Hvordan finder jeg ud af det????

mig og min kæreste har været sammen i 2 år, og jeg ved ikke om jeg kan fortsætte....
vi bor sammen og har ingen børn, vi er begge lige over 20'erne.
Vi skændes tit og hvergang ender det med at han skylder skylden over på mig. Han mener han er så perfekt og det irreterer mig, han kan aldrig i sit liv finde på at sige ok, jeg er ked af det skat, jeg ved godt jeg har dummet mig, istedet vrider han den om så han mener det er min skyld. Men det værste af det hele er at han kun forstår sig selv, han kan slet ikke se det fra min side og det gælder alt...
han siger jeg elsker dig 20 gange om dagen, men han ligger IKKE noget videre i det og jeg bliver træt af at høre det så tit...
Han laver intet i lejligheden det er mig der skal stå for det hele efter hans mening.
Og så den vigtigste ting.. jeg har ingen venner da han altid har et eller andet i mod dem som jeg har og det er kun et par enkelte af mine venner jeg må få besøg af for ham... han er ikke et "gå-i-byen" menneske så jeg kommer heller aldrig ud da han helst ikke ser jeg går i byen uden ham, men det er jo lidt svært når han aldrig vil med... Skal jeg virkelig finde mig i det??
Hvad ville i gøre??

et menneske der hele tiden giver den anden skylden kan du ikke gøre ved, det kræver terapi, men det vil han vel heller ikke?
så kom videre, find dig en der respekterer når du siger din mening og dine behov - de findes :o)

Gå til psykolog begge to. Din kæreste er en dominerende psykopat, og du er et klynkende uselvstændigt offer.

Hejsa..
I skal flytte fra hinanden. Lærer at bo alene, og date stadig. Måske har I glemt at savne hinanden.
Jeg har selv været meget håbløs om min kæreste og man vænner sig for nemt til hinanden. Det er vigtigt at få et selvstændig liv - inden det går for vidt.

Ej, nu må du sgu tage dig sammen. Du lever jo næsten som i gamle dage, hvor manden bestemte over kvinden. Sådan er det heldigvis ikke i dag, og det kan vi jo kun være taknemmelige for.
Se at få smidt ham ud, ellers får du med mig at bestille :-)
Knus, Marie

Han bruger forsvarsmekanismen projektion, hvor han
ubevidst tillægger dig alle hans egne dårlige egenskaber.
Desuden er han såret. Så derfor føler du, at han ikke
lægger noget i det.
Parterapi er måske den sidste løsning for jeres forhold.

Jeg ville komme ud af det forhold!
Jeg har levet i et forhold nøjagtig som dit. Med en manipulerende, følelseskold og kontrolerende kæreste, som kun tænkte på sig selv.
Han gjorde som din kæreste;
Ville aldrig vedstå sit eget ansvar for noget, projicerede sin egen utilstrækkkelighed over på mig, nægtede at deltage i noget i hjemmet, nægtede mig at deltage i noget udenfor hjemmet, kontrolerede telefoner, e-mails og post, ringede hvert 5 minut hvis jeg ikke var hjemme, osv osv.
Dertil kom, at han med tiden blev mere og mere aggrasiv overfor mig, og kun var i stand til at udtrykke følelser (og kun negative) når han drak.
Jeg vil sige så meget; Du kan elske dig ihjel, med sådan en mand.
Uanset hvor meget du elsker og forsøger at være god ved ham, så får du aldrig din invistering igen.
Du vil aldrig opleve at han tager ansvar for sig selv, og sin urimelige opførsel, og du vil aldrig opleve, at han bliver en god kæreste.
Han er sansynligvis dybt usikker på sig selv, og har derfor opbygget en evne til at manipulere og styre sine omgivelser, så han aldrig behøver at bekymre sig om, at de siger ham imod, eller på anden måde "afslører" ham, i en for ham, svag eller usikker situation.
Det er IKKE dit job at ændre hans adfærd!
Han er et voksent menneske, som selv må tage ansvar for sin opførsel. Det er meget muligt han bliver knust når du går fra ham, men det handler mere om knust stolthed, end om kærlighed. Han er for opslugt af sig selv, til nogensinde at elske dig for alvor.
Jeg synes bare du skal komme væk! Mænd eller kvinder med den adfærd som din kæreste udviser, har desværre en tendens til med tiden at blive voldelige.
Når de først har fået manipuleret én til at tro på, at man virkelig ikke fortjener bedre, er der ikke langt til den første øretæve.
Du kan måske også opleve at han truer med at tage livet af sig selv,(typisk en tom trussel, han er for egoistisk til at gøre det), eller dig, hvis du går fra ham, men STÅ FAST! Hvis du bliver i forholdet mister du dig selv til sidst, og han vil aldrig kunne eller ønske at indse, at han har gjort noget forkert.
Se evet. www.kvinderikrise.dk og overvej om du kan genkende noget.

hejsa fortabte!
Ja det lyder da godt nok træls!
Hvad med at sætte jer ned og snakke om det..?
Sig til ham at du virkelig elsker ham og ikke har lyst til at miste ham eller gå fra ham, men hvis det fortsætter sådan, så kan du ikke være sammen med ham.
Ham blir sikkert lidt sur, men forhåbenlig ikke så sur at han går og du står alene tilbage med ingenting..
Men fortæl ham så alt hvad du er utilfreds med.. Og lad også ham fortælle om han er utilfreds med noget!
Og derefter så ved du godt at man ikke kan forandre sig fra den ene dag til den næste, så regn med det liger tager et stykke tid, og hjælp ham gene med det. Håber virkelig det går med jer.
held og lykke

at tro at hun skulle kunne tale ham til en normal adfærd.
hun har helt sikkert allerede prøvet alle talemidler. Og med de projektioner han laver, er der sgu klart noget helt galt.
det er snarere et spørgsmål om hun vil bruge en hulens masse krudt på at prøve at forsvare sig og prøve at få ham til at forstå det han ikke kan forstå. spildt arbejde, spildt energi, spildt tid.
Eneste resultat: hun bliver ældre og drænet for energi. Han forandrer sig sgu ikke ud fra det hun har beskrevet om ham...
get out
og græd ikke over spildt mælk (tænk hvis det var whisky (WC Fields...))
og glæd dig over at du var i stand til at indse det inden du nåede at få børn med sådan en stivstikker (og nej, det er ikke synd for ham. du har fortalt ham det hundredevis af gange. han har haft alle muligheder for at gøre noget ved sin adfærd. så du kan ikke ændre ham)