Hvis jeg siger ADHD, hvad siger du så???

Kender du til diagnosen ADHD?
Har du oplevet et barn med ADHD?
Jeg møder så mange fordomme om diagnosen, og synes alt for mange udtaler sig
udelukkende ud fra hvad de læser istedet for at have kendskab til handicappet/dygdommen.
Jeg har selv en søn med ADHD, og har aldrig været i tvivl om at han var anderledes. Men
det gør mig sgu ondt at jeg skal forsvarer mig og mit barn, som jeg ved lider meget under uvidende menneskers fordomme og mistro...

Jeg kender en der er diagnostiseret som det og i behandling. Plus en der muligvis har det. Kendetegnet synes jeg er at de begge to er svære at komme igennem til. Men også at de begge to kan være utrolig søde, om så bare i glimt.
Jeg ved godt det har noget at gøre med frontal lapperne, der ikke virker ordentligt. Jeg tror de har brug for klare regler og rammer.
Men ret mig endelig, hvis jeg tager fejl.
Ps: Jeg tager hatten af for forældre som dig, det må ikke altid være lige sjovt.

ADHD er blot en samling symptomer, og årsagerne kan være mange.
Istedet for at finde årsagen og behandle den, så behandler man blot symptomerne.
Det er nok nemmere og billigere i starten, men ikke på længere sigt.

- bemærk, at de fleste, der affærdiger ADHD som en modediagnose eller et spørgsmål om dårlig opdragelse, tydeligvis slet ikke har læst noget om diagnosen og udelukkende antager deres negative indstilling ud fra vonhörensagen.
Naturligvis skal man have en sund skepsis, når en relativt ny diagnose sættes på så mange børn - og unge og voksne. Men at fornægte diagnosen - at forkaste lægernes viden - at negligere forskningen - og at klynge sig til en opfattelse af, at det handler om opdragelse, er udtryk for uvidenhed og dumstædighed.
At en nyere diagnose resulterer i, at relativt mange får den, kan ikke være en overraskelse. I gamle dage kendte man ikke til kræft, og dengang døde folk af "tæring" - mente man. Da lægerne blev i stand til at opdage kræftceller, var der "pludselig" mange, der havde kræft - og i dag er der endnu flere. Dette har aldrig ført til benægtelse af, at sygdommen eksisterer.
Ja, jeg kender til diagnosen både i mit professionelle liv og privat. Min datter har ADHD - og medicinen har medført en markant og gennemgribende ændring i hendes liv, så hun nu er fri for bl.a. selvmordstanker, ekstrem rastløshed og sårbarhed. Og jeg er KOLD over for dem, der fornægter diagnosen - de ved ikke bedre, og de VIL ikke vide bedre.

- hvad er dit grundlag for at være så sikker i din sag? Hvad ved du, som psykiaterne ikke er klar over? Og hvor megen erfaring har du med ADHD-diagnosticerede - professionelt såvel som personligt? Du må jo trække på en enorm mængde viden, som de færreste, trods erfaring og uddannelse, ikke er i besiddelse af.

"som de færreste, trods erfaring og uddannelse, er i besiddelse af" - der var et "ikke" for meget.

du sgu have tak for ... smiler ....'
Det er heller ikke altid lige nemt, men jeg synes desværre at mange drukner i alt det vi læser og hører i medierne.
Jeg er helt klar over at der uheldigvis er nogle der får diagnosen uden at have den, og det tager jeg afstand fra. Men det gør så også at de der virkelig har ADHD og er vel diagnostiseret og kæmper bliver dømt til at være forkerte og bare kan opfører sig ordentligt.
Men du vil aldrig høre mig klage over at have den søn jeg har, for om noget så har det virkelig givet mig styrke og mod på mange ting at skulle kæmpe for at han kan få et godt liv.
Min frygt går måske mere på, hvordan jeg bedst kan hjælpe ham til at være tro mod sig selv og sit handicap, uanset hvilke udfordringer han møder på sin vej.
Jeg har op til flere gange mødt uvidende mennesker der med al deres fordom har tysset på ham og sagt "åhh så slap dog af knægt" og hver gang har jeg set et barn der med smerte i hjertet og våde øjne har sagt "mor, hvad har jeg gjort forkert"
Jeg kan også godt se at det kan være svært at se og forstå udefra, og derfor drømmer jeg om at mennesker ville være villige til at vise den samme forståelse som vi gør når et menneske sidder i kørestol.
For møder vi et barn i kørestol kan vi se hvad der er galt og derfor ville vi aldrig sige "gå pænt" eller en med blindestok siger vi heller ikke "se dig dog for" til vel...

der har denne sygdom. hun er idag 42 år og det har altid præget vores familie, og det er først her for et par år siden det er blevet dianokstiseret og hun får tabletter for det.
hun har idag en bedre liv uden raskløshed, personligheds spaltning, meget aktiv hjerne
funktion. det er en forbandet sygdom.
ønsker alt det bedste for alle der har det.
[l]

og har aldrig været i tvivl om at mit barn ikke er dårligt opdraget. Faktisk vil jeg vove den påstand at han ofte er bedre opdraget end mange andre børn, også uden diagnose.
Han gør det rigtige når han kan, og når han ikke kan er det fordi jeg stiller større krav end han kan leve op til.
Vi lever et liv med struktur, helt fastlagte planer for dagen, respekt for hinanden og ikke mindst hvor alle er lige vigtige i familien.
ADHD er ingen undskyldning for dårlig opførsel, men kan til tider være en forklaring på impulsiv adfærd.
RETFÆRDIGHED BETYDER IKKE AT ALLE FÅR DET SAMME, RETFÆRDIGHED BETYDER AT ALLE FÅR DET DE HAR BRUG FOR!!!

