Hvert barn, sit navn.

Vi er allesammen enige om, at de små poder skal have et navn. Men hvad er det vi går op i, ved navngivelsen?
Er det populære navne vi vælger?
Går vi op i at barnet skal døbes efter nogen i familien?
Eller florerer fantasien, ligeså frodigt i Danmark, som den gør i USA, hvor man uden betænkeligheder døber de små efter stater, byer, og biler?
Hvad spiller egentlig ind ved dåbet, og hvor vigtig er navngivelsen egentlig?

ville nok gøre meget ud af at vælge,hvis jeg fik et barn.
Det er nemt med pigenavne,men drengenavne er det sværere for jeg vil gerne vælge et jeg kan lide,men som ikke er alt for oplagt at drille med,et jeg tror en dreng ville kunne lide at hedde,og det skal passe til efternavnet,men ville nok skrive meget længe lister og skifte film,navnebøger,yndlingsbøger,selvopfundne,mytologiske osv.
Engang var Felix blandt dem jeg forestillede mig,men efter at det blev populært synes jeg ikke at det er så interessant,egentligt.

...mange idag, der vælger navne fra den nordiske mytologi. Jeg ved ikke helt hvorfor det er blevet så populært :-) Mange vælger også navne udfra sine favoritskuespillere, og tænker slet ikke på om dette navn, kommer til at passe ind i barnets liv.
Hilsen Kajsa

hvorfor andre gør det, men jeg kan da sige, at jeg tænkte meget over min datters navn(e), og af flere grunde.
1. De(t) skulle passe i længde, stil og lyd til efternavnet, som er meget specielt og kun forbeholdt vores familie. Som der står et sted på nettet, passer Asbjørn Jensen og Carmen Gonzales helt fint, men modsat - Asbjørn Gonzales og Carmen Jensen - lyder ikke helt så godt. Da efternavnet er langt, syntes jeg også, det passede bedst med lange navne, for rytmens skyld.
2. Hun skulle have to navne, så hun selv kan vælge, når hun er gammel nok. Især fordi det ene - hendes kaldenavn - ikke var så almindeligt, da hun blev født. Nummer to navn er til gengæld begyndt at komme på mode igen, og det spås at være mode-navn om få år, grundet en kendt person har givet navnet masser af goodwill de sidste 10 år.
3. Det skulle være navne, der også kan udtales i udlandet, da jeg selv har været herretræt af, at de bare i England ikke kan udtale mit. ;O) Samtidig skulle det også være et navn, der selv udenfor landets grænser fortæller hendes køn. Nogle danske navne er da flotte, men uden for DK ved de vist ikke, om det er et pige- eller drengenavn.
4. Det skulle være navne, som ikke alle og enhver havde. Jeg havde dengang, som så mange andre, ikke øje for, at det faktisk er bedre - i et barns øjne i hvert fald - at hedde noget populært, frem for at hedde noget specielt, fordi de netop ikke i den alder er særligt interesserede i at skille sig ud fra mængden. Hun har dog ikke givet udtryk for at være specielt generet af det, selv om det da altid er en glad begivenhed, når hun bemærker navnene hos andre. ;O)
5. På nedenstående links kan man se lidt om navne og deres betydning. Jeg fik valgt navne, hvoraf det ene betyder "hjælperen/forsvareren" og det andet "Hvem er som gud?" (fandt jeg ud af senere, det var ikke med i mine overvejelser), og det har faktisk passet ret godt med det første, må jeg konstatere. ;O)

http://www.libero.dk/Libero/Templates/Pregnant/NamesDefault.aspx?id=2685
http://www.behindthename.com
;O) Deci

Jeg har godt nok ingen børn endnu, men som enhver anden pige, har jeg selvfølgelig en hel liste med mulige navne :)..
Det, jeg synes er vigtigt, er at barnet får et navn, som kan udtales på mere end ét sprog - dette er fordi min kæreste er fransk, så det skal jo være et navn, som hans familie ikke brækker tungen for at udtale... Derudover tænker jeg selvfølgelig også på, hvordan det passer til vores efternavne - igen lidt problematisk, fordi han er fransk - tror dog, de får hans efternavn...
Og så skal det selvfølgelig være et sødt og flot navn, som man både kan hedde som barn og voksen...

