Hvor "sidder" sjælen i mennesket?
Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer? Citat sltu fra 1.Korinterbrev kap. 3 vers 16.
Her bruges det samme ord, som ruach ( hebraisk ) nemlig pneu`ma på græsk. Det samme ord for sjæl bruges også i Jakobs brev:
”Ligesom legemet er dødt uden ånd, således er jo også troen død uden gerninger”.
citat slut Jakob kap. 2 vers 26.
Ånd er her også oversat fra det græske ord pneu`ma, hvilket hentyder både til Gud egen person i sin Ånd, men også menneskets Ånd ” personligheden latent i Ånd ”, som gennem livet forædles til den person eller sjæl, der følger med ruach ( hebraisk) eller pneu`ma ( græsk) i det himmelske:
” legeme”. ” …og støvet vender tilbage til jorden som før og Ånden ( hebraisk, ruach) til Gud; som gav den”.
citat slut fra Prædikerens bog kap 12 vers 7.
Det er det eneste, som iflg. Bibelen ikke er af materiel fysisk karakter bestående af atomer og molekyler "energi".
Jeg vil gerne her henvise til følgende: ” Således er det også med de dødes opstandelse; hvad der sås i forkrænkelighed, opstår i uforkrænkelighed;
hvad der sås i vanære, opstår i herlighed; hvad der sås i svaghed, opstår i kraft;
der sås et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme.
Når der gives et sjæleligt legeme, gives der også et åndeligt”.
citat slut fra 1.Morinter brev kap. 15 vers 42.
+++
Ang. ”den menneskelige sjæl” eller ” menneskets sjæl” eller ” sjælen”?
Livets ånde fra Gud. Gjorde ”mennesket” levende, så det kunne leve. Mennesket legemet blev således i stand til at ; som koderne i atomerne og molekylerne havde ”skabt” eller ” udtrykt” i den nu fysiske verden af energi, at udnytte de i forvejen dannede atomer og molekyler, som ligeledes udtrykte det, som var indeholdt i deres koder, nemlig ilten i luften.
Energien, som havde eksisteret i evighedernes evigheder, altså uendeligt; forandrede sig og i vort univers udtrykte det, som var og havde været indeholdt i energien i uendelige tider ( læs: i al evighed) og fremstod fysisk af det nu fysiske stof som efterhånden, som milliarderne af år hengik følgende kunne udtrykke alt hvad koderne i de ”skabte” atomer og molekyler var ” designet” til at udtrykke efterhånden, som de enkelte ” dele” fremstod, som gjorde det muligt, at fortsætte ”udviklingen” eller, ” at udtrykke det som koderne var designede til”.
” I tro fatter vi, at verden er blevet skabt ved Guds ord, så det synlige blev tilaf det, vi ikke kan se”.
citat slut fra Hebræerbrevet kap. 11 vers 3.
Så når Bibelen beskriver det sidste ” led” i denne fortsatte udvikling; ” …..da dannede Gud HERREN mennesket af agerjordens muld og 1) ” blæste” ( na`pach) ” 2) livsånde” ( nesha`mah) i hans næsebor, så at mennesket blev et levende væsen”.
citat slut fra 1.Mosebog kap. 2 vers 7.,
så er det en beretning fra ” tiden” hvor mennesker forholdt sig til deres tids viden. Sådan udtrykte man sig dengang.
Så det er kun en fysisk begivenhed; hvor der på Hebraisk bruges forskellige ord , at udtrykke både det fysiske, men også troen på, at Gud er ”årsagen” til frembringelsen eller tilsynekomsten af det, som var og er; indeholdt i koderne i atomer og molekyler i energien, som er evig; altså udødelig energi, men med en født tanke, at nu forblev vi den person , som havde åbenbaret sig i et fysisk legeme, for i overensstemmelse med de åndelige og fysiske love, at ”forblive”.
De hebraiske ord for ”livets ånde”, ” nesha`mah og det hebraiske ord for ”et væsen der trækker vejret” ( mennesket ) og gør brug af de fysiske kræfter indeholdt i energien i luftens ilt og legemets mekaniske funktioner udtrykt i atomerne og molekylerne i legemet, der er i stand til at gøre brug af luften og bruge ilten og udskille kultveilten, det hebraiske ord for det er, ne`phesh.
