Hvad så med Nineve?
Har Nineve — Assyrernes store by, som er omtalt i Bibelen — virkelig eksisteret? Det nægtede nogle bibelkritikere at tro helt frem til begyndelsen af det 19. århundrede. Men i 1849 afdækkede sir Austen Henry Layard ruinerne af kong Sankeribs palads i Kujundjik, en ruinhøj der viste sig at være en del af fortidens Nineve. Det bragte kritikerne til tavshed. Men disse ruiner havde mere at berette. På væggene i et af de velbevarede kamre fandt man en afbildning af indtagelsen af en stærkt befæstet by, hvor fangerne blev ført hen foran den erobrende konge. Over kongen står inskriptionen: „Sankerib, verdens konge, Assyriens konge, sad på en nimedu-trone og mønstrede byttet fra Lakisj (La-ki-su).“
Denne afbildning og inskription, som kan ses på British Museum, stemmer overens med den bibelske beretning i Anden Kongebog 18:13, 14, der siger at Sankerib indtog den judæiske by Lakisj. Om betydningen af dette fund skrev Layard: „Hvem ville, før disse opdagelser blev gjort, have troet det sandsynligt eller muligt at man under den dynge jord og affald der markerede Nineves beliggenhed, ville finde historien om krigene mellem [Judas konge] Ezekias og Sankerib, skrevet af Sankerib selv på netop den tid da de fandt sted, og at de ville bekræfte Bibelens beretning til mindste detalje?“
Arkæologer har fundet mange andre genstande — potteskår, bygningsruiner, lertavler, mønter, håndskrifter, monumenter og inskriptioner — der bekræfter Bibelens pålidelighed. Man har udgravet den kaldæiske by Ur, der var et kulturelt og religiøst center hvor Abraham boede. (1 Mosebog 11:27-31) Nabonids Krønike, der blev fundet i det 19. århundrede, beskriver Babylons fald for Kyros den Stores hånd i år 539 f.v.t., en begivenhed der er omtalt i Daniels Bog, kapitel 5.9 En inskription (hvoraf fragmenter opbevares på British Museum) fundet på en murbue i Thessalonika indeholder navnene på byens ledere og kalder dem „politarker“, et ord der ikke findes i den klassiske græske litteratur, men som bruges af bibelskribenten Lukas.10 (Apostelgerninger 17:6, fodnoten) Lukas’ nøjagtighed blev hermed fastslået — hvilket allerede var sket hvad angik andre detaljer. — Jævnfør Lukas 1:3.
Arkæologer er imidlertid ikke altid enige med hinanden eller med Bibelen. Men Bibelen selv indeholder stærke vidnesbyrd om at den er en bog man kan stole på.
Denne afbildning og inskription, som kan ses på British Museum, stemmer overens med den bibelske beretning i Anden Kongebog 18:13, 14, der siger at Sankerib indtog den judæiske by Lakisj. Om betydningen af dette fund skrev Layard: „Hvem ville, før disse opdagelser blev gjort, have troet det sandsynligt eller muligt at man under den dynge jord og affald der markerede Nineves beliggenhed, ville finde historien om krigene mellem [Judas konge] Ezekias og Sankerib, skrevet af Sankerib selv på netop den tid da de fandt sted, og at de ville bekræfte Bibelens beretning til mindste detalje?“
Arkæologer har fundet mange andre genstande — potteskår, bygningsruiner, lertavler, mønter, håndskrifter, monumenter og inskriptioner — der bekræfter Bibelens pålidelighed. Man har udgravet den kaldæiske by Ur, der var et kulturelt og religiøst center hvor Abraham boede. (1 Mosebog 11:27-31) Nabonids Krønike, der blev fundet i det 19. århundrede, beskriver Babylons fald for Kyros den Stores hånd i år 539 f.v.t., en begivenhed der er omtalt i Daniels Bog, kapitel 5.9 En inskription (hvoraf fragmenter opbevares på British Museum) fundet på en murbue i Thessalonika indeholder navnene på byens ledere og kalder dem „politarker“, et ord der ikke findes i den klassiske græske litteratur, men som bruges af bibelskribenten Lukas.10 (Apostelgerninger 17:6, fodnoten) Lukas’ nøjagtighed blev hermed fastslået — hvilket allerede var sket hvad angik andre detaljer. — Jævnfør Lukas 1:3.
Arkæologer er imidlertid ikke altid enige med hinanden eller med Bibelen. Men Bibelen selv indeholder stærke vidnesbyrd om at den er en bog man kan stole på.