Hvor komme de tårer fra?

Han sover endnu. Måske burde jeg kalde på ham, men jeg ved at når først han er vågen, så går der højst "et bette kund", så er han væk. Så er han rejst fra mig. Starter på sit nye liv, som jeg ikke rigtig er en del af. Han vil da ringe - bevares. Han vil sikkert også kigge forbi i ny og næ, men hvor kommer så alle de tårer fra?
Han er det menneske i verden, jeg helst vil strande med på en øde ø. Han er det menneske i verden, hvor tavsheden er tryggest og naturligst og den der aldrig bliver færdig med at fortælle og svarer. Der er ikke så meget tid i verden, at vi nogensinde får "talt færdigt". Hvor kommer alle de tårer så fra?
Han var til låns første gang jeg havde ham, og han var til låns i denne omgang. Jeg fik endda dobbelt så lang tid med ham som planlagt. Hvorfor kan jeg ikke bare været glad og tilfreds med den tid jeg har fået? Hvor kommer alle de tårer fra?
Han er en mand med stort M - ja, en af de mænd verden mangler og nu skal han ud i helt for alvor. Han skal op og føle, hvor koldt der er, men også nyde udsigten. Jeg er overbevist i mit hjerte om, at han klarer det med glans. Hvor kommer så de tårer fra?
Kommer han til at gøre hende halvt så glad, som han har gjort mig, bliver hun en meget lykkelig kvinde. Hvor kommer så alle de tårer fra?
Hans mor

Tårer af Tove Ditlevsen.Du vil ikke ende op med at være sådan en mor vel ?
[f]

Kan du ikke forklare dig lidt?

så kan du selv læse hvad det er for en mor.

søn du græder over? 😮
Jeg forstår ikke helt 😖
Løvemor

Det handler om min søn, ja, men jeg græder ikke som sådan, nej.
Jeg er fantastisk glad og taknemmelig over, at alt går så godt. At han er nået så langt karrieremæssigt. At han skal giftes med, for ham, "den eneste ene" (fantastisk dejlig pige, vi alle elsker) Jeg er stolt af ham fordi han er dygtig, smuk og dejlig, men endnu mere, fordi han har en smuk sjæl. Han er taknemmelig og går ydmyg til opgaven. Han har kæmpet for den pige, mere end de fleste og det var rigtig set, at hun var ulejligheden værd.
Alt det der er omkring ham, er alt som jeg har drømt om og ønsket for ham.
Kan du fortælle mig, hvor tårer så kommer fra, når alt man har ønsket, har man fået?
Jeg kan ikke forklare dig det, men jeg har samme fornemmelse, som da han startede i skole. Fornemmelsen af at afgive på den ene side og kaste ham for løverne på den anden.
Det er svært, jeg tror det er en morting.

Hvis du mener, den har nogen relevans for mit indlæg.

en mor, der ikke vil give slip på sin voksne søn. Til slut forlader hans kone ham, fordi han ikke kan løsrive sig fra sin mor.
Jeg tvivler i øvrigt på, den kan findes på nettet.

at regne ud? Du tager afsked med ham og bliver en sekundær person i hans liv, mens han - så vidt, jeg kan læse - er primærpersonen i dit liv. Du vil mangle ham mere, end han vil mangle dig.
Jeg synes, det er lidt skræmmende at læse, at alt, der er omkring ham, er alt, hvad du har drømt om og ønsket for ham - forhåbentlig er det de store linjer, du mener, og ikke ned i detaljerne, for hvem kan, med Bjørn Afzelius´ ord, sige for en anden, hvordan lykken ser ud?
Du skal læse (forhåbentlig genlæse!) Kahlil Gibrans ord om børn fra "Profeten" og tage dem til efterretning - dertil følgende uddrag fra "Ikaros" af Afzelius:
"Låt dina blommor slå rot där det finns jordmån
Låt dina växter får leva där de trivs
Lås inte in dina plantor i ett drivhus
Låt de få slippa ett onaturligt liv
Låt den du älskar få pröva sina vingar
En dag så flyger din älskade rätt
Vill du bli respekterad av din avbild
Så får du visa din avbild respekt"

Men nej, jeg tror heller ikke den ligger frit fremme på nettet, derfor blev jeg lidt irriteret på den eleda eller hvad det var hun kaldte sig. Og det er slet ikke sådan et forhold jeg har til hverken min søn eller nogle af hans søskende.