Så et ” levende menneske” ( ne`phesh) udtrykker (na`phach og ne`shamah) fysisk i koderne i atomer og molekyler i energien i sit væsen er en ” nesha`mah-ne`phesh” eller ”na`phach-nesha`mah” = ne`phesh / ” levende væsen der trækker vejret”.
Altså ” én ” ( et væsen; ne`phesh ) der gør brug af ilten i luften og udskiller kultveilten og i denne proces gør brug af det fysiske atomare og molekylære legeme d.v.s., at i beretningen tilskrives dette Guden man forholdt sig til, som livgiver i den tids Gudetro. At det var Gud, som var den bagvedliggende årsag til fænomenet.
I ” det Gamle Testamente” henvises der flere gange til dette fænomen og beskriver den modsatte vej. Altså fra dette levende væsen og så vejen tilbage til eksistensen i energien, benævnet ved samme ord, nesha`mah og ne`phach. Det interessante ved denne beretning er imidlertid, at her kommer et andet hebraisk ord ind i billedet, nemlig; " ru`ach”.
” …..,og støvet ( atomer og molekyler; ” ne`phesh” ) vender tilbage til jorden som før ( integreres igen i energien udtrykt i atomer og molekyler) og; ” Ånden ( ru`ach)” til Gud, som gav den”. Citat slut Prædikerens bog kap. 12 vers 7
Her fremkommer ordet ”ru`ach” , som betyder ” den væsens opretholdende ånd” . Altså; legeme består af atomer og molekyler ( en; ne`pesh ) og det gør luften også. ” Det”, som får det hele til at fungere er ru`ach (”væsens opretholdende ånd ”).
Ru`ach er ”Gudens Ånd”, ”livets kilde”.
Derfor; den eneste mulighed for et evigt liv enten i ” himlen” eller ” på jorden” eller hvor det nu skal være, ligger i ru`ach ( hebraisk ord) eller pneu`ma ( græsk ord).
Er det muligt, for det menneskelige væsen, at fastholde sin identitet i ru`ach? Er det meningen, at mennesket, det menneskelige væsen, som lå ”gemt” i koderne i atomer og molekyler i energien, er det meningen, at vi skal være ” som han” eller ” hos ham” eller ” sammen med ham” who ever ”he” is”?
Det er der noget der tyder på.
Enoch
Her bruges det samme ord, som ruach ( hebraisk ) nemlig pneu`ma på græsk. Det samme ord for sjæl bruges også i Jakobs brev:
”Ligesom legemet er dødt uden ånd, således er jo også troen død uden gerninger”.
citat slut Jakob kap. 2 vers 26.
Ånd er her også oversat fra det græske ord pneu`ma, hvilket hentyder både til Gud egen person i sin Ånd, men også menneskets Ånd ” personligheden latent i Ånd ”, som gennem livet forædles til den person eller sjæl, der følger med ruach ( hebraisk) eller pneu`ma ( græsk) i det himmelske:
” legeme”. ” …og støvet vender tilbage til jorden som før og Ånden ( hebraisk, ruach) til Gud; som gav den”.
citat slut fra Prædikerens bog kap 12 vers 7.
Det er det eneste, som iflg. Bibelen ikke er af materiel fysisk karakter bestående af atomer og molekyler "energi".
Jeg vil gerne her henvise til følgende: ” Således er det også med de dødes opstandelse; hvad der sås i forkrænkelighed, opstår i uforkrænkelighed;
hvad der sås i vanære, opstår i herlighed; hvad der sås i svaghed, opstår i kraft;
der sås et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme.
Når der gives et sjæleligt legeme, gives der også et åndeligt”.
citat slut fra 1.Morinter brev kap. 15 vers 42.
+++
Ang. ”den menneskelige sjæl” eller ” menneskets sjæl” eller ” sjælen”?
Livets ånde fra Gud. Gjorde ”mennesket” levende, så det kunne leve. Mennesket legemet blev således i stand til at ; som koderne i atomerne og molekylerne havde ”skabt” eller ” udtrykt” i den nu fysiske verden af energi, at udnytte de i forvejen dannede atomer og molekyler, som ligeledes udtrykte det, som var indeholdt i deres koder, nemlig ilten i luften.
