Jeg er blevet anklaget utallige gange for, vor bibel ikke er oversat fra grundskriften.
De allerførste skrifter er væk, men det er afskrifterne ikke. I øvrigt er Jehovas vidners bibel baseret på tidligere skrifter som Westcot og Hort sammenholdt med de grundskrifter der findes.
Der er mange kilder at tage af. Blandt andet codex Sinaticus som Jalmar tror han har patent på og kun han kender til.
[img]
http://www.sol.dk/images/avatar/af6d2d490cf197748d21b5dc.jpg[/img]
א (’Alæf)
Codex Sinaiticus, gr., 4. årh. e.v.t., British Museum, HS, GS.
A Codex Alexandrinus, gr., 5. årh. e.v.t., British Museum, HS, GS.
ad Hjælp til forståelse af Bibelen (oversat fra Aid to Bible Understanding), Vagttårnets Bibelselskab, Holbæk, 1983-.
Al Aleppo Codex, hebr., ca. 930 e.v.t., Israel, HS.
Aq Aquilas græske oversættelse af HS, 2. årh. e.v.t.
Arm Den armenske oversættelse, 5. årh. e.v.t., HS, GS.
B Codex Vaticanus (ms. 1209), gr., 4. årh. e.v.t., Vatikanstaden, HS, GS.
Bauer Walter Bauer, Griechisch-Deutsches Wörterbuch zu den Schriften des Neuen Testaments und der übrigen urchristlichen Literatur, genoptryk af 5. udgave, Berlin og New York 1971.
A Greek-English Lexicon of the New Testament and Other Early Christian Literature, 2. engelske udgave ved F. W. Gingrich og F. W. Danker, Chicago og London 1979.
BDB Francis Brown, S. R. Driver, Charles A. Briggs, A Hebrew and English Lexicon of the Old Testament, Oxford 1906; genoptryk 1980.
BHK Rudolf Kittels Biblia Hebraica, med den masoretiske tekst bearbejdet af Paul Kahle, 7. udgave ved A. Alt og O. Eissfeldt, 7.-9. udgave, Stuttgart 1951-55, HS.
BHS Biblia Hebraica Stuttgartensia ved K. Elliger og W. Rudolph, med den masoretiske tekst bearbejdet af H. P. Rüger, Masora af G. E. Weil, Stuttgart 1967/77, HS.
C Codex Ephraemi Syri rescriptus, gr., 5. årh. e.v.t., Paris, HS, GS.
Ca Codex prophetarum Cairensis, hebr., 895 e.v.t., Kairo, HS.
D Codex Bezae Cantabrigiensis, gr. og lat., 5. årh. e.v.t., Cambridge (England), GS og
Codex Claromontanus, gr. og lat., 6. årh. e.v.t., Paris, GS.
EWNT Horst Balz, Gerhard Schneider, Exegetisches Wörterbuch zum Neuen Testament, Stuttgart 1978-83.
Gins. Christian David Ginsburg, תורה נביאים וכתובים, The Old Testament, Massoretico-Critical Text of the Hebrew Bible, London 1926.
Gins.Int Christian David Ginsburg, Introduction to the Massoretico-Critical Edition of the Hebrew Bible, London 1897; genoptryk, New York 1966.
Gins.Mas Christian David Ginsburg, The Massorah, 1897-1905; genoptryk, New York 1975.
GK Wilhelm Gesenius, Hebräische Grammatik, helt omarbejdet af E. Kautzsch, 28. udgave, Leipzig 1909; genoptryk, Hildesheim/New York 1977.
Gesenius’ Hebrew Grammar, engelsk udgave ved E. Kautzsch og A. E. Cowley, Oxford (England) 1910.
Int The Kingdom Interlinear Translation of the Greek Scriptures, Watch Tower Bible and Tract Society, Brooklyn, 1985-udgaven, en interlinear ord-for-ord-oversættelse fra græsk til engelsk; jf. WH.
It Vetus Latina (Itala, gammellatinske oversættelser), 2.-4. årh. e.v.t., HS, GS (udgave: Pierre Sabatier, Bibliorum Sacrorum latinae versiones antiquae seu vetus italica, 1739-49).
ItLg Codex Gothicus Legionensis, Vulgatabibel med gammellatinske læsemåder i margenen, 7. årh. e.v.t., León, Spanien, HS.
Itms c Codex Colbertinus, 12. el. 13. årh., Paris, GS.
Itms l Codex Rehdigeranus, 8. årh. e.v.t., Berlin, GS.
J1 Jean du Tillet, בשורת מתי, Euangelium Hebraicum Matthaei (Mattæus, hebr.), med lat. oversættelse af J. Mercier, Paris 1555.
J2 Sjem-Tob ben Isaak ibn Sjaprut, ’E′ven bo′chan („En prøvet sten“), 1385, med Mattæusevangeliet (hebr.) som særskilt kapitel (udgave: The Gospel of Matthew According to a Primitive Hebrew Text, af George Howard, Macon, Georgia, USA, 1987).
J3 Sebastian Münster, תורת המשיח, Euangelium secundum Matthæum in lingua hebraica cum uersione latina (Mattæus, hebr. og lat.), Basel 1537; תורת המשיח, Euangelium secundum Matthæum in lingua Hebraica . . . Vna cum Epistola D. Pauli ad Hebræos Hebraicè & Latinè (Hebræerbrevet, hebr. og lat.), Basel 1557.
J4 Johannes Quinquarboreus, כפי מתי המבשר . . . תורת המשיח, Sanctum Domini nostri Jesu Christi Hebraicum Evangelium secundum Matthæum (Mattæus, hebr.), Paris 1551.
J5 Fridericum Petri, ′בשורת הקרואות שנה בשנה וכו, Euangelia anniuersaria, quæ Dominicis diebus, & in Sanctorum festis leguntur (liturgiske evangelier, hebr.), Wittenberg 1573.
J6 Johannis Clajus, Euangelia anniversaria dierum dominicorum et praecipuorum festorum, vna cum perioche et summaria singulorum expositione erudita; Germanicè, Latinè, Graecè, & Ebraicè (liturgiske evangelier, tysk, lat., gr. og hebr.), Leipzig 1576.
J7 Elias Hutter, Novum Testamentum Dn̄i: Nr̄i: Iesu. Christi, Syriacè, Ebraicè, Græcè, Latinè, Germanicè, Bohemicè, Italicè, Hispanicè, Gallicè, Anglicè, Danicè, Polonicè (GS på 12 sprog, inklusive hebr.), Nürnberg 1599-1600.
J8 William Robertson, תורת יהוה חדשה, . . . Lex Dei summi nova; atque haec est, Novum Domini nostri Jesu Christi Testamentum sacro-sanctum (GS, hebr.), London 1661.
J9 Giovanni Battista Jona, ′ארבעה אבני הגיליוגים מהתורה החדשה וכו, Quatuor Euangelia Noui Testamenti ex Latino in Hebraicum (evangelierne, hebr. og lat.), Rom 1668.
J10 Richard Caddick, The New Testament . . . in Hebrew and English, bd. I-III: Mattæus til 1 Korinther, hebr., London 1798-1805.
J11 Thomas Fry m. fl., ברית חדשה על פי משיח (GS, hebr.), London 1817.
J12 William Greenfield, ספר הברית החדשה, The Testament of Our Lord and Saviour Jesus Christ (GS, hebr.), London 1831.
J13 A. McCaul, M. S. Alexander, J. C. Reichardt, S. Hoga, ברית חדשה על פי המשיח (GS, hebr.), London 1838.
J14 Johann Christian Reichardt, ספר ברית חדשה על פי המשיח (GS, hebr.), London 1846.
J15 Johann Heinrich Raphael Biesenthal, separate bibelkommentarer til Lukas, Apostelgerninger, Romerbrevet og Hebræerbrevet (med bibeltekst på hebr.), Berlin 1855, 1867, 1853 og 1858.
J16 J. C. Reichardt, J. H. R. Biesenthal, הברית החדשה על פי המשיח עם נקודות וטעמים (GS, hebr.), London 1866.
J17 Franz Delitzsch, ספרי הברית החדשה (GS, hebr.), London, 1981-udgave.
