Hvad stiller jeg op med veninden??...
Hej der er noget jeg er nødt til at afreagere over!!!!
Siden børnehaven har jeg haft en veninde, vi kan kalde hende C, dvs et venskab på 27 år ca. ...øhj mange år.. nå men gennem tiden har vi haft op og nedure, i perioder har vi på nogle år hist og her har vi kun haft brev-kontakt fordi hun rejste meget, alt det er fint. Sommeren 07 hookede hun mig op med en af hendes bekendte, som jeg for år tilbage havde haft en flirt med, men tiden var ikke til forhold for os dengang. Så hun gir ham mit nr, vi mødes og dét er rigtig nice at se ham igen. Vi blev kærester, selvom han li var kommet ud af andet forhold og egentlig ikke var klar. Jeg havde været single i flere år, og var mere end klar. C og ham arbejde sammen.. og hun var meget obs på ikke at komme imellem os, da skænderrierne begyndte, fordi jeg fandt ud af han var en utro løgnagtig nar, og dét ville jeg gerne snakke med C om - det kunne hun ikke, da hun var ven med os begge, sagde hun, hun ville ikke blande sig.
Flere gange bad hun mig opføre mig ordentligt, ikke være så jaloux, gi ham plads osv osv, mens jeg sagde - hallo!, det ham der et svin!, dét troede hun ikke på.. hun valgte at stole på vennen, fremfor mig.. Det gjorde mig meget ked, og jeg følte hun totalt gik bag ryggen på mig, og var mere hans veninde end min. .. det satte en kile en vores venskab.
Forholdet varede et hårdt langt år, før jeg endelig ku slippe ham og ydmygelserne. Vi har igen kontakt i dag, .. men det har jeg faktisk heller ikke med C.
Kort efter forholdet løb jeg ind i manden i mit liv!! Pludselig faldt alt på plads, vi flyttede sammen og blev forlovet på nul time, og har snart et-års dag, og er stadig lykkelige!, men hun har ikke mødt min mand endnu............... hun er blevet inviteret hver gang vi har haft kontakt, siden dec. da vi flyttede i hus sammen, men har ingen interesse vist...... jeg har skrevet lange breve til hende og fortalt herfra og til nordpolen om mit syn på vores venksab, sagt jeg gerne vil snakke og ses osv og hun siger - ja vi ses snart, men intet sker.
Har haft skrevet en invitation på fb, at jeg havde tid nu hver dag i en periode, da jeg li var på dagpenge lidt, men der gik en måned før hun meldte tilbage, at hun håbede snart vi sås.
Hun glemte min fødselsdag, glemte at sige tillykke, det gør hun iøvrigt tit, på trods af hun har en anden veninde som har fødselsdag samme dag, og undskyldningen var, at hun havde været på druk dagen før ..
Jeg har prøvet at ignorere hende også, da jeg fandt ud af breve ingen effekt havde, men dét tror jeg ikke engang hun opdager... Og det med at ringe og snakke gider jeg simpelthen ikke, da det er over et år siden vi sidst har set hinanden og dét kan ikke ordnes over tlf. ... Alligevel skrev hun forleden en lille besked, at hun tudede igen, michael jackson er død, om jeg ku husk koncerten, at hun igen har mistet et barn (de har længe prøvet kunstigt at få barn nr to, men det lykkes ikke)øv, håber dit liv er godt, elsker dig, knus. Hva fan er det for en besked!!? jeg skrev tilbage at det lød som om hun har brug for at snakke, hun er altid velkommen, havde tænkt på hende og koncerten, og at jeg godt kan forstå det hårdt at miste.... Men ingen reaktion.
Så jeg konkluderer, hun har Ikke brug for at snakke, med mig i hvert fald, og at hun endnu engang - tror det er 10 gang - ignorerer invitationen.
Hva skal jeg gøre? Jeg har lyst til at svine hende! først svigter hun fordi hun foretrak min x og hans versioner af vores forhold, bagefter viser hun igen interesse for mig og mit liv i et år. ... Er vores venskab forbi?.. skal jeg slutte det?, eller la det glide ud... Og jeg har altid besøgt hende, aldrig omvendt, derfor er jeg herre stædig mht at hun kommer til mig. Vi bor ca en halv time fra hinanden i bil....................
Jeezuz... men jeg holder jo for helvede stadig af hende, hun har altid været i mit liv.. Og selvfølgelig sker der forandringer når den ene blir mor (jeg har ingen børn, ønsker ingen børn), vores liv er meget forskellige.. men alligevel, kan jeg overhovedet kalde hende en veninde mere?.........