en psykisk diagnose der er kommet inden for de sidste 10 år, for i realiteten findes den ikke, men der findes svage forældre der ikke formår at styre deres børns opdragelse.
det samme med sygeligt tynde piger og overvægtige piger, der konstant skal kaste op, det skyldes udelukkende kontrol, de har fundet ud af de kan kontrolere deres svage forældre ved at dominere hele familien, og bestemme hvilke varer der skal købes, eller ikke købes til husholdningen, og forældrene lader bare børnene køre den kontrol fuldt ud, også efter at børnene er blevet voksne.
man har fjernet omtalte grupper fra deres forældre, og ladet dem leve under konsekvente opdragelses metoder, og da de unge fandt ud af at raserianfald ikke hjalp dem, opgav de deres magtmonopol, og opførte sig som andre unge mennesker.
i USA har de private opdragelses anstalter hvor de opdrager deres patienter efter samme pricip som militæret bruger over for ny indkaldte rekrutter, og det virker ret hurtigt, for alting kører med disiplin og utallige marcher med fuld oppakning, også om natten.
for ca. 45 år siden kørte det danske militær med den samme disiplin, der var 28 mand på hver stue med kun koldt vand i badeværelset, og utallige udkald med fuld udrustning både dag og nat, hvor man havde 35 kg hængende på ryggen, samt et garent gevær, og en vandbeholder, men det var bare forbudt at drikke så meget som en dråbe vand på de 40 km. marcher.
desuden var der en enorm hård træning i tyrens røvhul, som det kaldtes, hvor rekrutterne måtte kravle igenem mudder, pigtråd, hængebroer, og det der var meget værre, og naturligvis lærte de unge hurtig at deres klager ikke blev hørt, de blev derimod hængt ud på gårdspladsen, til grin for hele holdet.

- Det ville jeg da tro.

Jeg tror at du overvurderer psykiatere !
Det er ikke nødvendigt at have en enorm viden for at gennemskue dem.
Prøv at tænke lidt og søg noget information.
Du skal ikke meget over gratisavis-niveauet før tingene begynder at give mening.

Før fuld damp, det du skriver , det passer bedre end så meget andet, du har nok ret når man tænker over det.

- min far var "fodtusse" i 1953. Deres udstyr vejede 70 kg og gåturen var 70 km... men du har aldrig været med, vel?

... mene at hvis jeg kunne opdrage min søn ordentligt, ville han ikke have problemer med at holde fokus i skolen, sidde stille og have fuld kontrol over sine impulser ???

Ja amfetamin er et fantastisk stof.
Humøret hæves og man bliver istand til at takle udfordringer på en fokuseret og afslappet måde.
Det er en skam at din datter må nøjes med det patenterede Ritalin, men forhåbentligt er det kun i en periode, indtil du finder ud af hvad hun fejler.

ganske vist har kræft altid eksisteret i visse grupper, men du skriver at patienterne døde af tæring.
tæring er mange ting, du glemmer det smertehelvede der medførte tæringen, for selvom lægerne vidste at patienterne havde SOT, så havde de ikke medicinen der kunne lindre smerterne, og det har man heller ikke idag, man kan give patienter med stærke smerter morfin, men med det behov der er for smertelindring dør mange patienter af et morfin chock.

en diagnose som for få år siden bare beskrev et uroligt barn som ikke kunne sidde stille i skolen og forstyrrede de andre elever.
Nu har lægerne så kunnet stille en diagnose og fundet et smart navn DAMp ADHD eller hvad man vælger at kalde det og straks skal det behandles.
Alle os der gik i skole før begrebet ADHD blev opfundet har med garanti kendskab til mindst en i hver klasse som kunne kandidere til ADHD titlen og er det gået disse mennesker dårligere fordi begrebet ikke fandtes dengang og de dermed bare var urolige elever?

psykiaterne må som andre grupper i samfundet også "følge med tiden på samme måde som bedemænd, negleklippere, slankedoktorer, indretnings arkitekter og andet godtfolk, der blot blamerer sig med med falske papirer for at skabe et forbrug der ikke er nødvendig.
vi har hunde coach, heste coach, supervisiorer, bryllups arangører, skilsmisse advokater, og deres eneste formål er at få de mindre kloge til at bruge formuer på ingenting.
verden vil bedrages, og Castholm var jo et godt eksempel på hvordan hun kunne tage røven på de naragtige socialdemokrater, da de skulle indvie et museum for narværk og abekunst.

på bulows kaserne i fredericia, og vi måtte gå turen fra tyrens røvhul til kasernen ned over lerskrænterne ved lillebælt, så da vi kom ind på badeværelset måtte vi tage bad med fuld udrustning i kold vand.
bagefter kunne vi så kridte gamacher, rense gøbben, og vaske og pudse det eneste par støvler vi havde.

er sikkert en enlig mor der gør dit bedste for din søn, men jeg mener grundlæggende at de fleste forældre har et kæmpeansvar, fordi de lader ungerne bestemme mere i hjemmet, end det er rimeligt, da jeg var ung og uskyldig, da var vi tavse, når voksne talte sammen, idag blander ungerne sig i alt muligt, og naturligvis er det også skolens skyld.
vi knægte blev også mobbet af de store piger, uden at vide hvorfor, men konstant kom de med udtalelser som, du har vel nok en dejlig røv, og hvilken knægt på 13 år vidste hvad det betød dengang.
tiden var anderledes i 1956, vi gik i skole for at lære noget, men vi havde naturligvis ikke allesammen en bog eller et kladehæfte.
min bror og jeg måtte skiftes til at gå i træsko og bare fødder, og vi levede af fisk som min far fangede på fjorden, og enkelte søndage fik vi dueunger og pandekager, ellers var morgenmaden havregrød når vi kom hjem fra skole kl. 14.
vi havde en klassekamerat der konstant tissede på bænken, så han blev sendt 8 km. hjem for at skifte undertøj, og måtte gå de 8 km. tilbage til skolen, han har muligvis også haft ADHD.
vi knægte havde ikke tid til at lege eller klatre i træer, vi skulle graven haven, og hjælpe bønderne med at hakke roer, samle kartofler, høste og meget mere, og vi fik aldrig noget for det.
idag bliver alle børn købt med dyrt legetøj, modetøj, pc, mobiler, sportsklubber, og kørt i skole med bus, eller leveret af forældrene.
de har egne værelser, men rydder aldrig op, og de hjælper ikke til med husholdningen, dagens ungdom vil ikke være voksne før de er 40 år, og færdige med studenter eksamen.