J18 Isaac Salkinson, C. D. Ginsburg, הברית החדשה (GS, hebr.), London 1891.
J19 Moshe I. Ben Maeir, הבשורה הטובה על־פי יוחנן (Johannes, hebr.), Denver (USA) 1957.
J20 William F. Moulton, Alfred S. Geden, H. K. Moulton, A Concordance to the Greek Testament, 5. udg., Edinburgh 1978.
J21 Benjamin Wilson, The Emphatic Diaglott (en interlinear græsk-engelsk oversættelse), New York 1864; genoptryk: Watch Tower Bible and Tract Society, Brooklyn 1942.
J22 ספרי הברית החדשה (GS, hebr.), United Bible Societies, Jerusalem 1979.
J23 J. Bauchet og D. Kinnereth (Arteaga), הברית החדשה (GS, hebr.), Rom 1975.
J24 Herman Heinfetter, A Literal Translation of the New Testament . . . From the Text of the Vatican Manuscript, London 1863.
J25 W. G. Rutherford, St. Paul’s Epistle to the Romans, London 1900.
J26 Anton Margaritha, Psalterivm Hebraicvm (Salmerne og Mattæus 1:1–3:6), hebr., Leipzig 1533.
J27 Dominikus von Brentano, Die heilige Schrift des neuen Testaments, 3. udgave, Wien og Prag 1796.
J28 The New Covenant Commonly Called The New Testament — Peshitta Aramaic Text With a Hebrew Translation, The Bible Society, Jerusalem 1986.
JThS Journal of Theological Studies, Clarendon, Oxford.
KB1, 2 Ludwig Koehler, Walter Baumgartner, Lexicon in Veteris Testamenti Libros, 1. og 2. udgave, Leiden (Holland) 1953 og 1958.
KB3 Ludwig Koehler, Walter Baumgartner, Hebräisches und aramäisches Lexikon zum Alten Testament, 3. udgave, nybearbejdet af W. Baumgartner og J. J. Stamm, Leiden (Holland) 1967-83.
L Codex Leningradensis B 19A, (HS, hebr.) 1008 e.v.t., det offentlige statsbibliotek, Saltykóv-Sjtjedrín-biblioteket, i Skt. Petersborg.
LSJ Henry George Liddell, Robert Scott, A Greek-English Lexicon, revideret af Henry Stuart Jones, Oxford 1968.
Luther, 1522 Martin Luther, Das Newe Testament Deutzsch (septembertestamentet), Wittenberg 1522.
Luther, 1534 Martin Luther, Biblia / das ist / die gantze Heilige Schrifft Deudsch, Wittenberg 1534.
LXX Septuaginta (HS, gr.), oprindelig fra 3. og 2. årh. f.v.t. (udgave: Alfred Rahlfs, Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart 1935).
LXXא Jf. א.
LXXA Jf. A.
LXXB Jf. B.
LXXBagster The Septuagint (gr. og med engelsk oversættelse af Sir Lancelot Brenton, S. Bagster & Sons, London 1851; genoptryk: Zondervan 1980), HS.
LXXLagarde Septuaginta (udgave: Paul de Lagarde, Librorum Veteris Testamenti canonicorum pars prior graece, Göttingen 1883).
LXXLukian Lukians recension af Septuaginta, 4. årh. e.v.t., HS.
LXXThomson The Septuagint, oversat til engelsk af Charles Thomson 1808 (udgave: Pells, London 1904), HS.
M Masoretiske tekst, hebr. og aram., ifølge Codex Leningradensis B 19A, trykt i BHK og BHS.
Mmargen Masoreternes kommentarer i margenen (masora).
Nestle-Aland Kurt Aland, Matthew Black, Carlo M. Martini, Bruce M. Metzger, Allen Wikgren, Novum Testamentum Graece, 26. udgave (7. revision), Stuttgart 1983.
NV Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter (oversat fra New World Translation of the Holy Scriptures), Vagttårnets Bibelselskab, Holbæk, revision 1993.
P45 Papyrus Chester Beatty I, gr., 3. årh. e.v.t., Dublin, GS.
P46 Papyrus Chester Beatty II, gr., ca. 200 e.v.t., Dublin og Ann Arbor (USA), GS.
P47 Papyrus Chester Beatty III, gr., 3. årh. e.v.t., Dublin, GS.
P66 Papyrus Bodmer II, gr., ca. 200 e.v.t., Genève, GS.
P74 Papyrus Bodmer XVII, gr., 7. årh. e.v.t., Genève, GS.
P75 Papyrus Bodmer XIV, XV, gr., ca. 200 e.v.t., Genève, GS.
1QIsa Esajasrulle a fra Qumranhule 1 ved Det Døde Hav, fundet i 1947, opbevares i Jerusalem (udgave: Millar Burrows, The Dead Sea Scrolls of St. Mark’s Monastery, bd. 1, New Haven [USA] 1950).
Sam Den Samaritanske Pentateuk, oprindelig fra ca. 4. årh. f.v.t. (udgave: August Freiherr von Gall, Der hebräische Pentateuch der Samaritaner, Giessen 1918; genoptryk: Berlin 1966).
si „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“, Vagttårnets Bibelselskab, Holbæk, revideret udgave 1990.
Sy, Syp Pesjitta, syr., oprindelig fra 5. årh. e.v.t. (udgave: S. Lee, London 1826; genoptryk: London 1979).
Syc Syrus Curetonianus, oprindelig fra 5. årh. e.v.t. (udgave: F. Crawford Burkitt, The Curetonian Version of the Four Gospels, bd. 1, Cambridge 1904).
Syh Filoxeniana, Charklensis, 6. og 7. årh. e.v.t., GS (udgave: Joseph White, Sacrorum Evangeliorum versio Syriaca Philoxeniana, bd. 1, Oxford 1778; Actuum Apostolorum et Epistolarum tam Catholicarum quam Paulinarum versio Syriaca Philoxeniana cum interpretatione et annotationibus, bd. 2, Oxford 1799-1803).
SyHexapla Syro-Hexapla, 7. årh. e.v.t., British Museum, HS.
Syhi Den syro-palæstinensiske oversættelse (Hierosolymitanum), 6. årh. e.v.t., GS (udgave: A. Smith Lewis, M. Dunlop Gibson, The Palestinian Syriac Lectionary of the Gospels, London 1899).
Sys Sinaj-syreren (Syrus Sinaiticus), 4. eller 5. årh. e.v.t. (udgave: Agnes Smith Lewis, The Old Syriac Gospels, or Evangelion da-mepharreshê, London 1910).
Sym Symmachos’ (Symmakus’) oversættelse af HS til gr., ca. 200 e.v.t.
T Targumer, mere eller mindre frie oversættelser til aramaisk af dele af HS. Især babyloniske. Udgave: Alexander Sperber, The Bible in Aramaic, Leiden (Holland), bd. I 1959 (Mosebøgerne ifølge Targum Onkelos), bd. II 1959 (de tidlige profeter ifølge Targum Jonatan), bd. III 1962 (de sene profeter ifølge Targum Jonatan).
TJ Jerusjalmi I (Pseudo-Jonatan), Mosebøgerne, palæstinensisk, tæt på Targum Onkelos, med Midrasj-udlægninger (udgave: Moses Ginsburger, Pseudo-Jonathan, Berlin 1903; genoptryk: Hildesheim 1971); eller Jerusjalmi II (Fragmenttargum), Midrasj-udlægninger til enkelte vers i Mosebøgerne, palæstinensisk (udgave: Moses Ginsburger, Das Fragmententhargum, Berlin 1899); eller Targum Jonatan, babylonisk (se ovenfor under T).
TLagarde Targum-udgave ved Paul de Lagarde (1872 og 1873), HS.
TO Targum Onkelos, babylonisk (se ovenfor under T).
TP Palæstinensisk Targum, Mosebøgerne (udgave: Neophyti 1 Targum Palestinense Ms de la Biblioteca Vaticana, A Diéz Macho, bd. 1-5, Madrid og Barcelona 1968-78).
