Min kæreste forelsket i anden?

Hej,
Lige hurtigt kan jeg fortælle at jeg er 20 og har været sammen med min kæreste i 4år, min kæreste er 21år, vi er hinandens første og har ikke haft andre kærester.
Jeg har i løbet af vores forhold opført mig som en idiot, aldrig været utro, men bare gjort nogle tåbelige ting, det har min kæreste så konfronteret mig med vi har snakket det igennem og jeg har gjort forsøg på at ændre mig. Netop på grund af alle de dumme ting jeg har gjort og min kæreste ikke er gået fra mig, har gjort at jeg har haft tendens til at tage ham forgivet, hvilket har gjort at vi har haft nogle dårlige perioder. I øjeblikket er det hele dog vendt på hovedet og det er som om jeg er blevet nyforelsket i ham, han virker bare mere glad end han plejer at være.
For en måneds tid siden havde vi hans forældre på besøg til spisning og han fortalte om en skoleopgave han havde lavet med nogle piger fra klassen, jeg kender ham ret godt, og kunne straks se at når han nævnte en af pigernes navn blev han lidt usikker, let rød i hovedet og sad mere uroligt. Efterfølgende om aftenen da vi lå og skulle til at sove rodede det rundt i mit hoved hvordan han havde reageret, da han nævnte hendes navn. Jeg tog mod til mig og spurgte om han egentlig var forelsket i hende eller hvordan? (Han havde inden denne aften allerede snakket en masse om hende, men jeg havde ikke bidt mærke i det før.) Han startede med at benægte det, men så lå vi bare stille ved siden af hinanden også hviskede han til mig at han ikke vidste det. Det er det største sug jeg nogensinde har mærket i mave, vi snakkede om det hele natten.
Vi kom ikke frem til nogen rigtig konklusion omkring det, også har vi ikke rigtig nævnt det siden, han snakker stadig med hende skriver med hende ca. hver anden dag de har aftalt de skal ind at se fodbold sammen og at de vil mødes og lave ekstra skolearbejde (han er allerede i en studiegruppe hvor hun ikke er i, jeg forstår ikke han bare kan lave det med dem).
Jeg er meget bekymret omkring ham, jeg spørger hele tiden ind til de to for det gør ondt i maven når jeg ved at hun er i skole. Han snakker tit om hende, som for at fortælle mig der ikke er noget, men når jeg så spørger ind til det har hun eller han sagt noget til hinanden som måske er harmløst, men det gør ondt, fordi jeg ved hvordan han har det med hende.
I går da jeg kom hjem fra skole klokken 15 var han ikke hjemme selvom han havde fri 14 han havde ikke svaret på min sms, så jeg ringede til ham fordi jeg var bekymret for om der var sket ham noget, han tog telefonen var meget kortfattet og sagde bare han stadig var på skolen og lavede arbejde. Han kom hjem og jeg fandt så ud af at han havde siddet alene med hende og lavet arbejde. Jeg spurgte ham så om han overhovedet nævnte mig overfor hende, og efter lidt at presse det ud af ham efter han havde svaret undvigende fandt jeg ud af han ikke havde nævnt mig heller ikke sagt noget om at det var mig der ringede, det er ikke fordi han behøver at snakke om mig hele tiden, men hvis man bevidst undgår at nævne sin kæreste er det jo også en måde at vise hende interesse på.
Jeg kan ikke finde ud af mig selv lige nu om jeg bekymrer mig for meget.
Hvordan skal jeg håndtere at min kæreste muligvis er forelsket i en anden?
Hvad skal jeg gøre for at bekymre mig knapt så meget?
Hvorfor stoler jeg stadig 100% på ham, det har jeg altid gjort og kan ikke lade være, men alligevel bekymrer jeg mig og stoler jeg så på ham?
Jeg elsker ham bare SÅ højt og især her på det sidste hvor det er gået op for mig at jeg skal kæmpe mere for vores forhold og ikke komme til at tage ham for givet. Han er virkelig mit et og alt, min kæreste, elsker og allerbedste ven. Jeg kan ikke gå fra ham.
Jeg håber virkelig I kan hjælpe mig med hvordan jeg kan komme til at bekymre mig mindre.