Børn bliver forsømte i vore dage. Maden er for dårlig og uden vitaminer. Man kan jo sige sig selv, når børn fra de er ganske små bliver passet af andre på en overfladisk måde, det skal gå galt. Jeg har set, hvordan børn bliver passet. Støj og dårlig plads. Når de er små har de brug for omsorg, men de bliver overladt til andre. Skilsmisser og papforældre, der for det meste ikke gider dem. Forskellige husregler, så børn hele tiden skal omstille sig alt efter hvordan de voksne mennesker de forskellige steder mener reglerne skal være.
Hvis jeg skulle flytte fra det ene hjem til det andet blev jeg syg. Det kan man ikke holde til. Stressede forældre, nej der er ikke noget at sige til børn bliver "vanskelige"
Jeg kender også et hjem, hvor den er gal. Og det forstår jeg godt det er.

Og så er der de hjem, hvor barnet virkelig fejler noget, men det bliver skubbet ind under den diagnose.

men jeg tror ikke på det er så mange, som der siges. Der er andre årsager. Jeg er kold over for dem, der fornægter lægerne kan tage fejl, som de så ofte før i historiens forløb har gjort.

I vores liv har der aldrig været lagt helt faste planer og struktur. Vi har aldrig presset nogen til at yde mere end de kunne. Vi har netop haft respekt for det enkelte menneske. Vi har aldrig haft problemer af nogen art. Heller ikke da de var teenagere.
Vi har snakket roligt og stille og hver enkel i familien har fået lov til at lave deres planer og struktur. Med respekt for det enkelte menneske.

Det startede med vi var enige, men nu går du over gevind. For nogle mennesker vil den slags metoder være nedbrydende og ikke opbyggende. Vi er ikke ens alle sammen.
Der er ikke noget at sige til børn bliver mere eller mindre skøre i hoveder, når de voksne har den indstilling. For meget og for lidt fordærver alt.

som her bliver skrevet, så er det alt alt for mange børn som bliver fyldt med retalin, det er da forfærdeligt, det er da ikke noget man kan mene er bedst for ens børn og der er altså også bivirkninger ved det og hvem ved hvad det ender med for disse børn som voksne, har pillerne ødelagt dem? Det siges da at man ikke skal tage for meget af den slags.Måske er hjertemedicin noget helt andet i forhold til. Og hvad med alle de diagnoser, flere og flere bliver putte på det enkelte barn, hvad med barnets fremtid, bla når det skal søge job og det bla jo skal stå i deres papir, vil nogen ansætte dem? Ja vi snakker jo om rigtig mange som så har været i det system det meste af deres barndom og ungdom, en skønne dag skal de stå på egne ben og har ikke de forældre som plejer at være der. Ja der er skam også alt alt for mange voksne som får antidepresiv medicin, det kan bare ikke passe, skal vi alle bare have medicin..... Men folk kan gøre som de vil ingen skal selvføgelige blande sig, nu kommer vi bare frem med hvad som er vores meninger. Det her var bare tanker når nu vi bliver spurgt og der skal være plads til alle tanker.....

og så ser det er et barn så tænker jeg.... opdrag dog dit barn så ville du ikke have et ADHD barn, det kan godt være at det er en fordom, nej i mit tilfælde er det ren viden der gør jeg siger sådan, for jeg ved hvordan det er at bo med en med ADHD og ved at mange forældre tyer til at bruge ADHD som undskyldning for ikke at opdrage deres barn.
det jeg ved om lige ADHD er at du skal stille krav og at sådan ca alt skal klares som hvis du forsøger at opdrage en rottweiler. Kæft, trit og retning.

det er en skrid frem, og det skal du fortsat forsøge dig frem med [:|]
Nick

uartig møgunge

Det er skam tanken at alle skal have medicin. Det er hensigten og målet.
Hvad enten du er syg eller rask, medicin må og skal vi have allesammen. Der arbejdes ihærdigt på det. Bivirkninger, 😮 der kan altid gives mere medicin.

det glæder mig meget at vi deler de samme synspunkter hvad angår damp, for sygdommen har aldrig eksisteret, det er noget medicin industrien har planlagt sammen med diverse psykiatere.
når man læser diverse indlæg skrevet af psykologer på net doktor, så får man det indtryk at sygdommene er meget almindelige, og derfor også nemme at kurere, fakta er bare at dem der er virkelig syge må vente i 2 år for at komme til en psykiater, der giver dem 10 gratis samtaler af ½ time pr. gang, såfremt man har en henvisning fra sin egen læge.
nu så jeg lige en flok barylere optræde på dansegulvet på hovedbanegården på tv2, og hvis de tilhører eliten af den danske ungdom, ja så tror da pokker at alle kan få diagnosen piskesmæld og ADHD.
de fleste handicappede her i landet er selvforskyldte i deres lidelser, dels fordi de kører for stærkt, og dels fordi de brænder dæk af.
der fødes kun ganske få handicappede børn, fordi fostervandsprøver kan afsløre om fosteret lider af livsfarlige sygdomme og defekter.
samfundet er rent til grin fordi de udbetaler invalide pension til visse personer hvis eneste problem er dovenskab og overvægt.

Det blæses op i medierne, hvor det drejer sig om at sælge aviser eller blive "set" i fjernsynet.
Jeg er hverken psykiater, psykolog eller neurolog, og det er med risiko for, at jeg her kommer med fejlslutninger, men er tidligere sat på plads i andre SOLtråde.
Dem der har ADHD skal hjælpes, men at uddele ADHD-diagnoser og medicinere herfor til højre og venstre for et godt ord, netop til dem, der godt kan sættes på plads hører ingen steder hjemme.
Det gør det ikke lettere, at kun de indviede ved, hvilke psykiske fejlfunktioner der er sygdomme og hvilke der ikke må hedde det, herunder asperger og autisme, der er mentale afvigelser fra det neurotypiske spektrum ved jeg nu, er et ekstra problem. Autisme er alligevel pludselig blevet en sygdom, hvis den er infantil. ADHD (attention deficit/hyperactivity disorder) er en neuropsykiatrisk lidelse.