TBNT Lothar Coenen, Erich Beyreuther, Hans Bietenhard, Theologisches Begriffslexikon zum Neuen Testament, 7. udgave, Wuppertal 1986.
TDNT Theological Dictionary of the New Testament (engelsk udg. af TWNT), Eerdmans Publishing Company, Grand Rapids, USA, 1964-76.
Th Theodotions oversættelse af HS til gr., 2. årh. e.v.t.
THAT Ernst Jenni, Theologisches Handwörterbuch zum Alten Testament, i samarbejde med Claus Westermann, 3. udgave, München/Zürich 1978/79.
TR Robert Estienne (latiniseret: Stephanus), Textus receptus, GS, 1550.
TWNT Gerhard Kittel, Gerhard Friedrich, Theologisches Wörterbuch zum Neuen Testament, Stuttgart 1933-79.
UBS Kurt Aland, Matthew Black, Carlo M. Martini, Bruce M. Metzger, Allen Wikgren, The Greek New Testament, 3. udgave, United Bible Societies, London 1983.
Vg Vulgata, oversættelse af HS og GS til lat. af Hieronymus, ca. 400 e.v.t. (udgave: Robert Weber m. fl., Biblia Sacra iuxta Vulgatam Versionem, 3. udgave, Stuttgart 1983).
Vg(iuxta LXX) Vulgata, oversat efter LXX.
Vgc Vulgata, den clementinske recension, Rom 1592 (udgave: Alberto Colunga, Lorenzo Turrado, Biblia Sacra iuxta Vulgatam Clementinam, 6. udgave, Madrid 1977, eller S. Bagster & Sons, London 1977.
Vgs Vulgata, den sixtinske recension, Rom 1590.
Vgww J. Wordsworth, H. J. White, Novum Testamentum Latine secundum editionem Sancti Hieronymi ad Codicum Manuscriptorum Fidem, Oxford 1911.
VT Vetus Testamentum, Leiden (Holland).
W Codex Freerianus, gr., 5. årh. e.v.t., Washington (D. C.), evangelierne.
WH Brooke Foss Westcott, Fenton John Anthony Hort, The New Testament in the Original Greek, London 1881; genoptryk: Graz (Østrig) 1974, samt i Int.
Würthw. Ernst Würthwein, Der Text des Alten Testaments, 4. udgave, Stuttgart 1973.
ZorellGr Franciscus Zorell, Lexicon Graecum Novi Testamenti, 3. udgave, Paris 1961.
ZorellHebr Franciscus Zorell, Lexicon Hebraicum Veteris Testamenti, Rom 1984.
Hm......... når man sammenholder med den danske folkekirkebibel, hvad mon den så er oversat fra.
####################
I hvert fald er der en omfattende indledning i vor bibel, der mere end nogen anden bibel beskriver hvad der er gået ud fra. Det er her.
Se også vor hjemmeside (en af verdens mest besøgte) og find alt om biblen på
JW.org
Du vil se at her er der utroligt meget om biblens tilblivelse og brug.
Samlet mere overskueligt og koncentreret end noget andet sted - vil jeg tro.
####################
Titelblad/Udgiverside
Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter — Studieudgave med noter og henvisninger
Oversat fra den reviderede engelske udgave af 1984
Omhyggeligt sammenholdt med den hebraiske, aramaiske og græske grundtekst
— 1993 —
„Således har Jehova [יהוה, JHWH] sagt: ’. . . se, jeg skaber nye himle og en ny jord; og det tidligere vil ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet.’“ — Esajas 65:13, 17; se også 2 Peter 3:13.
Ny Verden-Oversættelsen findes komplet på afrikaans, albansk, arabisk, cebuano, dansk, engelsk (også punktskrift), finsk, fransk, georgisk, græsk, hollandsk, iloko, indonesisk, italiensk, japansk, kinesisk, kinesisk (forenklede skrifttegn), koreansk, kroatisk, makedonsk, norsk, polsk, portugisisk (også punktskrift), rumænsk, serbisk, serbisk [latinske alfabet], sesotho, shona, slovakisk, spansk (også punktskrift), svensk, swahili, tagalog, tjekkisk, tsonga, tswana, tysk, ungarsk, xhosa, yoruba og zulu
(Dele af Ny Verden-Oversættelsen er udgivet på amerikansk tegnsprog [på dvd], armensk, bemba, bulgarsk, chewa, efik, igbo, italiensk punktskrift, lingala, malagassisk, maltesisk, ossetisk, pedi, russisk, singalesisk, slovensk, sranan, twi, tyrkisk og ukrainsk)
Ny Verden-Oversættelsen er trykt i et samlet oplag på
139.347.865 eksemplarer
Forord
DET ER en ansvarsfuld opgave at skulle oversætte Bibelen fra grundsprogene, hebraisk, aramaisk og græsk, til et nutidssprog. Den der vil oversætte De Hellige Skrifter, som er et helt bibliotek bestående af 66 bøger, skal på et andet sprog gengive de tanker og udtalelser som den himmelske forfatter, Jehova Gud, for lang tid siden har ladet hellige mænd nedskrive under inspiration.
Den gudfrygtige oversætter, som har kærlighed til Bibelens forfatter, føler især at han har det ansvar over for Gud at hans tanker og ord overføres så nøjagtigt som muligt. Oversætteren føler sig også ansvarlig over for de sandhedssøgende mennesker der læser og forlader sig på en oversættelse af den Højestes inspirerede ord for at opnå frelse til evigt liv.
Med denne følelse af et stort ansvar har en komité af gudhengivne mænd udarbejdet New World Translation of the Holy Scriptures. Hele oversættelsen udkom oprindelig i seks bind, fra 1950 til 1960, med fodnoter og marginalhenvisninger. I 1961 forelå en revideret udgave i ét bind, uden fodnoter og marginalhenvisninger. I 1970 kom den anden reviderede udgave, og en tredje revision, med fodnoter, fulgte i 1971. I tilslutning hertil kom i 1969 The Kingdom Interlinear Translation of the Greek Scriptures, som indeholdt den af Westcott og Hort reviderede græske tekst (1948-udgaven) med en ordret interlinear oversættelse til engelsk. I de 34 år der er gået siden New World Translation begyndte at udkomme, er den, helt eller delvis, blevet oversat til ti andre sprog og er trykt i et samlet oplag på 40 millioner eksemplarer.
Den foreliggende udgave er ikke blot en revision af den oversatte tekst i forhold til de tidligere reviderede udgaver, men den indeholder også fodnoter og marginalhenvisninger (krydshenvisninger) der er en fuldstændig ny bearbejdelse og revision af fodnoterne og marginalhenvisningerne i de oprindelige seks bind der udkom på engelsk i årene 1950 til 1960.
Angående oplysninger om de specielle noter, tillæg, registre m.v. som denne reviderede udgave er forsynet med, samt brugen af dem, henviser vi til indledningen.
Vi overgiver hermed denne reviderede udgave til Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania, til trykning, oversættelse og distribution. Den udgives med en dybtfølt taknemmelighed mod Bibelens forfatter, som har betroet mennesker denne opgave. Vi har i dette vigtige arbejde tillidsfuldt støttet os til hans ånd. Vi beder ham velsigne alle som bruger denne oversættelse med henblik på deres åndelige fremgang.
New World Bible Translation Committee
Den 1. januar 1984, New York, N.Y.
Den første del af den danske udgave af denne bibeloversættelse, Ny Verden-oversættelsen af De kristne græske Skrifter, forelå i 1974 og blev i en let revideret form indlemmet i den komplette udgave, Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter, der forelå i 1985. Nærværende danske udgave er en revision der hviler på den seneste reviderede engelske udgave (1984) med enkelte rettelser der er kommet til siden da.
Indledning
BIBELEN er en skriftlig åbenbaring fra den suveræne Herre Jehova til alle mennesker på jorden. Denne inspirerede bog henvender sig til alle folk på kloden, for den indeholder den gode nyhed om at et messiansk rige fra Gud vil indføre fred og retfærdighed for evigt i et paradis der skal omfatte hele jorden. Den viser at Gud i sin kærlighed har sørget for at den faldne menneskehed kan udfries fra døden på lovlig vis ved hjælp af det genløsningsoffer som hans søn Jesus Kristus har bragt. — Johannes 3:16.