Jeg har egentlig mest lyst til at spørge: HVAD havde du selv regnet med ??
Du siger du har gjort en masse tåbelige ting, og du har taget ham for givet, og nu hænger du på ham konstant ved at spørge ind til den pige.. og først NU har du fundet ud af du skal kæmpe for forholdet og du elsker ham SÅ højt !?
Ved du hvorfor du elsker ham så højt netop nu ?? Det er SÅ typisk for jer tøser, at i først kan mærke jeres følelser når i bliver usikre, og ikke lige ved hvor i har kæresten henne, men så er i også klar til at vælte bjerge for at beholde jeres mand.
Det er en møg situation, ingen tvivl om det, og jeg har lidt ondt af dig, for det virker som om du har lidt arbejde at gøre med dig selv, for det kan jo ikke passe, at hvis han er sød ved dig, så mister du interessen, fordi du ikke skal KÆMPE for ham hele tiden.. Er du sikker på du faktisk ER klar til et forhold? Nu ved jeg godt i har været sammen i 4 år som du skriver, men det kan jo være du måske trænger til at være single og alene, så du kan lære dig selv RIGTIG at kende ??
Jeg kan sagtens forstå at det ikke er fedt, hvis han er småforelsket i hende den anden, men jeg tror nu ikke det er tilfældet, det kan jo være han kan lide hendes selskab, og hvis du er jaloux anlagt (?) så er det jo heller ikke nemt at tale med dig om..
Det i kan gøre er at tage EN STOR SNAK til, og hvis du får de svar du har brug for, så skal du lade det ligge, ellers må du bare mærke efter i dig selvom du kan leve med det, for hvis i er dybt uenige i hvordan jeres grænser skal være, så er det måske en chance for i er vokset fra hinanden ??
Jeg håber det bedste for jer, og jeg håber du har lært at kærlighed er hårdt arbejde, og hvis man opfører sig tåbeligt/tager folk forgivet osv. så sender man dem DIREKTE i armene på en anden... Men som sagt tror jeg ikke han er forelsket...

Jeg vil dog sige du er det på den sunde måde. Du må spørge ind til, hvad det er han vil. Få at få en afklaring på, at hun har kendskab til din eksistens, så bed ham invitere hende hjem til jer.

Selvom det jo er svært for os andre ar vide noget om hendes kæreste er forelsket eller ej. Kan også tænkes han har(havde?) brug for en bekræftigelse fra en anden kvinde, da TS åbenbart tog ham for givet i en lang periode 😖
Du skriver:"Ved du hvorfor du elsker ham så højt netop nu ?? Det er SÅ typisk for jer tøser, at i først kan mærke jeres følelser når i bliver usikre, og ikke lige ved hvor i har kæresten henne, men så er i også klar til at vælte bjerge for at beholde jeres mand."
Jamen omskrevet kunne jeg da sige det samme, som du her gør. Altså at det er så "typisk for jer drengerøve, at I først lægger mærke til jeres følelser, når I bliver usikre, og ikke lige ved hvor I har kæresten henne, men så er I også klar" ...til hvad som helst for at beholde jeres kvinde! 😮
Tror det er noget alment menneskeligt. Se bare på alt det vi tager for givet her i livet. F.eks. vores helbred, de sociale gode vi har eller andet der bare "kører af sig selv". I det øjeblik vi mister helbredet, mister noget - hvad som helst! - af det vi tager som GIVENT ja så fokuserer vi KUN på dette, og forstår ikke vi glemte at værdsætte det, lige mens vi havde det.
Det er noget med at være OPMÆRKSOM hver dag - ja næsten hvert minut omkring det, som vi elsker og som vi trives ved. Vi tager alt for meget for givent her i livet. Forkælelse er også et onde, når det betyder det er maskinen tager over og ikke bevidsthed omkring at være sårbar og følsom overfor det nære liv - at vi går fejl. Og dette gælder altså BÅDE mænd OG kvinder 😉
Pusser

Man skal aldrig tage kærligheden for givet, uanset hvor meget man så regner med at ens partner elsker en, hvis partneren ikke føler at kærligheden er gengældt, er det blot et spørgsmål om tid, inden forholdet hører fortiden til. Det går bestemt ikke hvis det kun er den ene part, som viser kærlighed og forståelse for den anden.
Jeg har selv haft den samme kamp med min kæreste, det ser dog ud til at min tålmodighed endelig har båret frugt, over de seneste 3 måneder er det blevet bedre og bedre, der kommer små kærlighedserklæringer og positiv feedback, på de ting jeg gør for kæresten og vores forhold.
Mit råd til dig må være: træk i arbejdstøjet og så ellers i gang med at pleje forholdet, ellers risikerer du at han flyver fra reden, hvis det sker er der kun dig selv at takke for det.

