Hvordan afslutter jeg det her...?

Kære kloge kvinder og mænd på Solen. Jeg håber der er nogen der har tålmodighed til at læse min historie. Jeg er nødt til at dele det med nogen, for mine tanker kredser konstant om det. Han er mit livs kærlighed, men det skal slutte nu!!!!
Jeg lærte ham at kende for ti år siden da jeg var 20. Vi blev venner, vi havde fælles interesse, vi var uadskillelige og.... vi dyrkede sex. Jeg havde mange følelser for ham, ønskede inderligt at vi kunne være kærester, han gjorde det meget tidligt klart, at han ikke ville være kæreste med mig. I et par turbulente år kørte det her "forhold" bare derudaf, vekslende mellem fantastiske og sjove oplevelser, byture, sex, gråd og skænderier. Jeg håbede sådan at han en dag ville skifte mening og komme til at elske mig, selvom han gang på gang sårede mig.
På et tidspunkt mødte jeg en anden fyr, vi blev begge hovedkuls forelskede og vi var kærester i næsten et år. Fra den ene til den anden dag afbrød jeg al direkte kontakt til min ven. Det nye forhold reddede mig for en stund ud af det komplicerede forhold til ham, selvom jeg, pga vores fælles interesse/uddannelsessted, stadig var nødt til at omgås ham.
Efter bruddet med den nye kæreste, kom jeg på benene igen og havde ny erfaring og nyt mod til at komme videre med. Kom langsomt i kontakt med den gamle fyr, stadig pga interesse/uddannelse. Men også pga de uafsluttede ting der var mellem os. Jeg besluttede at begynde uddannelse et andet sted og i sommeren inden jeg tog afsted, begyndte han at vise nye følelser for mig. Han var forelsket i mig. Han sagde han elskede mig. I starten afviste jeg ham, jeg kunne ikke gengælde det, jeg fornemmede at han var svag og ikke sig selv. Jeg var selv optaget af min nyvundne styrke/frihed. En aften viklede han mig om sin finger og vi var sammen, nærmest mod min vilje, det føltes som om gamle sår blev revet op med så voldsom kraft, at jeg fysisk fik det dårligt over det. Efter noget tid indså jeg at mine gamle følelser for ham lå gemt, og de blussede langsomt op. Jeg elskede ham. Vi var i noget der lignede et kæresteforhold, mens jeg var begyndt det nye sted. Men da jeg nogle måneder senere afbrød uddannelsen og vendte hjem, kørte forholdet af sporet. Han ville slutte det, han gjorde det og der stod jeg igen, dybt såret.
Der gik endnu et par år hvor vi havde kontakt, på trods af at vi nu boede i hver vores ende af landet. Det skyldtes stadig vores interesse, som bandt os sammen. Der havde efterhånden tegnet sig et mønster. Vores venskab ville vi begge gerne beholde, fordi det i sig selv var stærkt. Men gang på gang gik der sex i den. Han kunne ikke sige nej. Jeg kunne ikke sige nej, fordi jeg, ja, bildte jeg mig ind, elskede ham. Alt det fik en brat ende, da han en dag uden videre sagde til mig: Jeg har fået en kæreste.... *Bang* - Jeg vidste det ville komme, alligevel gik min verden i sort.
Efter et stykke tid mødte jeg så lykkeligvis manden som blev min kæreste de næste 6 år, og som helt og aldeles vendte op og ned på mit liv. Mange ting faldt på plads, jeg lærte nye ting, især om hvad ægte, gensidig kærlighed er. Hvilken befrielse........
Hvordan og hvorfor det forhold endte er en anden historie, men pointen er, at henimod i slutningen af forholdet er jeg ret desperat for at bryde ud af det, og gæt hvem der kommer ind i billedet, nemlig min gamle flamme... og han nærmest giver mig nyt liv. Vi aftalte at mødes en dag sidste sommer - og det var egentlig blot af høflig nysgerrighed efter at høre om, hvordan det gik med os hver især. Vi var fattede, rolige, mange erfaringer rigere. Vi følte begge at det var muligt at tage vores venskab op igen. Han pustede til min ild, gav mig nyt mod, ny lyst til livet, og jeg gik hen og forandrede mig meget. Det blev til flere møder, efterhånden en flirt, og en aften ender vi i hans seng. Det udvikler sig de næste 2-3 måneder, og jeg forelsker mig igen, igen, igen. Jeg er så vild med den mand, det går over min forstand. Han siger til mig, at vi ikke skal være kærester, men lader altid et lille håb være tændt, altid noget med "det kan vi ikke sådan som det er nu" eller "det ved jeg ikke" når jeg spørger, om det kan blive til mere med os. Med andre ord lader jeg mig trække rundt i manegen, og det er dér jeg er idag. Sidst var for halvanden uge siden, hvor vi "på hans nåde" legede kærester et par dage, kyssede offentligt, indtil den morgen hvor han vågnede op og ikke gad længere.
Jeg brugt oceaner af energi på at håbe og kæmpe for at det skulle blive til noget denne gang. Jeg har givet ham alt det bedste jeg har. Jeg er så træt af mig selv, og jeg forstår ikke hvorfor jeg sætter ham op på en piedestal, Det er umuligt at forklare hvorfor jeg stadig elsker ham, men jeg tror jeg har set mig blind på de gode ting der er i ham, og så dét at han ligesom nærer den ild, der bliver til et mægtigt drive i mit eget liv... Jeg ved det ikke?... Jeg har erklæret ham min kærlighed, han burde ikke være det mindste i tvivl om hvad jeg føler. Men nu vil jeg befries fra de følelser, for han har bare alt for mange gange trampet henover dem og behandlet mig respektløst og skidt. Nu kan jeg endelig mærke vreden over hans spil med mig. Jeg ønsker at sætte et solidt punktum. Jeg kan ikke bare afbryde kontakten, det er prøvet for mange gange før ..... jeg vil gerne have at han forstår at jeg er vred! Men hvordan afslutter jeg på en måde så jeg får fred i hjertet? Er der nogen der har prøvet det samme? Nogen råd til mig?

