Hvor virkelig er virkeligheden?

Ja hvor virkelig er den, ud fra et buddhistisk og måske også et objektivt synspunkt er virkeligheden ikke særlig virkelig. Hvis man ser på hvor meget vi kan opfatte af virkeligheden, via vores sanser er det ret begrænset f.eks. kan vi se at dyr kan opfatte andre ting end vi kan.
Derudover ser vi verden med de ''øjne'' vi har fået igennem vores opdragelse – vi er opvokset i forskellige kulturer med forskellig opdragelse, vi ser verden fra vores religiøse og politiske ståsteder så alt vi oplever er ret farvet af vores egen eksisten.
Er vi blot en hjerne i et kar som modtager elektriske impulser?
Måske er der ingen eksistens overhovedet, måske er det hele kun en kollektiv drøm. Fra et buddhistisk synspunkt er det eneste der ekstester 'det tommerum' altså alt er en illusion på nær tomheden.
Findes der virkeligheden?
Karma Kadjy🙂

Er det virkelig dig der har skrevet dette indlæg? Hvis det er dig der har skrevet indlægget, så eksisterer du, for ellers ville jeg ikke være i stand til at læse det. Jeg kender godt karma-teorien, og ved også hvad den går ud på, men så længe du er i stand til at skrive, så må du også erkende at du er til. Spørgsmålet er imidlertid hvad der sker når man dør, og det er nok værd at få klarhed over. http://www.watchtower.org/d/200809/article_01.htm - Med venlig hilsen, ftg.

Det lyder jo som en af de nyere tanker i eksistentialismen, jeg tænker altså er jeg. men den er også blevet afvist, du ville jo godt kunne læse og opleve dette selvom du var en hjerne i et kar som modtog elektriske impulser!
''Spørgsmålet er imidlertid hvad der sker når man dør, og det er nok værd at få klarhed over.'' Altså som buddhist er alt en illusion også døden og skulle man komme til en himmel sammen med jehovas vidner så ville jeg nok hellere fortrække helvede😉
Karma har ikke så meget med det her at gøre.
ps Fri mig fra at høre mere om Johovas vidner 😕

Hvad er grunden til at man er underlagt illusion? Med venlig hilsen, ftg.

jeg kommer til at tænke på en film som jeg købte hos amazon.com hedder "Leap" den kommer med de samme ting.. meget interessant..
godt indlæg...

tak 🙂 der er også den med Jim Carrey 'The Truman Show'. The Leap det er en dansk film? den ser syret ud http://www.youtube.com/watch?v=9MK6fZjlLkA

Fra et vestlig synspunkt er der ikke nødvendigvis nogen grund, det er bare sådan.
Fra et buddhistisk synspunkt er det lidt kompliceret, for det første tror vi slet ikke på nogen eksisten af noget 'jeg' eller 'vi', ''vi'' er lige så meget en illusion som alt andet.
Buddhismen mener heller ikke at der er en eksistens af nogen gud, så der er som sådan igen grund til at nogen skulle have underlagt os nogen illusion.
Vi mener at grunden til at vi bliver genfødt er at vi er tilknyttet ideen om et 'jeg', vi ser altså genfødsel, tilforskel for hvad mange tror, som noget dårligt.
Grunden til at vi klamre os til Ideen om et 'jeg' er 'de 3 livs gifte':
Uvidenhed
Vrede
grådighed
------------------------
Biblen er jo sådan set også bygget på noget af den samme lærer om eksistensralisme er, man siger populært at Jesus er jødedommen + Planton.
Platon:
mennesket = spaltet i sjæl og legeme, svarende til skellet mellem ideer og fænomener.
Mvh
Karma Kadjy

hvordan opstod denne uvidenhed? Hvem er det der er uvidende? Med venlig hilsen, ftg.

Jeg fandt lige den her virkelig gode liste over vestlige filosoffers ideer om eksistentialisme. Læg lige mærke til at Jesus også er med. Jeg holder mest af Sartre som er buddhist uden at vide det : 😉
Platon (428-328 f.Kr.):
Mennesket = spaltet i sjæl og legeme, svarende til skellet mellem ideer og fænomener.
Sjælen og ideerne er det vigtigste.
Kristendommen:
Mennesket er spaltet i sjæl og krop, svarende til skellet mellem himmelsk (+værdier) og jordisk (-værdier).
Sjælen/det himmelske er det vigtigste.