Jeg vil først sige tak for svarene.
Til Elway vil jeg sige at jeg er blevet rigtig glad for ham indenfor det sidste år, da vi først lige er flyttet sammen i august sidste år efter vi er flyttet sammen er jeg blevet mere glad for ham, og netop der skulle man tænke jeg ville tage ham mest for givet men tvært i mod. Det er ikke at hun er dukket op der har fået mig til at indse at jeg virkelig elsker ham, det skete faktisk inden. Ved godt det ikke var tydeligt i mit første indlæg (syntes bare det blev så forfærdeligt langt).
Men ja I har ret og jeg ved også godt selv at det har været en rigtig dum holdning da jeg tænkte at han er der jo bare altid, jeg er selv mega træt af mig selv på det område, men har virkelig arbejdet på at sige når jeg synes han gjorde noget dejligt og bekræfte ham.
Det er tilgengæld rigtig rart at I siger han ikke nødvendigvis er forelsket i hende, jeg håber bare I har ret. :)
Det der er min bekymring er om jeg har fløjet rundt på en lyserød sky og troet at nu kørte det bare på skinner også har han ikke haft det sådan. Også sker sådan noget som det her, mangler han noget siden han kan blive (muligvis) forelsket i en anden? Eller kan det bare ske lige meget hvor godt man har det?
Hilsen
Den bekymrede

Vi kan naturligvis ikke vide, om din kæreste er ved at blive forelsket i den anden kvinde. Men det at han ikke kan give dig et konkret svar, vidner jo om, at der er potentiale. Langt mere sandynlig er det dog nok, at han har haft behov for bekræftelse fra andre end dig.
Du ved, hvad du vil. Spørgsmålet er, hvad vil han? Hvis han vil bevare jeres forhold, bør det også indebærer, at han forsøger at trække sig fra hende. Ikke noget alene tid med hende. Ikke fordi jeg tror, at de nødvendigvis kaster sig over hinanden blot de er sammen, men af hensyn til dig.
Jeg kan godt sætte mig ind i dine følelser, for jeg har selv været der. Jeg havde været sammen med min kæreste i 4 år, og var stadig nyforelsket i ham. Ja, naturligvis havde jeg til tider taget ham for givet, og det samme havde han med mig. Efter nogle år er et forhold imidlertid - heldigvis - ikke sådan, at man nødvendigvis vågner op hver morgen og tænker: Gad vide om han også er der i morgen.
Nåh men jeg sad altså på min lyserøde sky, da der en dag tikkede en sms ind på min telefon fra hans venindes kæreste. Han ville blot orientere mig om upassende beskeder mellem min og hans kæreste. De påstod begge, at der aldrig havde været følelser imellem dem, men alene et behov for bekræftelse.
Det er nu et par år siden, og de ser stadig hinanden dagligt. Der er imidlertid sat krav fra min side om, hvornår og hvordan de må se hinanden. Alternativt skal han forsvinde ud af mit liv. Om kravene overholdes aner jeg jo ikke. Men al kontakt uden for studierne er absolut forbudt. Ingen sms, ingen kontakt på facebook eller lignende. De må tale sammen til og om undervisningen, men ellers ikke.