Energien, som havde eksisteret i evighedernes evigheder, altså uendeligt; forandrede sig og i vort univers udtrykte det, som var og havde været indeholdt i energien i uendelige tider ( læs: i al evighed) og fremstod fysisk af det nu fysiske stof som efterhånden, som milliarderne af år hengik følgende kunne udtrykke alt hvad koderne i de ”skabte” atomer og molekyler var ” designet” til at udtrykke efterhånden, som de enkelte ” dele” fremstod, som gjorde det muligt, at fortsætte ”udviklingen” eller, ” at udtrykke det som koderne var designede til”.
” I tro fatter vi, at verden er blevet skabt ved Guds ord, så det synlige blev tilaf det, vi ikke kan se”.
citat slut fra Hebræerbrevet kap. 11 vers 3.
Så når Bibelen beskriver det sidste ” led” i denne fortsatte udvikling; ” …..da dannede Gud HERREN mennesket af agerjordens muld og 1) ” blæste” ( na`pach) ” 2) livsånde” ( nesha`mah) i hans næsebor, så at mennesket blev et levende væsen”.
citat slut fra 1.Mosebog kap. 2 vers 7.,
så er det en beretning fra ” tiden” hvor mennesker forholdt sig til deres tids viden. Sådan udtrykte man sig dengang.
Så det er kun en fysisk begivenhed; hvor der på Hebraisk bruges forskellige ord , at udtrykke både det fysiske, men også troen på, at Gud er ”årsagen” til frembringelsen eller tilsynekomsten af det, som var og er; indeholdt i koderne i atomer og molekyler i energien, som er evig; altså udødelig energi, men med en født tanke, at nu forblev vi den person , som havde åbenbaret sig i et fysisk legeme, for i overensstemmelse med de åndelige og fysiske love, at ”forblive”.
De hebraiske ord for ”livets ånde”, ” nesha`mah og det hebraiske ord for ”et væsen der trækker vejret” ( mennesket ) og gør brug af de fysiske kræfter indeholdt i energien i luftens ilt og legemets mekaniske funktioner udtrykt i atomerne og molekylerne i legemet, der er i stand til at gøre brug af luften og bruge ilten og udskille kultveilten, det hebraiske ord for det er, ne`phesh.
Så et ” levende menneske” ( ne`phesh) udtrykker (na`phach og ne`shamah) fysisk i koderne i atomer og molekyler i energien i sit væsen er en ” nesha`mah-ne`phesh” eller ”na`phach-nesha`mah” = ne`phesh / ” levende væsen der trækker vejret”.
Altså ” én ” ( et væsen; ne`phesh ) der gør brug af ilten i luften og udskiller kultveilten og i denne proces gør brug af det fysiske atomare og molekylære legeme d.v.s., at i beretningen tilskrives dette Guden man forholdt sig til, som livgiver i den tids Gudetro. At det var Gud, som var den bagvedliggende årsag til fænomenet.
I ” det Gamle Testamente” henvises der flere gange til dette fænomen og beskriver den modsatte vej. Altså fra dette levende væsen og så vejen tilbage til eksistensen i energien, benævnet ved samme ord, nesha`mah og ne`phach. Det interessante ved denne beretning er imidlertid, at her kommer et andet hebraisk ord ind i billedet, nemlig; " ru`ach”.
” …..,og støvet ( atomer og molekyler; ” ne`phesh” ) vender tilbage til jorden som før ( integreres igen i energien udtrykt i atomer og molekyler) og; ” Ånden ( ru`ach)” til Gud, som gav den”. Citat slut Prædikerens bog kap. 12 vers 7
Her fremkommer ordet ”ru`ach” , som betyder ” den væsens opretholdende ånd” . Altså; legeme består af atomer og molekyler ( en; ne`pesh ) og det gør luften også. ” Det”, som får det hele til at fungere er ru`ach (”væsens opretholdende ånd ”).
Ru`ach er ”Gudens Ånd”, ”livets kilde”.
Derfor; den eneste mulighed for et evigt liv enten i ” himlen” eller ” på jorden” eller hvor det nu skal være, ligger i ru`ach ( hebraisk ord) eller pneu`ma ( græsk ord).
Er det muligt, for det menneskelige væsen, at fastholde sin identitet i ru`ach? Er det meningen, at mennesket, det menneskelige væsen, som lå ”gemt” i koderne i atomer og molekyler i energien, er det meningen, at vi skal være ” som han” eller ” hos ham” eller ” sammen med ham” who ever ”he” is”?
Det er der noget der tyder på.
Enoch