed for at komme videre i livet. Og det skal en person som er død jo ikke bestemme over....synes jeg ikke ihvertfald.
Hvis jeg skulle have nogle ønsker, så ville det være, at de skulle holde det vilde heavy metal brag, og spille alt det fede musik, som sagde mig noget, mens jeg levede, og fyre den af for fuld skrue. De vil markere MIT livs afslutning på denne måde, ved at huske mig som det metalhoved jeg nu en gang er. Kun denne gang...og så slut. Så skal de brænde mig og glemme alt om mine jordiske rester...De skal slet ikke kunne huske, hvor de har gjort af mig bagefter, for det er lige meget. Så kan de lægge mig fra sig....og dem jeg betød noget for vil huske mig i deres hjerter....det er den eneste rest af mig jeg har lyst til at efterlade.....
Men jeg ved ikke om mine ønsker måske er grænseoverskridende for dem. Måske har de behov for at lægge mig på en kirkegård, og give mig blomster en gang i mellem. Hvis det er deres behov, så er det det, der er vigtigst!
Jeg synes, det på mange måder er temmelig egoistisk at skrive "sin sidste vilje". Synes det kan kræve noget af de efterladte, som de slet ikke føler sig hjemme i....
I hvor høj grad er den afdødes sidste vilje LOV? Har man lov til at gå i mod den, hvis man ikke kan forlige sig med den?

Syns sgu det er ret vigtigt at opfylde de afdødes sidste ønsker... Med mindre det er et eller andet super makabert! feks at blive begravet i en eller andens baghave i en kiste med glaslåg!
Men hvis det er noget med en speciel sang eller noget så kan man vel godt opfylde det?

jeg synes nu ikke, det er egoistisk, at skrive min sidste vilje ned.
Der er jo ingen som er 100% forpligtiget til at følge det alligevel.
Det med at holde en megafest i din ånd...er vel et ønske fra din side....som folke kan acceptere eller ej.
Det eneste jeg ved, er at jeg vil brændes..men så er alt andet da osse op til mine børn. De ved jeg vil brændes og vil de selv..så langt har vi da drøftet det. Men om der er bestemte sange eller andet der skal være, må de da bestemme..kan jo være de har nogen, som de føler er noget, som siger dem noget om mig.
Jeg har en meget god ven, som siger at den dag han dør. skal der holdes en kæmpe fest og alle skal fejre ham. Ham mener, at sorgen er egoistisk, for den som man sørger over, er der jo ikke mere.
hilsen Nete

....du ska testamentere din krop til Nekrofilistisk Swinger Club! Bare en uges tid, indtil din bodylotion holder op med at virke!
Så glæder du da i det mindste nogen mennesker, efter døden!!
Og det er flinke mennesker, skulle jeg hilse og sige!! De klager ALDRIG over, at deres partner er død i sværen! ;-)
Undskyld, du halvonde!! Kunne bare ikke lade være!
Ønsker dig et godt og langt platinliv!
Og gid, du aldrig må ruste!!!
Knus & kram
Gråskæg

hejsa Gråskæg.

synes godt nok den var GROV...men er selvfølgelig rigtig,...mange klager over deres ægtefælle er død i sværet...meeeen ereda vist en for stiv oplevelse..og vel osse lidt trist uden reaktion.

Knus Nete

;o)
Kan godt lide din humoristiske vinkel. Det ville sgu også gøre alting lettere at tale om....
Jeg følte mig ond og grum, den dag min far døde, fordi nogen fortalte mig, at han 14 dage forinden netop havde fået lavet en GULDTAND! Det fløj bare ud af munden på mig, at han da IKKE absolut skulle begraves med den, for den var sgu da penge værd!....så kom jeg til at kigge på de andre....Tror ogsså de for deres indre skærm så det komplet groteske i at udplyndre sin afdøde fars lig for forskellige dele, der måtte være penge værd....De var ved at flække af grin, men vidste også at det GJORDE man bare ikke i den sammenhæng. Jeg hører for den endnu....det er 13 år siden han døde...men hvis han på en eller anden måde var til stede i lokalet, så er jeg 100% sikker på at han morede sig kosteligt....hans og min humor lå meget tæt ;o)