Hej med dig. SIkke en ubehagelig situation at stå i. Syntes der er kommet gode råd. Jeg vil bare lige tilføje at jeg tror det er meget vigtigt at i snarest får talt igennem og at du "tvinger" ham til at tage en beslutning, selvføgelig ved han om han føler noget for hende den anden, og det er han nød til at fortælle dig så du kan få en afklaring, det værste der findes er uvsiheden- det er næsten ikke til at holde ud- vel? Ligeså snart du får en afklaring vil det være meget nemmere, om det så betyder i skal fortsætte jeres forhold eller ej. Men jeg føler virkelig med dig. Fortæl gerne om i finder ud af det. Jeg håber selvfølgelig det er dig han er forelsket i :-)

Hej igen igen,
Tusinde tak til jer alle sammen, dejligt I har gidet at tage jer tid til at svare mig. I skal vide at jeg har besluttet mig for at snakke med ham igen og forhåbentlig kan vi få sat tingene lidt på plads, hvad det så end kommer til at betyde.
Jeg skal nok vende tilbage, så kan de interesserede få fortsættelsen.
Jeg håber virkelig også at hvis han er forelsket i hende at han elsker mig nok til at sætte mig højere. :)
Knus og kram
den bekymrede

Hej igen,
Til jer der kunne være interesseret kommer her fortsættelsen af historien:
Jeg tog snakken op med min kæreste vi snakkede det igennem, men jeg synes kun det er blevet værre. Han er forelsket i hende, han ville i hvert fald ikke afvise det, men vores samtale blev så drejet over til vores forhold generelt. Vi snakkede om hvorvidt vi stadig skulle være kærester. Vi snakkede om det meget ærligt, at vi ikke havde været sammen med andre end hinanden vi er jo ikke er mere end 20 og 21 år og har været sammen i 4år, vi snakkede om vi mangler at prøve en masse og være single, hvilket vi ikke kan når vi er i et så fast forhold.
Vi aftalte at tænke over om hvad vi ville. Mit problem er nu at efter at have tænkt over det er jeg nået frem til at jeg meget gerne vil være sammen med ham, men det gør ondt i maven så snart jeg er alene jeg kan ikke tage mig sammen til noget, og selv når jeg er sammen med ham kan jeg mærke jeg bliver ked af det, for han virker som om han er på vej væk. Han vil ikke kysse mig, krammer mig ikke længere, men vil gerne have sex, kun når jeg virkelig presser på kan jeg få et kys af ham. Det er som om vi ikke rigtig er kærester længere.
Jeg har det dobbelt, for vil for alt i verden gerne have han er lykkelig helst sammen med mig, men hvis han kun kan blive det uden mig så skal han det.
Han har sagt til mig at han ikke kan gå fra mig, fordi han ved han kommer til at fortryde det, men han er også bange for at hvis vi er sammen i mange år endnu, så vil han fortryde han ikke har prøvet mere. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for vil ikke have han er sammen med mig af pligt, men jeg kan heller ikke slå op med ham.
Jeg går i et ingenmandsland lige nu. Det er dybt frustrende ikke at have fået klart svar på hvad vi skal nu. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, synes bare det hele er komme som et lyn fra en klar himmel.
Hvad skal jeg stille op nu???
Hilsen
den bekymrede

... Du har ondt i maven, fordi du ved, der er noget under opsejling. Hvad enten det bliver her og nu, eller i fortsætter nogle år endnu.
Han har jo fortalt dig, at han vil fortryde det, hvis I er sammen i årene fremover, fordi I begge mangler at prøve noget.
Når man står der, hvor man er på kanten til at miste, holder man fast. Man tør ikke.
Alle de ting der følger med at blive alene, ensomhed, ingen at holde om om natten, ingen at dele sine daglige glæder og sorger med..Krampagtigt husker man kun det gode, og tænker kun på det gode man mister. Man glemmer alternativerne, at der måske kunne være andre derude, som kunne gøre dig lykkeligere.
Det er slemt at bryde et forhold, men endnu værre er det, at blive brudt med.
Hvis man tager beslutningen selv, er det lidt nemmere at bevare sit selvværd bagefter. lidt nemmere at komme videre.
Jeg siger ikke, at du SKAL afbrydde forholdet, men ud fra hvad du fortæller, er jeres forhold allerede på vej..... Så hvor længe vil du leve med en "ikke-kæreste", der sårer dig ved at være forelsket i en anden, og som ikke vil vise dig den omsorg du er berettiget til. 🙁
Jeg tror han er på vej ud af forholdet, vil du blot stå tilbage og savne ham, eller vil du handle selv?
Det er hårdt, men du kan klare det! For kvinder er stærke, og der venter dig et helt land fuld af søde fyre..😉