Meget passende har man benævnt Bibelen som Det Guddommelige Bibliotek (latin: Bibliotheca Divina), idet den består af 66 bøger der tidligt blev officielt katalogiseret og regnet for kanoniske, det vil sige antaget som inspireret målestok for religiøs sandhed. I stedet for at bruge de traditionelle benævnelser Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente for Bibelens to hovedafsnit, foretrækker vi at kalde de første 39 bøger for De Hebraiske Skrifter (HS) og de øvrige 27 bøger for De Kristne Græske Skrifter (GS), da vi lægger vægt på en sproglig opdeling frem for en påstået opdeling i testamenter eller pagter. — Jævnfør „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“ (si), side 299-305, og Tillæg 7E.
Denne studieudgave af Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter (revideret 1993) giver rige muligheder for øget bibelkundskab, idet den er udstyret med skriftstedshenvisninger, et omfattende fodnoteapparat, en bibelordbog og et tillæg. Ved udarbejdelsen heraf har moderne databehandling vist sig meget nyttig.
DE SPROG OG TEKSTER BIBELEN ER OVERSAT FRA
Bibelen blev oprindelig skrevet på hebraisk, aramaisk (beslægtet med hebraisk) og fællesgræsk (koinégræsk). Den blev tidligt oversat til syrisk og latin. I dag er der ikke mange som forstår disse oldtidssprog, og det er derfor nødvendigt at Bibelen oversættes til nutidssprog så folk i alle lande kan modtage dens livgivende budskab.
DEN HEBRAISKE TEKST: Den første engelske udgave (1953-60) af New World Translation of the Hebrew Scriptures er baseret på det masoretiske bibelhåndskrift der kaldes Codex Leningradensis B 19A, sådan som det er trykt i Rudolf Kittels Biblia Hebraica (BHK), 7., 8. og 9. udgave (1951-55). Ved udarbejdelsen af fodnoteapparatet til nærværende studieudgave (på engelsk 1984) er 1977-udgaven af dette værk benyttet, kendt som Biblia Hebraica Stuttgartensia (BHS). I fodnoterne er kursiverede ord der er mærket „hebr.“ translittereret efter BHS.
Nogle afsnit i Biblia Hebraica er egentlig affattet på aramaisk, men er skrevet med hebraiske bogstaver. Translittererede ord fra disse afsnit er mærket „aram.“. Andre aramaiske tekster er angivet med deres respektive tekstsymboler.
DEN GRÆSKE TEKST: Den første engelske udgave (1950) af New World Translation of the Christian Greek Scriptures er baseret på Westcott og Horts græske tekst (The New Testament in the Original Greek, første gang udgivet i 1881). Man har dog også rådført sig med andre græske tekstudgaver, udarbejdet af blandt andre Bover, Merk og Nestle. I nærværende studieudgave har man også benyttet nyere tekstudgaver som Nestle-Aland og UBS. Translittererede ord fra den græske del af Bibelen, mærket „gr.“, følger Westcott og Horts tekst som den er gengivet i The Kingdom Interlinear Translation of the Greek Scriptures (1969 og 1985). Translittererede græske ord i fodnoterne til De Hebraiske Skrifter er også mærket „gr.“, hvilket henviser til den græske Septuaginta-oversættelse i en udgave ved A. Rahlfs, Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart 1935. Andre græske tekster er angivet med deres respektive tekstsymboler.
DEN SYRISKE TEKST: „syr.“ angiver ord som er translittereret fra den syriske Pesjitta (Sy), S. Lee, 1826-udgaven, genoptrykt (1979) af United Bible Societies, London. Andre syriske oversættelser er angivet med deres respektive tekstsymboler.
DEN LATINSKE TEKST: „lat.“ angiver ord som er brugt i den latinske Vulgata. Den udgave der er benyttet er Biblia Sacra iuxta Vulgatam Versionem, Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart 1983. Andre latinske oversættelser er angivet med deres respektive tekstsymboler.
OVERSÆTTELSEN TIL DANSK
PRINCIPPER: Eftersom Bibelen meddeler mennesket universets suveræne Herres hellige vilje, ville det være meget utilbørligt, ja en direkte fornærmelse mod hans overhøjhed, at udelade eller skjule hans enestående guddommelige navn, der står skrevet som יהוה (JHWH) næsten 7000 gange i den hebraiske bibeltekst. Det mest fremtrædende træk ved Ny Verden-Oversættelsen er derfor at den lader Guds navn få den plads i teksten som det bør have, nemlig ved at gengive det med den traditionelle form „Jehova“ 6973 steder i De Hebraiske Skrifter og 237 steder i De Kristne Græske Skrifter. En detaljeret behandling af dette emne findes i Tillæg 1A-1D.
Oversættelsen tilstræber at gengive grundtekstens autoritet, kraft, dynamik og ligefremhed i et forståeligt og nutidigt sprog. Det gøres ved at oversætte så ordret som muligt, frem for at omskrive eller genfortælle, medmindre en ordret gengivelse ville være så fremmed for nudansk at meningen blev tilsløret eller forvrænget. Der er således tale om en næsten ord-for-ord-gengivelse af grundteksten, hvilket tilfredsstiller dem der forstår at selv små detaljer, som for eksempel brugen af bestemt eller ubestemt artikel, kan have afgørende betydning for meningen.
Der tages ikke friheder over for teksten blot for fyndighedens skyld, og udtryksmåderne moderniseres ikke på bekostning af bibelsprogenes billedrigdom og østerlandske præg, når en ordret gengivelse forstås udmærket.
Man har bestræbt sig for at gøre oversættelsen så konsekvent som muligt, hvilket vil sige at hvert eneste vigtigere hebraisk eller græsk ord eller udtryk gengives med ét tilsvarende dansk ord eller udtryk hver gang det forekommer, dersom sammenhængen tillader det. Dette lægger undertiden lidt stive rammer for ordvalget, men er til gengæld en fordel ved sammenlignende studier, hvor man benytter bibelordbøger og krydshenvisninger.
Der er lagt særlig omhu i oversættelsen af de hebraiske og græske verber med det mål at gengive den enkelhed og varme, karakter og magtfuldhed der kendetegner grundtekstens udtryksmåder. Oversættelsen søger at fastholde det præg de gamle skrifter har af hebraisk og græsk oldtid, den måde folk dengang tænkte og talte på, deres sproglige omgangsform, osv. Derfor oversættes der ikke blot sådan som man kunne forestille sig at Bibelen ville have lydt hvis den var blevet skrevet i vor tid. Udtryksmåderne gøres ikke så nutidige at de taber forbindelsen med deres historiske baggrund. I mange tilfælde møder man de hebraiske og græske idiomer i teksten, ordret oversat. I andre tilfælde viser fodnoterne i denne studieudgave hvordan nogle udtryk lyder helt bogstaveligt.
Den hebraiske sprogform bevirker at bibelteksten på grundsproget ofte er meget kort og fyndig. Når man på dansk skal prøve at gengive alt hvad der ligger af handling og intensitet i de forskellige former af det hebraiske verbum, er det imidlertid ikke altid muligt at bevare den samme ordknaphed. På dansk må man ofte bruge flere hjælpeord for at udtrykke hvad et enkelt verbum rummer af liv, dramatik og billedrigdom foruden den synsvinkel som skribenten har haft med hensyn til tid og sted. Se i øvrigt Tillæg 3C.
Noget lignende gælder for de græske verbers vedkommende, for eksempel når man i oversættelsen vil vise at imperfektum betegner en fortsat eller fremadskridende handling og at et participium betegner en vedvarende handling.
Nogle ord bruges uoversat i teksten, for eksempel „Sheol“, „Hades“, „Gehenna“, „amen“, „manna“ og „Messias“.