jeg er lidt i tvivl om...."Der er jo ingen som er 100% forpligtiget til at følge det alligevel. "
Jeg troede faktisk, at når man havde skrevet sin sidste vilje...i stil med et testamente, så var det bare op til de efterladte at følge, også selvom det forekom dem forkert.....
Min mor feks. hun skal i min fars grav....det er fair nok....men hun købte dengang min far døde "en fireværelses", så der både var plads til min mormor og min moster...plus altså min
mor og far. Min far kunne ikke fordrage min mormor...så det virker sgu forkert på en måde, at de to er stuvet sammen nu.....
Det er ikke med min fars vilje det er sket, men han havde det muligvis nok mere som jeg har det: Who cares?
Min mor tager sig af det. For hende betyder det meget...og hun har skrevet sin sidste vilje...men jeg har ikke læst det, og jeg er LIGEGLAD med den. Nu kan mine brødre så tage over hvis det er, men hvis vi nu siger jeg på den tidspunkt hun forlader selskabet er den der står med ansvaret...er det så okay, at vi holde heavy metal party for hende?
Min mor er en meget rettroende og from katolik....det er jeg ikke.
Et heavy metal party var nok det sidste i verden hun ville ønske sig...men det ville jo være MY WAY. Har jeg LOV til at tage hensyn til mig selv på den måde, når hun har skrevet sin sidste vilje?
Nu er det ikke for at spore snakken ind på mine private forhold, det er mere de generelle tanker og principper der er i det.

hvis nu afdøde har nogle ønsker om sange der feks. afslører satanisme eller anden afgudsdyrkelse...eller hvis det viser sig afdøde tilhører et helt andet trossamfund....hvilken kultur skal man så tage fat i for at gøre det rigtigt?
Mange skifter trosretning, og nogen konverterer ligefrem til andre religioner i løbet af deres tilværelse...og det sker jo ofte, at familiemedlemmer kommer så langt væk fra hinanden så der går år imellem at de mødes...så man kan jo godt komme ud for at bliver overrasket over den afdødes sidste vilje, når det handler om begravelsesønsker.
Hvad nu hvis den gode kristen fru Jensen viste sig at være trådt ud af folkekirken og blevet satanist....skulle alle hendes kristne familiemedlemmer så begrave hende med en folkekirkepræst eller en satanistpræst...og i hvilken kirke ville det være rimeligt at lade ceremonien foregå?

synes det er ok, at du vil ha det til din egen begravelse...men til ens forældre må man nok vise det hensyn som skal til.
Min far er brændt. blev han faktisk fordi min mor havde det ønske, han ville ikke snakke om det. Han er så sat ned i et urnestykke hvor der osse er plads til min mor. Men som tiden er gået, har jeg ikke lyst til, at min mor skal ned i samme grav. Men det er jo pga det, som min far har udsat mig for. Synes ikke jeg har lyst til at skal besøge ham, men kun hende når hun er væk.
Min mor ønsker faktisk selv at komme i de ukendtes grav..og det har jeg egentlig sagt, var noget pjat og det ville jeg bestemme, når det gravsted nu var der...men er jo i tvivl nu.

Eftertænsomme hilsner Nete

Måske kunne den kristne del af familien så holde en lille ceremoni (uden liget) -for er man kristen er man nok ikk særlig begejstret for at deltage i en satanistisk begravelse (ved så ikk lige hvordan en satanistisk begravelse foregår...) Så må den satanistiske tante's rigtige begravelse blive holdt af hendes trosfæller... Mon ikk alle så ville være tilfredse?

Jeg synes også det lyder mest rimeligt, at man finder en kompromisløsning...Meget dansk ihvertfald at finde noget der er sådan lidt hjemmelavet, men som alle ahr det ok med. Men det ville jo gøre det meget lettere, hvis man ikke behøvede at tage hensyn til den afdødes ønsker....at det stod frit åbent.
Den afdøde er jo død alligevel og kan ikke gøre så meget. Men for nogen betyder det virkelig alfa-omega (et udtryk der bruges meget i den katolske kirke om begyndelsen og slutningen...og afslører her mine rødder med baggrund i en katolsk kultur...man kan slet ikke undsige sig fra den begrebsverden der blev til i ens fortid. )
....Det handler om hvad vi har kultur for...og da kulturen ændrer sig MEGET i disse tider, gør vi op med det i dag, der er rester fra en fortid, og som jo netop ikke matcher vores nutid....Så kan det være svært at forstå, hvordan det kan være ok, at den så skal matche vores fremtid.....
Det er jo tabubelagt at tale om hvilke regler, der EGENTLIG foreskrives af vores kultur...for det er jo et kulturelt spørgsmål mere end det er et lovmæssigt spørgsmål.