Descartes (1596-1650):
Mennesket er spaltet i tænkning/bevidsthed (”res cogitans”) og udstrækning/krop (”res extensa”).
Kroppen fungerer automatisk som en maskine. Tænkning/bevidsthed er vigtigst: ”Cogito, ergo sum”.
Kant (1724-1804):
Mennesket er spaltet i fornuft/tænkning og sansning/krop. Tænkningen er del af fornuftens noumenale (tænkte) verden (Ding an sich). Kroppen er del af sansningens verden (Ding für mich). Fornuftens verden er overordnet sansningens verden.

Det naturalistiske/monistiske menneskesyn:
Hobbes (1588-1679):
Alt er mekanik, der styres af årsags-virkningsloven. Mennesket er et stykke avanceret mekanik.
Darwin (1809-1882):
Mennesket er et højtudviklet dyr udviklet over lang tid ved tilfældige mutationer.
Nietzsche(1844-1900):
Mennesket er driftstyret (viljen til magt). ”Indvoldene” er vigtigere end bevidstheden. Samtidig er mennesket et handlende væsen. Mennesket, der magter sin tilværelse (overmennesket) vælger sin egen fortolkning af verden.
Freud (1856-1939):
Mennesket er driftstyret, som dyr. Jeg’et/bevidstheden er ikke herre i eget hus. Tværtimod styres vi af ubevidste motiver.

Skinner (f.1904):
Mennesket kan manipuleres/adfærdstrænes som dyr vha. stimulus-respons metoden.

1990erne: genom-projektet:
Mennesket er sine gener, fx genforskeren Erik Bahn (artikler i Information).

Det eksistentialistiske menneskesyn:
Kierkegaard (1813-1855): kristen eksistentialist.
Mennesket er et forhold, der forholder sig til sig selv. Aktivt. Mennesket vælger sig selv, men underlægger sig i sidste ende Guds autoritet.
Sartre (1905-1980): ateistisk eksistentialist
Mennesket kan ikke defineres. Det har ingen essens, dvs. er ikke noget bestemt. Mennesket er kun frihed. Frihed er mulighed for at vælge sig selv. Ikke at vælge er også et valg. Mennesket skaber selv sit liv gennem sine valg og fravalg. Er derfor eneansvarligt for, hvordan dets liv former sig.
Camus (1913-1960): ateistisk eksistentialist
Samme menneskesyn som Sartre. Vores følelse af meningsløshed/absurditet skyldes os selv. Det er mennesket selv, der gør livet absurd med sit krav om en udefra givet mening.
Habermass (f.1929): marxist/Frankfurterskolen
Mennesket er et rationelt væsen, der er kendetegnet ved kommunikativ fornuft. Samvær består af kommunikation. Det bedste argument er det, der kan opnås konsensus om. Opnås en sådan konsensus, kan man handle.
Der er meget at holde styr på 🙂
Jeg fandt lige den her virkelig gode liste over vestlige filosoffers ideer om eksistentialisme. Læg lige mærke til at Jesus også er med. Jeg holder mest af Sartre som er buddhist uden at vide det : 😉
Platon (428-328 f.Kr.):
Mennesket = spaltet i sjæl og legeme, svarende til skellet mellem ideer og fænomener.
Sjælen og ideerne er det vigtigste.
Kristendommen:
Mennesket er spaltet i sjæl og krop, svarende til skellet mellem himmelsk (+værdier) og jordisk (-værdier).
Sjælen/det himmelske er det vigtigste.

Descartes (1596-1650):
Mennesket er spaltet i tænkning/bevidsthed (”res cogitans”) og udstrækning/krop (”res extensa”).
Kroppen fungerer automatisk som en maskine. Tænkning/bevidsthed er vigtigst: ”Cogito, ergo sum”.
Kant (1724-1804):
Mennesket er spaltet i fornuft/tænkning og sansning/krop. Tænkningen er del af fornuftens noumenale (tænkte) verden (Ding an sich). Kroppen er del af sansningens verden (Ding für mich). Fornuftens verden er overordnet sansningens verden.