KAPITEL- OG VERSINDDELING: Nogle steder i De Hebraiske Skrifter har Ny Verden-Oversættelsen en anden kapitel- og versinddeling end den danske autoriserede bibeloversættelse (forkortet DA). Det drejer sig om følgende steder (DA-1992 i parentes): Tredje Mosebog 6:1-30 (5:20–6:23); Job 41:1-34 (40:25–41:26); Joel 2:28-32 (3:1-5); 3:1-21 (4:1-21); Zakarias 1:18-21 (2:1-4); 2:1-13 (2:5-17). Desuden er der en forskydning i verstallene i en del af Salmerne, idet overskrifterne ikke har versnummer i Ny Verden-Oversættelsen. En salmeoverskrift angives som vers 0 i skriftstedshenvisninger.
PROSA OG POESI: Prosatekster har ikke indryk ved hvert vers, men er inddelt i logiske afsnit, så læseren får et bedre overblik over tekstens indhold og opbygning. De poetiske tekster, som for eksempel Salmerne, er opstillet i verslinjer. I digte der er opbygget efter det hebraiske alfabet, er de enkelte strofer markeret med det hebraiske bogstav som indleder hver linje i strofen. — Se Salme 119.
NAVNE: De navne der har hebraisk baggrund følger som regel den hebraiske form frem for den græske form som de har fået i Septuaginta-oversættelsen (LXX). Undtaget herfra er navne hvor den græske form har vundet hævd i det danske bibelsprog. I alle navne bortset fra de mest gængse er der anbragt en skråtstillet trykstreg efter den betonede stavelse. (For eksempel: Dari′us og File′mon, der altså har tryk på anden stavelse.) Ved fastlæggelsen af et navns udtale er der taget hensyn til danske udtaleregler, til navnets form på grundsproget, samt til eventuel hævdvunden udtale.
KOLUMNETITLER: Disse korte beskrivelser af hvad der står på hver side giver et hurtigt overblik over indholdet i de enkelte bibelbøger, så man let kan finde en bestemt passage.
KLAMMER: Ord som er tilføjet i oversættelsen af hensyn til sammenhængen, er sat i klammer [ ]. Ord der findes i grundteksten, men som anses for at være tilføjelser til denne, er sat i dobbelte klammer [[ ]]. — Se Lukas 23:19, 34.
SÆRLIGT UDSTYR I STUDIEUDGAVEN
BIBELORDBOG: På siderne 1480-1543 findes et udvalg på over 4500 bibelord med henvisning til over 18.000 skriftsteder.
REGISTER TIL FODNOTER: På siderne 1544-1552 findes et register over ord og emner som er nævnt i fodnoter og kolumnetitler eller som belyses i de skriftsteder der henvises til.
TILLÆG: De forskellige artikler er ordnet i emner på en sådan måde at de kan bruges som en hjælp til at forklare visse grundlæggende lærepunkter og andre emner vedrørende Bibelen. Hver artikel er markeret med et tal og et bogstav (for eksempel 1A, 1B, 2A, 2B, 2C). Tallene fra 1 til 9 angiver hovedemner, og bogstaverne A, B, C, osv. angiver underemner. De sidste sider i tillægget rummer skemaer over mønt, vægt og mål, årets måneder som de nævnes i Bibelen, samt kort og andre geografiske oplysninger. Alt dette kan hjælpe læseren til et mere detaljeret og grundigt studium af De Hellige Skrifter og til bedre at forsvare sandheden ud fra Bibelen.
KRYDSHENVISNINGER: Der er mere end 125.000 krydshenvisninger til bibelteksten i denne studieudgave. Disse henvisninger fra ét skriftsted til et andet, eller til flere andre skriftsteder, viser at næsten enhver oplysning i Bibelen bekræftes af mindst to vidneudsagn. En omhyggelig sammenligning af de skriftsteder der er henvist til, samt studium af de tilknyttede fodnoter, vil vise at der er indbyrdes harmoni mellem de 66 bibelbøger, en bekræftelse på at de udgør en helhed som er inspireret af Gud.
Krydshenvisningerne er anbragt i midterspalten, og her benyttes forkortelser for navnene på Bibelens bøger (se side 16). Hvor midterspalten ikke kan rumme alle henvisningerne fra den pågældende side, anbringes de overskydende henvisninger i bunden af højre spalte. I rækken af henvisninger angives det hvor en ny spalte og et nyt kapitel begynder. I teksten er der bogstavmarkeringer i alfabetisk rækkefølge som henviser læseren til de respektive krydshenvisninger.
Når en henvisning efterfølges af „LXX“ henviser det til et citat fra Septuaginta (LXX), og der vil være yderligere oplysninger i fodnoten til det vers der henvises til. For eksempel henvises der fra Romerne 9:17 til Anden Mosebog 9:16, LXX.
Ved hjælp af krydshenvisningerne kan man finde parallelle tanker, begivenheder og beretninger, biografiske og geografiske oplysninger, udsagn om profetiers opfyldelse inden for rammerne af den bibelske beretning, steder hvor bibelskribenterne citerer hinanden, samt forbindelsen mellem de profetiske forbilleder i Lovpagten og deres opfyldelse ifølge De Kristne Græske Skrifter — med andre ord et væld af bibelkundskab.
FODNOTER: Et andet fremtrædende træk ved denne studieudgave er de mere end 12.000 fodnoter, som rummer en mængde oplysninger, især af teksthistorisk og sproglig art. Oplysningerne er gjort så enkle som muligt. Fodnoterne hjælper læseren til at se at Bibelens tre grundsprog, hebraisk, aramaisk og græsk, taler overensstemmende.
Fodnoterne viser i detaljer hvilket tekstgrundlag Ny Verden-Oversættelsen hviler på, idet de oplyser hvilke bibelhåndskrifter og tidlige oversættelser der støtter den valgte læsemåde. I nogen udstrækning giver fodnoterne også oplysning om alternative læsemåder på grundlag af andre bibelhåndskrifter og tidlige oversættelser.
I sig selv er oversættelsen temmelig ordret, men mange fodnoter indeholder alligevel ordrette gengivelser som kaster yderligere lys over grundteksten ved at anføre (1) enten en bredere eller en mere specifik betydning, (2) den etymologiske baggrund, eller (3) anerkendte opslagsværkers definitioner af et ord eller udtryk. For De Kristne Græske Skrifters vedkommende kan de ordrette gengivelser i fodnoterne sammenlignes med den interlineare gengivelse i The Kingdom Interlinear Translation of the Greek Scriptures.
Fodnoterne indeholder altså snarere et tekstkritisk noteapparat til oversættelsen end en bibelkommentar. Dog rummer de også nyttige oplysninger af mindre teknisk art.
Der kastes lys over fundamentale bibelord som „sjæl“, „Sheol“, „genløsning“, „opstandelse“, „forsoning“, „Gud“, „Kristus“, „rige“ og „tusindårsrige“. Der gøres opmærksom på variationer i hebraiske, græske og latinske gengivelser (herunder også afvigelser i versinddelingen), sproglige uregelmæssigheder, låneord fra ikkehebraiske sprog, og interessante marginalnoter til teksten i visse håndskrifter.
Fodnoternes indhold af alternative gengivelser, oplysninger om ords betydning og begrundelser for valget af variantlæsemåder frem for den hebraiske og græske hovedtekst, bidrager også til en øget forståelse af nogle bibelsteder. Endvidere giver fodnoterne nyttige oplysninger om betydningen af navne på Bibelens bøger, af personnavne og stednavne, samt om geografiske data. Der findes omregninger af pengebeløb, målforhold og vægtstørrelser til moderne enheder og af tidsangivelser til vor tids kalender. — Se Tillæg 8A, 8B.
Fodnoterne underbygger genindsættelsen af Guds navn på en lang række steder i teksten. Opmærksomheden henledes på titler og beskrivende udtryk der anvendes om Jehova Gud. Bibelens videnskabelige nøjagtighed belyses, blandt andet med viden som opklarer tilsyneladende selvmodsigelser. Der gives nyttige oplysninger i forbindelse med Bibelens kronologi. Der ydes hjælp til klarlæggelse af bibelske udtryk vedrørende forkyndelse, organisation, moralsk adfærd og hellig tjeneste, og der er fodnoter som viser hvor man skal skelne mellem ’Herren Jehova’ og ’Herren Jesus’.