Anna.

Kære Anna.
Har prøvet noget der ligner dit dilemma.På et tidspunkt var jeg moden og flyttede langt væk,og bor stadig der.Jeg kommer aldrig helt over det,men jeg er da så langt at jeg slet ikke tænker på ham hver dag,men han dukker op i bestemte situationer.
Du er nød til at løsrive dig,du går psykisk tilgrunde hvis du fortsætter.
Jeg ved det er så ment at skrive,men du skal jo finde dig en mand,som elsker og vil dig helt og holdent.
Jeg ønsker dig det bedste.

sikke en historie, og jeg føler med dig og håber det bedste for dig i fremtiden - - uden ham.....
Kærlighed gør blind.... i dit tilfælde GJORDE blind.... ingen kan forklare hvad der sker når man fascineres SÅ meget i et andet menneske, men det er noget der bare sker....
Det bedste jeg ser i din fremstilling af historien er.... at du nu har erkendt, at det må afsluttes.... spørgsmålet er ikke om det er rigtigt at gøre... (DET er det) men hvordan du kommer igennem den næste svære tid... og hvor længe det varer.... [se drudehexehyl's intilligente og velmente svar ovenfor]..... Du må simpelthen undlade at få kontakt med ham mere.... eller blive som ham.... dvs acceptere at det handler om sex og ikke følelser.... men jeg tvivler på at du kan droppe de følelser, derfor har du ret i at det skal slutte nu.... pøj pøj

Det jeg vil sige er, at det kan blive en vane at elske og tro at man elsker. Du skal afbryde al kontakt med ham, for altid. Jeg har været der. Det er det eneste der virker. Tænker sjældent på ham og når jeg gør bliver jeg vred, fordi han fik lov at gøre med mig som han ville.
Han kontakter mig, men jeg kontakter aldrig ham. Det er slut og jeg har det godt i dag

Jeg tror (uden at vide et pløk om det), at når du kan acceptere, at du ikke skal have noget med ham at gøre, så kan du gøre det forbi med fred i sjælen. Og jeg tror, at måden til acceptere´, at det SKAL være slut, kan være denne: Du vil altid være forelsket i hvad I to kunne have haft. Absolut ikke at forveksle med hvad i rent faktisk havde! Lige meget hvor mange gange du har prøvet, kan I i k k e få det til at virke! Du er forelsket i idéen om jer to, mens virkeligheden om jer, er en helt anden.
Accepter at I ikke kan fungere sammen, selvom I har en laaaaaang fortid sammen som også indeholder gode minder. Så kan du komme videre og ikke mindst væk.
Held og lykke

Ja jeg ved det er nu det skal gøres. Jeg har også styrken til det, har aldrig følt mig stærkere end nu. Men........ jeg har sådan lyst til at fortælle ham et par sandheder eller to.... om hvad han er for én, hvad han har gjort ved mig. Kan I følge mig i dét??Når vi har været i forhold til hinanden har jeg altid prøvet at kontrollere min vrede/frustration. Ønskede kun at vise ham mine bedste sider, ik?! Jeg er ikke på hævntogt. Jeg vil bare ud med æren i behold. Er der nogen idé i at skrive et sidste brev til ham, som jo nok vil blive lidt anderledes end de andre breve han hidtil har fået.... Vil det hjælpe mig i det lange løb, at have raset ud? Mit dilemma er jo, at skriver jeg det brev, er det definitivt slut. Slut på vores historie, venskab osv... Jeg skal aldrig se ham mere, han vil formentlig ikke engang gide svare på det. Jo når jeg sidder her og skriver det kan jeg godt se at der ikke er andet at gøre end at afbryde for good.
Tak for jeres svar, rare folk :-)
Anna.

