hvor vigtig er forelskelse?

hej folkens...
det er noget der nager mig meget.
hvor meget betyder det om man er forelsket i sin partner eller ej?
mig og min fyr har været sammen i et lille år og vi har altid haft det rigtig godt sammen, samme interesser, meget sexuel interesse i hinanden og alt er bare godt...
men problemet er at jeg aldrig har været forelsket i ham... ville I kunne være sammen med én I ikke var forelskede i hvis alt andet var godt?

Jeg tror også at forelskelser føles forskelligt.
Jeg har sjældent det her sug i maven. Det eksisterer dårligt hos mig :-) Men jeg kan stadig skelne mellem hvornår jeg er forelsket og ej, selvom det fysisk ikke fremgår ret tydligt :-)
Jeg har nemlig en fyr som du. Vi har samme interesser, vi har det vildt gpdt både sexuelt men også bare når vi er sammen. Jeg har aldrig været gladere for en fyr.
Så jo, jeg tror godt man kan være sammen med en fyr úden at opleve denne klassiske forelskelsesfølelse :-)
Der er flere måder at være forelsket på, så spekuler ikke mere over det og bare nyd at du har fundet en dejlig fyr :-) En kæreste er jo også en slags bedste ven og det er ham fyren her kan jeg forstå.
Pøj pøj og tillykke med ham

- Jeg har aldrig haft en kæreste, jeg ikke var forelsket i fra begyndelsen, men jeg har været gift i 16 år og man er jo ikke lige forelsket hele tiden. I perioder er man meget og i andre perioder er fokus på noget andet.
- Kineserne siger at forskellen på os og dem er, at vi sætter en varm kedel over, den kan kun blive koldere, mens de sætter en kold kedel over som bliver varmere. Ideen går vist ud på, at det kan komme med tiden.
- Men du skriver jo selv "..men problemet er...", så mon ikke du skulle i tænkeboksen og overveje om din kæreste mere er en rigtig god ven, end en du vil leve sammen med?

Ja - på mig lyder det også som om, "nel" har fundet en kæreste
bare for at ha en kæreste...
Men personligt er jeg selv et kæmpefjols til at vise følelser...
Måske fordi at...man kan sidde i dag med sin kæreste og vise overfor sin familie, at man er nyforelskede - for derefter at slå op om en måned...
Måske er det, at når man ikke kræver så meget af nogen, at man kan ha en kæreste - uden dec. følelser... Det ku jeg da nok sagtens selv, i hvert fald!

hvis du elsker er det nok.
Selv ville jeg dog ikke kunne leve med nogen uden kærlighed, hvorfor jeg også valgte at være alene i 11 år.
Tilgengæld oplever jeg nu en forelskelse i min mand som stadigvæk efter 2 år kan tage pusten helt fra mig.
Jeg savner ham og glæder mig til han kommer hjem hvergang.
Jeg er lykkelig når jeg kan se, og høre jeg er hans kone.
osv
det eneste dumme ved at være så hamrende forelsket må være man af og til blive uden for pædagogisk rækkevide...
Hvad du skal,,, finde ud af hvad du vil og om du elsker din kæreste,, ellers ville jeg nok give ham en chance for at blive elsket og forelsket
held og lykke med dit valg

Det er lækkert at være forelsket, men ofte sker det at man mister sit hoved, og ikke kan se alle fejlene ved personen før det måske er forsent. Jeg tror den langsomme kærlighed hvor der er enighed og mål for fremtid er den sundeste for sjælen. den fyr du har idag vil sikkert hjælpe dig igennem alt. Men hvis du ikke er tilfreds må du da videre det kan være du vender tilbage til ham igen, med den erindring at det egentligt var ham der var den bedste. Hel og lykke på din vej.

sådan at man er forelsket og med tiden går det over og så elsker man hinanden. Kunne ikke leve sammen med en mand jeg ikke elsker. Og slet ikke have sex med ham ofte.
Hvorfor ikke først være forelsket og derefter når det brænder af så er man sammen. Tror ikke der er mange der har været sammen i en del år der er snot hamrende forelsket i deres partner. ikke som man var i srarten. Starten er altid den bedste. Hvorfor har du slet ikke været forelsket i en mand som du lever sammen med?? Synd for manden.