Udgangspunktet for mine tanker var jo egentlig, hvis afdødes sidste vilje overskred ens egne grænser....Måske var det netop fordi jeg et eller andet sted godt ved, jeg selv er mere grænseoverskridende og extrem end mine børn er.
Du siger: "synes det er ok, at du vil ha det til din egen begravelse...men til ens forældre må man nok vise det hensyn som skal til."
Det er jo mig, der er forældreren her...
så skal mine unger jo faktsik iflg. det du siger holde det her mega metal brag...selvom de måske ikke ville føle sig tilpas med det? Det er ikke fair...uanset hvem afdøde er...så er det processen i de efterladte, der skal tages mest hensyn til efter min mening.
Det er vel på mange måde et kulturbrud, at afdøde kan have ønsker som ikke efterkommes af de efterladte...før i tiden var det vel "lov" eller hvad?
Jeg forstår iøvrigt meget godt det du skriver, om valget af det sted du vil lægge din mor, eller måske snarere, det sted du IKKE vil lægge hende når hun skal afsted....men det er jo af hensyn til dig, og den efterfølgende proces inde i dig som hendes placering, har betydning for. Hverken hende eller din far. Men det virker HELT fair på mig, at det er dig, der tages hensyn til...det er jo dig der skal LEVE med det....jeg havde nok valgt det, som du antyder du vil vælge....holde dem adskilt....Hvis de ikke hører sammen inde i dit hoved, så hører de heller ikke sammen i jorden.