Tak fordi du læste med.. [s]
Siden børnehaven har jeg haft en veninde, vi kan kalde hende C, dvs et venskab på 27 år ca. ...øhj mange år.. nå men gennem tiden har vi haft op og nedure, i perioder har vi på nogle år hist og her har vi kun haft brev-kontakt fordi hun rejste meget, alt det er fint. Sommeren 07 hookede hun mig op med en af hendes bekendte, som jeg for år tilbage havde haft en flirt med, men tiden var ikke til forhold for os dengang. Så hun gir ham mit nr, vi mødes og dét er rigtig nice at se ham igen. Vi blev kærester, selvom han li var kommet ud af andet forhold og egentlig ikke var klar. Jeg havde været single i flere år, og var mere end klar. C og ham arbejde sammen.. og hun var meget obs på ikke at komme imellem os, da skænderrierne begyndte, fordi jeg fandt ud af han var en utro løgnagtig nar, og dét ville jeg gerne snakke med C om - det kunne hun ikke, da hun var ven med os begge, sagde hun, hun ville ikke blande sig.
Flere gange bad hun mig opføre mig ordentligt, ikke være så jaloux, gi ham plads osv osv, mens jeg sagde - hallo!, det ham der et svin!, dét troede hun ikke på.. hun valgte at stole på vennen, fremfor mig.. Det gjorde mig meget ked, og jeg følte hun totalt gik bag ryggen på mig, og var mere hans veninde end min. .. det satte en kile en vores venskab.
Forholdet varede et hårdt langt år, før jeg endelig ku slippe ham og ydmygelserne. Vi har igen kontakt i dag, .. men det har jeg faktisk heller ikke med C.
Kort efter forholdet løb jeg ind i manden i mit liv!! Pludselig faldt alt på plads, vi flyttede sammen og blev forlovet på nul time, og har snart et-års dag, og er stadig lykkelige!, men hun har ikke mødt min mand endnu............... hun er blevet inviteret hver gang vi har haft kontakt, siden dec. da vi flyttede i hus sammen, men har ingen interesse vist...... jeg har skrevet lange breve til hende og fortalt herfra og til nordpolen om mit syn på vores venksab, sagt jeg gerne vil snakke og ses osv og hun siger - ja vi ses snart, men intet sker.
Har haft skrevet en invitation på fb, at jeg havde tid nu hver dag i en periode, da jeg li var på dagpenge lidt, men der gik en måned før hun meldte tilbage, at hun håbede snart vi sås.
Hun glemte min fødselsdag, glemte at sige tillykke, det gør hun iøvrigt tit, på trods af hun har en anden veninde som har fødselsdag samme dag, og undskyldningen var, at hun havde været på druk dagen før ..
Jeg har prøvet at ignorere hende også, da jeg fandt ud af breve ingen effekt havde, men dét tror jeg ikke engang hun opdager... Og det med at ringe og snakke gider jeg simpelthen ikke, da det er over et år siden vi sidst har set hinanden og dét kan ikke ordnes over tlf. ... Alligevel skrev hun forleden en lille besked, at hun tudede igen, michael jackson er død, om jeg ku husk koncerten, at hun igen har mistet et barn (de har længe prøvet kunstigt at få barn nr to, men det lykkes ikke)øv, håber dit liv er godt, elsker dig, knus. Hva fan er det for en besked!!? jeg skrev tilbage at det lød som om hun har brug for at snakke, hun er altid velkommen, havde tænkt på hende og koncerten, og at jeg godt kan forstå det hårdt at miste.... Men ingen reaktion.
Så jeg konkluderer, hun har Ikke brug for at snakke, med mig i hvert fald, og at hun endnu engang - tror det er 10 gang - ignorerer invitationen.
Hva skal jeg gøre? Jeg har lyst til at svine hende! først svigter hun fordi hun foretrak min x og hans versioner af vores forhold, bagefter viser hun igen interesse for mig og mit liv i et år. ... Er vores venskab forbi?.. skal jeg slutte det?, eller la det glide ud... Og jeg har altid besøgt hende, aldrig omvendt, derfor er jeg herre stædig mht at hun kommer til mig. Vi bor ca en halv time fra hinanden i bil....................
Jeezuz... men jeg holder jo for helvede stadig af hende, hun har altid været i mit liv.. Og selvfølgelig sker der forandringer når den ene blir mor (jeg har ingen børn, ønsker ingen børn), vores liv er meget forskellige.. men alligevel, kan jeg overhovedet kalde hende en veninde mere?.........
Tak fordi du læste med.. [s]