HVAD VIL DET SIGE at være kristen?
"At være kristen vil i mit land sige at man går i kirke én gang om ugen," siger Kingsley,som bor i Afrika. En mand fra Mellemøsten ved navn Raad forklarer: "I vores kultur opfatter man de kristne som en gruppe der i deres påklædning, deres højtider og deres behandling af kvinder følger Vestens skikke og traditioner."
Men betyder dét at være kristen blot at man går til gudstjeneste én gang om ugen og følger nogle bestemte skikke og traditioner? Burde ordet "kristen" ikke logisk set være en betegnelse for et menneske som har de holdninger, værdinormer og den adfærd som Kristus forkyndte om, og selv fulgte? En ordbog definerer en kristen som en der hævder at tro på Jesus som Kristus, eller som følger den religion der bygger på hans liv og lære. Hvordan blev urkristendommen praktiseret?
Jesus sagde til sine disciple: "I er mine venner hvis I gør hvad jeg befaler jer." (Johannes 15:14) Jesu lære havde indflydelse på alle områder af hans disciples liv, og derfor kaldte de i begyndelse deres religion for "Vejen". (Apostelgerninger 9:2) Kort efter blev de "ved guddommeligt forsyn ... kaldt kristne." (Apostelgerninger 11:26) Dette nye navn indikerede at de troede på at Jesus var Guds søn, som havde fortalt menneskene om sin himmelske Faders vilje. Deres tro fik dem til at vælge en livsform der adskildte sig fra deres medmenneskers.
Kristi lære motiverede hans disciple til at følge Bibelens lære, hvilket indbefatter at man undgår "utugt, urenhed, skamløshed, afgudsdyrkelse, udøvelse af spiritisme, fjendskaber, strid, skinsyge, vredesudbrud, tilfælde af stridbarhed, ... drikketure, sviregilder, og ting som disse." (Galaterne 5:19-21; Efeserne 4:17-24) Apostelen mindede de kristne i Korinth om at nogle af dem engang havde givet sig af med sådanne ting, hvorefter han tilføjede: "Men I er blevet vasket rene, I er blevet helliget, I er blevet erklæret retfærdige i vor Herre Jesu Kristi navn." (1 Korinther 6:9-11)
I sin bog The Rise of Christianity skriver E.W.Barnes: "I kristendommens første officielle dokument fremstilles den kristne bevægelse i alt væsentligt som moralsk og lovlydig. Dens medlemmer ønskede at være gode borgere og loyale undersåtter. De tog afstand fra hedenskabets laster og uvaner. I privatlivet søgte de at være fredelige naboer og trofaste venner. De fik at vide at de skulle være mådeholdne og flittige og leve et rent liv. Trods den omfattende korruption og tøjlesløshed omkring dem var de, såfremt de forblev loyale mod deres principper, ærlige og sandfærdige. De havde en høj kønsmoral: De ægteskabelige bånd blev respekteret, og familielivet var rent." Det var nogle af kendetegnene på de første kristne.
Noget andet der kendetegnede de første kristne, var deres nidkære forkyndelsesarbejde. Kristus gav sine disciple denne befaling: "Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne." (Mattæus 28:19-29) Jean Bernardi, professor ved Sorbonne-universitetet i Paris siger: "[Kristne] skulle forkynde overalt og for alle og enhver. På landevejene og i byerne, på torvene og i hjemmene - uanset om de var velkomne eller ej. De skulle forkynde for de fattige og for dem der var tynget af deres velstand. ... De måtte rejse ad landevejen og med skib helt til jordens ender."
Ligesom de kristne i det første århundrede bør sande kristne i dag skille sig ud fra andre i deres måde at leve på. Jehovas vidner søger derfor at holde sig nøje til de samme forskrifter som de første kristne opstillede. Deres bestræbelse for at leve efter Bibelens lære går da heller ikke upåagtet hen.
For eksempel erkender New Catholic Encyclopedia at Jehovas vidner har ry for at være "en af de mest velopdragne grupper i verden". Avisen Deseret News fra Salt Lake City, Utah, skriver at Jehovas vidner "knytter stærke familiebånd og er flittige og ærlige borgere". Avisen tilføjer: "Medlemmerne følger høje moralnormer. De mener at rygning, alkoholmisbrug, stofmisbrug, hasard, promiskuitet og homoseksualitet er åndeligt nedbrydende. De lægger stor vægt på ærlighed og gode arbejdsvaner."
Jehovas vidner tager også deres ansvar for at være nidkære i forkyndelsen meget alvorligt. Om dette skriver New Catholih Encyclopædis: "Hvert medlem ... er forpligtet til at vidne om Jehova ved at forkynde hans kommende rige.... For at være et rigtigt Jehovas Vidne må man på den ene eller anden måde forkynde aktivt."