....er, at ja, det kan man godt. Men på et eller andet tidspunkt vil du opleve, at blive forelsket i en anden og hvad stiller du så op? Jeg tror personligt, at de forhold hvor der opstår utroskab, meget ofte er forhold, hvor den ene part ikke på noget tidspunkt har været forelsket - sådan rigtigt og så pludselig oplever det - bare i en anden. Jeg siger ikke, at det er en regl, men at jeg ofte har stødt på det!
Jeg var sammen med min datters far i mange år. Vi var kanon gode venner, men jeg var aldrig forelsket i ham. Han var i mig. Meget! Jeg oplevede to gange at blive forelsket i en anden. Den første gang slog jeg det hen, fordi jeg virkelig var glad for ham (min kæreste) og respekterede ham og hvad han stod for, men anden gang faldt hammeren og jeg kunne og ville ikke nægte mig selv oplevelsen, at være sammen med en, som jeg var faldet helt og holdent for. På det tidspunkt, kørte vores forhold på det aller sidste og min forelskelse i den anden, gjorde, at jeg tog springet, slog op og satsede det hele. Og jeg har ikke fortrudt det en eneste gang. Også selv om, min forelskelse endte som "another sad love-story". Jeg er stadig gode venner med min datters far, men det er også alt, jeg kan tilbyde ham.
Tanken om en kæreste der er ens bedste ven, men som man ikke er forelsket i, er ufattelig rar og betryggende....men snyd ikke dig selv eller ham, for at være sammen med en anden, som VIRKELIG vil jer og som I VIRKELIG vil. Det andet holder ikke i længden, i min bog. Det er rart, fornuftigt osv og du skal jo også gøre op med dig selv, hvad du er for en størrelse. Er det nok for dig, at være sammen med en du bare godt kan lide og er sammen med fordi det evt er fornuftigt, du er bange for konflikten i at slå op osv, eller er du følelsesladet ligesom mig? Og må og skal føle den der fantastiske fornemmelse det er, når man virkelig pludselig føler raketter i luften og maven ;o)
Knus
-A

....hvor er det godt! Frydes over at det sker. Giver håb ;o) Dejligt indlæg!!!

Da jeg var omkring de 30 år, valgte jeg min beste ven som kæreste. Nu set i bakspejlet, ver det total tåbeligt. Men mine tanker var den gang når jeg nu aldrig kunne få det til at køre med nogen som jeg var forelsket i/ elskede, så måtte jeg kunne få det til at køre med en som var forelsket i mig.
Jeg kan kun tale for mig selv, det var det tåbeligste jeg nogensinde har gjort. Nu 7 år efter stå jeg i krig med ham omkring forældre myndighed over vores søn, der er ikke noget der ligner samarbejde osv. Ja, ja, nu behøver alle mulige andre ikke fatte pennen og skrive om hvorvidt forældrenes egoisme skader børn osv, for min historie er jo længere ende de her 3 linier, så spar jer. Desuden handler det ikke om mig, men om vedkommende der spørg om det betyder noget om man er forelsket.
Ja, jeg mener det betyder rigtig meget om man er forelsket i sin kæreste. Jeg ville aldrig være sammen med en mand igen uden at være forelsket i ham. Jeg troede heller ikke på, der var en til mig derude, så jeg var indstillet på at bo alene med min søn til den dag han skulle flytte hjemmefra. Men jeg har pt fundet en ny mand, som er gudeskøn i mine øjne, jeg er så forelsket i ham, jeg elsker ham over alt på jorden, han er dejlig, det bedste er han syntes det samme om mig.
Men du skal ikke spørge os om det betyder noget, du skal spørge dig selv. Vi andre har vores erfaringer, det betyder jo ikke, at det bliver det samme for dig. Holder du meget af din kærest, kan du ikke forestille dig et liv uden ham, elsker du ham for hans skyld, har du respekt for ham, fungere jeres hverdag, hjælper i hinanden, er i der for hinanden i gode som svære tider... Du kan sikkert finde flere spørgsmål der kan hjælpe dig med at finde svaret på om det betyder noget du ikke har været forelsket i din kæreste. Held og lykke.

Og så er det vigtigt i er venner bagsfter, så er spørgsmålet bare hvad er vigtigeste for dig er det en hed forelskelse eller, et livsvarigt venskab! Sommetider kan man være så heldig at møde det hele på engang...

Jeg tror ikke at jeg ville kunne blive ved med at være i et forhold hvor jeg aldrig havde været forelsket...
Da jeg mødte min x-kæreste, var jeg ikke hovedkuls forelsket, men vi hyggede os rigtig meget i hinandens selskab, og var sammen hele tiden, så vi endte med at forelske os i hinanden. Igennem de 5 år vi var sammen, var vi ikke forelskede hele tiden, vi elskede hinanden, men ind imellem blev vi begge forelskede påny... Dejlig følelse, ville ikke gå glip af den!
Håber du mærker forelskelsen...