hvor er jeg desperat!!!
hej jeg er en pige på 21 år som føler sig så så ensom..
hvor skal jeg starte...
1. mine forældre er lige blevet skilt for godt 1.5 uge siden, gjorde meget ondt, og specielt herop til jul da vi altid plejer og være samlet... jeg har grædt meget for hold da op selv en pige på 21s verden kan være grufuld når ens forældre bliver skilt efter de har været sammen i 27 år og gift i 24... men er ved at komme lidt ovenpå da jeg har fået et meget bedre forhold til dem hver efter de gik fra hinanden, vi snakker sammen dagligt også bare om ingenting, bare hyggesnak har jeg ikke gjort før med nogen af dem, virkelig dejligt..
2. de to bedste og eneste rigtige venner jeg har er blevet kærester virkelig dejligt for dem er glad på deres vegne men hold da op jeg frygter hvis de går fra hinanden, for vil jeg så stå imellem dem? hmm ved jeg ikke. men nu sidder jeg jo her lidt alene og selvom jeg ses med dem begge så er det ikke det samme, for det er jo ikke det samme mere... da de har fundet hinanden...
3. jeg smed min kæreste ud for godt 2.5 - 3 måneder siden, fordi han løj så meget at jeg ikke kunne mere, men har det fint nu, har ikke rigtig været ked af det.. det er nok også lidt fordi vi skændes meget og havde mange problemer.. men jeg er single nu..
og hold da op hvor jeg savner en kæreste, en at dele min hverdag med, er næsten desperat for jeg har ikke lyst til at tage hjem fra arbejde for hvad er der at tage hjem til?? ingenting, bare en stille lejlighed.. jeg tænkte så jamen en kat kan da sætte lidt gang i hverdagen efter arbejde, meeen må ikke have kat hvor jeg bor, jeg er ved at søge en anden lejlighed da den er alt for dyr for mig den jeg bor i, da jeg er lærling.. Når alt er betalt har jeg 1000 kr tilbage om måneden, ikke lige så meget når det er til mad og hygge.. og mine forældre kan ikke rigtig hjælpe mig da de selv sidder ret hårdt nu hvor de er gået fra hinanden. Sagen er den at jeg har forsøgt at få gang i gamle venskaber, men som om det går i sig selv, da de kun tænker på at gå i byen når det bliver weekend, og så har de også lige en kæreste de skal tænke på.. nu er jeg ikke typen der sådan rigtig går i byen mere, også fordi jeg ikke har pengene til det.. 😖
men jeg synes bare man hver dag uanset hvad man foretager sig bliver jeg mindet om hvor ensom jeg er.
i fjernsynet og på film er der altid nogen som lever lykkeligt til deres dages ende, musik er der altid en sang om hvor meget de elsker en anden person. på gaden ser man kun par der går hånd i hånd, når man så ser en pige/ dame der går alene, jamen så er hun gravid og man kan se hun er lykkelig..
rygning jeg var stoppet med at ryge i 2 måneder, men gik i sig selv og jeg begyndte igen for jeg synes slet ikke jeg kunne overskue at tænke på ikke at få en smøg, da det ville give mig en smugle trøst.
jeg har været single mange gange også i længere tid, men den her gang virker til at være rigtig hård for mig.. er helt depri når jeg kommer hjem.. græder konstandt, og drømmer om prinsen på den hvide hest kommer og tager min hånd.
hvorfor er det så svært for mig at være lykkelig?
ved godt jeg kun er 21 og har massere af tid til at finde kæreste og sådan, men fuck hvor synes jeg bare det er svært..
jeg vil gerne have jeres råd og vejledning til hvad jeg kan gøre for evt, at gøre mig selv for at blive lykkelig, synes det hele er væltet ned over hovedet på mig..!!!
hjælp[:*(]
hvor skal jeg starte...
1. mine forældre er lige blevet skilt for godt 1.5 uge siden, gjorde meget ondt, og specielt herop til jul da vi altid plejer og være samlet... jeg har grædt meget for hold da op selv en pige på 21s verden kan være grufuld når ens forældre bliver skilt efter de har været sammen i 27 år og gift i 24... men er ved at komme lidt ovenpå da jeg har fået et meget bedre forhold til dem hver efter de gik fra hinanden, vi snakker sammen dagligt også bare om ingenting, bare hyggesnak har jeg ikke gjort før med nogen af dem, virkelig dejligt..
2. de to bedste og eneste rigtige venner jeg har er blevet kærester virkelig dejligt for dem er glad på deres vegne men hold da op jeg frygter hvis de går fra hinanden, for vil jeg så stå imellem dem? hmm ved jeg ikke. men nu sidder jeg jo her lidt alene og selvom jeg ses med dem begge så er det ikke det samme, for det er jo ikke det samme mere... da de har fundet hinanden...
3. jeg smed min kæreste ud for godt 2.5 - 3 måneder siden, fordi han løj så meget at jeg ikke kunne mere, men har det fint nu, har ikke rigtig været ked af det.. det er nok også lidt fordi vi skændes meget og havde mange problemer.. men jeg er single nu..
og hold da op hvor jeg savner en kæreste, en at dele min hverdag med, er næsten desperat for jeg har ikke lyst til at tage hjem fra arbejde for hvad er der at tage hjem til?? ingenting, bare en stille lejlighed.. jeg tænkte så jamen en kat kan da sætte lidt gang i hverdagen efter arbejde, meeen må ikke have kat hvor jeg bor, jeg er ved at søge en anden lejlighed da den er alt for dyr for mig den jeg bor i, da jeg er lærling.. Når alt er betalt har jeg 1000 kr tilbage om måneden, ikke lige så meget når det er til mad og hygge.. og mine forældre kan ikke rigtig hjælpe mig da de selv sidder ret hårdt nu hvor de er gået fra hinanden. Sagen er den at jeg har forsøgt at få gang i gamle venskaber, men som om det går i sig selv, da de kun tænker på at gå i byen når det bliver weekend, og så har de også lige en kæreste de skal tænke på.. nu er jeg ikke typen der sådan rigtig går i byen mere, også fordi jeg ikke har pengene til det.. 😖
men jeg synes bare man hver dag uanset hvad man foretager sig bliver jeg mindet om hvor ensom jeg er.
i fjernsynet og på film er der altid nogen som lever lykkeligt til deres dages ende, musik er der altid en sang om hvor meget de elsker en anden person. på gaden ser man kun par der går hånd i hånd, når man så ser en pige/ dame der går alene, jamen så er hun gravid og man kan se hun er lykkelig..
rygning jeg var stoppet med at ryge i 2 måneder, men gik i sig selv og jeg begyndte igen for jeg synes slet ikke jeg kunne overskue at tænke på ikke at få en smøg, da det ville give mig en smugle trøst.
jeg har været single mange gange også i længere tid, men den her gang virker til at være rigtig hård for mig.. er helt depri når jeg kommer hjem.. græder konstandt, og drømmer om prinsen på den hvide hest kommer og tager min hånd.
hvorfor er det så svært for mig at være lykkelig?
ved godt jeg kun er 21 og har massere af tid til at finde kæreste og sådan, men fuck hvor synes jeg bare det er svært..
jeg vil gerne have jeres råd og vejledning til hvad jeg kan gøre for evt, at gøre mig selv for at blive lykkelig, synes det hele er væltet ned over hovedet på mig..!!!
hjælp[:*(]