Hej Annie
Hvad er din erfaring med "nye" arbejdsløse?
Jeg tænker, når man er vant til 2 indtægter, en fast hverdag, etc, etc, kan det hurtigt blive uoverskueligt at miste sit arbejde,
Har du nogle gode råd til hvad man _skal_ gøre og hvad man _bør_ gøre? (både praktiske ting, men også fremadrettet for at holde dampen oppe og ikke "falde i")
Mvh en i arbejde
tilføjet af annie_wallach
arbejdsløshed
Hej,
En arbejdsløshed kan have stor betydning for den enkelte og for en familie. Der kan være meget stor forskel på, hvordan det rammer, og hvordan vi reagere på det. Du skriver at du er i arbejde nu, og det sætter dig i den situation, at du kan overveje den situation, der kan opstå ved en arbejdsløshed og lægge en startegi. Netop som du gør i dit spørgsmål.
Der er den økonomiske side af sagen. Jeg anbefaler alle, at melde sig i en a-kasse. Sker det, at du bliver ledig, går du ned i løn, men du vil få dagpenge. Det er ikke alle der er berettiget til kontanthjælpsydelse.
Har du råd på nuværende tidspunkt kan du lave en løn-forsikring.
Det psykiske har naturligvis også en kæmpe betydning. Jeg har mødt mange, der syntes at det var pinligt, at de var blevet ledige, og fortalte det, derfor ikke til nogen. Mit råd er. Fortæl at du er blevet ledig. Det er ikke pinligt. din åbenhed om din situation kan netop give dig en jobmulighed.
Hold dampen oppe ved at netværke. Kontakt venner, familie, gamle arbejdskollegaere, brug de sociale medier (facebook, tvitter mv) og beskriv der, hvad du gerne vil eller kan arbejde med/som. Alle vil gerne hjælpe - så sig højt, hvad din situation er.
Vær solidariske med hinanden i familien. Med det mener jeg. Støt hinanden. Stil ikke spørgsmålstegn ved, om man nu har søgt nok job. Det har man! At være arbejdssøgende er et mere end et fuldtidsjob. Man er altid på jobjagt. Husk at holde fri ved "fyraften" og i weekender.
Giv en hjælpende hånd med at finde stillinger, man kan søge - men gør det kærligt. Overdæng ikke den arbejdssøgende med 50 stillingsopslag, der er mere eller mindre relevante. Omvendt så spørg om din mand/kone om hjælp til at få fokus på dine kvalifikationer og kompetencer.
Strukturer din søgning. Aftal med dig selv, hvornår du arbejder, og hvornår du holder fri. Sørg for at have en mappe med alle ansøgninger samlet, så du ikke løber sur i "administrative procedurer".
Gå på kurser og eller uddannelse. Både faglige og personlige kurser kan være med til at åbne op for nye jobmuligheder, og give et indhold i hverdagen. Det er vigtigt, at man som arbejdsøgende har noget at fortælle om sin hverdag.
Bedste hilsner
Annie
tilføjet af mumba he he
arbejdsløs = sort arbejde
Bliver "man" arbejdsløs og evt. falder for div. "grænser": så gå dog i gang med, at lave sort arbejde. Tilbyd da bare arbejdet så billigt (-materialer. Dem skal de selv betale..), at næsten ingen kan konkurrere ! Ville bare ALLE arbejdsløse o.l. gøre det samme så ville det ryste både finansverdenen + politikerne fra det yderste venstre til det yderste højre. Hvofor ?: Så kan de lære dette, at ca 200.000 +, er ikke sådan, at styre !😉