..links du gav os der! :-) Jeg fandt først ud af, efter fødelsen, hvad mine ungers navne betød. De har begge to navne fra biblen, men det var ikke det jeg tænkte på da de fik dem. Jeg "så" bare hvad børnene skulle hedde. Det var meget underligt. Det var som om de selv fortalte hvad deres navne var. :-) Weird ik´ ;-)
Hilsen Kajsa :-)

Min datter er opkaldt efter hovedpersonen fra en dansk børnebog fra omkring 1920. Det er så også et ret typisk dansk og europæisk navn brugt både hos adelen og borgerskabet - og det kan udtales i alle vestlige lande.
Mit efternavn er desværre præget af specielle danske bogstaver, som giver nogle spændende forviklinger i udlandet, så det var vigtigt at hun fik et mellemnavn, der kunne bruges som efternavn i udlandet, hvis hun en dag får brug for det.
Men hvis jeg en dag får en dreng, så skal han hedde Konrad .. det eneste problem i den forbindelse er Ralf König's bøsse tegneserie Konrad og Paul, som jeg er helt syg med ... jeg kan da ikke opkalde mit barn efter en tysk bøssetegneserie.

Selvfølgelig kan du da opkalde din søn efter en bøssetegneserie! Han har vel bedst af at fødes uden fordomme ik´ ;-)
Det er sjovt, det der med at få navnet til at passe til efternavnet. Jeg har selv et fornavn som passer til de fleste europæiske efternavne. Det viste sig være et smart move af min mor, da jeg idag, har været indehaver af ikke mindre end tre efternavne. Det jeg fik da jeg blev født, det jeg giftede mig til første gang, og min nuværende mands efternavn. Forvirret....;-D
Hilsen Kajsa

jeg tænkte netop på nordisk mytologi.

Jeg har min farmors efternavn .. da hun blev skilt ville hun ikke rende rundt med hans efternavn mere, så hendes halvstore børn fik hendes navn og har givet det videre.
Men bøssetegneserien .. mon ikke han bliver lidt stødt når han engang lærer at læse og finder Konrab og Paul på hylden ..
Da pigen blev navngivet (ikke døbt .. vi skal jo ikke bestemme hendes tro) fortalte vi historien om børnebogen ...
Men hvordan vil det lyde og se ud når vi står og fortælle om tysk bøssekultur og viser halvfrække tegneserier foran hele den forstokkede familie.

Det jeg lagde vægt på var at det er ikke et navn man høre ofte. Og så ville jeg ha at det skulle staves lidt specielt. Jeg kan li sjældene navne. Mig og faren var bestemt ikke enig. Og havde vi fået en pige så havde vi diskuteret endnu. Han er til langt mere alm. navne. Men han kom til at hedde farens valg til mellemnavn som min søn iøvrigt har fået fjernet.
Qen.

...giver de dig, den samme reaktion som jeg gav min mand, da han skulle fortælle mig at hans mor hvar lesbisk! ;-)
Kajsa

det synes jeg da ikke, altså at det er "weird". ;O) Jeg kom på min datters ene navn i en drøm. Drømmen kunne jeg ikke huske bagefter (og jeg husker stort set altid mine drømme), men navnet stod klart. Og da det opfyldte de andre kriterier, var valget truffet. ;O)
Måske er det os, der vælger navnet, bevidst eller ubevidst, måske er det barnet, ja, eller skæbnen fordi der er en dybere mening med tingene? I hvert fald har jeg en måske lidt sær tro på, at vi får det navn, der er bestemt for os, så jeg ændrer aldrig mit - og håber da heller ikke, at mit barn gør.
Min søster fik tilføjet et særegent navn som mellemnavn, da hun ifm. konfirmationen blev døbt. Men det er for hende ikke nok; nu vil hun også til at ændre navnet ved hjælp af nummerologi, fordi hun tror, det vil ændre hendes liv - og her må jeg altså stå af.
Jeg er normalt åben over for mange ting, og jeg afviser ikke, at der er mere mellem himmel og jord, end vi umiddelbart kan se. Men for mig går grænsen, hvor man på en måde skyder skylden for et uheldigt liv/dårlig "karma" og ens egne uheldige valg i livet, på et enkelt bogstav i sit navn. Eller sagt på en anden måde; hvis det virker for nogen - og det gør det jo tilsyneladende, hvis man skal tro, hvad man læser - er det i mine øjne kun, fordi tro kan flytte bjerge og måske give personen et mere positivt livssyn, så indgangsvinklen til - og dermed også udfaldet af - livets kriser ændres. Men det er som sagt bare min mening, og min søster og andre tilhængere af nummerologi skal selvfølgelig gøre, som de finder bedst. Bare de ikke forventer, at jeg bliver omvendt. ;O)
Nu fik du sat gang i den rustne hukommelse, Kajsa, så her er et par ekstra små "fakta" om det at navngive i tidligere tider. Du springer det bare over, hvis det er for meget. ;O)
I gamle tider troede folk, der var ekstremt overtroiske, i øvrigt, at hvis man kendte en persons eller ("magisk") genstands navn, fik man magten over personen/genstanden. Man troede også før Kristus' tid, at børn, der døde uden at blive navngivet, for altid fortabt ville være fanget i limbo. Årsagen skulle være, at ved at blive identificeret ved navn, blev man fæstnet til denne verden og sin skæbne, så porten til åndeverden blev lukket og forseglet for altid.
En anden tro, der florerede dengang (og i de tidligste kristne tider, hvor religionen endnu ikke helt havde fået tag i folk), var, at barnet skulle navngives (døbes), INDEN det blev et bestemt antal måneder, for ellers kunne de risikere at blive stjålet af De Underjordiske, der gav en af deres egne i "bytte". Sådan et barn blev kaldt en skift(n)ing og blev oftest sat i skoven for at blive dræbt af vilde dyr, da man ikke turde beholde barnet - uagtet at der ikke var nogen beviser. Stakkels mor, hva?
Jeg mener også at huske noget fra Det Gamle Testamente, om at Guds (og Djævlens) sande navn ikke må være kendt af nogen dødelig, netop pga. den magt, det ville give. (Måske man skulle spørge Enoch om det?) Pudsig tanke, egentlig, ikk? Især hvis man drager en parallel til vor tekniske verden, hvor man med adgang til et navn og personnr. praktisk talt ad elektronisk vej (nettet) kan stjæle en andens identitet - eller slette den, som i filmen "Nettet" med Sandra Bullock. ;O)
Nok fra mig for denne gang. Beklager, det blev så langt, jeg blev som sædvanlig grebet af emnet. Tak for et rart og inspirerende indlæg, Kajsa. ;O)
;O) Deci