For at fremhæve karakteristiske udtryksmåder der bruges på Bibelens grundsprog, kommenterer fodnoterne ganske kort sådanne stiltræk som kompositionsmåder, talefigurer, ordspil, idiomer, metaforer og eufemismer. Grammatiske oplysninger om verbers form og om substantivers køn, tal og kasus refererer til grundsprogene, ikke til den danske oversættelse.
I fodnoterne benyttes parenteser omkring forklarende tilføjelser og sætningsdele der er medtaget for sammenhængens skyld men ikke er translittereret, samt, ved betydningsangivelser, omkring ord eller udtryk der er et alternativ til det foranstående ord eller udtryk. Klammer sættes som regel om ord eller udtryk der er tilføjet for at supplere eller klargøre tanken.
Der bruges en række symboler til at henvise fra ord eller udtryk i teksten til de tilsvarende fodnoter. Fodnoterne, som står forneden i spalten, er markeret med verstallet i halvfed skrift og det samme symbol som i teksten. Symbolerne bruges i denne rækkefølge inden for hvert vers: *, #, *, *, *, *.
TRANSLITTERATIONER: De mange hebraiske, aramaiske, græske og syriske ord i fodnoterne er translittererede, det vil sige omskrevet til et andet alfabet, i dette tilfælde til det latinske. Disse omskrivninger gengiver tilnærmelsesvis den originale udtale; de er forsynet med trykstreg (efter den betonede stavelse) og andre accenttegn. Da man i de gamle bibelhåndskrifter ikke skelnede mellem store og små bogstaver, er det kun for at lette opfattelsen hos den nutidige læser at der bruges store bogstaver i translitterationerne.
Mange hebraiske ord består af et hovedord kombineret med præfikser (forstavelser) og suffikser (efterhængte stavelser), som tilsammen udgør hvad der svarer til en hel ordgruppe på dansk. Når et sådant ord translittereres, fremhæves hovedordet med halvfed kursivskrift, og det tilsvarende hovedord i fodnotens danske oversættelse fremhæves med halvfed (ikkekursiveret) skrift, så man tydeligt kan se hvilket ord det drejer sig om. Dette system med halvfed og almindelig skrift anvendes også på udtryk med græske, syriske og latinske ord. Yderligere oplysninger om præfikser og suffikser findes i Tillæg 3B. Eksempler:
1 Mosebog 23:8*: Ordr.: „(Hvis det er) med jeres sjæl“; „sjæl“ (sing.) brugt kollektivt. Hebr.: ’æth-nafsjekhæm′; gr.: tēi psychēi′ hymōn′.
Markus 10:30*: El.: „og i den . . . tidsalder“. Gr.: kai en tōi aiō′ni . . .; J17,22(hebr.): uva‛ōlam′ . . .
TEKSTSYMBOLER: I fodnoterne og tillægget henvises der til mange tekstvidner i form af bibelhåndskrifter og tidlige oversættelser foruden til trykte tekstudgaver, oversættelser af De Græske Skrifter til hebraisk, og anden litteratur. Her følger en oversigt over de symboler der er benyttet for dette.
א (’Alæf) Codex Sinaiticus, gr., 4. årh. e.v.t., British Museum, HS, GS.
A Codex Alexandrinus, gr., 5. årh. e.v.t., British Museum, HS, GS.
ad Hjælp til forståelse af Bibelen (oversat fra Aid to Bible Understanding), Vagttårnets Bibelselskab, Holbæk, 1983-.
Al Aleppo Codex, hebr., ca. 930 e.v.t., Israel, HS.
Aq Aquilas græske oversættelse af HS, 2. årh. e.v.t.
Arm Den armenske oversættelse, 5. årh. e.v.t., HS, GS.
B Codex Vaticanus (ms. 1209), gr., 4. årh. e.v.t., Vatikanstaden, HS, GS.
Bauer Walter Bauer, Griechisch-Deutsches Wörterbuch zu den Schriften des Neuen Testaments und der übrigen urchristlichen Literatur, genoptryk af 5. udgave, Berlin og New York 1971.
A Greek-English Lexicon of the New Testament and Other Early Christian Literature, 2. engelske udgave ved F. W. Gingrich og F. W. Danker, Chicago og London 1979.
BDB Francis Brown, S. R. Driver, Charles A. Briggs, A Hebrew and English Lexicon of the Old Testament, Oxford 1906; genoptryk 1980.
BHK Rudolf Kittels Biblia Hebraica, med den masoretiske tekst bearbejdet af Paul Kahle, 7. udgave ved A. Alt og O. Eissfeldt, 7.-9. udgave, Stuttgart 1951-55, HS.
BHS Biblia Hebraica Stuttgartensia ved K. Elliger og W. Rudolph, med den masoretiske tekst bearbejdet af H. P. Rüger, Masora af G. E. Weil, Stuttgart 1967/77, HS.
C Codex Ephraemi Syri rescriptus, gr., 5. årh. e.v.t., Paris, HS, GS.
Ca Codex prophetarum Cairensis, hebr., 895 e.v.t., Kairo, HS.
D Codex Bezae Cantabrigiensis, gr. og lat., 5. årh. e.v.t., Cambridge (England), GS og
Codex Claromontanus, gr. og lat., 6. årh. e.v.t., Paris, GS.
EWNT Horst Balz, Gerhard Schneider, Exegetisches Wörterbuch zum Neuen Testament, Stuttgart 1978-83.
Gins. Christian David Ginsburg, תורה נביאים וכתובים, The Old Testament, Massoretico-Critical Text of the Hebrew Bible, London 1926.
Gins.Int Christian David Ginsburg, Introduction to the Massoretico-Critical Edition of the Hebrew Bible, London 1897; genoptryk, New York 1966.
Gins.Mas Christian David Ginsburg, The Massorah, 1897-1905; genoptryk, New York 1975.
GK Wilhelm Gesenius, Hebräische Grammatik, helt omarbejdet af E. Kautzsch, 28. udgave, Leipzig 1909; genoptryk, Hildesheim/New York 1977.
Gesenius’ Hebrew Grammar, engelsk udgave ved E. Kautzsch og A. E. Cowley, Oxford (England) 1910.
Int The Kingdom Interlinear Translation of the Greek Scriptures, Watch Tower Bible and Tract Society, Brooklyn, 1985-udgaven, en interlinear ord-for-ord-oversættelse fra græsk til engelsk; jf. WH.
It Vetus Latina (Itala, gammellatinske oversættelser), 2.-4. årh. e.v.t., HS, GS (udgave: Pierre Sabatier, Bibliorum Sacrorum latinae versiones antiquae seu vetus italica, 1739-49).
ItLg Codex Gothicus Legionensis, Vulgatabibel med gammellatinske læsemåder i margenen, 7. årh. e.v.t., León, Spanien, HS.
Itms c Codex Colbertinus, 12. el. 13. årh., Paris, GS.
Itms l Codex Rehdigeranus, 8. årh. e.v.t., Berlin, GS.
J1 Jean du Tillet, בשורת מתי, Euangelium Hebraicum Matthaei (Mattæus, hebr.), med lat. oversættelse af J. Mercier, Paris 1555.
J2 Sjem-Tob ben Isaak ibn Sjaprut, ’E′ven bo′chan („En prøvet sten“), 1385, med Mattæusevangeliet (hebr.) som særskilt kapitel (udgave: The Gospel of Matthew According to a Primitive Hebrew Text, af George Howard, Macon, Georgia, USA, 1987).
J3 Sebastian Münster, תורת המשיח, Euangelium secundum Matthæum in lingua hebraica cum uersione latina (Mattæus, hebr. og lat.), Basel 1537; תורת המשיח, Euangelium secundum Matthæum in lingua Hebraica . . . Vna cum Epistola D. Pauli ad Hebræos Hebraicè & Latinè (Hebræerbrevet, hebr. og lat.), Basel 1557.
J4 Johannes Quinquarboreus, כפי מתי המבשר . . . תורת המשיח, Sanctum Domini nostri Jesu Christi Hebraicum Evangelium secundum Matthæum (Mattæus, hebr.), Paris 1551.