Om at respektere folks sidste ønsker..!!
Jeg har undervejs nu i livet mistet både venner og meget nære slægtninge.. De venner jeg mistede var desværre unge fyre der valgte et liv med sprut oma. pga. hjertesorger og deraf tog sig selv af dage.. Det var endda så grotesk, at ved den enes begravelse, sagde den anden.. –Og jeg citerer; ”Vi ses snart, og så skal vi sku ha det sjovt..!! Som sagt så gjort, han døde ganske få måneder efter.. De ville ”bare” at der skulle holdes en fed fest, og så var det det..!! Og der blev holdt et par fede fester..!!
Jeg mistede også min kære, og meget elskede x svigerfar, og han havde været syg i mange år forinden, og jeg svor på ikke at tro på, at der kunne findes en gud der ville lade et menneske gå gennem livet med sådan en sygdom, forbundet med så mange smerter, som han havde inden han fik fred..!!
Han sidste ord inden han døde, var..!! Lad dem ikke åbne og forske i mine indre dele, hvad de havde spurgt ham om de måtte når tid kom..!! ”De skal sku ikke rode rundt i mine sørgelig rester..!! ”Min svigerfar havde en meget imponerende sort humor..!!”,- og vi skulle sørge for, at han bare blev brændt ”as soon as” og ”puttet” på De Ukendtes, for han ville ikke at vi skulle bruge vores liv på, at måske få ”dårlig” samvittighed, hvis ikke lige vi havde været med blomster..!!
Men jeg kigger forbi De Ukendtes fra tid til anden og ser hvor flot der altid er, og det lige så meget fordi jeg vil vise den respekt, jeg havde for denne storartede mand..!!
Men….!!! Så fra time til time der mistede jeg desværre min bror ved en tragisk solo bilulykke, og der må jeg sige at vi, mine forældre og jeg måtte tage sagen i vore hænder og tage de beslutninger omkring dette, da han var så ung jo, og det her er jo noget der sker for naboen, og han/vi havde jo da ikke haft behov for, at tale om død og vore jordiske rester..!!
Han blev brændt og vi har et gravsted , og det var ud fra, at han var så ung og det her kom jo helt ude beregning, og vi ”besøger” ham så på denne måde og jeg.. ja, jeg ”snakker” sku og ”skælder” lidt ud sommetider over at han ”skred” på den måde..!! Men har dog forsikret ham, at vi ses en dag, og så skylder han et par kolde, og vi må så tage alt det vi ikke nåede her, det andet sted..!! Min far var inde på en dag, om vi skulle ”sløjfe” gravstedet..!! Han blev dog stemt ned af min mor, mine døtre jeg .. -og han bøjede sig for flertallet..!!
Der kommer jeg mange gange om året, ved slet ikke hvor mange faktisk, og hvert år til foråret maler jeg selv/frisker hans data op på gravstenen, med guld…!!
Er dette så egoistisk..?? For at pleje min sorg..?? Nej, vil jeg sige.. For jeg savner ham jo så forbandet meget stadigvæk, trods det er over 10 år siden nu, og jeg kan stadig fælde tårer over dette savn, men jeg gør det dog aldrig på gravstedet, for han var så frisk, og ville sige.. Tag dig nu sammen ”bette søs” Det hele skal nok gå..!!
Jeg vil ikke selv stille nogle krav, ej heller nogle ønsker..!!
Det må de der bliver tilbage gøre..!! De kender mig jo som den jeg er, og jeg ved de vil gøre det de finder bedste og lige i den ånd jeg nu måtte ha villet, at det at skulle herfra blive på ordentlig vis.. -èn gang i livet må jeg sku da lade dem bestemme ikke.. ;o)
Dette er vel også noget vi tænker dybere over nu vi er voksne og har fået erfaringer med os i livet..?? Jeg har dog nogle ønsker fældet ned på papir, og det er ifbm. min yngste datter der er udviklingshæmmet, og dette har jeg gjort, efter min bror døde, og præsten ved hans begravelse sagde; Ingen kende dagen imorgen, og de ord prentede sig i mit hovede og jeg forsøger så vidt muligt, at leve det her liv på bedste måde.. For det var sku rigtig hvad hun sagde..!!
Men ét jeg tit bruger; Giv mig gerne blomster nu og her, for når jeg dør har jeg ikke brug for dem..!!
Dette var et tungt, men godt emne og dejligt at få luftet lidt ud selv..
Kærligst Mummi

det med metal rock..mente jeg hører nok ikke til din mors begravelse....er jo nok andre der, som skal tages hensyn til.
Men det er sgu et svært spørgsmål.........for er jo altid nogen, som man træder over tæerne, hvad enten man gør det ene eller andet.
Vedr min mor...er der jo ikke kun mig at tage hensyn til, men osse mine børn, hendes 2 børnebørn..så det ender jo nok med, at hun bliver sat ned samme sted, som min far...men har jeg det jo ikke godt med NU...(er pga han har misbrugt mig i 12 år.)..men det er jo noget, som jeg arbejder med nu..og håber, da at jeg har det på plads, når hun dør...forhåbentlig og mange år.
Men som sagt mine børn ved jeg vil brændes..og så er det dem, som bestemmer resten.

