"Hvis du virkelig er til, så hjælp mig!"
GABRIEL, som voksede op i en religiøs familie, lærte at hans hjemland var midt i en hellig krig. Da han var 19 år, meldte han sig derfor frivilligt til militærtjeneste og bad om at blive sendt til fronten. I 13 måneder deltog han i nogle af de hårdeste kampe, hvor han undertiden befandt sig blot halvanden kilometer fra fjendens linjer. „Jeg husker især én episode,“ siger Gabriel. „Vores øverstkommanderende fortalte os at fjenden ville gå til angreb samme nat. Vi var så anspændte over situationen at vi skød med mortér hele natten.“ Gabriel betragtede nabofolkene som fjender der fortjente at dø. „Min plan var at dræbe så mange af dem som muligt, for derefter, ligesom mange af mine venner, at dø som martyr.“
Men med tiden blev Gabriel desillusioneret. Han flygtede op i bjergene, sneg sig over grænsen til et neutralt land og rejste til Europa. Han blev ved med at spørge Gud om hvorfor livet var så svært, og om menneskenes problemer var en straf fra ham. På et tidspunkt kom han i kontakt med Jehovas Vidner, som ud fra Bibelen viste ham hvorfor livet i dag er så fyldt med problemer. — Mattæus 24:3-14; 2 Timoteus 3:1-5.
Jo mere Gabriel lærte gennem Bibelen, jo klarere erkendte han at den indeholder sandheden. „Jeg lærte at vi kan komme til at leve evigt i et paradis på jorden. Mærkeligt nok var det noget jeg havde længtes efter som barn.“ Bibelen gav Gabriel trøst og virkede lindrende på hans foruroligede hjerte. Hans dybe følelsesmæssige sår begyndte at blive lægt. Da han en dag mødte Daniel, en tidligere fjende, følte han ikke længere noget had. Men hvad havde fået Daniel til at rejse til Europa?
_______________
DANIEL var vokset op som katolik, og da han var 18 år, blev han indkaldt som soldat. Han blev sendt ud for at kæmpe i den samme krig som Gabriel, men på den modsatte side. Engang befandt Daniel sig nær frontlinjen i en kampvogn der blev ramt af fjenden. Hans venner blev dræbt, og selv blev han alvorligt såret og taget til fange. Efter at have tilbragt flere måneder på henholdsvis et hospital og i en lejr blev han deporteret til et neutralt land. Alene og subsistensløs overvejede han at begå selvmord. I en bøn til Gud sagde han: „Hvis du virkelig er til, så hjælp mig!“ Allerede den næste dag fik han besøg af Jehovas Vidner, som kunne besvare mange af hans spørgsmål. Til sidst rejste han til Europa som flygtning. Også dér kom Daniel sammen med Jehovas Vidner — og fortsatte med at undersøge Bibelen. De ting han lærte, mindskede hans frygt og bitre følelser.
Gabriel og Daniel er nu venner, forenede i et åndeligt brodersamfund som døbte Jehovas Vidner. Gabriel siger: „Min kærlighed til Jehova og mit kendskab til Bibelen har hjulpet mig til at få hans syn på tingene. Daniel er ikke længere min fjende. For år tilbage ville jeg med glæde have slået ham ihjel. Men Bibelen har lært mig det stik modsatte — at jeg må være villig til at dø for ham.“
Daniel fortæller: „Jeg så folk fra forskellige trossamfund og nationaliteter myrde hinanden. Nogle dræbte endog deres egne trosfæller på den modsatte side af fronten. Da jeg så det, gav jeg Gud skylden, men nu ved jeg at det er Satan der står bag al krig. I dag har Gabriel og jeg den samme tro, og vi vil aldrig mere gå i krig.“
Hvorfor forandrede Abraham og Robert http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=161&posting=888792 , Gabriel og Daniel sig så drastisk? Det vil jeg komme ind på i morgen.
Hav en god dag!
Men med tiden blev Gabriel desillusioneret. Han flygtede op i bjergene, sneg sig over grænsen til et neutralt land og rejste til Europa. Han blev ved med at spørge Gud om hvorfor livet var så svært, og om menneskenes problemer var en straf fra ham. På et tidspunkt kom han i kontakt med Jehovas Vidner, som ud fra Bibelen viste ham hvorfor livet i dag er så fyldt med problemer. — Mattæus 24:3-14; 2 Timoteus 3:1-5.
Jo mere Gabriel lærte gennem Bibelen, jo klarere erkendte han at den indeholder sandheden. „Jeg lærte at vi kan komme til at leve evigt i et paradis på jorden. Mærkeligt nok var det noget jeg havde længtes efter som barn.“ Bibelen gav Gabriel trøst og virkede lindrende på hans foruroligede hjerte. Hans dybe følelsesmæssige sår begyndte at blive lægt. Da han en dag mødte Daniel, en tidligere fjende, følte han ikke længere noget had. Men hvad havde fået Daniel til at rejse til Europa?
_______________
DANIEL var vokset op som katolik, og da han var 18 år, blev han indkaldt som soldat. Han blev sendt ud for at kæmpe i den samme krig som Gabriel, men på den modsatte side. Engang befandt Daniel sig nær frontlinjen i en kampvogn der blev ramt af fjenden. Hans venner blev dræbt, og selv blev han alvorligt såret og taget til fange. Efter at have tilbragt flere måneder på henholdsvis et hospital og i en lejr blev han deporteret til et neutralt land. Alene og subsistensløs overvejede han at begå selvmord. I en bøn til Gud sagde han: „Hvis du virkelig er til, så hjælp mig!“ Allerede den næste dag fik han besøg af Jehovas Vidner, som kunne besvare mange af hans spørgsmål. Til sidst rejste han til Europa som flygtning. Også dér kom Daniel sammen med Jehovas Vidner — og fortsatte med at undersøge Bibelen. De ting han lærte, mindskede hans frygt og bitre følelser.
Gabriel og Daniel er nu venner, forenede i et åndeligt brodersamfund som døbte Jehovas Vidner. Gabriel siger: „Min kærlighed til Jehova og mit kendskab til Bibelen har hjulpet mig til at få hans syn på tingene. Daniel er ikke længere min fjende. For år tilbage ville jeg med glæde have slået ham ihjel. Men Bibelen har lært mig det stik modsatte — at jeg må være villig til at dø for ham.“
Daniel fortæller: „Jeg så folk fra forskellige trossamfund og nationaliteter myrde hinanden. Nogle dræbte endog deres egne trosfæller på den modsatte side af fronten. Da jeg så det, gav jeg Gud skylden, men nu ved jeg at det er Satan der står bag al krig. I dag har Gabriel og jeg den samme tro, og vi vil aldrig mere gå i krig.“
Hvorfor forandrede Abraham og Robert http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=161&posting=888792 , Gabriel og Daniel sig så drastisk? Det vil jeg komme ind på i morgen.
Hav en god dag!