hvor mange af jer kender den nye lov om

forældre ansvar og børn ?
Jeg er rystet over, hvor mange i denne her kategori faktisk ikke aner en pind og derfor kommer med de mest underlige udtalelser.
Hvad med bare at sætte sig ind i tingene ?

- for mine stakkels ukonfirmerede er hhv 25-26 og 32, så for mig har det bare været kvindepolitiske interessetimer at læse den.
- Men jo jo - den er skam læst fra ende til anden og en hel masse menneskers kommentarer til de enkelte paragraffer ligeså.
- Det er svært at slå fordomme og mandeideer ihjel. De har slet ikke opdaget at loven er lavet for at tækkes dem, og at børnene endnu en gang er efterladt retsløse. For at dække over det, er den blevet døbt "den nye børnelov" - vor herrer til hest!! Jeg så hellere fruen!

Den nye forældreansvarslov (som den rettelig hedder) er som mange andre former for lovgivning så snørklet at selv fagfolk kan have svært ved at kende alle detaljer i den.
Jeg forstår godt at der er mange som giver op over for netop lovtekster, for hvis man ikke har været i et miljø hvor kancelli-sprog er almindeligt brugt, er det svært at gennemskue hvad en lovtekst indeholder.
Der findes mange fortolkninger af den men jeg synes det ville være rigtig smart hvis én af forældreorganisationerne (eksempelvis FAR) valgte at få en jurist til at oversætte lovteksten til almindeligt dansk, så alle kunne gå nemt til den.

Jeg er meget enig med dig Dulkis.
Den her såkaldte forældreansvarslov handler slet ikke om forældrenes ansvar i forhold til børnene, men snarere om forældrenes (i dette tilfælde specifikt fædrenes) rettigheder i forhold til børnene.
Endnu engang har man valgt ikke at lade børnene komme til orde, men i stedet indføre en række lovindgreb, som skulle bedre forældrenes situation. Det mener jeg ikke har noget med "forældreansvar" at gøre, det er ganske enkelt leflen for potentielle vælgere (selvom de har glemt at børnene også en dag bliver gamle nok til at stemme!)

- jeg får kvalme. De er gået fuldstændig i selvsving siden Lone Dybkjær blev protektor. Hende er jeg godt nok gået kold på.....
Lad os få "børns vilkår" endnu mere på banen. Hvis du lægger mærke til det, så er FAR også sat uden for døren og hvis du så også læser indlæggene herinde - de mest horrible - så er det medlemmer af foreningen, der "fører sig frem" - så nej ikke dem - please.

Den nye lov virker.
Fik med den nye lov genetableret fælles forældremyndighed lige efter nytår.
Dommeren fik virkelig sat min ex-kone på plads, så vores samarbejde kører rigtig fint, nu da min ex har fundet ud af at hun ikke længere kan gøre som det passer hende.

for langt frem, må jeg jo tilstå at i Løveungens tilfælde kom loven jo lige netop til at gavne hende.
Hun blev hørt og farmand kan råbe og skrige så tosset han vil, hun bestemmer selv hvornår hun er parat til at have noget med at gøre. 🙂
Løvemor

oversat til forståeligt dansk af al landsens aviser i dagen op til den 1.oktober 2007, endvidere er sagsbehandlerne, når man først er så tæt på, dygtige til at forklare dig, hvad den lige netop betyder for dit barn i jeres situation.

Løvemor

til skole-hjem samtaler, eller er dine børn ikke gamle nok.
Lad os høre, hvordan forvalter du som far dit ansvar og din myndighed?
Eller skulle manøvren, som du antyder, bruges til at få din exkone til at makke ret? 😖
Løvemor

men ikke for marginalerne.

hun ikke kan gøre??
Sidder du som min ex 450km væk og mener dig berrettiget til at dirigere hverdagen som hos os??

sider med børnene, når de er på weekend hos ham og siger, at de da skal gå til noget. Leder efter aktiviteter på nettet med dem.
Men hvem skal fragte dem frem og tilbage og betale udgiften❓Han vil ikke.
Moren betaler sønnens interesse for motorcross og datterens ridelejr. Han bidrager med ingenting.
Nu vil han have at børnene skal på efterskole.. og sætter den ide i hovedet på dem.. men moren vil ikke have det. Han har dem hver 14 dag og bruge sin nyvundne fælles forældremyndighed til at diktere moren men vil ikke engang betale et bidrag til de aktiviteter han mener, at hans børn skal have.
Den nye lov er famne folt..