Sand kristendom indebærer tydeligvis mere end blot det at være medlem af et af de mange trossamfund der bekender sig til kristendommen. Jesus forudsagde selv at der ville kommen mange falske kristne. (Mattæus 7:22-23) Jehovas vidner vil gerne opfordre dig til at undersøge hvad Jesus lærte, og at bruge det i praksis. Dét er hvad det vil sige at være kristen. Jesus sagde: "Når I véd dette, er I lykkelige hvis I gør det." (Johannes 13:17)
Men betyder dét at være kristen blot at man går til gudstjeneste én gang om ugen og følger nogle bestemte skikke og traditioner? Burde ordet "kristen" ikke logisk set være en betegnelse for et menneske som har de holdninger, værdinormer og den adfærd som Kristus forkyndte om, og selv fulgte? En ordbog definerer en kristen som en der hævder at tro på Jesus som Kristus, eller som følger den religion der bygger på hans liv og lære. Hvordan blev urkristendommen praktiseret?
Jesus sagde til sine disciple: "I er mine venner hvis I gør hvad jeg befaler jer." (Johannes 15:14) Jesu lære havde indflydelse på alle områder af hans disciples liv, og derfor kaldte de i begyndelse deres religion for "Vejen". (Apostelgerninger 9:2) Kort efter blev de "ved guddommeligt forsyn ... kaldt kristne." (Apostelgerninger 11:26) Dette nye navn indikerede at de troede på at Jesus var Guds søn, som havde fortalt menneskene om sin himmelske Faders vilje. Deres tro fik dem til at vælge en livsform der adskildte sig fra deres medmenneskers.
Kristi lære motiverede hans disciple til at følge Bibelens lære, hvilket indbefatter at man undgår "utugt, urenhed, skamløshed, afgudsdyrkelse, udøvelse af spiritisme, fjendskaber, strid, skinsyge, vredesudbrud, tilfælde af stridbarhed, ... drikketure, sviregilder, og ting som disse." (Galaterne 5:19-21; Efeserne 4:17-24) Apostelen mindede de kristne i Korinth om at nogle af dem engang havde givet sig af med sådanne ting, hvorefter han tilføjede: "Men I er blevet vasket rene, I er blevet helliget, I er blevet erklæret retfærdige i vor Herre Jesu Kristi navn." (1 Korinther 6:9-11)
I sin bog The Rise of Christianity skriver E.W.Barnes: "I kristendommens første officielle dokument fremstilles den kristne bevægelse i alt væsentligt som moralsk og lovlydig. Dens medlemmer ønskede at være gode borgere og loyale undersåtter. De tog afstand fra hedenskabets laster og uvaner. I privatlivet søgte de at være fredelige naboer og trofaste venner. De fik at vide at de skulle være mådeholdne og flittige og leve et rent liv. Trods den omfattende korruption og tøjlesløshed omkring dem var de, såfremt de forblev loyale mod deres principper, ærlige og sandfærdige. De havde en høj kønsmoral: De ægteskabelige bånd blev respekteret, og familielivet var rent." Det var nogle af kendetegnene på de første kristne.
Noget andet der kendetegnede de første kristne, var deres nidkære forkyndelsesarbejde. Kristus gav sine disciple denne befaling: "Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne." (Mattæus 28:19-29) Jean Bernardi, professor ved Sorbonne-universitetet i Paris siger: "[Kristne] skulle forkynde overalt og for alle og enhver. På landevejene og i byerne, på torvene og i hjemmene - uanset om de var velkomne eller ej. De skulle forkynde for de fattige og for dem der var tynget af deres velstand. ... De måtte rejse ad landevejen og med skib helt til jordens ender."
Ligesom de kristne i det første århundrede bør sande kristne i dag skille sig ud fra andre i deres måde at leve på. Jehovas vidner søger derfor at holde sig nøje til de samme forskrifter som de første kristne opstillede. Deres bestræbelse for at leve efter Bibelens lære går da heller ikke upåagtet hen.
For eksempel erkender New Catholic Encyclopedia at Jehovas vidner har ry for at være "en af de mest velopdragne grupper i verden". Avisen Deseret News fra Salt Lake City, Utah, skriver at Jehovas vidner "knytter stærke familiebånd og er flittige og ærlige borgere". Avisen tilføjer: "Medlemmerne følger høje moralnormer. De mener at rygning, alkoholmisbrug, stofmisbrug, hasard, promiskuitet og homoseksualitet er åndeligt nedbrydende. De lægger stor vægt på ærlighed og gode arbejdsvaner."
Jehovas vidner tager også deres ansvar for at være nidkære i forkyndelsen meget alvorligt. Om dette skriver New Catholih Encyclopædis: "Hvert medlem ... er forpligtet til at vidne om Jehova ved at forkynde hans kommende rige.... For at være et rigtigt Jehovas Vidne må man på den ene eller anden måde forkynde aktivt."
Sand kristendom indebærer tydeligvis mere end blot det at være medlem af et af de mange trossamfund der bekender sig til kristendommen. Jesus forudsagde selv at der ville kommen mange falske kristne. (Mattæus 7:22-23) Jehovas vidner vil gerne opfordre dig til at undersøge hvad Jesus lærte, og at bruge det i praksis. Dét er hvad det vil sige at være kristen. Jesus sagde: "Når I véd dette, er I lykkelige hvis I gør det." (Johannes 13:17)