Hvem gider overleve???

Hej
Jeg fik konstateret brystkræft i slutningen af 2009. I starten af 2010 fik jeg fjernet brystet og lymferne i armen.. Jeg har været igennem et længere kemoforløb og er nu i gang med stråler... Jeg har haft det rigtigt dårligt i perioden... De har taget min gigtmedicin fra mig pga. kræften og min mave er i uorden pga. min tarmsygdom ( jeg har haft diarre i flere mdr. nu.) Jeg tænker tit på hvorfor pokker jeg overhovedet gik til læge med det bryst - det havde været nemmere hvis jeg bare havde "holdt mund" - hvem gider overleve en kræftsygdom hvis det bare er for at leve med konstant diarre og mange gigt smerter???

Hej [f][l]🙂
Jeg vil ikke sige sådan noget latterligt som: jeg ved lige præcis hvordan du har det...
Jeg vil dog give dig det mantra jeg lever ved som er: Sit pris på dit liv. Du har tøj på kroppen, du har tag over hovedet, du går ikke i seng sulten hver dag, du bliver ikke tortureret dagligt osv.
Hver gang jeg finder mig selv i en situation hvor jeg vil klage om noget i mit liv tænker jeg på det, og indser at mit liv kunne være 1000 gange værre en det er, og at nogen mennesker faktisk har de ting i deres hverdag at skulle deale med. 😖
Så, jeg ved ikke hvordan du har det, eftersom jeg ikke har oplevet lignene selv, jeg kan kun give mit råd til dig og det er at nyde dig liv så meget som muligt, fordi det kunne også være 1000 gange værre, som feks at du ikke havde arme og ben mistet dit syn.

Mange andre har det som dig... Og vi er mange som gør en indsats for at bl.a. DU kan få mildnet din sygdom og dine symptoner....
Vi er mange der indsamler midler til "Støt brysterne" via "Pink Cup" som er et golfarrangement. I vores klub indsamlede vi over 80.000 som vi donerer til forskning i DIN og MIG sygdom....
Selv om det er svært til tider; Bevar dit humør.... Du er ikke alene.....🙂🙂🙂

Åh søde ven, jeg kan fuldt ud forstå dig. Livet er bestemt ikke med dig lige nu, men du må ikke give op. Jeg bliver helt trist bare af at læse dit indlæg. Har du ikke nogle tætte venner, eller familie som støtter dig? Du skal have nogen omkring dig, som kan finde lyset frem til dig, så du igen kan se meningen med livet. Du må ikke miste din tro på livet, for det er den som skal holde dig oppe, og bære dig igennem dette forfærdelige forløb. Jeg tror på, at troen på livet, kan føre os længere i livet.
Jeg har selv haft sygdom tæt ind på livet, og det gør så ondt at man til tider helt mister modet. Jeg håber og beder til, at du igen vil kunne se alt det gode i livet. Og jeg håber at livet snart vil behandle dig bedre.
Rigtig god bedring.
Kram Katz

Så set pris på dit liv [s][l]🙂
Fordi det kunne være slut i løbet af et sekund. (Tænk over det, det gælder for alles liv). Nyd det så meget som du kan. Lad værre med at begrændse dig, ved at lade religion styre dit liv, eller andre folks tanker styre dit liv.
Sprøg dig selv:
Når dagen kommer hvor jeg ligger i min seng i mine sidste øjeblikke og tænker tilbage på mit liv, hvad vil jeg se?:
1: En person som lod andres holdninger styre hendes liv, en person som begrænsede sig selv (det gør ALLE religioner punktum) ved at følge en vis livstil, som gav ind.
2: En person som gjorde det som HUN havde lyst til at gøre, som ikke prioritere andres holdninger før hendes egne. En person som var villig til at kæmpe og kæmpe imod den sygdom så længe at det nu varede.
Så simpelt er det faktisk 🙂[f] Nogle ville sige til dig at dette er en selvcentreret livstil og tankegang, men helt ærligt, bare tænk på de 2 eksempler som jeg gav..En person kan få en ny flamme i deres liv igennem mange forskellige ting, en kat, musik, bruge tid i naturen osv. Så prøv at spørg dig selv hvad DU har lyst til, og så gør det! 🙂😃[s] Det er jo trodsalt DIT liv og ikke andres. Held og lykke min ven[l]

http://www.tidslerne.dk/
Frivilig organistion for mennesker med kræft.
Jeg vil ikke sige jeg forstår dig. for jeg har ikke været i din situation. Mend e tvirker osm du hænger fast. Måske kan det hjælpe dig lidt at snakke med andre i samme båd?
Her på denne side trykker du på det felt for oven der hedder "Tidesllinen".
Eller kræftens bekæmpel der er også folkd er der ved hvad du taler om og har haft på egen krop.
http://www.cancer.dk/Hjaelp+viden/raadgivning/
Knuxxe herfra[l][l][l][l][l][l]

da jeg fik kræft i livmoderhalsen for 32 år siden.
Jeg fik strålebehandling og var meget syg i et helt år. Var også rigtig ked af det og bange. Langsomt - langsomt kom jeg igennem behandlingerne og eftervirkningerne. Når du får strålebehandling nu, er det klart, at du ikke kan være som en rask. Det er udmattende at få denne behandling.
Det kunne måske være en god idé for dig, som en anden skriver, at du kontakter "tidslerne". Her kan du nok læsse af alt, hvad du har brug for. Kræftens bekæmpelse har også patientstøtte med ansatte psykologer. Det lyder, som om du har brug for at "give los" af alt, hvad der trykker dig. Søg de steder, så du kan blive lidt mere fri. Det er jo klart, at du er mærket.
De bedste hilsner og ønsker for dig og dit liv. Jeg ønsker dig det bedste.

Jeg ved ski da godt at jeg ikke er den eneste der har det slemt -- men men men får jeg det bedre af at andre også har det skidt???