- får du det resultat du plejer at få.
- Det går jeg ud fra, vi er enige om, og det er den erfaring, der gør, at du nu søger en ny måde eller metode, om du vil.
- Jeg tror ikke du KAN bryde kontakten selv. Han render simpelthen rundt med nogle af dine energier, som du ikke kan slippe og det vil, hvis du ikke gør noget drastisk, blive en livslang affære det her, men der er vist gået tid nok med det, ikke?
- Jeg vil foreslå dig at få en terapeut på banen til at støtte dig i det brud. Jeg foreslår dig ikke at gå i tereapi som sådan, for det har jeg svært ved at se det indlysende behov for, men jeg ved at andre har fået et brud gjort endeligt med den metode og det var både hurtigt og effektivt.
- Prøv og se om du kan finde en NLP-terapeut i dit område, som du forklare sagen, så kan han/hun med det samme fortælle dig om han/hun kan hjælpe dig. Det er oftest de, der også beskæftiger sig med parterapi, der tager sig af brud også.
- Det kan godt være du synes, det er at skyde gråspurve med kanoner, men som jeg ser det, så skal der gøres noget effektivt, så du kan få det her afsluttet. Er det så ikke lidt ligegyldigt om det er en terapeut, der skal til? Hellere det end en kanon, ikk´?
De bedste ønsker og tanker
Dulkis.

Men tanken har også strejfet mig; at det her kunne blive en livslang affære, og han igen og igen vil krydse mit spor.

Hvis det kan hjælpe dig og gøre dig "ren"i psyken,så skriv af hjertens lyst,skriv og fortæl ham,at du så udmærket ved,at han har udnyttet din kærlighed.Hvis det hjælper dig,så svin ham til efter alle kunstens regler.Man leger ikke med et andet menneske.

Det er et mareridt, og man ved bare at dette ikke er en sund forelskelse, tværtimod nedbrydende. Jeg tænker at det bedste for dig ville være aldrig at se ham mere hvis det kunne lade sig gøre.
Og hvis det er en lille trøst og du ikke vender tilbage til ham, tror jeg han elsker dig men ikke vil indrømme det, og han har svært ved at vise sin kærlighed på en ordentlig måde, uden at skulle være en "tarvelig mand"!! Han er nok ødelagt fra barndommen. Og det må du jo også være, er det naturligt for dig at blive dårligt behandlet?
Jeg håber det bedste for dig. Håber du møder en god kærlighed igen.
Helle

- På den anden sine Anna - der er to mænd i verden, der bestandig krydser min vej.... osv.
- Mange kvinder kender dem, men må sande, at det ikke altid er muligt at få det til at fungere og samtidig bevare sig selv. Og det var dog det frygteligste at miste.
- Ligesom nogen siger, "Jeg kunne ikke gøre for det - jeg var fuld", på samme måde siger mange kvinder "jeg kan ikke gøre for det, jeg elsker ham så højt" Snøft! ''
- Hvilket et af de udsagn accepterer vi?
- Nå, men med hensyn til den terapeut, så havde jeg en veninde, jeg samlede op med fejeblad hvert tredie år. Det var faktisk ret præcist. Det stod på i 18 år. Hun har været gift med to forskellige mænd (andre) mens de år gik, men tid og plads til op og nedturen med ham, det fik hun på en eller anden måde altid passet ind. Hun fik barn med den ene af de mænd, hun var gift med. Det var heller ikke en hindring. Så alt i alt, så var hendes situation endnu mere grotesk end din - og hun kunne hjælpes med 4 konsultationer.
- Jeg ved terapeuten hjalp hende med at skrive et brev til ham. Et meget gennemtænkt og gennemarbejdet brev, som netop havde til det formål at få "byttet rundt på energierne".
- Der gik en periode på mindre end et halv år, hvor hun så rendte i ham igen (fælles om frivilligt arbejde) MEN det skete der ikke en dyt ved. Hun var færdig med ham - også selv om han var klar til "en runde" mere.
- Hvis man kan få adgang til så virkningsfuldt et middel, hvorfor så spilde mere tid?