Knus Nete

Jeg forstår dine mange tanker, for døden har betydet mange ting i dit liv.
Det er på mange måder ligesom med kærlighed, man har det ikke på samme måde med nogen...det er altid forskelligt og afhænger af den person, man har kendt.
Da jeg skrev om egoisme var det egentlig ment den anden vej rundt. Jeg synes, det på mange måder er egoistisk at nedfælde sin sidste vilje, og forvente at de efterladte følger den....det er jo dem, der skal leve med tabet....ikke de afdøde. Jeg mener, det er de EFTERLADTES ønsker, der bør GÆLDE! De døde kan jo strengt taget ikke bruge det til en dyt, at man gør underlige ting efter deres anvisninger, efter de er døde....Men det kan jo også være et trosspørgsmål.
Jeg har hørt mange gange folk sige, at de vil brændes, fordi de ikke kan udholde tanken, om at der kravler orme i deres kroppe, når de ligger i jorden. (En tanke jeg personligt ikke kan sætte mig ind i...for man mærker jo ikke noget, når man først ligger der, og så er det jo ligemeget, hvad der sker....man er jo strengt taget kun "affald" på det tidspunkt)
Det er lidt samme princip som din x-svigerfar sagde, med at han ikke ville have at nogen skulle rode i hans krop, feter sin død....også selvom det var i forskningsmæssig henseende. Er det ikke et trosspørgsmål egentlig? Hvad var din X-SvF. generet ved tanken om?...Han skulle jo ikke stå model til mere, når han havde forladt bixen om jeg så må sige...På det tidspunkt var han blevet befriet for al smerte.....Alt andet lige kunne det jo have været hans opslidende sygdom, og mange smerter der ledte ham til at sige noget, han måske ikke ville have sagt under andre omstændigheder. Så havde han måske tænkt mere på det medmenneskelige i, at give eksperterne lov til at forske i hans rester, så de måske kunne afhælpe at andre fik det som ham....
Men man respekterer selvfølgelig hans ønske! Og det er klart, for det er der, man kan lave en forbindelse mellem sig selv og den afdøde. Føle at man gør noget for hans skyld, og forestille sig at han ser og oplever ens indsats...Det har man et enormt behov for! Jeg taler også af erfaring.
Her havde han givet udtryk for et ønske, som måske var mere følelsesmæssigt forståeligt end at det var rationelt....men det er vel det følelsesmæssige, der dominerer i disse spørgsmål.
Hvis det kun var rationel tænkning, der lå til grund for disse overvejelser, kan man jo gyse over hvordan det ville se ud.....hvordan man på den mest fordelagtige måde kan komme med så meget som muligt så billigt og hurtigt som muligt. Den tanke forlader vi igen med det samme.....
Jeg forstår godt din tanke om "ingen kender dagen...." og så i forhold til din yngste datter...Det er jo også ting, man skal tænke over, når man overvejer sin sidste vilje....hvilke forudsætninger og vilkår efterlader man sine kære i? Det er sgu på alle måder de levende der er mest vigtige, sådan som jeg ser det....uanset hvad....
Det du gør med din bror...det er jo også din egen proces...du ved jo egentlig ikke, hvor meget han som PERSON eller sjæl er med i det du gør....du kan føle det...og det er vigtigst. Om det er rationelt eller trosmæssigt rigtigt det du foretager dig...det er jo ligemeget, for det har at gøre med relationen mellem dig og ham!....Og ved at udføre de ting, du gør....der får du selv en mulighed for at komme videre. Det er den bedste måde at gøre det på...jeg har MEGET respekt for det!
og NEJ! Det har intet som helst med egoisme at gøre. Egoister er folk der dyrker sig selv, regner sig selv for vigtigere end andre, og som kan tage hensyn til sig selv, på bekostning af andre....det er sgu folk der er følelsesmæssigt afstumpede....det synes jeg meget langt fra du virker som....du gør nemlig også en anden ting....du lærer din datter et fast mønster hun kan kopiere, og hægte sine følelser op på. "Sådan gjorde mor...så gør jeg også sådan". Det er en koloenorm hjælp!
Jeg er ret sikker på, at du lærer mange mennesker omkring dig nogle væsentlige ting omkring emotionel kultur ...og det er et stort og dejligt bidrag til denne verden.

Jeg må sige at jeg efter alle de oplevelser jeg nu i livet har været ude for, er kommet dertil at jeg, ikke på nogen måde kan betegnes som troende, i den forstand at jeg tror på en gud..!!
Med tabet af min bror, da mistede jeg nok den barnetro jeg blev indprenter i søndags skolen da jeg var lille.. Mindre. .*ss* Jow jow..