J5 Fridericum Petri, ′בשורת הקרואות שנה בשנה וכו, Euangelia anniuersaria, quæ Dominicis diebus, & in Sanctorum festis leguntur (liturgiske evangelier, hebr.), Wittenberg 1573.
J6 Johannis Clajus, Euangelia anniversaria dierum dominicorum et praecipuorum festorum, vna cum perioche et summaria singulorum expositione erudita; Germanicè, Latinè, Graecè, & Ebraicè (liturgiske evangelier, tysk, lat., gr. og hebr.), Leipzig 1576.
J7 Elias Hutter, Novum Testamentum Dn̄i: Nr̄i: Iesu. Christi, Syriacè, Ebraicè, Græcè, Latinè, Germanicè, Bohemicè, Italicè, Hispanicè, Gallicè, Anglicè, Danicè, Polonicè (GS på 12 sprog, inklusive hebr.), Nürnberg 1599-1600.
J8 William Robertson, תורת יהוה חדשה, . . . Lex Dei summi nova; atque haec est, Novum Domini nostri Jesu Christi Testamentum sacro-sanctum (GS, hebr.), London 1661.
J9 Giovanni Battista Jona, ′ארבעה אבני הגיליוגים מהתורה החדשה וכו, Quatuor Euangelia Noui Testamenti ex Latino in Hebraicum (evangelierne, hebr. og lat.), Rom 1668.
J10 Richard Caddick, The New Testament . . . in Hebrew and English, bd. I-III: Mattæus til 1 Korinther, hebr., London 1798-1805.
J11 Thomas Fry m. fl., ברית חדשה על פי משיח (GS, hebr.), London 1817.
J12 William Greenfield, ספר הברית החדשה, The Testament of Our Lord and Saviour Jesus Christ (GS, hebr.), London 1831.
J13 A. McCaul, M. S. Alexander, J. C. Reichardt, S. Hoga, ברית חדשה על פי המשיח (GS, hebr.), London 1838.
J14 Johann Christian Reichardt, ספר ברית חדשה על פי המשיח (GS, hebr.), London 1846.
J15 Johann Heinrich Raphael Biesenthal, separate bibelkommentarer til Lukas, Apostelgerninger, Romerbrevet og Hebræerbrevet (med bibeltekst på hebr.), Berlin 1855, 1867, 1853 og 1858.
J16 J. C. Reichardt, J. H. R. Biesenthal, הברית החדשה על פי המשיח עם נקודות וטעמים (GS, hebr.), London 1866.
J17 Franz Delitzsch, ספרי הברית החדשה (GS, hebr.), London, 1981-udgave.
J18 Isaac Salkinson, C. D. Ginsburg, הברית החדשה (GS, hebr.), London 1891.
J19 Moshe I. Ben Maeir, הבשורה הטובה על־פי יוחנן (Johannes, hebr.), Denver (USA) 1957.
J20 William F. Moulton, Alfred S. Geden, H. K. Moulton, A Concordance to the Greek Testament, 5. udg., Edinburgh 1978.
J21 Benjamin Wilson, The Emphatic Diaglott (en interlinear græsk-engelsk oversættelse), New York 1864; genoptryk: Watch Tower Bible and Tract Society, Brooklyn 1942.
J22 ספרי הברית החדשה (GS, hebr.), United Bible Societies, Jerusalem 1979.
J23 J. Bauchet og D. Kinnereth (Arteaga), הברית החדשה (GS, hebr.), Rom 1975.
J24 Herman Heinfetter, A Literal Translation of the New Testament . . . From the Text of the Vatican Manuscript, London 1863.
J25 W. G. Rutherford, St. Paul’s Epistle to the Romans, London 1900.
J26 Anton Margaritha, Psalterivm Hebraicvm (Salmerne og Mattæus 1:1–3:6), hebr., Leipzig 1533.
J27 Dominikus von Brentano, Die heilige Schrift des neuen Testaments, 3. udgave, Wien og Prag 1796.
J28 The New Covenant Commonly Called The New Testament — Peshitta Aramaic Text With a Hebrew Translation, The Bible Society, Jerusalem 1986.
JThS Journal of Theological Studies, Clarendon, Oxford.
KB1, 2 Ludwig Koehler, Walter Baumgartner, Lexicon in Veteris Testamenti Libros, 1. og 2. udgave, Leiden (Holland) 1953 og 1958.
KB3 Ludwig Koehler, Walter Baumgartner, Hebräisches und aramäisches Lexikon zum Alten Testament, 3. udgave, nybearbejdet af W. Baumgartner og J. J. Stamm, Leiden (Holland) 1967-83.
L Codex Leningradensis B 19A, (HS, hebr.) 1008 e.v.t., det offentlige statsbibliotek, Saltykóv-Sjtjedrín-biblioteket, i Skt. Petersborg.
LSJ Henry George Liddell, Robert Scott, A Greek-English Lexicon, revideret af Henry Stuart Jones, Oxford 1968.
Luther, 1522 Martin Luther, Das Newe Testament Deutzsch (septembertestamentet), Wittenberg 1522.
Luther, 1534 Martin Luther, Biblia / das ist / die gantze Heilige Schrifft Deudsch, Wittenberg 1534.
LXX Septuaginta (HS, gr.), oprindelig fra 3. og 2. årh. f.v.t. (udgave: Alfred Rahlfs, Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart 1935).
LXXא Jf. א.
LXXA Jf. A.
LXXB Jf. B.
LXXBagster The Septuagint (gr. og med engelsk oversættelse af Sir Lancelot Brenton, S. Bagster & Sons, London 1851; genoptryk: Zondervan 1980), HS.
LXXLagarde Septuaginta (udgave: Paul de Lagarde, Librorum Veteris Testamenti canonicorum pars prior graece, Göttingen 1883).
LXXLukian Lukians recension af Septuaginta, 4. årh. e.v.t., HS.
LXXThomson The Septuagint, oversat til engelsk af Charles Thomson 1808 (udgave: Pells, London 1904), HS.
M Masoretiske tekst, hebr. og aram., ifølge Codex Leningradensis B 19A, trykt i BHK og BHS.
Mmargen Masoreternes kommentarer i margenen (masora).
Nestle-Aland Kurt Aland, Matthew Black, Carlo M. Martini, Bruce M. Metzger, Allen Wikgren, Novum Testamentum Graece, 26. udgave (7. revision), Stuttgart 1983.
NV Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter (oversat fra New World Translation of the Holy Scriptures), Vagttårnets Bibelselskab, Holbæk, revision 1993.
P45 Papyrus Chester Beatty I, gr., 3. årh. e.v.t., Dublin, GS.
P46 Papyrus Chester Beatty II, gr., ca. 200 e.v.t., Dublin og Ann Arbor (USA), GS.
P47 Papyrus Chester Beatty III, gr., 3. årh. e.v.t., Dublin, GS.
P66 Papyrus Bodmer II, gr., ca. 200 e.v.t., Genève, GS.
P74 Papyrus Bodmer XVII, gr., 7. årh. e.v.t., Genève, GS.
P75 Papyrus Bodmer XIV, XV, gr., ca. 200 e.v.t., Genève, GS.
1QIsa Esajasrulle a fra Qumranhule 1 ved Det Døde Hav, fundet i 1947, opbevares i Jerusalem (udgave: Millar Burrows, The Dead Sea Scrolls of St. Mark’s Monastery, bd. 1, New Haven [USA] 1950).
Sam Den Samaritanske Pentateuk, oprindelig fra ca. 4. årh. f.v.t. (udgave: August Freiherr von Gall, Der hebräische Pentateuch der Samaritaner, Giessen 1918; genoptryk: Berlin 1966).
si „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“, Vagttårnets Bibelselskab, Holbæk, revideret udgave 1990.
Sy, Syp Pesjitta, syr., oprindelig fra 5. årh. e.v.t. (udgave: S. Lee, London 1826; genoptryk: London 1979).
Syc Syrus Curetonianus, oprindelig fra 5. årh. e.v.t. (udgave: F. Crawford Burkitt, The Curetonian Version of the Four Gospels, bd. 1, Cambridge 1904).