I er lige gode og det der
Jeg hæfter mig ved ... Jeg kan ikke bare afbryde kontakten, det er prøvet for mange gange før ..... jeg vil gerne have at han forstår at jeg er vred! Men hvordan afslutter jeg på en måde så jeg får fred i hjertet? Er der nogen der har prøvet det samme? Nogen råd til mig? ... pjat !!! .. afbryde betyder nul kontakt !!
Du må tage dig sammen hvis du mener det ... og det tror jeg ikke du gør. Ellers erkend at det er sådan jeres forhold er og lev med det ... sorry kan ikke råde med andet

vi er mange kvinder der har prøvet den situation,og det er ganske forfærdeligt,at man den ene dag nærmest svæver på rosenrøde skyer,for den næste dag at falde ned i et dybt dybt hul *s*
Jeg vil anbefale dig at købe denne bog : Gør dig fri af andres misbrug af Melody Beattie
Der er også bogen : Kvinder der elsker for meget,men jeg kan ikke huske forfatteren..
Held og lykke

Jeg vil altså bare ikke derud. Hvor dejligt at din veninde klarede sig. Tak for rådet, jeg vil prøve at følge det. Netop det med at få skrevet et brev til ham, er vigtigt lige nu. Han vil spøge hos mig i lang tid, det er jeg klar over, derfor er brevet et slags punktum - eller min måde at skrive historien færdig på. Hvis jeg bare idag besluttede ikke at kontakte ham længere, ja så ville en del af mig stadig befinde sig hos ham, og jeg ville bruge energi på hvordan jeg skulle få det tilbage. (Håber kldt læser det her).
Kh Anna

men er ikke enig I det du skriver at del vil blive der ... jeg har selv cuttet kontakten med to personer og de spøger ikke mere i mit liv

med dig ... der er ingen anden løsning i mine øjne

nå du i virkeligheden kunne spare dig selv for det ... enden bliver jo at du ikke gider ham (eller hva ?) så hvad er det for en snak om at have æren i behold ?
undskyld men for mig virker det mere som om du håber at han ved at læse dit brev skal komme og gøre det hele godt igen ... jeg mener som flere at der kun er nul kontakt at vælge imellem.

Hej Anna!
Jeg har oplevet det samme - med en kvinde! Hun kørte rundt og rundt, on and off, frem og tilbage, snyltede på min energi - igen og igennn.... i et par år!
For at gøre en lang historie kort, som du kan bruge noget af, så vågnede jeg en morgen og indså virkeligt, at NU skulle det faneme være nok! Og det besluttede jeg i mig selv, uden at skulle/ville fortælle det til hende, men til andre nære venner.
Jeg havde det virkelig godt med den beslutning. Den kom inde i/fra mig selv, og er nu over ½ år siden. Hun er nu beg. at stoppe kontaktforsøg (sideløbende med samvær med andre mænd!) og jeg har ikke fortrudt det, men ser det som en "sygdomsperiode" hvor jeg lærte rigtig meget om mig selv! :-)
Rigtigt, det ER hardcore at bryde AL kontakt, men mit råd til dig, er, GØR det! Du bliver ellers spist op af det, altså alt det der IKKE fungerer.
Og husk at se på verden medens den er her. Du bliver overrasket. Det gjorde jeg!
Pøj med din "løsladelse" :-)

Vi har prøvet at afbryde kontakten, og hver gang går der nogle uger, så bryder jeg sammen og kontakter ham eller også kontakter han mig med et eller andet påskud. Det nytter ikke bare at holde op, når man er den der konstant håber på at "nu har han måske skiftet mening".... eller: "nu elsker han mig pludselig, nu har han indset det...."
.... Kan godt selv høre hvor naivt det er.....
håber
Men selvfølgelig tøver jeg. Der bor et naivt, blødende forelsket fjols inde i mig, som og håber. Et brev skulle være et symbolsk punktum fra min side, hvor jeg fortæller ham at det er slut, hvor ondt det gør og at han bør tage ved lære af det (ja undskyld min jamren). Det er ligesom "det sidste ord".