Nu driller jeg. Raskløshed må være sygdom, der skulle vel have stået rastløshed, der ikke er sygt? Jeg kan også selv fumle med tastaturet hvis jeg har for ivrig med at få noget af sted!
Når der er så meget forvirring om hvad der es sindssygt, neuropsykiatrisk, neurospektrum-afvigende eller er utilstrækkelig børneopdragelse, så er det ikke mærkeligt, hvis det bliver skåret over én kam, hvadenten det hele skal klares med lussinger eller med skrappe medicinkure, noget der ikke burde gå ud over dem, der vitterligt har ADHD.

Og du, Anonym:
Er du selv psykiater!
Så er vi andre der skriver herinde på herrens mark! SOL [s] kan ikke sammenlignes med psykiatrisk videnscenter!

Hvad er PHV?

De fleste med ADHD har det ikke. Mange er bare uopdragne, men det er så dejligt for forældrene, der så ikke er skyld i deres afkoms problemer. Det er for øvrigt ikke mig, der siger det, men en børnepsykiater Gideon Zlotnik, man sommetider har set i TV.

At det er blevet sagt, men rigtig mange forældre vælger at tro de andre og mange forældre bliver nærmest glade når deres børn får diagnosen og skal have retalin, det må da ellers være meget meget trist at skulle give sine børn medicin, samme forældre bliver sure hvis man betvivler at deres børn har ADHD. Mange børn starter op med at få den diagnose ADHD og senere tilføjes endnu flere diagnoser i takt med de går til psykolog og den slags. Det er dog en trist udvikling. At passe og opdrage børn, er og bliver meget vanskeligt, det handler om ikke at opgive. Men igen, det må de forældre jo selv hitte ud af, vi er bare andre som har en anden mening. Retalin er igen spøg!

kan lægerne tage fejl, og desværre har jeg hørt det mange gange.
Derfor skal jeg som mor også være kritisk overfor lægernes ord og handlinger.

i intelligens i at se sammenhænge, hvor du sætter D bag første bogstav i alfabetet, og derpå bag første bogstav i 2. linje i alfabetet.
Vi er jo det klogeste parti i Danmark.

Her er hvad der blandt andet er en del af den der "bogstavssygdom"
Dem der lever af det kalder det "behandling" - men jeg tror langt de flest bare vil
kalde det almindelig opdragelse!!!!!!!
Adfærdsregulerende terapi har som mål at ændre og forbedre barnets adfærd. Det foregår sædvanligvis ved, at man træner forældre og/eller lærere i særlige teknikker, der forbedrer adfærden, såsom symbolske belønningssystemer og timeout-aftaler. De tre principper for adfærdsregulerende terapi er:

1) Opstilling af specifikke mål.
2) Fastlæggelse af belønninger og konsekvenser.
3) Fastholdelse af systemet med belønninger og konsekvenser i tilstrækkelig lang tid.

...svar.
Jeg savner stadig at høre hvor i har jeres mening fra. Jeg synes der er stor forskel på at have en mening udfra om du har levet med eller oplevet et barn med ADHD eller om det er fordi du har en anden form for kendskab til ADHD !!
Jeg er helt enig i at mange desværre bare får en diagnose og medicin, uden at forældrene kan være helt sikre på at deres barn har ADHD, og det er naturligvis meget sørgeligt og helt forkert.
Men når jeg spørger er det jo fordi jeg som mor til en dreng på 11 år, der har været igennem flere former for udredelser, er velopdraget og fuld af empati og omsorg stadig møder menneskers fordomme.
Jeg ville ikke kunne sove om natten hvis jeg ikke med sikkerhed kunne stå ved at mit barn har brug for mere hjælp end andre "normale" børn. Jeg kender ingen forældre der med stor glæde giver deres børn medicin, hvis ikke de kunne mærke at det gav deres barn en bedre livskvalitet.
Min søn hører ikke til dem der smider sig ned på gulvet i netto i raseri over at han ikke må få en pose slik, han har pligter, opgaver og ansvar som så mange andre børn har, men med visse hensyn så forventningerne ikke overstiger hans formåen. Så jeg er 100% sikker på at han er velopdraget, og derfor tvivler jeg heller ikke på at han har ADHD.
Jeg undskylder ikke hans adfærd med at han har ADHD, men forklarer at hans ADHD kan være årsag til hans adfærd.
Jeg synes det er vigtigt at huske at der faktisk er nogle der har diagnosen som også har ADHD, og det er da vigtigt at have fokus på det før vi tager alle over en kam..

Børn som har fået den og mange andre diagnoser efterfølgende, alt for mange faktisk desværre og de bliver bare proppet med medicin hvilket er sørgeligt efter min mening, hvornår stopper man det, skal barnet have det resten af livet, kender vi bivirkninger? Det er som om forældrene bare slår sig til tåls med det og bliver nærmest emsige når man betvivler om sandheden i de diagnoser. Om fem ti år, viser det sig nok, at man aldrig skulle have givet dem medicin. Glem ikke det er amfetamin. Det er ikke nogen spøg. Det er jo svært at have børn, tror mange forældre opgiver og så er det nemmere at smide det over i psykriatrien.

jeg har selv ADHD og ja der er så mange fordomme som jeg tit skal sparke mig gennem. Husk at fordomme kommer af uvidenhed og at langt de fleste fordomme ikke er ondt ment men bare handler om at folk ikke ved en fis om det men derfor er det stadig hårdt. Når man med ADHD bliver voksen afløses ADHD'en ofte af en ADD som f.eks hos mig og prøv lige at spørg mig hvor tit jeg får smidt i hovedet "Ej jamen du kan da godt sidde stille?" Eller "du virker slet ikke hyperaktiv"
Jeg har ikke lige nogen råd til dig vil bare sige at jeg ved hvordan det er at være selve offeret for fordomme al mulig medfølelse herfra

Jeg kender udmærket til ADHD og har også ret til en mening om det baseret på oplevelser, det er jo snart hver anden familie som har et eller flere børn med den diagnose. Oplever nærmest at forældre er glad når deres børn skal have medicin og de skal komme til undersøgelser i ny og næ, op til dem. Det gælder alt for mange børn og unge, det er skræmmende. Det er jo ikke bare vitaminpiller de får, ja selv vitaminpiller har bivirkninger, men retalin og lykkepiller er dog værre.