...der skal sige tak til dig, for et fantastisk indlæg. Det med at man ikke måtte kende Gud´s rigtige navn, det visste jeg godt i forvejen. Hvad er det man plejer at sige....jeg har set filmen..;o) Det var visst et program på Discovery.
At ændre forbogstaven i sit fornavn, for at man tror at den ændrer ens liv, er en vogn min datter er hoppet på...desværre. Hun vil nu skifte forbogstaven S ud med Z. Om jeg begriber det!
Men skidt med det...det er hendes navn. ;o)
Nummerologi er heller ikke noget jeg hopper på, ej heller har jeg tænkt mig at skifte mit ud. Jeg er opkaldt efter min Gudmor, og det er jeg stolt af.
Kajsa ;o)

...bare se..! Det var skæbnens valg alligevel. Min datters navn er ikke så almindeligt i Danmark, mere i Sverige, mens min søns navn er ganske almindeligt i hele Europa.
Så der er mange ting at tænke på når man navngiver.
Kajsa

var synd for dig og ham, at det skulle gå så skidt ;-)
Taler I stadigvæk sammen?

Jeg synes man skal vente med at beslutte barnets navn til man har set barnet. Man kan jo nemt have et navn i tankerne og så når man ser barnet passer navnet slet ikke til han/hun.
Mine forældre havde før min fødsel bestemt at hvis jeg blev en pige skulle jeg hedde Ditte. Da de så så mig fortrød de begge to, men de turde ikke sige det til hinanden og dermed sfuffe den anden part ved at ødelægge "planen". det skal lige siges at jeg er deres førstefødte, så de var ikke så kloge dengang. Nå, men det endte altså med at min far brød sammen et par dage før fødslen og fik stammet ud at jeg altså ikke skulle døbes Ditte. Det er jeg godt nok glad for at han gjorde. I stedet blev jeg døbt Malene, og det navn er bare super til mig. Heller ikke mange fra min årgang hedder det.
Men navnet Ditte står stadig på mine første vaccinationspapirer :-) Så er de altid mindet på deres fejl.
Venligst Malene

Efter min mening kan børns navne nu også blive lidt for specielle. Når forældrer, for at give deres børn et særpræg, giver dem navne de skal stave hver eneste gang, eller som ingen er istand til at udtale rigtigt, så mener jeg de gør børnene en bjørnetjeneste. Børnene skal nok få deres egen identitet og deres egne særpræg, også selvom de hedder noget ganske almindeligt.

Der er mange der giver børn deres navne fra personer fra mytologier, religioner eller fra eventyr. Underligt men sådan er det. Måske fordi forældrene gerne vil have barnet får et navn med en dybere betydning..?? måske.
Et navn giver også et førstehåndsindtryk:
Eksempler, Navnet Kurt lyder ekstremt kedeligt. Hvis han hedder Ib lyder han ekstrem dum, og hvis han hedder Aksel så bliver han med sikkerhed mekaniker.
Og forresten hvis du får en pige så kald hende ikke Kim, det er et drengenavn i DK. Egen erfaring.
Navne jeg husker og lide.
Piger
Liv (det lyder så positivt)
Nanna
Anna
Drenge
Lukas (bibelen)
Jakob (bibelen)
Daniel (bibelen)
Det var egentligt ikke så mange jeg kunne komme i tanke om.