Jeg tror ikke, hverken han eller jeg regner ham for den primære person i mit liv. For det første har han skarp konkurrence af sine søskende og dem er der tre af. Så er der min mand, han fylder også en smule....
Det jeg har ønsket for min søn er, at han føler han lykkes. Det føler han lige nu og ikke mindst fordi han har været målrettet og resultatorienteret på de punkter, han selv synes er vigtige faktorer i hans liv. Er der nogle mødre der ønsker sig andet, end at deres børns hedeste drømme går i opfyldelse ved hjælp af flid?
Mit spørgsmål går i sin enkelthed ud på HVOR kommer tårerne fra, men alle synes at læse moderbindinger af slet karakter. Hvordan kan det være?

så skal du have tak for din indsats. Jeg er derimod lidt skuffet over "løvemor". Mit svar var til hendes indlæg, men nogle debattører herinde har altså åbenbart så lidt pli at de end ikke svarer, når de bliver tiltalt. Det er jo lidt ærgerligt. Så føler man ens egne svar er tidsspilde.
Jeg havde håbet på en debat med den overskrift jeg selv satte på, ikke tolkninger af Ødipuskomplekser og mødres problem ved at sende deres børn ud i verden.

har måske andet at lave end at sidde standby ved pc´en for din skyld?

Jeg aner ikke, hvor du vil hen. Skal det forestille at være et filosofisk spørgsmål, hvor tårerne kommer fra?
Folk græder, når de bliver bevægede. Folk tuder som piskede, når de holder deres nyfødte i armene for første gang, folk græder, når de bliver gift, folk fælder tårer, når deres små børn bliver store, når de hører musik, der minder dem om noget særligt osv. osv. Men alt det ved du jo godt.
Hvad er det for et svar, du vil have? Eller hvilken debat, for den sags skyld?

Ja, hvordan kommer nogen dog på at opfatte dit indlæg som omhandlende mødres problem ved at sende deres børn ud i verden?
"så er han væk. Så er han rejst fra mig. (...)sit nye liv, som jeg ikke rigtig er en del af. Han vil da ringe - bevares. Han vil sikkert også kigge forbi i ny og næ (...)
Du lyder da HELT afklaret med situationen. "Han vil da ringe - bevares." Jo, jo! Det har du det da tydeligvis formidabelt med.
Men skønt at vide, at han "er en mand med stort M" - "en af de mænd verden mangler" - at du ved, "han klarer det med glans" - og at hans kone/kæreste " bliver en meget lykkelig kvinde". Jeg håber for hans egen skyld, at han ville finde det temmelig pinligt, hvis han vidste, hvad du skrev om ham her. Den der forgudelse kammer lige en anelse over.

He he - de fleste afholder sig fra at udtale den, men du kan bide dig i næsen på, det ikke er fordi den ikke ikke er der, men janteloven du ved.
Det her, det er bare moderen til en søn.

er sikkert af mange ting.
Tåren der fældes fordi hverdagen nu betyder en mindre i huset, tåren der fældes fordi sønnen klarede sig godt og er lykkelig, tåren der fældes fordi du nu kan se din lille dreng er blevet stor, tåren der fældes fordi det nu er en anden kvinde der skal være den største del i hans liv, tåren der fældes fordi du er lykkelig på hans vegne.
Dine tårer skyldes mange ting, men jeg tror på størstedelen af dine tårer er glædes tårer, over din søns lykke og nye start på livet.

du er på vej ind i en depression 😮
Løvemor

skal passe MEGET på. Du lyder, som en af de mødre, der fostrer "mors drenge". Det er IKKE sundt.
Kender typen indefra. Du lyder nemlig som min EX-svigermor!
Og det sidste du skriver, hvor det åbenbart er hans kæreste, du omtaler giver mig myrekryb!
PS. Jeg har også store børn og den mindste os sidste flytter hjemmefra om et år.
Visse stunder kan være vemodige, men udover nogle tårer i øjnene, da jeg sendte
den ældste over Atlanten, har jeg aldrig siddet og tudet over at de fløj fra reden.
Det giver da for pokker nye muligheder! For alle incl. DIG.