hvor tit går din kæreste i byen???

min kæreste går i byen hver weekend...
det synes jeg er alt for meget og det kan han slet ikke forstå...
hvad synes i?

han er mellem 15 og 30, er det helt i orden.
Er han ældre en det, så burde han snart have løbet hornene af sig.

er over 30

og så hvor gamle i er. Der er vel ingen grund til at skulle afsted og feste hver weekend, med mindre det er en egentlig interesse han har, men der findes faktisk mænd og kvinder der hænger ud på de steder til højt op i alderen.
Men det er jo ikke så sjovt hvis det ikke er noget i hygger jer sammen om og hvis du bliver urolig, og så syntes jeg du skal spørge dig selv om i passer sammen, eller om han har lyst til at slække på festerne for din skyld. Held og lykke

tja. havde det samme problem med min nu eks! (jeg gjorde det forbi i forgårs). Netop med det som en af grundende. Ved du hvad? mænd over 30 er simpelthen så standfaste og stædige og der er INTET at gøre ved det, hvis de ikke har ændret sig når de har rundet de 30, så tror jeg sku aldrig at de gør det!!! Det er jo ikke normalt, at en mand i den alder absolut skal rende rundt og opføre sig som en 20-årig!
MEN... det er bare min mening...

Hvad render han i byen efter?

Jeg vil mene, at er det noget der gør dig ked af det, ja så er det jo et problem i jeres forhold. Jeg ved ikke om i har børn, men hvis i har, så er det jo helt uhørt det han har gang i. Så ville jeg absolut stille ham stolen for døren med det samme, og sige familien eller byturene! Jeg kender mange par med børn (er selv enlig mor), og jeg ved, at deres mænd kun tager en bytur hver 3-4 uge. Nu ved jeg jo ikke så meget om jeres forhold, og derfor heller ikke hvor længe i har været kærester. Hvis i har været kærester i mange år, og det er noget han er begyndt at gøre senere, ja så ville jeg finde ud af, hvad det er ved byen, som tiltrækker ham. Eller også ville jeg spørge ham hvad der er ved mig han flygter fra. Hvis i ikke har været kærester ret længe og ikke har børn, så ville jeg også undre mig over hans behov for at gå i byen, det er jo i weekenden at man rigtig kan hygge sig som kærester... Jeg håber du finder ud af det, men jeg syntes ikke du skal blive hos ham hvis det gør dig ked af det og han ikke forstår.

Han går til møde i drengerøvsklubben (RoundTable) en gang om måneden og er sammen med dem på "vilde byture" et par gange om året. Derforuden har han en firmajulefrokost som skal passes og så er det vist det.
Jeg gør vel nogenlunde tilsvarende. Bare ikke med drengerøvene, men med veninder.
Vi går i byen sammen, 4-5 gange om året. Og jeg synes ærlig talt vi kommer rigeligt ud. Kan da ikke overkomme mere.

så var hun ikke min kæreste længere.

Man sidder ikke på sine kærester. Selvfølgelig kan folk gå i byen alene, selvom de har kæreste på. Men hver weekend virker ikke ret smart.

For mig personligt er det vigtigt at have mine egne venner og egne "udflugter" med dem engang imellem. Men det foregår ikke hver weekend og jeg forventer at min evt. kæreste har det på samme måde.
Selvfølgelig under jeg den jeg er sammen med, at have en bytur engang imellem, men jeg synes ikke det er acceptabelt at rende i byen med "drengene" eller "pigerne" hver weekend, hvis man befinder sig i et fast forhold. I en travl hverdag kan det være svært nok at få tid til hinanden, og hvis weekenden så skal besættes med bytur, druk og tømmermænmd, så går det hurtigt fløjten.
Der er så mange andre ting man kan gøre og hygge sig med sammen, både som par og i en gruppe, og det synes jeg er bedre. Derudover er jeg så "krævende" at jeg forventer lidt alene-tid eller par-tid i weekenderne, hvor man ikke hele tiden skal have et skema for at nå det hele. Det er meget nødvendigt, for at finde hinanden og nyde hinanden ordentligt, så man kan holde gnisten på plads.
I de der tilfælde hvor begge parter arbejder meget, familien skal fungere og weekenderne går op i fest og ballade, kommer det nemt til at føles som om man driver et "stop´n´fuck-hotel" når man sjældent ses - og hvem gider egentlig det?

personligt går jeg stort set aldrig i byen. Men jeg kender en del mænd for hvem det er et must. Altså det er meget forskelligt og jeg tror ikke man kan diskutere det så meget for det bliver jo så et spørgsmål om hvem der er rigtig og forkert på den.
I stedet skal man finde ud af om man gider leve med en der har det på den måde. Jeg tror ikke man får ret meget godt ud af at prøve at lave ham eller hende om.
Det er klart at hvis der er børn inde i billedet så har man større ansvar. Samtidig har man selvfølgelig et ansvar for forholdet men det er i bund og grund ret individuelt.
Du skal hellere sige at du ikke kan leve med det og gøre op end gå og være sur/ked af det. Det er nok først der han forstår hvor vigtigt det er for dig. Om han så er villig eller ej til at ændre sig er ikke til at sige.