så længe virkningen af medicinen opvejer bivirkningerne kan jeg ikke se problemet.. Der findes voksne og børn med adhd der på ingen måde kan fungere uden

Hvis du udmærket kender til ADHD, hvorfor skriver du så noget så forkert, som at "det er jo snart hver anden familie, som har et eller flere børn med den diagnose"?? Hvis jeg har forstand på et emne, tyr jeg ikke til ekstreme overdrivelser - det fremmer ikke just indtrykket af, at her er en, der ved noget.
Kan du forklare, hvorfor Ritalin virker DÆMPENDE på mennesker med ADHD og OPKVIKKENDE på alle andre? Der ville absolut ingen pointe være i at give Ritalin til et barn, der "bare" havde krudt bagi - han/hun ville blive endnu mere hyper og udadreagerende. Når børn (og voksne) med ADHD får Ritalin, falder de derimod ned og bliver i stand til at koncentrere sig længere tid ad gangen - hvordan forklarer du denne forskel?
Og hvad har du konkret imod "lykkepiller"? Var det bedre i de gode, gamle dage i 70´erne og 80´erne, da selvmordstallet i DK var laaaangt højere, men folk i det mindste ikke tog antidepressiva? - eller tog de "gamle" typer, som dels havde langt flere bivirkninger, dels ikke havde samme effekt som SSRI-præparaterne?

Det ved du da?

Tak, så ved jeg det! Jeg ved ikke om ritalin hjælper her!

Nu er SOLen ikke at sammenligne med psykiatrisk videnscenter, og jeg ved ikke om du kunne være psykiater, evt børnepsykiater, og vi andre, der er "tossede" nok til at skrive herinde kan sagtens komme med fejlslutninger eller løbe med en halv vind. Eksempelvis autisme er ikke sygdom, medmindre den er infatil, har jeg lært nu, og (ikkesygdommen) asperger skulle ifølge en kilde, husker ikke hvilken, være et sted mellem autisme og netop ADHD, eller den mere stille ADD, men kunne sagtens ikke være det. Jeg ved ikke engang om DAMP og ADHD er et gammelt og et nyt navn for det samme eller to forskellige fænomener?
Du skriver: "Var det bedre i de gode, gamle dage i 70´erne og 80´erne, da selvmordstallet i DK var laaaangt højere, men folk i det mindste ikke tog antidepressiva?" Citat slut. Kunne man overhovedet det, hvis de ikke var opfundet endnu?

Først til dit sidste spørgsmål, som jeg ikke rigtigt ved, om du mener alvorligt - jeg synes jo ikke, det er så svært at forstå... "Stempel" tager afstand fra "lykkepiller". Jeg spørger, om han/hun foretrak situationen, da betydeligt flere begik selvmord, men DOG ikke tog antidepressiva - "Stempel" fremstiller det jo, som om det værst tænkelige er at tage antidepressiva, hvor jeg vil mene, et uhyggeligt højt selvmordstal var værre. Og antidepressiva var da opfundet dengang - det ved du formentlig godt! - men de havde væsentligt flere bivirkninger end i dag og var ekstremt sløvende.
Jeg er ikke psykiater, men jeg mener faktisk, man bør sætte sig ind i de emner, man drøfter her, inden man kommer med bombastiske udsagn og generaliseringer, myter og fordomme. Jeg kunne ikke drømme om at gøre mig klog på diabetes eller muskelsvind, hvis jeg ikke forinden havde opsøgt viden om sygdommene. Hvorfor komme med fejlslutninger eller løbe med en halv vind, når man på kort tid kan søge og finde viden om emnet? - og hvorfor ikke SPØRGE herinde om det, man ikke ved ret meget om, FØR man løber med en halv vind?
Det er ikke følelser eller smag, vi drøfter her - det er et konkret emne, som man kan og bør sætte sig ind i, inden man gør sig klog på det. Ikke mindst af respekt for dem, der åbner debatten og som har personlig interesse i det - det er da fornærmende og sårende at svare ud fra en overfladisk opfattelse, man ikke har belæg for.
Ville det være ok at skrive i en debat om tarmkræft, at man - tydeligvis uden at have viden om emnet - mener, sygdommen slet ikke findes, og at folk skulle sige nej til behandling af den?

Vi er faktisk i princippet enige.
Vi skriver begge et noget knudret sprog. Og jeg mener i øvrigt ikke at antidepressiva ikke var opfundet for 30-40 år siden, men at man ikke havde de midler. som man har i dag.
Nu ved jeg ikke om det var dig eller en anden Anonym, der på en anden tråd belærte mig om, at Asperger ikke regnes for at være en sygdom. Om ikke andet var det et eksempel på en fejlslutning. Kun de indviede ved eksákt om syndromerne dækker egentlige psykiatriske sygdomsdiagnoser eller er navne på andre former for psykiske egenskaber eller fejlfunktioner. For os andre er det en fælde. Nu er du inde opå alle mulige sygdomme, hvor jeg har diabetes samt amputeret ben, og fik psykofarmaka efter operationen, men som for længst er nedtrappet da jeg ikke har fantomsmerter. Under min efterfølgende social-og pensionssag skulle jeg lige om ad en psykiater, der kunne finde belæg på, at jeg burde pensioneres, men har ikke givet mig lykkepiller, et virkeligt dårligt navn, det er som om man kunne købe lykken på apoteket. Der kan sagtens være andre der er lige så afhængige af dem som jeg er af min diabetesmedicin som jeg nok skal huske at tage. Det er netop en sygdom, men hvor medicinen holder mig symptomfri, men gør mig ikke rask. Det er vist noget lignende også med visse psykiske sygdomme. Gamle professor Tom G. Bolwig sagde engang på TV var det vist, om "lykkepillerne" at de skal ordineres med omhu og er absolut ikke "bolcher". Modstanden mod psykiatri kommer vel mest af alt fra $cientology. (MMK)