Det naturalistiske/monistiske menneskesyn:
Hobbes (1588-1679):
Alt er mekanik, der styres af årsags-virkningsloven. Mennesket er et stykke avanceret mekanik.
Darwin (1809-1882):
Mennesket er et højtudviklet dyr udviklet over lang tid ved tilfældige mutationer.
Nietzsche(1844-1900):
Mennesket er driftstyret (viljen til magt). ”Indvoldene” er vigtigere end bevidstheden. Samtidig er mennesket et handlende væsen. Mennesket, der magter sin tilværelse (overmennesket) vælger sin egen fortolkning af verden.
Freud (1856-1939):
Mennesket er driftstyret, som dyr. Jeg’et/bevidstheden er ikke herre i eget hus. Tværtimod styres vi af ubevidste motiver.

Skinner (f.1904):
Mennesket kan manipuleres/adfærdstrænes som dyr vha. stimulus-respons metoden.

1990erne: genom-projektet:
Mennesket er sine gener, fx genforskeren Erik Bahn (artikler i Information).

Det eksistentialistiske menneskesyn:
Kierkegaard (1813-1855): kristen eksistentialist.
Mennesket er et forhold, der forholder sig til sig selv. Aktivt. Mennesket vælger sig selv, men underlægger sig i sidste ende Guds autoritet.
Sartre (1905-1980): ateistisk eksistentialist
Mennesket kan ikke defineres. Det har ingen essens, dvs. er ikke noget bestemt. Mennesket er kun frihed. Frihed er mulighed for at vælge sig selv. Ikke at vælge er også et valg. Mennesket skaber selv sit liv gennem sine valg og fravalg. Er derfor eneansvarligt for, hvordan dets liv former sig.
Camus (1913-1960): ateistisk eksistentialist
Samme menneskesyn som Sartre. Vores følelse af meningsløshed/absurditet skyldes os selv. Det er mennesket selv, der gør livet absurd med sit krav om en udefra givet mening.
Habermass (f.1929): marxist/Frankfurterskolen
Mennesket er et rationelt væsen, der er kendetegnet ved kommunikativ fornuft. Samvær består af kommunikation. Det bedste argument er det, der kan opnås konsensus om. Opnås en sådan konsensus, kan man handle.
Jeg fandt lige den her virkelig gode liste over vestlige filosoffers ideer om eksistentialisme. Læg lige mærke til at Jesus også er med. Jeg holder mest af Sartre som er buddhist uden at vide det : 😉
Platon (428-328 f.Kr.):
Mennesket = spaltet i sjæl og legeme, svarende til skellet mellem ideer og fænomener.
Sjælen og ideerne er det vigtigste.
Kristendommen:
Mennesket er spaltet i sjæl og krop, svarende til skellet mellem himmelsk (+værdier) og jordisk (-værdier).
Sjælen/det himmelske er det vigtigste.

Descartes (1596-1650):
Mennesket er spaltet i tænkning/bevidsthed (”res cogitans”) og udstrækning/krop (”res extensa”).
Kroppen fungerer automatisk som en maskine. Tænkning/bevidsthed er vigtigst: ”Cogito, ergo sum”.
Kant (1724-1804):
Mennesket er spaltet i fornuft/tænkning og sansning/krop. Tænkningen er del af fornuftens noumenale (tænkte) verden (Ding an sich). Kroppen er del af sansningens verden (Ding für mich). Fornuftens verden er overordnet sansningens verden.

Det naturalistiske/monistiske menneskesyn:
Hobbes (1588-1679):
Alt er mekanik, der styres af årsags-virkningsloven. Mennesket er et stykke avanceret mekanik.
Darwin (1809-1882):
Mennesket er et højtudviklet dyr udviklet over lang tid ved tilfældige mutationer.
Nietzsche(1844-1900):
Mennesket er driftstyret (viljen til magt). ”Indvoldene” er vigtigere end bevidstheden. Samtidig er mennesket et handlende væsen. Mennesket, der magter sin tilværelse (overmennesket) vælger sin egen fortolkning af verden.
Freud (1856-1939):
Mennesket er driftstyret, som dyr. Jeg’et/bevidstheden er ikke herre i eget hus. Tværtimod styres vi af ubevidste motiver.

Skinner (f.1904):
Mennesket kan manipuleres/adfærdstrænes som dyr vha. stimulus-respons metoden.

1990erne: genom-projektet:
Mennesket er sine gener, fx genforskeren Erik Bahn (artikler i Information).

