hvor er manden i mit liv!
hej Solveig
Jeg skriver til dig, får at få lidt svar på, hvad det er, der går galt for mig i mine forhold.
Jeg er en kvinde sidst i 30érne, som har været single i en del år. Jeg oplever efterhånden kun forhold der varer meget kort, så kort at jeg måske ikke vil kalde det et rigtig kæreste forhold.
Det staret som regl godt, hvor interessen er der på begge sider. Jeg er ikke den type der kimer en mand ned med opkald eller sms og er heller ikke den "besværlige kæreste" type, der bare kræver konstant opmærksomhed fra en mand.
Men allerede efter et par uger, så oplever jeg ar manden forsvinder ud af mit liv igen, fra den ene dag til den anden. Det er hårdt, når kontakten bliver brudt så pludselig og jeg hører bare ikke fra ham igen. Det ender med en bradt slutning og jeg forstår ikke altid, hvad der skete og hvorfor han pludselig ikke ønsker at se mig mere.
Det er sket så mange gange og jeg bliver bare så ked af det og begynder at opgive at jeg nok ikke vil opleve kærligheden i mit liv.
Skal jeg virkelig gå gennem livet alene?
Jeg er en pæn, rolig og fornuftig kvinde, der har styr på mit hjem og arbejde, men mangler virkelig bare en dejlig kæreste i mit liv. Kan ikke forstå, når det lykkes for andre kvinder, som jeg ikke føler har mere at byde på end jeg!
Lige nu sidder jeg i kendt situation igen. Jeg har kendt en mand i 2 mrd og har så pludselig ikke hørt fra ham i en uge. Har heller ikke selv kontaktet ham, for at høre hvorfor han er så tavs.
Sidst vi var sammen, havde vi en samtale omkring fremtiden og jeg fortalte, at med min alder, ønskede jeg snart at stifte famile. Han er en del yngre end mig og familie var ikke en del af hans fremtidsplaner indfor de næste par år. Helt fair nok......Vi er glade for hinanden, men nu ser det ud til at de er slut. jeg har som sagt ikke hørt fra ham siden den dag.
Hvad skal jeg gøre? Har heller ikke selv kontaktet ham, for kan selv se at vi ingen fremtid har sammen.
Det er bare hårdt, når en person man er glad for, forsvinder ud af ens liv fra den ene dag til den anden.
Skylder man ikke hinanden at tage pænt afsked?
Fortæl mig hvad jeg gør forkert?
Jeg skriver til dig, får at få lidt svar på, hvad det er, der går galt for mig i mine forhold.
Jeg er en kvinde sidst i 30érne, som har været single i en del år. Jeg oplever efterhånden kun forhold der varer meget kort, så kort at jeg måske ikke vil kalde det et rigtig kæreste forhold.
Det staret som regl godt, hvor interessen er der på begge sider. Jeg er ikke den type der kimer en mand ned med opkald eller sms og er heller ikke den "besværlige kæreste" type, der bare kræver konstant opmærksomhed fra en mand.
Men allerede efter et par uger, så oplever jeg ar manden forsvinder ud af mit liv igen, fra den ene dag til den anden. Det er hårdt, når kontakten bliver brudt så pludselig og jeg hører bare ikke fra ham igen. Det ender med en bradt slutning og jeg forstår ikke altid, hvad der skete og hvorfor han pludselig ikke ønsker at se mig mere.
Det er sket så mange gange og jeg bliver bare så ked af det og begynder at opgive at jeg nok ikke vil opleve kærligheden i mit liv.
Skal jeg virkelig gå gennem livet alene?
Jeg er en pæn, rolig og fornuftig kvinde, der har styr på mit hjem og arbejde, men mangler virkelig bare en dejlig kæreste i mit liv. Kan ikke forstå, når det lykkes for andre kvinder, som jeg ikke føler har mere at byde på end jeg!
Lige nu sidder jeg i kendt situation igen. Jeg har kendt en mand i 2 mrd og har så pludselig ikke hørt fra ham i en uge. Har heller ikke selv kontaktet ham, for at høre hvorfor han er så tavs.
Sidst vi var sammen, havde vi en samtale omkring fremtiden og jeg fortalte, at med min alder, ønskede jeg snart at stifte famile. Han er en del yngre end mig og familie var ikke en del af hans fremtidsplaner indfor de næste par år. Helt fair nok......Vi er glade for hinanden, men nu ser det ud til at de er slut. jeg har som sagt ikke hørt fra ham siden den dag.
Hvad skal jeg gøre? Har heller ikke selv kontaktet ham, for kan selv se at vi ingen fremtid har sammen.
Det er bare hårdt, når en person man er glad for, forsvinder ud af ens liv fra den ene dag til den anden.
Skylder man ikke hinanden at tage pænt afsked?
Fortæl mig hvad jeg gør forkert?