Jeg kan godt forstå du vil forsvare dit barn... Men lad folk der alligevel ikke kender til problematikken blive i deres engen "skolegård"...
Lidelser der ikke er synlige, kan folk oftes ikke leve sig ind i... Alt ser jo "normalt" ud (hva normalt så end er) Så hvorfor skulle der være noget galt??? Nyd du hellere din søn som han er, der er forcer i alle ting, og det umiddelbart virker som en hård opgave, følger der oftes også mange gode ting med, som du ikke ville have ved en "normal" søn... Nyd hinanden og bær over med de stakkels folk der ikke ved bedre, de skal nok blive klogere, om ikke andet på anden vis... Kærligst Trina[l]

Det med diagnose til ADHD er et fupp nr det har jeg læst hvorfor skal alle ha medicin mod
naturlige reaktioner der invaliderer børn unge voksne hvor meget ved i generelt om ADHD?
Fordomme har i mod alt hvorfor ikke finde ud af myter og realiteter hvad med i sætter jer
ind i det hvem siger din datter eller søn har ADHD autoriteter de misinfo forældre i dk.
Hvad med finde ud af hvad er rigtigt og forkert og ikke lade sig styre af læge/ psykiater
se hvad findes på internet om ADHD søg google der findes hjemmesider der behandler ADHD.
De som er anderledes de skille sig udfra alle de som er ens og et i de etableret samfund
de som er samfundsafvigere er mer værd end de etableret der følge kæft - trit - retning.

se http://cchr.org/ og se http://www.mmk.info/ læs art og se video det sker i det skjulte
i hele verden og i Danmark det kunne i info familie og venner i Danmark.
I skulle stoppe læse i aviser og høre radio og se tv de misinfo læser lytter seer bevidst
& i skulle trappe ned medicin & få et kosttilskud i stedetfor i Danmark.

Det passer meget godt Hans, så enig med dig....

godt i ikke skulle i kamp, for det havde i ikke holdt til. Så var i blevet skudt ned hele bundet

se http://cchr.org/ og http://www.mmk.info/ læs art se video info familie og venner i dk
det er meget vigtigt det bliver kendt i offentligheden og i info de folkevalgt politiker
se http://www.rd-rath-stiftung.de/ tryk dansk på landkort læs art info familie og venner.

Ja jeg kender godt til diagnosen og Ja, for jeg har selv en søn som lider af dette syndrom.

Jeg forstår godt din frustration, osse derfor jeg måske ikke lige gir dig det svar du forventer...
DEN TID DU BRUGER PÅ AT FORSVARE DIN SØN , ER TID DU KUNNE BRUGE PÅ AT BARE ELSKE HAM
FUCK DE DER UDTALER SIG UDEN AT VIDE..

Jeg retter lige http://www.dr-rath-stiftung.de/ det er meget vigtigt familie og venner og
offentlighed og folkevalgt politikere blir kendt med disse folkedrabrab forbrydelser i dk
tryk dans på landkort læs art nede på siden dette sker i hele landet i Danmark.

Der kan opnås bedre resultater med kosttilskud til all den mad i spiser og hvad i drikker
og ryger det vil forebygge og helbrede symtomer/ sygdomme alle slås med på grund af skade
lige medicinske amfetamin og ritalin og kemikalier og tilsætningstoffer i mad drikke ryge

se http://www.fritthelsevalg.org/ gå ned på bunden og læs art op mod toppen da vil få ind
sigt forståelse bevidsthed der afslører det samfund og den verden alle er en del af i dk.
Få info familie og venner så i får stoppet hvad der sker ude i de lokalesamfund i Danmark

Velkommen til Scientology! Din dømmekraft er edderbankemig ikke imponerende.

Vi ikke kender noget til det, hvem siger vi ikke har ret, det kan da lige så godt være I tager fejl, vi kender jo ikke følgerne på længere sigt. Desuden er vi mennesker af forskellig mening og den må vi gerne komme ud med, vi blev spurgt. Læs trådstarter.

ADHD blev jo kaldt for Adfærdsvanskelig i gamle dage,gik selv i skole med en af slagsen og som skulle have været fjernet ( syntes vi alle )...Han ødelagde alt for os andre.I dag hedder diagnosen ADHD.

at der skal diciplin til ( vattede forældre ) og ingen medicin.Alt for mange får diagnosen ADHD,som faktisk er overforkælede med misforståede forældre......

Tror på de har ret i England.

Stykker af i klassen, pæne normalt velfungerende voksne i dag. Godt de ikke fik medicin som børn.

- et barn, der ødelægger ALT for de andre, og som ALLE ønsker væk fra skolen, får jo bestemt ikke sår på sjælen, men bliver med et snuptag "normalt velfungerende". Jeg tvivler stærkt på, I omtaler den samme type - at være adfærdsvanskelig er ikke det samme som at være urolig og lidt irriterende.
Ved du, at mange voksne, der har fået stillet diagnosen ADHD sent, forinden er endt i hashmisbrug og kriminalitet? Tror du mon, de opfatter deres medicinfri barndom som et plus?

siger jeg .... Kender det fra min omgangskreds og ved det findes flere forskellige typer af ADHD. Ved også at alle der ikke kender til det, tænker på ADHD som nogle mennesker der er helt hen i vejret.

eller hvordan det satves 😉
Min søn har ADHD og det ER en kamp at fortælle folk hvad det går ud på, især pga pressen KUN interesserer sig for de 3% dårlige historier og ikke alle de gode da de jo ikke sælger.

Hvis ikke den fandtes så ville retalin ikke virke. Folk uden ADHD bliver speeded af retalin, mens det virker total modsat på folk med ADHD.
Forklar DEN med din oldtidsopfattelse af mennesker der ikke er som dig.

børnene som lider af Adfærdsvanskelighed ( nu ADHA ) sløve.Prøv at kigge på forældrene og der kan du se,at de ikke en gang tør sige nej til børnene og stille grænser.Børnene ender med at indrette familien og aldrig omvendt.Børn skal have grænser og og lære at omgås andre socialt.

spasser

...det var spasser jeg kunne kalde det!!!
For så kunne det jo ses tydeligt udenpå 😉
Vi ber' jo heller ikke en blind om at se sig for vel!!!