Syh Filoxeniana, Charklensis, 6. og 7. årh. e.v.t., GS (udgave: Joseph White, Sacrorum Evangeliorum versio Syriaca Philoxeniana, bd. 1, Oxford 1778; Actuum Apostolorum et Epistolarum tam Catholicarum quam Paulinarum versio Syriaca Philoxeniana cum interpretatione et annotationibus, bd. 2, Oxford 1799-1803).
SyHexapla Syro-Hexapla, 7. årh. e.v.t., British Museum, HS.
Syhi Den syro-palæstinensiske oversættelse (Hierosolymitanum), 6. årh. e.v.t., GS (udgave: A. Smith Lewis, M. Dunlop Gibson, The Palestinian Syriac Lectionary of the Gospels, London 1899).
Sys Sinaj-syreren (Syrus Sinaiticus), 4. eller 5. årh. e.v.t. (udgave: Agnes Smith Lewis, The Old Syriac Gospels, or Evangelion da-mepharreshê, London 1910).
Sym Symmachos’ (Symmakus’) oversættelse af HS til gr., ca. 200 e.v.t.
T Targumer, mere eller mindre frie oversættelser til aramaisk af dele af HS. Især babyloniske. Udgave: Alexander Sperber, The Bible in Aramaic, Leiden (Holland), bd. I 1959 (Mosebøgerne ifølge Targum Onkelos), bd. II 1959 (de tidlige profeter ifølge Targum Jonatan), bd. III 1962 (de sene profeter ifølge Targum Jonatan).
TJ Jerusjalmi I (Pseudo-Jonatan), Mosebøgerne, palæstinensisk, tæt på Targum Onkelos, med Midrasj-udlægninger (udgave: Moses Ginsburger, Pseudo-Jonathan, Berlin 1903; genoptryk: Hildesheim 1971); eller Jerusjalmi II (Fragmenttargum), Midrasj-udlægninger til enkelte vers i Mosebøgerne, palæstinensisk (udgave: Moses Ginsburger, Das Fragmententhargum, Berlin 1899); eller Targum Jonatan, babylonisk (se ovenfor under T).
TLagarde Targum-udgave ved Paul de Lagarde (1872 og 1873), HS.
TO Targum Onkelos, babylonisk (se ovenfor under T).
TP Palæstinensisk Targum, Mosebøgerne (udgave: Neophyti 1 Targum Palestinense Ms de la Biblioteca Vaticana, A Diéz Macho, bd. 1-5, Madrid og Barcelona 1968-78).
TBNT Lothar Coenen, Erich Beyreuther, Hans Bietenhard, Theologisches Begriffslexikon zum Neuen Testament, 7. udgave, Wuppertal 1986.
TDNT Theological Dictionary of the New Testament (engelsk udg. af TWNT), Eerdmans Publishing Company, Grand Rapids, USA, 1964-76.
Th Theodotions oversættelse af HS til gr., 2. årh. e.v.t.
THAT Ernst Jenni, Theologisches Handwörterbuch zum Alten Testament, i samarbejde med Claus Westermann, 3. udgave, München/Zürich 1978/79.
TR Robert Estienne (latiniseret: Stephanus), Textus receptus, GS, 1550.
TWNT Gerhard Kittel, Gerhard Friedrich, Theologisches Wörterbuch zum Neuen Testament, Stuttgart 1933-79.
UBS Kurt Aland, Matthew Black, Carlo M. Martini, Bruce M. Metzger, Allen Wikgren, The Greek New Testament, 3. udgave, United Bible Societies, London 1983.
Vg Vulgata, oversættelse af HS og GS til lat. af Hieronymus, ca. 400 e.v.t. (udgave: Robert Weber m. fl., Biblia Sacra iuxta Vulgatam Versionem, 3. udgave, Stuttgart 1983).
Vg(iuxta LXX) Vulgata, oversat efter LXX.
Vgc Vulgata, den clementinske recension, Rom 1592 (udgave: Alberto Colunga, Lorenzo Turrado, Biblia Sacra iuxta Vulgatam Clementinam, 6. udgave, Madrid 1977, eller S. Bagster & Sons, London 1977.
Vgs Vulgata, den sixtinske recension, Rom 1590.
Vgww J. Wordsworth, H. J. White, Novum Testamentum Latine secundum editionem Sancti Hieronymi ad Codicum Manuscriptorum Fidem, Oxford 1911.
VT Vetus Testamentum, Leiden (Holland).
W Codex Freerianus, gr., 5. årh. e.v.t., Washington (D. C.), evangelierne.
WH Brooke Foss Westcott, Fenton John Anthony Hort, The New Testament in the Original Greek, London 1881; genoptryk: Graz (Østrig) 1974, samt i Int.
Würthw. Ernst Würthwein, Der Text des Alten Testaments, 4. udgave, Stuttgart 1973.
ZorellGr Franciscus Zorell, Lexicon Graecum Novi Testamenti, 3. udgave, Paris 1961.
ZorellHebr Franciscus Zorell, Lexicon Hebraicum Veteris Testamenti, Rom 1984.
* Læsemåde ifølge den oprindelige tekst i et gr. ms.
c Læsemåde ifølge en korrektion i et gr. ms.
ALMINDELIGE FORKORTELSER:
adj. - adjektiv, tillægsord
adv. - adverbium, biord
akk. - akkusativ, genstandsfald
ang. - angående
aram. - aramaisk
bd. - bind
bf. - bestemt form
bl.a. - blandt andet; blandt andre
ca. - cirka
cm - centimeter
dat. - dativ
dvs. - det vil sige
el. - eller
eng. - engelsk
e.v.t. - efter vor tidsregning
fem. - femininum, hunkøn
ff. - og flere følgende
fdn[r].- fodnote[r]
f.v.t. - før vor tidsregning
fx - for eksempel
g - gram
gen. - genitiv, ejefald
gr. - græsk
GS - Græske Skrifter
GT - Gamle Testamente
hebr. - hebraisk
HS - Hebraiske Skrifter
if. - ifølge
imp. - imperativ, bydemåde
impf. - imperfektum, datid, på hebr. uafsluttet handling
inf. - infinitiv, navnemåde
jf. - jævnfør
kap. - kapitel
kg - kilogram
km - kilometer
kr. - kroner
l - liter
lat. - latin, latinsk
m - meter
mask. - maskulinum, hankøn
m.fl. - med flere
m.m. - med mere
ms[s]. - manuskript[er], håndskrift[er]
nom. - nominativ
nr. - nummer
NT - Nye Testamente
ntr. - neutrum, intetkøn
ordr. - ordret
osv. - og så videre
o.skr. - overskrift
p. - person
perf. - perfektum, førnutid, på hebr. afsluttet handling
pga. - på grund af
plur. - pluralis, flertal
pron. - pronomen, stedord
præp. - præposition, forholdsord
ptc. - participium, tillægsmåde
s. - side[r]
sb. - substantiv, navneord
sekt. - sektion
sing. - singularis, ental
sp. - spalte
syr. - syrisk
Till. - Tillæg
ubf. - ubestemt form
udg. - udgave
v. - vers
vb. - verbum, udsagnsord
årh. - århundrede
AFSLUTNING
Den rigdom af oplysninger der findes i denne studieudgave af Ny Verden-Oversættelsen, vil hjælpe læseren til at forstå at Bibelens 66 indbyrdes forbundne bøger udgør en inspireret helhed. De danner tilsammen selve grundstrukturen i sandhedens ’rene sprog’. (Zefanias 3:9) De der oprigtigt ’skælver for Jehovas ord’ vil finde at der åbner sig nye perspektiver i deres forståelse af Bibelen, jo dybere de trænger ned i studiet af den. (Esajas 66:2, 5) Det er vort ønske at alle læsere, ved at gøre fuld brug af de mange supplerende oplysninger denne udgave af Bibelen er forsynet med, vil kunne skaffe sig nøjagtig kundskab om sandheden og nå frem til endnu større forståelse af at „Guds ord er levende og virkende“. (Hebræerne 4:12) Lykkelige er de der fortsat nyder det rige åndelige festmåltid Jehova har beredt gennem sit levende ord, Bibelen. — Mattæus 5:3.