Jeg gik skam i søndagsskole, men jeg blev enig med mig selv om, at der kunne umuligt findes en gud der lod et menneske leve så mange år i smerte som min svigerfar gjorde.. -men da så bror mand forsvandt også..!!
Da besluttede jeg mig for, at min tro, ville være at tro på mig selv, og deraf følger de beslutninger jeg nu ville tage for mit og mines liv.. Og med mine her mener jeg nu mine døtre, de to er jo så store nu og tager deres beslutninger, og jeg ser nu med de dejlige tøser, at noget har jeg da fatte i livet da jeg kun kan tale pænt om de seje babes..!! Så der vover jeg pelse, og ret egoistisk, tager jeg gerne den frihed og siger.. Det der har jeg sku haft styr på….
Mht.. Til min svigerfar, der kan jeg kun sige, at det var rent ud fra hans egoistiske måde, at tage ”hævn”… Ja, det var hævn, over at de der skulle være så forbandet gode til at finde årsager, og deraf helbredelse til de sygdomme mennesket kommer ud for…
De kunne intet gøre for ham, så hvorfor skulle han gøre dem tjenester..??
Egoistisk..?? Ja, sku da, men vi blev enige om, at vi jo på ingen måde kunne sætte os ind i hans tanker om det her, og han var tydeligt bitter til sidst over det her liv..!!
Han tænkte ganske enkelt sådan til sidst, at de kunne rende ham et vist sted hvor solen ikke skinner.. Vi kunne godt se ideén i at det af forskningsmæssige årsager ville have været brugbart, at kunne ”kigge inde for” i ham efter han var død.. Men det var virkeligt det sidste han sagde, at vi skulle love at holde… - hvad han havde bedt om..!! Så derfor ..!!
Og jeg sad selv med ham i hånden til det sidste åndedrag, og mærkede og så lettelse i ham/ på hans krop da han tog det sidste åndedrag..!! Nu forsvandt smerter og alt åndede fred og ro, og intet i verden skulle ødelægge det blev vi enige om min x og jeg.. Vi kunne kun opfylde det sidste og eneste ønske, så måske egoistisk af os også.. -for han kunne jo ikke mærke mere..??
Nej, vi måtte simpelthen lade respekten for hans sidste ønske råde her..!!
Og ja.. Nu lever jeg så efter min egen overbevisning mht. min yngste, og ja.. Som du skriver.. Hun kopierer mig, og det ses tydeligt hvor meget hun og jeg er ”connectede” Hun er som en tro kopi på mig og det jeg gør.. Hun er den ”lille” pige indeni der elsker at lege med dukker, og så er hun , som jeg kalder det ”Taskoman” Hun elsker tasker, at ”pakke” tasker og leger hun tager på tur.. Når så jeg rydder lidt op ind i mellem, i disse ”Pakkede” tasker, så er det med smil på læben..
Det er som mors taske..!! Pung, nøgler, mobil (legetøjs) Læbepomaden gør det for læbestift, og der er køreplanen, som jeg ikke har kunnet finde..Og tit andre ting som er ”blevet væk” er tit at finde i de her tasker..!! he he…
Om jeg lære mange noget om emotionel kultur..?? Det ville da glæde mig meget hvis det er tilfældet, for ja.. Det er god lærdom, at have med sig i livet.. Og med min yngste datter´s kommen til verden, har livet helt klart taget en anden drejning for mig.... Man har lært en meget stor ting, og det er at intet må tages for givet i denne verden…
Dem som jeg så ser som de næste ”potentielle” der skal herfra, må være mine forældre, og klart jeg har gjort mig tanker om det også..
-ja, jeg tænker meget altså..!! De har 47 års bryllups dag om et par dage.. Stadig friske og forelskede, tænk engang..
Og selvfølgeligt bliver det med en vis sorg, de er jo mit ophav, men alligevel..
Jeg er ikke så naiv at tro dette her vare evigt, og når tid kommer.. -de har levet et godt indholdsrigt liv og haft hinanden og masser af fede oplevelser, hvilket de stadig har..
Min mor ringede til mig søndag sidst på eftermiddagen.. Fra KBH´s tivoli..??.. Hva f****n Laver i der sagde jeg..?? Rolig nu sagde min mor.. Jeg er da vist lidt svimmel.. Hun havde fået 2 fadbamser fortalte hun, og de var sådan bare lige taget på en endagstur, for min mor ville så gerne se Tivoli ”over There” med alle de flotte lys..!! Gør det en datter på 45 år glad..?? Ja, gu´gør det så.. Længe leve lykkelige forældre..!!
Så igen..!! Er jeg glad, så er mine børn det også, det smitter og med glæde avler vi glæde..!! Min pointe her!! Mine forældre har skabt grundlaget for mig, og jeg giver det videre.. ”Maker det sens..??”
Ja, det blev langt, men man lader sig rive med..!! Jeg gør..!!
/Mummi