... at jeg forsvarer ham.
Samtidig (når vi feks. møder underlige kommentarer) viser jeg ham jo også hvordan han kan tackle det uden at blive vred eller ked af det.
Det sker heldigvis sjældent, og når det sker er det ikke noget jeg bruger særlig meget tid på.
Uanset hvad så ELSKER JEG HAM som den han er, ADHD eller ej. Og ja fuck dem der udtaler sig uden at vide, men sådan tænker en lille dreng på 11 år jo ikke.
Det er jo netop forældrenes opbakning og anderkendelse af handicappet, der er med til at gøre dem til den person de bliver som voksne.
Men giver dig helt ret 🙂

... når jeg ser tilbage at vi havde en enkelt eller to i min klasse dengang.
Og ja røv irriterende for resten af klassen og røv synd for den/de elever der der ikke forstår at de ødelægger det for de andre.

Man altså ikke give dem medicin og hvem siger at vi ikke kender noget til det, man kender jo heller ikke konsekvensen efterfølgende når man har fået medicin i årevis.

hej
Jeg tænker at du burde melde dig ind i den forening for forældre til ADHD børn, som findes. Dernæst er der en ting i dit indlæg jeg simpelt hen ikke forstår...
Hvordan kan du skrive "anerkendelse af handicappet"... hvis du lader din dreng vokse op med tanken om at jhan er handicappet , så etr det sådan han kommer til at se sig selv resten af livet. ADHD er et SYNDROM, hvad det nærmere betyder kan du læse om masser af steder på nettet. En ting det ikke er er en sygdom, ligesom det heller ikke er et handicap i ordets rette betydning.
Hvis man fortalte et "normalt"barn at det faktum at de har rødt hår er et handicap, så vil det med tiden blive en del af deres selvopfattelse at noget ved dem er "forkert".
så jeg synes du har brug for at lige se på hvordan du kategoriserer din søn...og hvad det betyder for hans selvopfattelse.
En stolt mor til en SØN[l]

Der er ingen tvivl om, at der findes folk med ADHD, som rent faktisk fejler noget. Men det er dybt foruroligende at læse, høre og se, hvordan ADHD bruges som en undskyldning. Alt for mange aktive drenge, er blevet diagnostiseret fordi deres forældre, ikke evner at sætte rammer og skabe disciplin i hjemmet. At diagnosen i den grad misbruges, må være ufatteligt irriterende, for dem som rent faktisk har et problem, for det gør at ADHD bliver opfattet som en bekvemmeligheds diagnose, som misbruges i stor grad, for at stille den dårlige samvittighed over, at man ikke har styr på sine børn.
Vi lever i en tid, hvor der er mindre tid og omsorg til børnene. Forældrene har travlt, og prioriterer ikke altid familielivet som man burde. Der bliver skåret ned på pædagog og lærerstillinger overalt, for få voksne til for mange børn, og ofte ansætter man uddannet personale i stedet, som ikke har de nødvendige kvalifikationer.
Der er nok af steder man bør kigge på, før man bare diagnosticerer børnene! Nogle forældre burde også starte med at kigge sig selv i spejlet.
Men man kan ikke skære alle over en kam, men det store brede billede gør desværre at ADHD har et dårligt ry.

Ansætter man: "Uuddannet personale". Skulle der stå.

Det lyder ikke helt forkert, det virker nemlig som om det bruges som en undskyldning og mange børn tænker man; hvad ADHD.......jamen barnet virker da nøjagtig som andre børn. Man kan jo absolut ikke finde børn hvor der ikke er problemer i ny og næ, der findes trodsalder, har man glemt det og det er både når de er små og når de er store og det kan være temmelig hårdt og skræmmende og der kan det være mange forældre på en måde giver op, men børn vil have grænser og søger dem selv. Og nej, det bliver jo snart ikke taget alvorligt mere og der bliver jo brugt så mange resurser på det, at man glemmer de børn som man kalder normale i det forhold. Også en anden ting som en anden skriver; det er lidt hårdt at kalde det handicap, især når børnen som det drejer sig om hører det. Den kan være svært at arbejde sig ud af igen for barnet. De børn bliver voksne og skal klare sig selv en skønne dag og hvad så.....Nå men det er jo ikke så godt at mene noget andet.Det er en dans på stedet, så nu til noget helt andet.

hej jeg er ved at blive testet.. er bange men tar chancen .. jeg er gået is tå i mange mange år nu og kan intet end det her næsten og vis medecin kan hjælpe mig tar jeg det.. men er bange for folk vil drille mig her ude hvor ejg bor :'( hvad kan jeg gøre.. vis jeg har adhd :(..
men vis jeg har adhd er jeg faktisk også stolt af mig selv for jeg kan side stille, lytte godt efter, og alle mulige andre ting og det vigtigste styre mig selv :)..

På min skole er der nogle som har ADHD/damp - de har fået hjælp og de fleste af dem er meget venlige. Dog kan de være besværlige nogle gange. Men når de er i klassen, laver de ikke larm længere og jeg tror at den måde, som de har fået hjælp på, har virket.
Jeg ønsker dig held og lykke fremover. (:
//N