Det eksistentialistiske menneskesyn:
Kierkegaard (1813-1855): kristen eksistentialist.
Mennesket er et forhold, der forholder sig til sig selv. Aktivt. Mennesket vælger sig selv, men underlægger sig i sidste ende Guds autoritet.
Sartre (1905-1980): ateistisk eksistentialist
Mennesket kan ikke defineres. Det har ingen essens, dvs. er ikke noget bestemt. Mennesket er kun frihed. Frihed er mulighed for at vælge sig selv. Ikke at vælge er også et valg. Mennesket skaber selv sit liv gennem sine valg og fravalg. Er derfor eneansvarligt for, hvordan dets liv former sig.
Camus (1913-1960): ateistisk eksistentialist
Samme menneskesyn som Sartre. Vores følelse af meningsløshed/absurditet skyldes os selv. Det er mennesket selv, der gør livet absurd med sit krav om en udefra givet mening.
Habermass (f.1929): marxist/Frankfurterskolen
Mennesket er et rationelt væsen, der er kendetegnet ved kommunikativ fornuft. Samvær består af kommunikation. Det bedste argument er det, der kan opnås konsensus om. Opnås en sådan konsensus, kan man handle.
Der er meget at holde styr på 🙂
Karma Kadjy

Hvordan opstod denne uvidenhed? Vi mener at det er spild af tid at kigge tilbage, Buddha sagde ca. ''Hvis en mand får en pil i øjet spørg han så sig selv om; hvem skød og hvorfor? jeg han prøver at få pilen ud igen''. Buddha mener mere at vi lever i en form kollektiv drøm og han siger at vi har været her siden begyndelses løs tid.
Hvem er det der er uvidende? alt levende, planter er ikke inkluderet.
Jeg har lige uploade en fed liste over filosofer inkluderet Jesus
MVH
Karma Kadjy

hvem er det så der drømmer den kollektive drøm? Med venlig hilsen, ftg.

Det er der ingen der gør, det er bare et billed for at få folk til at forstå.
Men hvis det hjælper kan du jo forstille dig at det er en skildpadde som er faldet på ryggen og nu ligger og drømmer vores virkelighed.😉
- Karma Kadjy

men hvem er så vi, når der ikke er nogen drøm? Med venlig hilsen, ftg.

Som jeg skrev til at begynde med - så mener vi ikke at der eksister noget 'jeg' eller 'vi'. Det hele er tomt, det som du kalder 'jeg' er kun noget du tror er virkeligt, det er noget du har lært igennem din opvækst og opdragelse, alt peger på at det meste af et menneskes personlig bliver skabt mellem man er 0-3 år.
Karma Kadjy

eller du eller vi, hvem er det så der tror at noget er virkeligt? Jeg beder dig besvare mit spørgsmål. Med venlig hilsen, ftg.

Din bøn er hørt😉
hvem er det så der tror at noget er virkeligt? altså der er jo mange mennesker der tror at der findes noget som har en eksistens, men ingen buddhister tror at der findes en essens, vi øver os bare i at forstå det.
man skal ikke være så bange for tomheden det er den totale frihed🙂
Karma Kadjy

eller eksisterer de ikke? Det er sådan set det jeg spørger dig om. Med venlig hilsen, ftg.

Du begynder da ikke at eksister bare fordi du tror du gør det. Du begynder heller ikke at flyve bare fordi du ikke tror på tydeloven. Vi buddhister mener ikke at noget eksistere - ingen!
Har du fået svar?
- Karma Kadjy

Jamen, okay, det var bare det jeg ville vide. Med venlig hilsen, ftg.

Ja det gør jeg og også din. Du kunne evt ha' læst nogen af de tidligere indlæg.

så sidder jeg og skriver med en anden. Hav det rigtigt godt. Med venlig hilsen, ftg.

Jeg tror ikke at du har forstået det mindste af hvad buddhisme er, eller tror ikke at du tør at forstå, men det behøver du heller ikke for min skyld.
jeg tror det her forklare en del:
http://www.x-jv.dk/vtlaere/uddanls.htm
glædelig jul

Hvis Buddhas lære var sand, så ville jeg have været buddhist. - Jehovas Vidner tjener Gud og Jesus Kristus. Vi tjener ikke Vagttårnsselskabet. Jehovas Vidner er den sande menighed i dag. - Med venlig hilsen, ftg.