Alle de fraskilte mænd jeg kender er gode og engagerede fædre (de har som jeg selv primært en akademisk baggrund), så jeg kan ikke rigtigt genkende billedet med den forfærdelige far.
Jeg har deltaget fuldt ud fra den dag min datter blev født 50/50 barsel osv.
Da vores datter er 5 år, finder min kone en anden og flytter (huset tilhører min familie)
Hun flytter så hen til sin nye kæreste og har datteren ca. 2 dage om ugen (typisk weekenden), efter ca. 6 måneder går dette forhold i stykker og hun finder en ny kæreste.
De køber et hus tæt ved min bopæl, min ex vil nu have en 7/7 ordning og det acceptere jeg, det kører fint et lille års tid, så vil min ex pludselig have den fulde forældremyndighed.
Jeg ved at jeg som mand står dårligt, så jeg tilbyder min ex at hun kan blive bopælsforælder hun afviser.
Hun starter så en retsag og vi ender i først byretten og siden landsretten, jeg taber begge gange, der bliver også lavet en børnesagkyndig undersøgelse, den viser at jeg er en god far (der er intet at sætte en finger på), men barnet er en pige og hun moderen, så derfor får hun tildelt forældremyndigheden alene.
Hun lover i retten at hun vil bevare vores 7/7 ordning da det kører fint, da hun får forældremyndigheden går hun dog i statsamtet og får det ændret til en 5/9 ordning, jeg anker dette og henviser til hvad hun har sagt i retten, men deres svar er at selvfølgelig må moderen da have ret til at ændre mening.
Magtbalancen er nu rykket, tidligere kunne vi tale om tingene, men nu diktere hun alt.
Hun truer med at mindske mit samvær yderligere, hvis jeg ikke retter ind, jeg holder derfor lav profil for vores datters skyld.
Jeg har gjort alt det "rigtige" som far, alligevel har systemet smidt mig ud i kulden.
Min kone forsøger at vende barnet mod mig og hendes nye mand skal være den nye "far",
men båndet mellem mig og min datter er for stærkt, så det ender med at datteren begynder at vender sig mod hende i stedet. Min ex begynder så heldigvis at tale pænere om mig og dropper ideen om at vores datter skal kalde hendes nye mand for "far".
Der går så nogle år og den nye lov kommer, vi er igen i retten og jeg vinder min forældremyndighed tilbage, så vi nu igen har fælles forældremyndighed.
Vi kører stadig 9/5, min datter (nu 9 år) har længe ønsket bopæl og mere samvær hos mig, men vi venter nok 1-2 år endnu, orker i øjeblikket ikke endnu en tur i retsmaskineriet. Det kan dog komme tidligere da min ex blev skilt fra sin nye mand for kort tid siden, så hvis min ex forsøger at flytte vores datter til en anden skole, må vi jo tage en tur mere.
Jeg er selv blevet lykkelig gift igen og vi har sammen en datter på 2 år.

Min historie er langt fra enestående og den nye lov er en stor sejr for børnene og de gode fædre, vi har nu bedre mulighed for at beskytte børnene mod urimelige og egoistiske mødre.
Min ex er blevet noget mere ydmyg efter hun tabte og der kommer ikke længere diktater, kan kun sige vores samarbejde er blevet bedre.

Uha! Det var en omgang der vil noget.
Hvor ville det være enkelt hvis børn fik rettigheder og forældrene fik smæk for at ignorere dem. Som een skrev er det ikke ofrene, altså børnene, det handler om. Derimod vælgere og hvordan man tækkes dem. Meget rigtigt observeret og meget forkert af lovgiverne.
At skabe samhørighed mellem to parter i en sag, som du har været igennem med din ex, er så godt som umuligt. Ellers var i jo stadig sammen og havde fået et godt samliv også med jeres barn. Love har en tendens til at efterlade parten, som taber en evt retssag med et ar og dertil hørende hævnfølelse mod system og modpart. Det er der utallige eksempler på. Men i sager om forældremyndighed er det så godt som umuligt at stille alle tilfredse. Een ting er sikkert. Barnet taber altid for det er fanget i et ubærligt dilemma.
Jeg ved dog ikke hvordan du kan erklære at alle de fædre du kender er såkaldt gode fædre. Det er og bliver en påstand. Det ved du nemlig først når og hvis børnene bliver bevidste om barndommen på godt og ondt. Jeg skal for god ordens skyld sige at præcis det samme gør sig gældende for mødre's vedkommende. For mig at se er der en syndflod af ulykkelige unge i dag. Skilsmisser er jo stadig acceptable for de kloge voksne. Der er udviklet en hel industri omkring det at blive skilt. Et væld af tilbud om dit og dat hvis du springer ud i det. Men de indre sår er vi ikke gode til at hele. Derfor hænder det at vi bliver gift adskillige gange og dermed efterlader mere ulykke bag og indeni os, som tiden går.
Jeg ved det er enormt svært at blive skilt fra dem man har allermest kær. Det interessante må derfor være at undgå det og blive bevidst om hvordan. For samlivet er det bedste i livet.

til næsten alle love er der noget der hedder vejledninger, hvis man læser disse først er det lettere at forstå selve loven.
Men ja lovgivningen kan hvis man ikke er vantil at læse dem virker som sort snak.