Hvis man

læser i forskellige bøger om Aura, skrives der at det kun er noget clairvoyante kan se og der stilles spørgsmål ved om de overhoved kan se noget. Hvis det ikke lige var fordi jeg selv kan se aura, ville jeg også tvivle på rigtigheden heraf ud fra ”kan Jeg ikke se det findes det ikke”. Jeg har i mange år studeret aura og set hvordan minne nuancerne skifter i takt med mit eget velbefindende. Og det er jo meget nyttigt at kunne kæde bestemte nuanceer sammen med sult, lyst, opstemthed, nedtrykthed og sygdomhed, træthed og meget andet. Jeg har prøvet at undersøge om der er en fælles holdning med hensyn til tolkning af farverne, den kan jeg ikke finde. Indtil videre tror jeg ikke at farver er entydige de skifter betydning fra person til person. Jeg har fundet ud af at sort aura betyder at man har et problem det pågældende sted og folk der lyver skifter til farven rød, at man kan få farven til at forsvinde på et mindre område samtidig med at man føler mindre smerte samme sted.
Der skrives at der er 3 forskellige grader af aura. Selv om jeg ikke er clairvoyant, kan jeg lære alle at se aura af 1.grad det vil sige at se alle forskellige nuancer i alle zoner. Hvis det kræves som der skrives er vi alle clairvoianter. I der kan se aura vil i være med i en lille undersøgelse. Kik på jeres hånds aura og skriv hvilken farve den har samtidig med dit humør.

Jeg er 100% overbevist om at det er en gang sludder og vrøvl, aura findes ikke, lige så sikkert som amen i kirken!

Du skal ikke regne med, der er nogen, der gider "overbevise" dig. Du mangler den dimension og sådan er det bare.

Du kan være åben eller næste at der findes mere, end du lige umiddelbart kan se.
Det er op til den enkelte at tro/være overbevist om det, han eller hun oplever.
Men fordi videnskaben (endnu) ikke kan bevise noget, er det ikke bevis for, at der ikke findes mere, end vi kan se/opleve!
Engang nægtede man også, at Jorden var rund - og at Solen kredsede om Jorden - og måske er det også sandt!!!! :-)

Nogen ser farver i den ydre aura, nogen ser streger i den indre aura, nogen ser flader og geometriske figurer, nogen ser fortid/fremtid, nogen ser "væsner" og afdøde, nogen ser ikke en skid - som mig - men vi behøver ikke være blinde for, at der måske findes et eller andet...

Stædighed kan resultere i, at et menneske går over i historien. Tænk på Galileo, Kopernikus eller Darwin, som alle blev dadlet i deres samtid, men som efterfølgende har fået oprejsning. Men når man fastholder sin påstand, uanset hvor massive modbeviserne er, så kan man risikere at virke latterlig. Et godt eksempel er de mennesker, der stadig sværger til troen på Den Flade Jord.