... nu må du kraftedme tage dig sammen kvinde. 10 ........... for fanden da. Livet er sgu alt alt for kort og dyrebart til at hælde ud med badevandet på den måde. Der MÅ være en eller anden lille mekanisme i dig der gerne vil det der kaos. Derfor skal du gå til en terapeut NU og lære at opdage hvad det er i dig, der gerne vil det der shit. Alt det med at i falder over hinanden pga. interesser .............. den køber jeg sågu ikke. Det er fint nok at skrive et brev for at slutte det - men hvis du bare lader dig plumpe i igen, om et år så er du ligevidt .............
Held og lykke, pøj pøj osv
Kynisk mand

hvis du så virkelig mener at det bliver det endelige punktum.
Held og lykke

...at man læser noget, som i høj grad kunne være skrevet af en selv? Sådan havde jeg det i næsten hele dit indlæg...
Der er een ting, som jeg studser over i alt det du skriver. Du skriver på et tidspunkt, at I mødtes igen og alt var afslappet og roligt...I var blevet erfaringer rigere. Ja, oplevelsesmæssigt, men ikke konsekvensmæssigt - hvis du spørger mig.
Har du virkelig tænkt over, hvorfor du tiltrækkes af denne mand? Ikke noget med "jamen, jeg er bare vild med ham"...men virkelig tænkt over hvad det er , DU får ud af at blive behandlet på denne måde? Det er ikke sjovt at være i dine sko, men et eller andet sted, må dette mønster med denne mand, jo give dig noget. Tro mig, ellers gjorde du det ikke...
Der er en side af dig, som trænger til at blive modnet. Når den først er blevet det, ser du pludselig tingene anderledes. Jeg ved det, for jeg har beskæftiget mig med emnet i over to år.
Jeg kan ikke sige at "det og det skal du gøre". Men måske skulle du prøve at læse lidt litteratur om emnet. Nogle gange kan det være en stor hjælp at "intellektualisere" problemerne. Det sætter dem i et andet perspektiv. Bøger som: kvinder der elsker for meget. Kvinder som løber med ulve. Det er gode bøger, som måske kan giev dig nogle af de svar du søger, eller lede dig på vej i den rigtige retning...
Held og lykke til dig!
Knus
-A

Tak for det du skriver A. Hvis jeg kigger helt egoistisk på hvad det er han giver mig: Han bekræfter mig når vi er sammen, han er en elsker som ingen anden. Og han beundrer det jeg laver.
Somme tider føles det som et drug, længslen efter ham, rusen og derefter nedturen. Kender du også det? Det har mange gange været ren kamikaze sammen med ham, jeg har tilsidesat alt andet, men.... har også haft oplevelsen af at være flyvende, kørt på energidepoter jeg ikke anede jeg havde. De ture til den 7. himmel har efterhånden gjort mig i stand til at æde de værste afvisninger og ydmygelser... Og nej, ikke nogen god bane at glide ind på, jeg ved det skal stoppe nu, inden jeg mister mig selv.

- men den æder din sjæl. Derudover kan jeg ikke sige meget andet til dig, end jeg allerede har sagt. Men nem er den ikke. Håber alligevel for dig, du vil følge mit råd, for DIN skyld, og når du er klar.

Hvad koster sådan en teapeut så lige i timen, har vi råd til det?? Håber det altså..

- ligesom alt andet, men det er nok ikke Punkt1 priser der er afgørende i den sammenhæng.
- Den sidste jeg kiggede på, på nettet tog DKK 600 for første gang og 450 for de efterfølgende.

...af Amors pil. Uha, om jeg kender det!
Åh, det er sgu svært at give dig et rigtigt godt råd. På den ene side, synes jeg du skal stoppe det nu og bare komme videre. På den anden side, så risikerer du også at sidde med en følelse af, at du aldrig fik det kørt helt ud. Helt derud hvor du simpelthen ikke kan tåle synet af manden igen. Det er heller ikke godt...Men hvad er bedst? "Baby it ain't over 'till it's over"...??
Jeg ser lidt sådan på det, at du kan køre det til den bitre ende med ham og ende med at blive bitter på ham... Eller du kan stoppe det HELT nu og være bitter på dig selv i en periode, for så at lære af det senere...
Ikke nogen nem beslutning. Men du ved selv hvad der er det rigtige. Du ved det jo godt inderst inde...
Jeg stoppede sådan et forhold for nogle år siden og får stadig lidt sommerfugle i maven, når jeg møder ham på gaden. Nogle gange fortryder jeg at jeg ikke var modig nok til at køre det helt ud med ham. Og andre gange (faktisk mere og mere som tiden går), er jeg glad og stolt af min beslutning og for at jeg passede på mig selv. Men kærlighed er jo et sats. Man bliver højest sandsynlig ikke "klogere"-forelsket næste gang, men måske bedre til at se faldgrubberne allerede fra starten af...og dermed stoppe, før det ender i samme skrue igen med en ny mand/kvinde...
Ja...hvad kan jeg sige? Håber du finder svaret inde i dig selv :o)
Du må have held og lykke i hvert fald!
Knus
-A