... for jeg går jo ikke rundt og fortæller min søn at han er handicappet. Jeg fortæller ham at han har ADHD, som er en forklaring på hvorfor nogle ting er svære for ham end for andre børn.
Efter min mening gør det man ikke ved ondt, og hvis ikke han forstår hvorfor han f.eks. har svært ved at sidde stille når klassen spiser frokost, når alle de andre børn godt kan sidde i ro og spise, så føler han sig jo netop forkert.
Men i og med at han kender årsagen, er han i stand til at forholde sig til sin uro.
Jeg er medlem af ADHD foreningen, er også kursusleder i foreningen og er i bestyrelsen i vores lokale handicap forening.
Jeg har læst bøger, været på utallige kurser og ellers fået mine erfaringer via den måde jeg observerer min søn, afprøver nye måder at handle på, bruger de redskaber jeg får på kurser og ikke mindst møder min søn der hvor han er, og taler med ham om hvordan vi sammen kan gøre dagen til en god dag 🙂
Hvis du spørger min søn, er jeg helt sikker på at han med et smil vil sige at selvom han har ADHD er han stadig en dreng som alle de andre. For hans selvopfattelse fejler ikke noget.
Han har en hverdag der er tilpasset hans behov (han er meget impulsiv, udadreagerende og urolig) og med pictogrammer, planer og forudsigelighed vil jeg mene at han lever en "næsten" normal hverdag.
Jeg stille ikke større krav end jeg ved han kan overkomme, og det gør at han har lært at tælle til 10, sætte ord på når han bliver frustreret og er pisse god til at sige fra når noget gør det svært for ham. Det kan han fordi han har lært at anerkende de situationer hvor det er svært at være ham.
Jeg vil gerne sige dig tak for en god dialog, jeg synes det er rart at møde en som dig, som også kan give mig nogle nye tanker og ikke bare hagle mig ned 🙂 Der skulle være lidt flere af din slags....
Og lad mig lige slutte med et citat:
Citat..... Et handicap er en permanent fysisk eller psykisk sygdom.
Et handicap defineres som funktionsnedsættelser, der har konsekvenser for livsførelsen. Det skal altså være en funktionsnedsættelse, der ikke kan kompenseres helt for og som dermed giver barrierer i samfundet.
Ca. hver femte dansker har en eller anden type funktionsnedsættelse. Man taler normalt om fysiske (mobilitetsproblemer) og psykiske handicap (kognitive eller psykiske lidelser) citat slut....
Derfor mener jeg ADHD er et handicap. Det er en medfødt funktionsnedsættelse som er kronisk. Når børn med ADHD (husk at nævne barnet før handicappet) er mindre, er de ikke altid så gode til at tackle det, men når de bliver større, teenager eller voksne lærer de at mærke efter og forstår bedre hvordan de skal agerer ud fra de vanskeligheder de har.

... Asta...
Og jeg kender altså ingen der med glæde giver deres børn medicin.
Men hvis du har et barn der er selvdestruksiv og kan sidde og banke sit hoved ind i væggen og sige "jeg hader mit hoved, det vil ikke som jeg vil, jeg er dum og helt forkert fordi jeg ikke er som de andre" så må du altså gøre noget andet.
Jeg tør slet ikke tænke på hvad det kan gøre på længere sigt, men jeg har set mit barn uden medicin og med medicin, og jeg er slet ikke i tvivl om at det lige nu gør ham gavn.
Så for mig er det nu og her der tæller, så han kan få en god og tryg opvægst. Min søn er kun lige dækket ind, så han kan have en skoledag som alle de andre, så når han kommer hjem er der fuld tryk på, og det hænder også at han selv beder om at få en pille ekstra, fordi han virkelig ikke kan holde ud at kroppen konstant er i uro og at han ikke selv har kontrol over det.
Og så spørger jeg bare.... hvem andre end ham kan mærke hvordan det føles inden i lige nu og her.
jeg prøver efter alle kunstens regler at aflede ham, kom lad os spille ludo, gå en tur eller gå i svømmehallen. Men når alt kommer til alt er det ham, og kun ham der kan mærke hvordan det føles når den indre uro gør ham utryg og ked af det.

Og hvor er det øv for dem der virkelig har ADHD. For de vil altid blive set skævt på, og så kan forældrene være nok så gode til at lære dem at det er okay at være som de er, også selvom de har nogle udfordringer der ikke bliver anerkendt.

... det du føler er bedst for dig.
Prøv om du kan se bort fra dem der driller, og du behøver jo ikke sige at du tager medicin.
Jeg tror at hvis du virkelig har ADHD og kan sidde stille, lære, lytte og meget andet kan du måske klare dig uden medicin. Men bare det at du får mulighed for at forstå hvad det er der gør dig til den du er, kan være vejen frem.
Held og lykke

Det må være som det er, forældrene bestemer selv sådan er det, men det giver mig myrekryb, at et barn selv beder om at få mere medicin, flere piller. Vi har helt forskellige meninger om det der ADHD og sådan er det.

hed diagnosen jo adfærdsvanskelig i gamle dage,gud ved hvem der har ret?

... og når du siger "flere piller" lyder det også rigtig grimt, helt enig.
Hvis jeg nu siger at min søn får DET MINDSTE AF DET MINDSTE dosis, og udelukkende fordi han skal kunne fungerer i sin skole på nogenlunde lige fod med sine kammerarter, og at det hjælper ham til at føle sig "normal" i de 5 timer han er i skole (han får intet medicin efter skole) eller hvis jeg siger at jeg som mor vælger at han ikke skal have medicin i weekenden fordi der skal han ikke have samme fokus som i skolen, og han så hudløst ærligt fortæller mig at han ikke trives, han bliver frustreret over den uro han har i kroppen og at han giver udrtyk for at pillen giver ham den ro der gør at hans weekend også bliver harmonisk.....
Jeg lover dig for at jeg har ventet længe før jeg frivilligt lod mig overtale til at prøve medicin, men den beslutning har nu vist sig at være det bedste jeg har gjort for ham nogensinde.
Jeg har en super glad og harmonisk dreng, der ikke føler sig anderledes og føler sig som en del af gruppen af drenge i skolen.
Men som du siger, forældrene bestemmer selv, og som vores situation er ville jeg aldrig vælge medicin fra, for jeg ser hver dag hvilken forandring min søns hverdag får når han får den hjælp.
Og ja der er forskellige meninger om ADHD, og tak for det. Jeg ved med sikkerhed at lige så snart jeg kan se han kan klare sig uden er jeg den første til at vælge det fra...

Jeg har læst en hel del om ADHD i min tid som mor til et barn med dette syndrom
Alle udtaler at Adhd skyldes en kemisk misreaktion i hjernen, dvs Der er et stof som ikke er aktivt hos børn med ADHD. Det er derfor de fleste bliver hjulpet med at give dette stof i tabletform. (ritalin..f.eks)...
så jeg må beklage at skulle fortælle dig at ADHD ikke er et psykisk handicap... Det er et kemisk syndrom.
selv tak for at bringe dette emne op i lyset