Kære decibel,
Jeg ser at mit ydmyge navn blev nævnet og fik lyst til, at støtte dit indlæg.
Jeg mener også du har fat i noget. Jeg kan give lidt oplysninger, som måske kan støtte din tanke.
Gud Herren siger til Abram: " Fra min side er min pagt med dig, at du skal blive fader til en mængde folk; derfor skal dit navn ikke mere være Abram, men du skal hedde Abraham, thi jeg gør dig til fader til en mængde folk............pagten mellem mig og eder, at alt af mandkøn hos eder skal omskæres.............
Endvidere sagde Gud til Abraham: " Din hustru Saraj skal du ikke mere kalde Saraj, hendes navn skal være Sara
( herskerinde).........jeg vil velsigne hende og give dig en søn også ved hende; jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til folk og folkeslags konger skal nedstamme fra hende!.............
Abraham sagde derfor til Gud: " Måtte dog Ismael leve for ( være anerkendt, som min førstefødte) dit åsyn". Men Gud sagde: " Nej, din ægtehustru Sara skal føde dig en søn, som du skal kalde Isak, med ham vil jeg oprette min pagt, og det skal være en evig pagt, der skal gælde hans afkom efter ham..........1.Mosebog kap. 17.
+
Gud talede til Moses og sagde til ham: " Jeg er HERRE".
For Abraham, Isak og Jakob åbenbarede jeg mig som Gud den Almægtige, men under mit navn HERREN gav jeg mi ikke til kendefor dem..2.Mosebog kap. 6 vers 1 og 2.
Da sagde HERREN til Moses: " Se, jeg gør dig til gud for Farao, men din broder Aron skal være din profet." 2.Mosebog kap. 7. vers l.
+
Men Moses sagde til Gud: " Når jeg kommer til israelitterne og siger dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, hvad skal jeg så svare dem, hvis de spørger om hans navn"?
Gud svarede Moses: " Jeg er den, jeg er. " Og han sagde: " Således skal du sige til israelitterne: " Jeg Er har sendt mig til eder"!
2.Mosebog kap. 3 vers 14 - 15.

+
HERREN svarede Moses: ” Også hvad du der siger, vil jeg gøre, thi du har fundet nåde for mine øjne og jeg kender dig ved navn.
Da sagde Moses: ” Lad mig dig skue din herlighed”?
Han svarede: ” Jeg vil lade al min rigdom ( herlighed) drage forbi dig og udråbe HERRENS navn foran dig, thi jeg viser nåde mod hvem jeg vil, og barmhjertighed mod hvem jeg vil .
Og han sagde: ” Du kan ikke skue mit åsyn, thi intet menneske kan se mig og leve”.
…Så tager jeg min hånd bort, og da kan du se mig bagfra; men mit åsyn kan ingen skue.
2.Mosebog kap. 33 vers 17 – 23.

+
Håber du kan bruge oplysningerne. Det ser ud til, at navnet betyder meget både som personidentifikation, men også for de handlinger der videre skal ske og muligvis som du selv er inde på, "værestedet". Hvor befinder "sjælen" sig.
Venlig hilsen
Enoch

Jeg valgte at min mor skulle bestemme navnet på min førstfødte.(for faderen var jo ikke ligefrem tilstede og ku være medbestemmende. Og min mor har fra starten sagt at hun elskede navnet Ditte, (efter filmen Ditte menneskebarn). Og det forhold Ditte har til sin bedstemor i filmen, er simpelt hen meget lig med det forhold min datter altid har haft til sin bedste. Så navnet passer helt perfekt.
Da jeg fik min søn, spurgte jeg for sjovt min datter hvad hun sys han skulle hedde. Og hun sagde Bastian (hun havde en lille campingven ved det navn). Men det blev så ved en fejl lavet om en dag jeg var hos vagtlægen med min søn. Lægen spurgte hvad han hed, så han ku skrive det i computeren, og jeg sagde Sebastian. Da jeg kom ud, kom jeg i tanke om hvad jeg havde sagt af navn, og så blev det bare sådan. Sys det var pinlgt at skulle gå derind igen og ændre navnet. Og siden da har han heddet sebastian. Men går under navnet Basse for det meste.
Skulle der komme en 3. en dag, vil jeg nok igen lade min mor bestemme. Der er en mening i de navne hun vælger.
Mine favoritnavne har altid været dem som alle børn bliver døbt. Og det sys jeg ikke der er nogen mening i. Så jeg skal ik selv bestemme.

hvor mange hedder navnet

jeg syntes valentin lyder rigtig sødt.
har set mange drenge er begyndt at hedde
det. ellers hedder de det også til
mellemnavn 😃.